Hvis man som undertegnede så traileren først, har man muligvis en forventning om, at “SuperClásico” er en ganske ordinær dansk folkekomedie i solrige rammer, men selvom den i et vist omfang bestemt også er det, så er det faktisk også lidt af en overraskelse at konstatere, hvor meget der leges med historierne. Mikael Bertelsens ironiske fortællerstemme giver en vis distance til begivenhederne, og filmpoesien får lov at udfolde sig i en herlig drømmeagtig scene med to dansende kakerlakker(!). Man kan dog med god ret indvende mod filmen, at den ellers ikke gør frygtelig meget for at sætte sig ud over forventningerne, og at den er en lidt vel forudsigelig størrelse, men man ser gennem fingre med svaghederne for at blive smittet med dens muntre humør. Dette er en kliche-pille, man hjertens gerne sluger.
#1 filmzkim 13 år siden
#2 elwood 13 år siden
Anders W. Berthelsen prøver desperart og komme op med et godt modsvar til Paprikas spørgsmål om, hvorfor han dog er med i de tåbelige Home reklamer, men alt han kan komme på er og løfte sin finger truende i luften.
Billede 2
Argg shit! det bare løgn... jeg har glemt at få slips på... Fuck!
Billede 3
Halle Berry moment coming up in 3...2...1...
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#3 ImpulzE 13 år siden
Men da det blev Oscar aften havde vi sat os til rette og filmen startede...
Jeg må indrømme det er sjældent, at der er nogle danske film som får min stemme, men SuperClásico var egentligt ganske underholdende, bestemt ikke dårligt, som fleste de nyere danske film nu er (mit personlig holdning). Det kan jo være mine forventninger var absolut lavt til filmen, som jeg aldrig havde hørt om eller set trailer til.
Men klart en film som er værd at se i biografen.
#4 X&O 13 år siden
#5 mr gaijin 13 år siden
Næsten alle argentinske figurer (danserinden, fodboldspilleren, vinbonden, præsten, hotelværten, røveren, ferieflirten, katolske forældre) i filmen er todimensionelle (også i kraft af at hovedpersonen kun forstår sine omgivelser ganske overfladisk), men det gør ikke det store, da de er serveret med et varmt glimt i øjet. De danske skuespillere er 100 procent typecastet, men de giver en ekstra dosis personlighed til deres underskrevne roller.
Skilsmisse er det gennemgående tema, men det bliver aldrig for tungt eller selvseriøst, som det plejer i danske film. Tværtimod får det et komisk twist, da filmens pointe er, at det ikke er livets begivenheder i sig selv, men indstillingen til livet, der er afgørende. En simpel pointe til en simpel, ligetil film.
Jeg kan klart anbefale den. Også hvis man ikke normalt er til danske film. Det er en "Vicky Cristina Barcelona" a la Skandinavien med en lignende kombination af turisme, eksistentialisme og humor.