“Zambezia” frarådes børn under syv år, men målgruppen synes at være de rollinger, der netop er fyldt fem. Der er bestemt ikke tale om en af de herlige animationsfilm, der både giver børnene og de voksne meget at more sig over. De allermindste vil formentlig elske ethvert sekund, men ethvert fornuftigt, voksent menneske vil finde filmen lige så tam som en veldresseret kanariefugl. Lige præcis derfor får “Zambezia” tre stjerner. Denne anmelder kedede sig nemlig bravt fra start til slut, men kunne samtidigt godt se, hvorfor et lille barn ville elske den fjollede humor og være bedøvende ligeglad med de kedelige karakterer og de underliggende reklamebidrag. De vil måske hoppe glade ud af biografen og belønne den med fire stjerner, mens en gennemsnitlig voksen nok snarere ville ende på to. Og i lyset af filmens konkluderende morale om, at man skal gå på kompromis og altid følge demokratiet, rammer “Zambezia” derfor tre stjerner på den endelige karakterskala.
#1 moulder666 12 år siden
#2 Mr. Philosopher 12 år siden