Der er mange ting i “World War Z”, der ikke burde kunne lade sig gøre. Nogle ting flasker sig lidt for belejligt til Gerrys fordel, og tyngdekraften har ikke altid den effekt som i virkelighedens verden. Men med lidt god vilje kan disse ting dog sagtens accepteres, og den vilje får “World War Z” absolut indgydt i sit publikum, for “World War Z” har så mange forcer. Den fungerer både som en effektiv popcornsfilm spækket med solid action og uhygge og som en katastrofefilm, der effektivt udnytter vores egen frygt for det ukendte, mens ubehaget lurer i baggrunden. Ligesom de bedste zombiefilm rummer “World War Z” meget bag sin frygtindgydende facade.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#41 David Munch 11 år siden

DocMartinDan (37) skrev:

Den har ikke det der hører til en zombiefilm.

Zombier?
Gravatar

#42 jessup 11 år siden

#38 - nej, det er ikke et krav men aligevel er det indlysende at forholde sig til originalteksten hvis f.eks. Moses i en film vælger at skippe arken pga. dovenskab eller andet. Jeg synes dog at din pointe må fremhæves igen og igen når populære tekster bliver filmatiseret.
This is just until June
Gravatar

#43 steadi07 11 år siden

Alright, nu blev filmen set. Selv med mine lave forventninger, så blev jeg alligevel skuffet. Filmen lå hos mig ikke i nærheden af en femmer. Har givet 3.

Problemet lå klart i, at filmen pludselig skiftede totalt karakter i sidste tredjedel. Det kan godt være, at det giver mening, hvis der ikke kommer en efterfølger, men det bombede lidt filmen for mig.

Nej, jeg mener ikke, at der er tale om en spoiler.
Gravatar

#44 steadi07 11 år siden

Ved eftertanke, så føler jeg lige behov for at gå ind på spoiler-området.

Jeg var tæt på at blive arrig på den indsigt, som Gerry pludselig får i virussens væsen. "Hov, jeg har set enkelte mennesker undgå zombierne, de så gamle/unge/svage ud, det må være derfor."

Visse af menneskenes handlinger var også tæt på så uduelige, som noget kunne være. Kun næsten i gyserfilm har jeg set dummere handlinger. "Jubii, jeg overlevede. Giv mig en mikrofon, så skal jeg fandme synge igennem."

Og kan nogen forklare mig, hvad der lige skete med Gerrys pilot? Manden har overlevet Sydkorea, hvor alting blev nakket og så flyver han bare pludselig væk? Alt for nemt.


Godt nok kom filmen med enkelte referencer til bogen, men det var godt nok ikke mange.

Skriv ny kommentar: