I denne uge har “Deliver Us From Evil” premiere. Et moderne gys. Om den bliver et klassisk gys, må tiden vise. Filmz har kigget nærmere på nogle af de mest epokegørende, klassiske gys, der ikke kun skræmte dengang, men som skræmmer og dyrkes den dag i dag.
5. “Fotomodeller jages”
Den skønne, danske titel er ikke helt så præcis som den originale – “Peeping Tom”. En lurer, der seriemyrder stakkels kvinder, imens han foreviger deres dødsangst på film. Vi ser på, at han ser på, at… ja, det kan man så tænke lidt over.
4. “Dødens gab”
Tidligt ser vi dræberhaj dræbe badegæst. Derfra skal der ikke andet end ensom svømmer og lyden af John Williams effektivt simple haj-tema til at gøre kroppen anspændt. Det bliver bare aldrig det samme at svømme i havet igen.
3. “Psycho”
Gode, gamle Hitchcock. I denne lækkerbisken for freudianere på mord-motellet i tre psykoanalytiske etager venter han hele 20 min. med at afsløre morderen. Det var længe for kongen af suspense, der næppe gjorde meget godt for motel-branchen.
2. “Alien”
I rummet kan ingen høre dig skrige. Rumgyseren blev født med Ridley Scotts vel nok bedste film. Det geniale ved det simple setup – syv mand og et monster – er det, vi ikke ser. Det smukke monster får næsten ingen skærmtid, det lurer konstant uden for vores synsfelt – det er uudholdeligt (godt)!
1. “Chok”
Roman Polanskis første britiske film er en af fædrene til den psykologiske gyser. I denne første del af Polanskis lejligheds-trilogi (de andre er “Rosemary’s Baby” og “Den nye lejer”) bryder Carols – spillet intenst af Catherine Deneuve – verden sammen, og hun overmandes af psykotiske sexfantasier, der får chokerende konsekvenser. Klaustrofobisk er et fattigt ord at bruge om dette gys.
#51 Thomsen 9 år siden
Det er ikke så mærkeligt, for ordet "gyser" er jo netop et forsøg på at fordanske det engelske "thriller". Det blev "opfundet" i forbindelse med en konkurrence i Politiken i 40'erne. :-)
Personligt synes jeg, det er et irriterende begreb, fordi det er blevet så mudret til gennem årene, efter man har anvendt det til at markedsføre både spændings- og skrækfilm. Der er ingen, der rigtigt kan blive enige om, hvad det dækker, og selv filmselskabernes marketingsafdelinger modsiger ofte sig selv.
#52 Lord Beef Jerky 9 år siden
#53 Ispep 9 år siden
Nemlig. Jeg bruger ikke tid på at finde ud af hvor mange lortefilm der er spyttet ud i en given periode, men hvor mange gode. I dette tilfælde; fantastiske.
#54 Kisbye 9 år siden
Hvis man ser bort for rent explotation (som ofte er mere klamt, end det er uhyggeligt), så er det måske en meget god pointe at det helst skal involvere noget overnaturligt.
Hvis det er realistisk, går det jo hen og bliver til social realisme.
Det er så også ofte langt mere uhyggeligt efter min mening.
Nu er det ikke fordi jeg ser mange gyser film, men Hvis jeg skal gå ud fra hvad IMDb kategorisere som Horror, så vil min top 20 ligne noget ala det her:
1. Vampyr (1932)
2. Häxan (1922)
3. Nosferatu: Phantom der Nacht (1979)
4. Janghwa, Hongryeon (2003)
5. Dance of the Vampires (1967)
6. Alien (1979)
7. Psycho (1960)
8. Låt den rätte komma in (2008)
9. The Birds (1963)
10. Nosferatu, eine Symphonie des Grauens (1922)
11. Viy (1967)
12. The Masque of the Red Death (1964)
13. Calvaire (2004)
14. La passion de Jeanne d'Arc (1928)
15. Faust - Eine deutsche Volkssage (1926)
16. Bride of Frankenstein (1935)
17. Dracula (1958)
18. Ringu (1998)
19. Prince of Darkness (1987)
20. Das Cabinet des Dr. Caligari (1920)
#55 Muldgraver 9 år siden
Foruden nogle af de nævnte, vil jeg fremhæve The Cremator som en af de mest effektive, for mit vedkommende. Men også The Shining, Rosemary's Baby og Nosferatu (både Murnaus og Herzogs) er forrygende. The Terminator og A Clockwork Orange vil nok også komme på listen. Måske den forfærdeligste dog er Saló.
#56 Thomsen 9 år siden
Det skyldes sikkert, at det er en gammel genre i filmmæssig sammenhæng, og at den har udviklet sig voldsomt meget siden starten.
Sammenlign den fx med western-genren, der også er en af de ældste filmgenrer. Vi kan stadigvæk genkende en western, der er indspillet i 1910'erne, som en western-film, fordi den indeholder de samme grundelementer, som western-genren indeholder i dag. Men for et moderne filmpublikum vil ikke nødvendigvis opfatte en gammel horrorfilm som horror, fordi genren har rykket sig så meget og spiller på helt andre ting nu, end den gjorde oprindeligt.
Det er derfor svært at lave en definition, der dækker hele genren, uden at den bliver temmelig vag.
Min egen definition på horrorfilmen er nok noget henad "film, hvis hovedformål er at skræmme og/ eller væmme publikum."
#57 Kisbye 9 år siden
Men meget social realisme kan jo også være skræmmende og vække væmmelse?
Jeg kommer i tanke om film som The War Zone, Lilja 4-ever, Christiane F, Irréversible,
#58 Pécuchet 9 år siden
onanerende leddedukker udånder
i stenpaladset
ukalkede djævlekællinger serverer
terrestrisk banket
(E' LA NOTTE PIÙ BELLA DELL'ESTATE)
#59 Muldgraver 9 år siden
Væmmelsen kender heldigvis grænser, om end de er for vidde.
Er digtet af Pasolini selv?
#60 Pécuchet 9 år siden
Kun det italienske, som vist nok stammer fra et digt i Poesia in forma di rosa (1961).