“Tintin: Enhjørningens hemmelighed” er en enormt underholdende og vellavet, men også noget overfladisk filmatisering af Hergés klassiske tegneserier. Takket være filmens heftige tempo keder man sig aldrig, og billedsiden er aldeles forførende, men det er ærgerligt, at man ikke lærer Tintin og kammeraterne bedre at kende undervejs. Udgivelsens AV-præsentationen er simpelthen formidabel, og ekstramaterialet er uhyre interessant, så tegneseriens tilhængere og eventyrlystne filmentusiaster bør afgjort investere i udgivelsen på trods af filmens mangler.
#1 BN 12 år siden
Well, tegneseriehæfterne standser heller aldrig op, tager en dyb indånding og kryber ind under huden på Hergés ikoniske figurer. Og eftersom jeg aldrig har savnet, at hæfterne gjorde det, er jeg temmelig sikker på, at jeg heller ikke vil savne, at filmen gør det. (Jeg har ikke set den endnu.)
Begge dele er ikkeeksisterende i Hergés hæfter, så mig kan det ikke undre, at det samme er tilfældet her.
Lad os nu holde os til facts: Han Solos fandenivoldskhed smittede heller aldrig af på den gode, renskurede helt Luke Skywalker - havde den gjort det, ville Luke jo ikke være Luke længere. Han Solo er netop med for at yde modspil, og det samme er kaptajn Haddock. Det er ikke meningen, at helten - hvad enten vi taler Luke Skywalker eller Tintin - skal ændre personlighed sådan hen i retning af sit sidekick.
#2 Lehrmann 12 år siden
#3 Morpheus 12 år siden
BN har sådan set forklaret, hvad jeg mener, rigtig godt. Glæder mig til næste eventyr med Tintin og Haddock.
#4 Zombi 12 år siden
Men det er sjovt mens det står på, selv om det er lidt overfladisk, og så ser den usandsynligt flot ud. De har virkelig formået at få selv de mindste ansigtsnuancer med, så jeg følte egentlig ikke at man mistede noget ved at det ikke var live action på den konto.
For min skyld måtte Spielberg og Jackson gerne lave en to'er, da det er noget af det bedste rendyrkede underholdning for underholdningens skyld jeg har fra Spielbergs side i et stykke tid. Men det kan heller ikke blive til mere end 4 stjerner herfra.
4/6
Så fik jeg faktisk også læst anmeldelsen. ;) Kan se at vi er forbavsende enige på flere punkter. Igen en yderst velskrevet anmeldelse Johan! :)
#5 MOVIE1000 12 år siden
Synes den er lige flot i 3D som i 2D, men det bidrager ikke rigtig, kun for underholdningens skyld.
5/6
#6 Richard Burton 12 år siden
3/6
#7 The Insider 12 år siden
MEN... Filmmediet og tegneserien er (selvsagt) vidt forskellige medier, og jeg mener ikke, at fordi det bare fungerer fint i det ene medie, er det ensbetydende med, at det også fungerer i et andet. Der er en stor forskel på at samle et tilfældigt tegneseriehæfte op med karakterer, man allerede har et indgående kendskab til, og dermed hoppe på endnu et tegnet eventyr med dem, og så at sidde i 100 minutter i en sofa og blive serveret et eventyr i filmform. Desuden ville jeg ikke have et lige så stort problem med tempoet, hvis dette havde været f.eks. den fjerde spillefilm i rækken, men som indledning på en potentiel filmserie er den simpelthen for mangelfuld i dens introduktion af karaktererne og universet - synes jeg :-)
Og så tager du mig også for bogstaveligt, BN. Jeg tænker ikke, at Haddock og Tintin skal sidde ved et middagsbord og sige: "Okay, gamle jas, nu har vi sgu knyttet et stærkt bånd!" Jeg savner øjeblikket, momentet, den lille samtale, hvor man fornemmer, at de her to gutter har smedet deres ikoniske venskab. Den slags øjeblikke bugner tegneseriehæfterne af. Her virker de nærmere som et umage par, der tilfældigvis er blevet slynget sammen og på må prøver at klare skærene i fællesskab. Jeg tænker noget hen ad øjeblikket i "Star Wars", hvor Solo mut konstaterer "Hey kid, may the force be with you", hvor man fornemmer, at Solos solo-personage (høhø) nu er erstattet af reel medfølelse for denne knægt.
Og apropos "Star Wars", så misforstår du mig lidt igen. Jeg synes ikke, at Han Solos fandenivoldskhed skulle have smittet af på Luke Skywalker. Hvis Han Solo dukkede op i Tintin, måtte hans fandenivoldskhed til gengæld godt være smittet af på Tintin, for Luke er trods alt mere nuanceret og har en mere interessant personlighed (tilmed en lettere ungdommelig fandenivoldskhed) i forhold til Tintin. Eller, lad mig præcisere, Spielbergs filmudgave af Tintin.
#4, helt, helt enig!
#8 BN 12 år siden
Øh nej, Insider. Jeg har ikke på noget tidspunkt opfattet dine ord på den måde.
Gør de? Hvor? Det er - indrømmet - et godt stykke tid siden, jeg har læst et Tintin-hæfte, så hvis du kan pege på en bestemt historie, hvor Tintin og Haddock smeder deres ikoniske venskab gennem en lille samtale eller et "øjeblik" mellem sig, så siger jeg tak.
Men nu var din pinte også, at Haddocks fandenivoldskhed skulle smitte af på Tintin. Og det er dét jeg opponerer imod i den her sammenhæng.
Nå, men lad os se, hvordan jeg selv oplever det, når jeg ser 'Enhjørningens hemmelighed'.
#9 Lehrmann 12 år siden
Tintin er vel netop indbegrebet af en udgangspunktet aseksuel, tom karakter, hvor det er selve historien, der sætter vores lille aktør i aktion. Tintin er her og nu-fortællinger, og bunder ikke i en udvidet forhistorie. Nogle ville måske kalde ham en påklædningsdukke og ikke en knægt, der lider af en ekstrem grad af ødipuskompleks.
#10 The Insider 12 år siden
Du siger, at øjeblikket (eller øjeblikkeNE) ikke eksisterer, derfor præciserer jeg mit argument, da jeg går ud fra, at du tolker mig bogstaveligt. Alle mine Tintin-hæfter ligger uheldigvis hos mine forældre lige nu, men grib et tilfældigt hæfte, så skal du nok finde det :-)
#9, hehe, jeg tror bare jeg holder mig fra at prøve at tage en sober debat med dig ;-)