På den måde har “The Walk” ikke forstået hele skønheden i Petits færd til toppen af de to tårne. Det smukke i sammenholdet derop, og det tragiske i det uundgåelige sammenbrud, da Petit blev en stjerne uden de andre. Derimod har “The Walk” til fulde forstået, hvad man kan få ud af en udspændt line i 412 meters højde iført en effektfuld 3D-brille. Sammen fuldender “Man on Wire” og “The Walk” Philippe Petits smukke bedrift. Skridt for skridt.