Teknisk er filmen særdeles flot skruet sammen. Stone viser ikke de velkendte billeder af flyene der styrter ind i bygningerne, men kommunikerer i stedet hændelsen gennem en imponerende lydside, der vækker den uhyggelige fornemmelse af en bygningen der river sig selv i stykker. Skrækindjagende er også er de klaustrofobiske skakte som folkene bliver begravet i.
“World Trade Center” er en glimrende film og utvivlsomt et troværdigt billede af begivenhederne omkring 11. september. Den er imidlertid ikke det mesterværk den kunne have været, dertil er den simpelthen for ordinær. Ikke desto mindre må man beundre Oliver Stone for at have lagt de politiske agendaer til side ved denne films skabelse – og dog. For ved krateret af tårnene spejder Karnes langt ud i horisonten og erklærer at: “Det her må hævnes” – hvorpå han tager af sted for at deltage i krigen mod Irak.
#21 BN 17 år siden
Jeg fatter i øvrigt ikke visse personers kritik af stryger-musik i filmen, der er så uendelig lidt baggrundsmusik, og det er så diskret, at man knap nok lægger mærke til det. Det er mest noget roligt, afdæmpet klavermusik.
At flere personer græder i filmen gør den ikke til sentimental. Hvis man oplever sorg og ulykke og er ved at miste sine nærmeste, kommer der altså tårer. Og det gjorde der ved WTC-terrorangrebet. Ellers burde man måske se alle de gamle tv-optagelser fra 11/9-2001 igennem igen, hvis man virkelig finder det sentimentalt og irriterende at folk græder! Nu var det jo også "bare" fordi tusinder blev dræbt under frygtelige omstændigheder, og "bare" fordi der længe var uvished om manges skæbne.