Jeg er træt af intellektuelt menneskehad forklædt som sofistikeret sarkasme. Todd Solondz med sin lykke og Mikkel Munch-Fals med sine “Smukke mennesker”, der ikke var en skid smukke, men helt vildt grimme – særligt indvendigt – er ikke fede længere. Det er længe siden. Ligesom murens fald.
