Undervejs er der anslag til en masse løjer, spydige, litterære observationer og i det hele taget en ganske intelligent indgang til komedien. Men de mange gode tråde bindes aldrig helstøbt sammen, men får bare lov til at flagre for den sunde, landlige vind, der suser gennem det sydengelske landskab. Stephen Frears har begået en florlet, pastoral komedie, der desværre langt fra måler sig med hans bedste værker. “Tamara Drewe” har både charme, trutmund og lidt for små hot pants, men man når aldrig ind under overfladen – hverken på filmens titelperson eller resten af egnens skæve eksistenser.
