“X+Y” lægger sit fokus flere steder, men er så snedig at gøre det småborgerlige gennemsnitsliv genkendeligt og vedkommende, mens de taltunge sekvenser om den autistiske hovedperson er akavede og krævende. Der spilles på alle tangenter, men den fine historie om engelsk arbejderklasse, der kæmper alt, hvad de kan, kammer ikke over i spekulative følelser. Ligesom sin hovedperson er den ikke fuldstændig unik, men den er stadig langt bedre end den kedelige, grå dramamasse.
#1 bhs 9 år siden