“Tintin: Enhjørningens hemmelighed” er en enormt underholdende og vellavet, men også noget overfladisk filmatisering af Hergés klassiske tegneserier. Takket være filmens heftige tempo keder man sig aldrig, og billedsiden er aldeles forførende, men det er ærgerligt, at man ikke lærer Tintin og kammeraterne bedre at kende undervejs. Udgivelsens AV-præsentationen er simpelthen formidabel, og ekstramaterialet er uhyre interessant, så tegneseriens tilhængere og eventyrlystne filmentusiaster bør afgjort investere i udgivelsen på trods af filmens mangler.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 BN 12 år siden

fra anmeldelsen:

der aldrig er grund til at standse op, tage en dyb indånding og krybe ind under huden på Hergés ikoniske figurer. Man savner afgjort mere nærvær.


Well, tegneseriehæfterne standser heller aldrig op, tager en dyb indånding og kryber ind under huden på Hergés ikoniske figurer. Og eftersom jeg aldrig har savnet, at hæfterne gjorde det, er jeg temmelig sikker på, at jeg heller ikke vil savne, at filmen gør det. (Jeg har ikke set den endnu.)

Hvor er dialogen, der får os til at forstå, hvad der driver Tintin, og hvorfor han er villig til at risikere liv og lemmer for at bekæmpe kriminalitet? Hvor er øjeblikket, hvor det stærke bånd mellem Tintin og den evigt fordrukne og fornøjelige Haddock forsegles?


Begge dele er ikkeeksisterende i Hergés hæfter, så mig kan det ikke undre, at det samme er tilfældet her.

I forhold til Spielbergs største helt, Indiana Jones, fremstår Tintin noget endimensional – snarere en kløgtig, strithåret spørgejørgen end en regulær helt. ..... Haddock er ... Tintins Han Solo – den utilregnelige og rebelske sidekick, der giver den blåøjede og lige lovlig perfekte helt noget tiltrængt, morsomt modspil. ... Synd, at hans fandenivoldskhed ikke har smittet mere af på Tintin ...


Lad os nu holde os til facts: Han Solos fandenivoldskhed smittede heller aldrig af på den gode, renskurede helt Luke Skywalker - havde den gjort det, ville Luke jo ikke være Luke længere. Han Solo er netop med for at yde modspil, og det samme er kaptajn Haddock. Det er ikke meningen, at helten - hvad enten vi taler Luke Skywalker eller Tintin - skal ændre personlighed sådan hen i retning af sit sidekick.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#2 Lehrmann 12 år siden

Word
Gravatar

#3 Morpheus 12 år siden

Anmeldelsen er godt skrevet, men jeg er dog ikke enig i den.

BN har sådan set forklaret, hvad jeg mener, rigtig godt. Glæder mig til næste eventyr med Tintin og Haddock.
Gravatar

#4 Zombi 12 år siden

Meget enig i karakteren. Tintin er flot, farverig og bulrende underholdning, der i sine bedste stunde besidder samme fortælleglæde og glimt i øjet som Indy filmene. Desværre savner jeg også lidt mere dybde: filmen kører afsted med 200 km i timen, men standser aldrig rigtig og giver sig ordentlig tid til at introducere os for personerne.

Men det er sjovt mens det står på, selv om det er lidt overfladisk, og så ser den usandsynligt flot ud. De har virkelig formået at få selv de mindste ansigtsnuancer med, så jeg følte egentlig ikke at man mistede noget ved at det ikke var live action på den konto.

For min skyld måtte Spielberg og Jackson gerne lave en to'er, da det er noget af det bedste rendyrkede underholdning for underholdningens skyld jeg har fra Spielbergs side i et stykke tid. Men det kan heller ikke blive til mere end 4 stjerner herfra.

4/6

Så fik jeg faktisk også læst anmeldelsen. ;) Kan se at vi er forbavsende enige på flere punkter. Igen en yderst velskrevet anmeldelse Johan! :)
Gravatar

#5 MOVIE1000 12 år siden

Er tintin fan, og synes de har lavet den rigtig godt og flot, humoren sad lige skabet og der var altid fart over feltet :)

Synes den er lige flot i 3D som i 2D, men det bidrager ikke rigtig, kun for underholdningens skyld.
5/6
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#6 Richard Burton 12 år siden

Gode momenter i første halvdel, men forfalder snart til den ene actionsekvens efter den anden og lader karaktererne i stikken.

3/6
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#7 The Insider 12 år siden

#1, det er selvfølgelig helt i orden, hvis man ikke er enig med mig :-) Jeg skal da også lige sige, at jeg selv har læst Tintin i årevis, lige fra jeg var spæd, og at jeg desuden har dyrket Hergés figurer via både tv-serien og de animerede tv-film ("Tintin og soltemplet" er blandt favoritterne!).

