Mens vi i Danmark har specialiseret os i at producere klinisk perfekte film blottet for energi og kreativitet, så glæder jeg mig over, at der i Sverige befinder sig flere filmskabere, som leverer originalitet og seværdighed på andre parametre end produktionsværdi. Ruben Östlund, Tomas Alfredson og Lukas Moodysson beriger norden med film af høj kunstnerisk klasse. “Vi er de bedste” er alt andet end en undtagelse. Hans respekt for sine karakterer er forbilledlig, hvilket gør “Vi er de bedste” til en af Moodyssons bedste.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Slettet Bruger [527032179] 10 år siden

You had me at 'Lukas Moodysson'!
Gravatar

#2 moulder666 10 år siden

Årh - Fucking Åmål var genial! :-)

Men denne:

Mens vi i Danmark har specialiseret os i at producere klinisk perfekte film blottet for energi og kreativitet


Jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvilke film der skulle hentydes til der. DK har dogmefilm i massevis, mere eller mindre forskruede. Vi har hårde (mere eller mindre realistiske) socialrealistiske film en masse. Vi har tonsvis af romantiske komedier - 99% af dem med Paprika Steen. Vi har masser af sorte komedier, der alle gerne vil ramme niveauet fra Blinkende Lygter. Og så har vi selvfølgelig Regner Grasten - ham glemmer vi hurtigt igen.

Men jeg kan simpelthen ikke se, hvilke film du hentyder til! Er det Susanne Biers film måske? Hvorom alting er, synes jeg, at det er en forsimpling uden lige og uden nogen som helst begrundelse i virkelighedens verden....
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#3 Lord Beef Jerky 10 år siden

#2 jeg tror der menes, at de mere skæve og originale film, er der langt imellem i Danmark. Jeg har i hvert fald længe anset vores filmnation som et mini-Hollywood, hvor DFI ikke tør bakke op om de mere obskure projekter, på nær hvis de da leveres af et kæmpenavn som f.eks. Von Trier.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#4 Tarantrier 10 år siden

Hey moulder666 :) Det jeg mener er, at dansk film i mine øjne handler mere om at være teknisk perfekte end filmisk interessante. Vi er blevet fantastiske håndværkere inden for filmsproget, og nok især kan en film som "Kvinden i buret" fremhæves som eksempel på dette. Den er perfekt ned til mindste detalje i alt fra lyd og lys til skuespil og tempo. Men filmisk rummer den bare intet nytænkende, vildt eller kreativt. Det er - i mine øjne! - det samme med Susanne Bier, der af Per Juul Carlsen meget rammende blev beskrevet som klassens dygtigeste elev, der kan udenad. Men hun kan bare ikke rigtig andet end pensum.

Vores dogmefilm var vilde og nytænkende, Bornedals "Nattevagten" legede med andre genrer, Refns "Pusher"-film sådan set ligeså, og selvfølgelig må man ikke glemme "Blinkende Lygter" og "I Kina spiser de hunde", der rummede energi og humor i noget nær Tarantino-klasse. Men siden da synes jeg, at tendens udelukkende er gået i retning af mere faglig dygtighed ("En Kongelig Affære", "Jagten" og senest nyeste film fra vor faldne engel, Per Fly, "Monica" er også fiiiine eksempler!), mens der virkelig, virkelig ikke prøves grænser af. Tobias Lindholm og Michael Noer er måske undtagelser, men jeg synes der er lang vej til den svenske klasse..

Hey, selv Norge leger med på den interessante filmkunsts scene! "Blind" var et mesterværk, og "Død sne"-filmene er i hvert fald alt andet end klassisk nordiske... :)
Remember, always be yourself. Unless you can be Batman. The be Batman.
Gravatar

#5 Slettet Bruger [527032179] 10 år siden

Filmen kan i øvrigt købes på blu-ray hos CDON, den svenske udgave med danske undertekster.

Ok, filmz kan virkelig ikke lide linket, så man må lige copy/paste:

http://cdon.dk/film/vi_%C3%A4r_b%C3%A4st!_(blu-ray...

Skriv ny kommentar: