Ved udelukkende at holde sig til de historiske facts, undgås mange af de moralske implikationer, et mere frit portræt af Adolf Hitler ville have medført. Det her er hvad der skete, om man så bryder sig om det eller ej. En fremgangsmåde som også har konsekvenser for fortællestilen, hvor man i stedet for at placere hovedpersonen i alle scener veksler mellem karaktererne. Traudl dukker kun op i situationer, som stemmer overens med hendes egne og de andre øjenvidners erindringer. Hun befandt sig ikke tæt på Hitler, mens han planlagde sine sidste militære strategier, og den del af historien fortælles derfor af en anden. Vi ser aldrig Hitler for sig selv. At Hirschbiegel bryder med en mere traditionel struktur, spiller ingen rolle for dramaet i filmen, der er lige så sydende intenst, som man forventer det af de anspændte forhold i bunkeren.
Selvom filmen i den trange realisme nærmer sig et kammerspil, optræder der ikke et eneste kedeligt øjeblik. Det skyldes først og fremmest de formidable skuespillere med Bruno Ganz som Hitler i spidsen. Hans lighed med Føreren er slående, ikke alene hvad angår udseendet men også stemmeføring, og den til tider velkendte, heftige gestikuleren. Til trods for at det kun kan være en lidet påskønnet hæder, er Ganz om nogen anden skabt til at spille djævlen selv, og havde det ikke været for hans medvirken, ville filmen formodentlig ikke have været helt så effektiv. I “Der Untergang” viser han os, at Hitler var et menneske ligesom alle andre og ikke noget uhyre. En både foruroligende og fascinerende erkendelse der, ligesom resten af filmen, er umulig at ryste af sig.
#61 filmz-kain 19 år siden
#62 filmz-Kadann 19 år siden
En dårlig historie? Det må vi huske næste gang der skal udkæmpes en verdenskrig.
#63 Yoda 19 år siden
Jeg stiller mig totalt uforstående overfor din kommentar. Det du siger, filmen mangler, det har den i rigt mål. Jeg kan på ingen måde nikke genkendende til din fejlplacerede kritik af en film, der i den grad formår at fortælle historien om Hitlers sidste dage , så det løber en koldt ned ad ryggen.
#64 filmz-Bruce 19 år siden
#65 filmz-Kadann 19 år siden
Eller at Albert Einstein rejser tilbage i tiden og slår Hitler ihjel før krigen starter.. hov vent, det er vist set før.
#66 elwood 19 år siden
det er da ikke Einstein er det... men kan godt være det kun er mig der tænker på det geniale Red Alert fra Westwood 8-)
måske #61 mente Afflek isetdet for Ganz, og at han snakkede om Pearl Habour 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#67 filmz-Kadann 19 år siden
Jo faktisk. Det siger de ihvertfald i introen til Red Alert 2. :)
#68 keitel 19 år siden
#69 elwood 19 år siden
og for lige at blive ved topic, jeg håber snart jeg får min ven lokket med ind og se den her film.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#70 filmz-thomas _h 19 år siden
Bortset fra et par ved siden af os der sad og snakkede højlydt (og heldigvis endte med at gå 1½ time inde i filmen) var det en fantastisk oplevelse. Især da folk forlod biografen, kunne man virkeligt fornemme hvilket indtryk Der Untergang havde gjort på folk. Der var næsten ikke en eneste der sagde et ord, og dem der gjorde hviskede nærmest. Folk vandrede bare stille og roligt ud til den sørgelige musik der blev spillet under rulleteksterne. Har aldrig oplevet noget ligende.
Der var passager af filmen, hvor jeg synes den blev liiidt lang i det. Så derfor kun 5/6 herfra.