Vores tid kommer

InstruktionRomain Gavras

MedvirkendeVincent Cassel, Olivier Barthelemy, Justine Lerooy, Vanessa Decat, Boris Gamthety, Rodolphe Blanchet, Chloé Catoen, Sylvain Le Mynez, Pierre Boulanger, Mathilde Braure, Thomas Pinczak, Jacques Herlin, Camille Rowe, Joséphine de la Baume, Jérémy Bienvenu

Længde88 min

GenreDrama

IMDbVis på IMDb

I biografen05/05/2011


Anmeldelse

Vores tid kommer

4 6
De rødhårede tager hævn

Irland er paradis for alle rødhårede. I hvert fald inde i hovederne på de to forstyrrede hovedpersoner i Romain Gavras’ ubehagelige og ultravoldelige hævn-film “Vores tid kommer” – en slags fortsættelse af musikvideoen til M.I.A.’s “Born Free”, som Gavras instruerede sidste år. Heri interneres alle rødhårede af kampklædte styrker, mens en undergrundshær af undvegne, røde brødre kæmper i gaderne mod styret. En politisk allegori så kontroversiel og eksplicit i sin fremstilling af vold, at YouTube blacklistede videoen.

Remy (Olivier Bartelemy) er rødhåret. Og derfor bliver han mobbet og holdt udenfor af de andre gutter på fodboldholdet. Hjemme er det lige så slemt. Både lillesøster og mor væmmes ved den blege og forsagte teenager, der til deres store rædsel udviser tegn på homoseksualitet. Hvad Remy egentlig er eller ikke er, er han heller ikke selv sikker på. En usikker, ung mand, der er bange for sin egen skygge. Alt forandres dog med ét, da den selvsikre og noget ældre psykolog Patrick (Vincent Cassel) en dag samler Remy op langs vejen. De to former et mærkværdigt venskab, hvor Patrick gang på gang flytter Remys grænser, opildner til vold, racisme og had og samtidig bliver en slags faderfigur for mobbeofret. De to drager på et destruktivt roadtrip i det golde, industrielle Nordfrankrig med kurs mod Irland: De rødhåredes paradis.

Franske Romain Gavras, der er søn af den store, politiske filmmager Costa-Gavras (“Z”), træder speederen helt i bund og ser sig aldrig tilbage i sin visuelt imponerende “Vores tid kommer”. Han lader sine to antihelte rase derudad i en rus af fremmedhad, selvhad og generel indignation i en prangende, rød Porche bevæbnet med en armbrøst af dimensioner. Undervejs uddeler de både springskaller og lommefilosofi, mens Patrick gør det til sit personlige projekt, at Remy får noget på den dumme. Men det er Remy slet ikke sikker på, at han er klar til. Til gengæld er han mere end klar til at tage hævn over mange års nedværdigende mobning.

Fotografen Andre Chemetoffs insisterende kameraføring suger én ind i den afskyelige virkelighed, Patrick og Remy bevæger sig rundt i. Mest mærkbart i en scene, hvor en desperat Remy braser ind på et apotek for at få fingre i et sæt barbergrej. På stedet kronrager han sig – inklusive øjenbryn – mens blodet flyder, og lyden af skraberen over den bare hud får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Nok har Chemetoff og Gavras skelet til en lignende scene i Alan Parkers Pink Floyd-film “The Wall” fra 1982, men her med meget større effekt og afledt afsky.

Vincent Cassel er en af sin generations mest talentfulde skuespillere i hjemlandet Frankrig (og gift med den underskønne Monica Bellucci, hvilket kan gøre de fleste grønne af misundelse). I “Vores tid kommer” er han som altid en øjenmagnet, dog med en ubehagelig slagside som racistisk, antisemitisk, misogyn voldspsykopat. Og alligevel fremstår han mærkeligt charmerende. En pragtpræstation, der egentlig ikke burde kunne lade sig gøre. Overfor Cassel gør den yngre Olivier Bartelemy også en god figur som den mærkelige Remy, der pludselig får smag for meningsløs vold.

Cassel og Batelemy alene kan dog ikke redde et mere end ufokuseret manuskript, der blandt andet lader de to karakterer indlogere på et hotel, hvor en lille, overvægtig, rødhåret pige i flere scener optræder som vidne til de tos uhyrligheder med et djævelsk smil på læben. Ligeledes fungerer en sadistisk trekant mellem Cassel og to teenagepiger ikke helt. Her bliver Gavras’ kulsorte, ironiske distance til sit eget materiale alligevel for stor og kåd.

“Vores tid kommer” rummer nogle af de mest mindeværdige scener, jeg længe har set på det store lærred: Olivier Bartelemy med en engangsskraber, Vincent Cassel, der ejakulerer i et boblebad, en luftballon i aftenrøden over den engelske kanal. Det visuelle er tydeligt Gavras’ største styrke, mens fortællergenet ikke synes helt færdigudviklet endnu. Dertil er der for mange løse tråde, kåde indskud og generel forvirring i historien i “Vores tid kommer”. Men Gavras’ tid skal nok komme.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Teenageren Remy er en rødhåret taber. Udstødt og nedværdiget af sine jævnaldrende, hadet af sin familie. Hans eneste ven er den betydeligt ældre, særdeles kyniske og selvoptagede psykolog Patrick. For at stikke af fra det hele køber de en dyr sportsvogn, lækkert tøj og stikker kurs mod de rødhåredes hellige land, Irland. Men det, der begynder som en jagt på det ideelle, løber gradvist over i et kaos af had, vold og selvdestruktivitet, da Patrick med stor sjælefryd skubber Remy ud i mere og mere ekstreme situationer.