Bortset fra Eckhart tildeles ingen af filmens figurer nok personlighed til, at man overhovedet gider trække på skuldrene, når de omkommer, men samtidig er filmens manglende ambitioner på sin vis også en styrke. Den er tilfreds med at være et stykke klichefyldt B-film og forsøger for det meste ikke at gabe over mere, end den kan magte. Til gengæld kunne man godt ønske, at den havde udvist lidt sparsommelighed i længden – knap to timer er simpelthen alt for lang tid for en film, der kører i fuldstændig samme gear hele vejen.
Målt i forhold til gængse ruminvasionsfilm har man dog bestemt set langt værre tilfælde end “World Invasion: Battle Los Angeles”, men den er ikke desto mindre en meget forudsigelig affære, der hverken byder på det mindste spor af nytænkning, nogle opfindsomt designede væsner eller en synderligt velskrevet historie. Når nu rumvæsnerne alligevel er rejst helt fra den ene ende af galaksen til den anden, kunne de da i det mindste have taget et ordenligt manuskript med.
#41 hooked 13 år siden
Muligt den er ringe på mange; hvis ikke alle punkter, men betegnelsen B-film er vel ikke ensbetydende med at den er ringe!? The Usual Suspects havde en budget på $6.000.000 - DET er en B-film :-)
Ikke sandt?
#42 lasse78 13 år siden
Denne film er på ingen måder en katastrofe, den er en kæmpe succes på netop SINE PRÆMISSER!!!
#43 Michael Andersen 13 år siden
Det var her den fejlede mest. Det første stykke tid klarede den opgaven udmærket, men den blev bare ved med at køre i det samme spor. Nu går vi herover og råber og skyder. Næste scene: nu går vi herinde og råber og skyder. Lidt senere: nu hopper vi derned og råber og skyder... osv. Det blev hurtigt det modsatte af spændende eller medrivende, så filmens egne præmisser fungerede ikke i længden.
Og da filmen prøvede at bryde den monotome stil med den slags militærdialoger, som gjorde Michael Bay og Roland Emmerich liderlige i 90'erne, så gik det da helt galt. Til sidst sad jeg bare og håbede på at rumvæsnerne ville pløkke hovederne af soldaterne.
#44 offerlam 13 år siden
personligt sad jeg på kanten af biograf sædet hele filemen igennem og bliv virkelig fanget af den.
Synes den "Cloverfiled" agtige måde at filme det på gjorde man levede sig ekstra meget ind i den...
Jeg havde nok givet den 4 måske 5 stjerner ud af 6...
#45 Djibyman 13 år siden
På ingen måde, jeg har intet mod katastrofe film, som sagt var effekterne sådan okay ikke fantastiske, men dialogerne er jo skrevet af en ultra amerikaner, hver gang de åbnede munden lød det som en salgs tale, og værst var manden som jeg egentlig ser som en kæmpe stjerne, Aaron Eckhart.
En film kan godt være en B-film selvom den har kostet en formue.
Dialogerne er 90 % af en film, så ja. sammen ligningen med en pornofilm.....ja, det gider jeg ikke engang kommentere, den er bare latterlig.
#46 Kruse 13 år siden
Det var jeg skam godt klar over. Mit indlæg i #39 var bare en joke, for at udstille det idiotiske i hvad der blev sagt i #18 :)
#47 Antlion 13 år siden
Nå...
Så findes der mange film, som egentlig ikke er film.
#48 hooked 13 år siden
#49 lasse78 13 år siden
Der findes ingen regler for hvordan en film/kunst skal skrues sammen, kun vejledninger for at opnå et genrebestemt udtryk. Da kan man så inden for den genre, samle refrence, og ud fra den, vurdere om materialet er fungerende inden for dens normer.
#50 Bruce 13 år siden
Der forsvandt lige en række præ 30'er "film", som Generalen, Sherlock Jr., Chaplin "film", Joan of Arc, Pandoras Box, Metropolis, Sunrise ...
Eller hvad med Duellen, Cast Away, Badlands, Hell in Pacific, Once Upon a time in the West?
Modsat har man dialog tunge film som Annie Hall, Pulp Fiction og Reservoir Dogs, Clerks, David Mamet film som Glengarry Glen Ross, film noir film som Double Indemnity, Sunset Boulevard og Sweet Smell of Succes, His Girl Friday, Becket, Lion in Winter.
Jeg tror ikke der er nogle regler, blot gode og dårligt eksekverede film.