“The International” er visuelt animerende med sine mange monumentale billedkompositioner og strofiske lydsider. Det er de væsentlige takter i en film, hvor dens tyske instruktør med høj retfærdighedssans forsøger at redde den tredje verden med, hvad der må opfattes som traditionelt thrillergreb som ypperste våben. Spændingen fejler imidlertid ikke noget, og med stilistisk arkitektur som bagtæppe gebærder Owen og Watts sig fint i fjendeland. Kan man sin Tykwer, vil savnet af større portioner af dennes ekvilibristiske leg med de audiovisuelle muligheder dog nok blive for stort i det lange løb.
#1 filmz-Bruce 15 år siden
3/6
#2 rasmusv 15 år siden
2/6