Efter en god indtjening på $37.0 mio. i åbningsweekenden faldt indtjeningen på “Charlie’s Angels: Uden Hæmninger” med 62% ugen efter (på trods af en kraftig markedsføring). “The Hulk” faldt med hele 70% (det største fald for en film på 1. pladsen nogensinde), og begge “sikre hits” er stort set allerede efter et par uger på vej ud af det gode selskab. Flere og flere film følger denne tendens med at ligge pænt ud, men oplever så et stort fald.

Arnold Schwarzenegger – som denne sommer selv har været nødt til at støve sin gamle ven Terminator op igen i håbet om et hit – fortalte The Associated Press: ”Efter 5000 år er der ingen som har fundet ud af hvordan man skaber et holdbart hit, så derfor siger de: “Hør, lad os gå tilbage til det beviste, det virkede jo tidligere.” Don Murphy, en af producerne på “Det Hemmelighedsfulde Selskab” (“The League Of Extraordinary Gentlemen”), forsætter i samme spor: ”Det er ganske simpelt. Hvis den første film indtjente $300 mio. og jeg så kan indtjene $200 mio. på en efterfølger – hvorfor så ikke gøre det?”
Ligesom alt muligt andet, går der også af og til mode i efterfølgere. En overgang i 80’erne gik der f.eks. inflation i billigt producerede gyserfilm med bl.a. Freddy Krueger og Jason Voorhees (som naturligvis også får en fælles efterfølger i år). Men nogle efterfølgere er også mere velkomne end andre, som trilogierne “Ringenes Herre” og “The Matrix”, fordi det er en stor historie spredt ud over flere film. Men når filmene kun er efter- eller forfølgere for efter- eller forfølgernes skyld, så er det sværere at lokke folk i biografen; hvor mange er egentligt interesseret i at storme den lokale bio for at se en forløber til “Dum Og Dummere” uden Jim Carrey og Jeff Daniels?
Hen over sommeren udkommer der i alt hele 16 efterfølgere/forløbere (9 stk. følger senere på året) mod 5 i samme periode sidste år, og 7 i 2001. Men hvorfor ser vi i år denne form for manisk skyderi? Instruktøren Sidney Pollack fortalte filmmagasinet Empire at: ”Alle aspekter af branchen er blevet finansielt farlige. At arbejde efter en rettesnor fra tidligere succeser giver producenterne en følelse af sikkerhed.”

Gennemsnitsprisen for hvad det kostede at producere en film (plus marketingsomkostninger) i USA i 1990 var på $38.8 mio. I 2002 var gennemsnitsprisen helt oppe på $89.4 mio. Og jo flere penge der gambles med, jo mindre frihed og plads til eksperimenter bliver der også. Ligesom i tilfældet med “X-Men” – der var en udmærket film, men instruktøren Bryan Singer var også tynget af filmens budget – der var over ti gange større end hvad han brugte til at indspille “The Usual Suspects” med. Singer var flere gange ved at bukke under for det store pres.

I “X-Men 2” var de økonomiske omkostninger endnu større, men filmen er – bl.a. i kraft af at Singer i anden omgang kendte til spillereglerne – en bedre film end forgængeren. Derfor er det også ironisk at en film som “The Hulk” – der ikke rigtigt viste sit fulde potentiale – faktisk også har brug for en efterfølgere til at udfolde sig for alvor.

Hvis “The Hulk” – som på trods af gode hensigter med at tilføje genren mere dybde, stadig er en storladen effekt-film – var udkommet for et par år siden, ville den sikkert have fået en bedre modtagelse end den har fået.
Men de dage hvor det ikke gjorde så meget om filmen var god eller dårlig, bare den havde et stort monster med, er heldigvis ved at være over – nyhedsinteressen er væk. Ville en stupid film som Roland Emmerichs “Godzilla” kunne indtjene $376 mio. på verdensplan – som den gjorde i 1998 – hvis den udkom i dag?

Men forsker man lidt nærmere så er problemet måske ikke at hovedparten af de store sommerfilm er efterfølgere, men nærmere at de mere eller mindre ligner hinanden: Groft sagt er de B-film fyldt med uhyrer, billøb, robotter og smukke kalenderpiger. Genbrugt råmateriale fra 1950’erne pakket ind i en moderne indpakning. Eller som latimes.com skrev:
”For mange af sommerens film ser ud til at de lider under for megen indtagelse af steroider, fra overdrevne højteknologiske våben og biografernes høje decibel skrig til muskelsvulmende stjerner – fra Arnold i “T3” til Carrie-Anne Moss i “The Matrix: Reloaded”, som ser ud til at hun kunne banke Madonna, eller i hvert fald Demi Moore. Hvis der er en god grund til at “Charlie’s Angles: Uden Hæmninger” er en fiasko, så er det måske fordi at teenagerdrengene er bange for Demi Moore – som er på alder med deres egen mor – men ser mere muskuløs ud end dem selv.”