MEN... Filmmediet og tegneserien er (selvsagt) vidt forskellige medier, og jeg mener ikke, at fordi det bare fungerer fint i det ene medie, er det ensbetydende med, at det også fungerer i et andet. Der er en stor forskel på at samle et tilfældigt tegneseriehæfte op med karakterer, man allerede har et indgående kendskab til, og dermed hoppe på endnu et tegnet eventyr med dem, og så at sidde i 100 minutter i en sofa og blive serveret et eventyr i filmform. Desuden ville jeg ikke have et lige så stort problem med tempoet, hvis dette havde været f.eks. den fjerde spillefilm i rækken, men som indledning på en potentiel filmserie er den simpelthen for mangelfuld i dens introduktion af karaktererne og universet - synes jeg :-)

Og så tager du mig også for bogstaveligt, BN. Jeg tænker ikke, at Haddock og Tintin skal sidde ved et middagsbord og sige: "Okay, gamle jas, nu har vi sgu knyttet et stærkt bånd!" Jeg savner øjeblikket, momentet, den lille samtale, hvor man fornemmer, at de her to gutter har smedet deres ikoniske venskab. Den slags øjeblikke bugner tegneseriehæfterne af. Her virker de nærmere som et umage par, der tilfældigvis er blevet slynget sammen og på må prøver at klare skærene i fællesskab. Jeg tænker noget hen ad øjeblikket i "Star Wars", hvor Solo mut konstaterer "Hey kid, may the force be with you", hvor man fornemmer, at Solos solo-personage (høhø) nu er erstattet af reel medfølelse for denne knægt.

Og apropos "Star Wars", så misforstår du mig lidt igen. Jeg synes ikke, at Han Solos fandenivoldskhed skulle have smittet af på Luke Skywalker. Hvis Han Solo dukkede op i Tintin, måtte hans fandenivoldskhed til gengæld godt være smittet af på Tintin, for Luke er trods alt mere nuanceret og har en mere interessant personlighed (tilmed en lettere ungdommelig fandenivoldskhed) i forhold til Tintin. Eller, lad mig præcisere, Spielbergs filmudgave af Tintin.

#4, helt, helt enig!
War. War never changes.
Gravatar

#8 BN 12 år siden

The Insider (7) skrev:
Og så tager du mig også for bogstaveligt, BN. Jeg tænker ikke, at Haddock og Tintin skal sidde ved et middagsbord og sige: "Okay, gamle jas, nu har vi sgu knyttet et stærkt bånd!"


Øh nej, Insider. Jeg har ikke på noget tidspunkt opfattet dine ord på den måde.

The Insider (7) skrev:
Jeg savner øjeblikket, momentet, den lille samtale, hvor man fornemmer, at de her to gutter har smedet deres ikoniske venskab. Den slags øjeblikke bugner tegneseriehæfterne af.


Gør de? Hvor? Det er - indrømmet - et godt stykke tid siden, jeg har læst et Tintin-hæfte, så hvis du kan pege på en bestemt historie, hvor Tintin og Haddock smeder deres ikoniske venskab gennem en lille samtale eller et "øjeblik" mellem sig, så siger jeg tak.

The Insider (7) skrev:
Og apropos "Star Wars", så misforstår du mig lidt igen. Jeg synes ikke, at Han Solos fandenivoldskhed skulle have smittet af på Luke Skywalker. Hvis Han Solo dukkede op i Tintin, måtte hans fandenivoldskhed til gengæld godt være smittet af på Tintin, for Luke er trods alt mere nuanceret og har en mere interessant personlighed (tilmed en lettere ungdommelig fandenivoldskhed) i forhold til Tintin.


Men nu var din pinte også, at Haddocks fandenivoldskhed skulle smitte af på Tintin. Og det er dét jeg opponerer imod i den her sammenhæng.

Nå, men lad os se, hvordan jeg selv oplever det, når jeg ser 'Enhjørningens hemmelighed'.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#9 Lehrmann 12 år siden

Og apropos "Star Wars", så misforstår du mig lidt igen. Jeg synes ikke, at Han Solos fandenivoldskhed skulle have smittet af på Luke Skywalker. Hvis Han Solo dukkede op i Tintin, måtte hans fandenivoldskhed til gengæld godt være smittet af på Tintin, for Luke er trods alt mere nuanceret og har en mere interessant personlighed (tilmed en lettere ungdommelig fandenivoldskhed) i forhold til Tintin. Eller, lad mig præcisere, Spielbergs filmudgave af Tintin.




Tintin er vel netop indbegrebet af en udgangspunktet aseksuel, tom karakter, hvor det er selve historien, der sætter vores lille aktør i aktion. Tintin er her og nu-fortællinger, og bunder ikke i en udvidet forhistorie. Nogle ville måske kalde ham en påklædningsdukke og ikke en knægt, der lider af en ekstrem grad af ødipuskompleks.
Gravatar

#10 The Insider 12 år siden

#8, Øh nej, Insider. Jeg har ikke på noget tidspunkt opfattet dine ord på den måde.

Du siger, at øjeblikket (eller øjeblikkeNE) ikke eksisterer, derfor præciserer jeg mit argument, da jeg går ud fra, at du tolker mig bogstaveligt. Alle mine Tintin-hæfter ligger uheldigvis hos mine forældre lige nu, men grib et tilfældigt hæfte, så skal du nok finde det :-)

#9, hehe, jeg tror bare jeg holder mig fra at prøve at tage en sober debat med dig ;-)
War. War never changes.

Skriv ny kommentar: