Instruktøren Dany Boon er selv opvokset i egnen, hvor filmen udspiller sig, og man mærker tydeligt hans kærlighed til regionen samt de excentriske typer, der befolker den. De bliver alle glimrende spillet af skuespillerne, men det er ikke desto mindre først og fremmest Kad Merad, der yder en imponerende indsats som komikkens naturlige midtpunkt. Til gengæld så er selve historien ikke altid lige overbevisende udført. Fortællingen mangler en form for konflikt eller omdrejningspunkt og bliver hurtig en serie løse episoder, der føles mere eller mindre ligegyldige. De reelle konflikter, der er i historien, bliver derimod løst med en lethed, der får en til at undres over, hvad vi overhovedet skulle med dem i første omgang.
Filmen bliver derfor også en hyggelig, men hverken særlig sjovt eller vedkommende oplevelse, selvom frankofile tilskuere, der taler sproget flydende, utvivlsomt vil få noget mere ud af den end undertegnede. For os andre er jeg bange for, at det må forblive et mysterium, hvorfor en så jævn og ordinær film er blevet sådan en stor succes i hjemlandet.
