Cassel og Batelemy alene kan dog ikke redde et mere end ufokuseret manuskript, der blandt andet lader de to karakterer indlogere på et hotel, hvor en lille, overvægtig, rødhåret pige i flere scener optræder som vidne til de tos uhyrligheder med et djævelsk smil på læben. Ligeledes fungerer en sadistisk trekant mellem Cassel og to teenagepiger ikke helt. Her bliver Gavras’ kulsorte, ironiske distance til sit eget materiale alligevel for stor og kåd.
“Vores tid kommer” rummer nogle af de mest mindeværdige scener, jeg længe har set på det store lærred: Olivier Bartelemy med en engangsskraber, Vincent Cassel, der ejakulerer i et boblebad, en luftballon i aftenrøden over den engelske kanal. Det visuelle er tydeligt Gavras’ største styrke, mens fortællergenet ikke synes helt færdigudviklet endnu. Dertil er der for mange løse tråde, kåde indskud og generel forvirring i historien i “Vores tid kommer”. Men Gavras’ tid skal nok komme.
#1 Laksen 13 år siden
#2 Bakkendrup 13 år siden
#3 Skeloboy 13 år siden