“Western” er en flabet titel og en fræk genreleg. Der er bare noget dragende mytologisk over den mystiske mand på den hvide hest. Også selv om han hedder Meinhardt og er tysker. Genretrækkene og den dokumentariske stil blander sig og bliver til noget helt specielt. Et lille stykke mytologi for det moderne Europa.