Det herlige ved “Whiplash” er, at der ikke peges fingre af de to kæmpeegoer. Sådan er de bare. De gør det, der skal til. For selv om alle blev glade, når Etta Cameron igen-igen gav fem point til naboens Marie, der elskede at synge Leonard Cohens “Hallelujah” derhjemme på SingStar, så er det nu sjovere, når et rigtigt røvhul siger, hvad der er god musik, og hvad der er noget lort. “Whiplash” er god.
#1 gladiator 9 år siden
Og god anmeldelse....! :)
#2 Driver 9 år siden
Men ses, skal den da, selvom jeg allerede har taget de skeptiske briller godt og grundigt på allerede og næsten allerede har fået nok af lyden af jazztrommer efter at have set Birdman.
#3 dslacker 9 år siden
(Og så ros til Morten's anmeldelse - Jeg hører normalt til dem der ikke er så glad for hans anmeldelser, men denne her er vel-formuleret/argumenteret og det lyder som om at Morten kunne relatere til filmen ;-) )
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
#4 Elvira39 9 år siden
#5 duuk74 9 år siden
#6 80eren 9 år siden
Dramatisk, gribende og utroligt velspillet og velproduceret.
Jeg sad naglet til biografsædet mens tiden bare fløj afsted.
Nu er jeg selv trommeslager, så det gjorde naturligvis ikke filmen mindre interessant.
Den minder på mange måder om Black Swan, der også omhandlede et ungt menneske der blev presset til det yderste for at realisere sine drømme og sit potentiale.
Musiklæreren i filmen får lektor Blomme til at ligne en uskyldig søndagsskolelærer.
Jeg har sjældent set en person være så modbydelig mod andre.
#7 Mikkel Abel 9 år siden
Jeg lander på topkarakter. For søren hvor er det en fantastisk film og jeg tør kun drømme om, hvor Miles Teller kan ende henne.