Det bliver problematisk, eftersom filmen stort set udelukkende præsenterer Pierre Bergés sandsynligvis temmelig censurerede udgave af begivenhederne. Dermed bliver den også et portræt af en mand, som måske nok led en del kvaler, men som alligevel forbliver en fjern, reserveret og i bund og grund lettere kedelig skikkelse. Jeg tvivler på, at man kan opnå en position som Yves Saint Laurents uden også at skabe en del fjender, turmult og bitre opgør, men hvor er de henne i filmen? Og hvad med rygterne om det kølige forhold til Lagerfeld, der for nyligt selv var hovedperson i sin egen dokumentar?
Mest trist bliver filmen, da vi minutiøst kigger på det mausoleum af objekter, som Laurent omgav sig af, mens han hensygnede kastede sin opmærksomhed på dyrt nips i stedet for mennesker. Deri gemmer der sig en virkelig tragisk historie, men den bliver beklageligvis ikke fortalt i denne omgang.
