The International
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 27. sep 2009 | Af: kaduffo | Set på Blu-Ray
Med “The International” tager Tom Tykwer den økonomiske side af verdenssamfundet under lup og forsøger at finde den ulige vægtning mellem rig og fattig. Ikke en dagsorden, der er helt uden relevans, kan det påpeges set i lyset af tidens finansielle virak på det økonomiske verdensmarked. Den tyske instruktør har en del på hjerte, men ikke desto mindre er nærværende film i de grundlæggende rammer en thriller efter helt traditionelle forskrifter.
Det har i hvert fald flere af klodens efterretningsvæsener en grum mistanke om, og derfor samarbejder Clive Owens Louis Salinger og Naomi Watts’ Eleanor Whitman på tværs af landegrænser og på tværs af respektive efterretningsorganer. Kort sagt på tværs af divergerende interesser. En agent er øjensynligt tæt på sammenhængen mellem økonomi og transaktioner for den mistænkte bank, men slås ihjel i det offentlige rum under mystiske omstændigheder. Den episode igangsætter handlingen og efterforskningen for de to allerede nævnte hovedkarakterer, der får deres sag for. De kriminelle handlinger rækker dybt, og bagmændene vil gå meget langt for at sikre sig deres fortsatte illegale levevej. Det afføder blandt andet en storladen og højeksplosiv skudduel i kunstmuseet Guggenheim, der ikke står helt så prangende tilbage efterfølgende.
Undervejs fedtes både Louis og Eleanor længere ind i kriminalitetens rænker. Forbindelserne rækker dybt ind i verdenslandenes mest magtfulde positurer, hvor det i bund og grund handler om at besidde kontrollen. For besidder du kontrollen, ja så besidder du også verdensøkonomien. “The International” trækker tråde mellem fortid, nutid og fremtid, og også den kolde krig viser sit grimme spøgelse. Men Tykwer er for frelst i sine postulater, og særligt slutningen virker forunderligt uforløst i forhold til de uforbeholdent store armbevægelser, der trods alt eksekveres i løbet af den over to timer lange film.
“The International” præsenteres i et skarpt og indbydende look og har ikke mange skævvredne facetter. Der er ikke tilfælde af digitale forstyrrelser eller for den sags skyld udtværinger i nævneværdig grad, mens både farvetemperatur og kontrast holder sig stabile. Til gengæld kan edge-enhancement opleves i mindre grad, særligt i filmens lysere scener, mens gryn heller ikke er en helt ubekendt faktor.
Tykwer er verdenskendt for sit suveræne arbejde med lyd og billede, og “The International” er skam ingen undtagelse. Igennem det engelsksprogede True HD 5.1-lydspor præsenteres en lækker og velfungerende auditiv flade, hvor særligt de subjektive lydpassager får frit spil. Dialogen er tydelig og præges ikke af overstyringer, mens distinkte effektlyde og lydpanoreringer ikke hører til sjældenhederne, og underlægningsmusikken endda er stemningsfuld.
Blandt ekstramaterialet åbner sig et mindre skatkammer. Det traditionelle kommentarspor med idemand Eric Singer og Tom Tykwer er udmærket, men blegner i forhold til “The International Experience: Picture-In-Picture”, hvor filmen i hele sin længde suppleres af interviews og kommentarer fra skuespillere, instruktør og manuskriptforfatter i indklippede billeder. Et tredive minutter langt indslag går bag om filmen, mens en kortere sekvens giver den ret så interessante baggrund for optagelserne på Guggenheim. En lige så kort tilsvarende ser på filmens brug af arkitektur, mens “The Autostadt” fokuserer på endnu en vigtig location i filmens rum. Som de uundværlige rosiner i pølseenden er en flok trailere og en enkelt scene, som i modsætning til i filmen kan ses i sin fulde længde. Indbydende og veludført, om end enkelte bidrag godt kunne have tålt flere detaljerede input.
“The International” er visuelt animerende med sine mange monumentale billedkompositioner og strofiske lydsider. Det er de væsentlige takter i en film, hvor dens tyske instruktør med høj retfærdighedssans forsøger at redde den tredje verden med, hvad der må opfattes som traditionelt thrillergreb som ypperste våben. Spændingen fejler imidlertid ikke noget, og med stilistisk arkitektur som bagtæppe gebærder Owen og Watts sig fint i fjendeland. Kan man sin Tykwer, vil savnet af større portioner af dennes ekvilibristiske leg med de audiovisuelle muligheder dog nok blive for stort i det lange løb.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet