“Train to Busan” hiver fat i den lille frygt, der kan opstå, når man sidder i en metalkasse, som brager ud af et spor med 300 km/t. Man har overladt kontrollen. Og uanset hvor lille sandsynligheden for en katastrofe er: Går det galt, så går det galt. Toget er i den grad et lukket rum, men Sang-ho Yeon nøjes ikke med klaustrofobisk horror. Bunker af zombier, eksplosioner og over-hals-og-hoved-jagt tilsættes i noget af det mest afsindigt veludførte action længe. Sjældent har det været så spændende at se nogen løbe efter toget.