“Charlie’s Angles: Uden Hæmninger” blev ellers lanceret ud fra opskriften som indtil videre har virket perfekt i Hollywood: Indspil filmen, markedsfør den på det skammeligste og sæt filmen op i det størst mulige antal biografer før folk finder ud af at filmen ikke er så god som de lovede. De få film som faktisk har kunnet leve godt på god omtale mere end deres respektive reklamekampagner, er “Find Nemo” og “X-Men 2”.

Om det bare er moden der endnu engang skifter er svært at sige, men i den mindste ser det ud til at Hollywood er nødt til at komme på nye og mindre kostbare ideer – som er lig med enden på det fede liv for nogle – men for os andre betyder det i sidste ende at der stadig er håb for civilisationen…

[li]”Basic”

[li]”Igby Goes Down”

[li]”Just Married”

[li]”Kops”

[li]”Valhalla”

Søndag 20/7

[li]”I Dragens Klør” – “Enter The Dragon”

[li]”Terminator 2: Dommedag”

Tirsdag 15/7

[li]”Daredevil”

[li]TVD1 22.00 ”Rocky” (1976)

Søndag 13/7

[li]Zulu 16.10 ”Bugsy Malone” (1976)
”Syv År I Tibet” – “Seven Years In Tibet”
Med Brad Pitt og David Thewlis.

To østrigske bjergbestigere befinder sig i Himalaya, da krigen bryder ud i 1939. De bliver taget til fange af englænderne, men flygter til Tibet, hvor Harrer møder den unge Dalai Lama. Det resulterer i et usædvanligt venskab og forandrer nazi-sympatisørens verdensbillede totalt.

Dalai Lama: ”We have a saying in Tibet: If a problem can be solved there is no use worrying about it. If it can’t be solved, worrying will do no good.”
[li]TV.2 20.50 ”Syv År I Tibet” – “Seven Years in Tibet ” (1997)

Mandag 14/7

[li]TV3+ 20.00 ”Starman” (1984)

[li]TV.3 22.45 ”Basic Instinct” (1992)

Tirsdag 15/7

[li]Zulu 01.55 [url=]”Manon Og Kilden” – “Manon des sources” (1986)[/url]

Onsdag 16/7

[li]TV.2 15.25 ”Titanics Sidste Timer” – “A Night to Remember” (1958)

[li]Zulu 20.30 ”Beck: Monstret” (1998)

[li]TV.3 22.40 ”Hva’ Så, Gilbert Grape?” – “What’s Eating Gilbert Grape?” (1993)

[li]Zulu 00.35 ”Sonatine” (1993)

Torsdag 17/7

[li]DR.2 20.55 ”En Nævefuld Dollars” – “Per Un Pugno Di Dollari” (1964)

[li]Zulu 01.10 ”Gonin” (1995)

Fredag 18/7

[li]DR.2 21.05 ”Den Lyserøde Panter” – “The Pink Panther” (1964)

[li]DR.1 21.50 ”Ingen Vej Tilbage” – “No Way Out” (1987)
”The Boondock Saints”
Med Willem Dafoe og Sean Patrick Flanery.

Brødrene Connor og Murphy har begge et heftigt temperament. Men det er egentlig mest ved et tilfælde, at de pludselig befinder sig i rollen som uautoriserede ordenshåndhævere i Bostons skumle kvarterer. Det sjove ved det hele er, at det føles rigtig godt at have gjort byens gader lidt sikrere.

Rocco: ”Fucking… What the fucking fuck! Who the fuck fucked this fucking… How did you two fucking fucks… FUCK!”
Conner MacManus: ”Well it… certainly illustrates the diversity of the word.”

[li]TV.2 21.55 ”The Boondock Saints” (1999)

[li]Zulu 00.50 ”Lynaktion Ipcress” – “The Ipcress File” (1965)

Lørdag 19/7

[li]TV.2 22.25 ”Sophies Valg” – “Sophie’s Choice” (1982)

[li]TVD1 00.20 ”Dragen Slår Til Igen” – “Meng Long Guojiang” (1972)

[li]TVD1 03.40 ”Vidioten” – “UHF” (1989)

Læs tidligere Ugens filmz.