Løgn og bedrag er skidt. Sandhed og ærlighed er godt. Den vil de fleste nok købe, når det stilles sådan op. Men efter at have set “The Daughter” er det unægtelig svært at være så firkantet. Der er få film, hvor løgneren er helten, og sandsigeren er skurken. Men “The Daughter” viser, at livet ikke altid er så logisk, som fornuften vil have det.