Derudover kan man ikke sætte en finger på hverken filmens lyd- eller billedside. Christopher Nolans faste lyddesigner, Richard King, leverer massevis af mægtige motorbrøl og altoverdøvende overhalinger, der nok skal få en masse øresnegle derude til at vibrere. Væddeløbsscenerne tager desuden kegler i 3D, hvor man ofte får et sug i maven, når kameraet flyver rundt om de glatte, glødende bildæk. Her er der fuld fart over feltet, mens Turbo zigzagger ud og ind mellem bilerne med lynets hast. Under det sidste løb måtte jeg da også undertrykke en tiltagende impuls til at skråle opmuntrende ord efter den kære Turbo og hans undertippede, karismatiske kammerater. Og ja, de danske skuespillere leverer også en solid, kollektiv indsats.
I en efterårsferie spækket med familievenlige filmtilbud, er “Turbo” absolut ét af dem, der er værd at kigge nærmere på.
#1 Morpheus 11 år siden
Godt skrevet:)
#2 The Insider 11 år siden