Kops
Udgivet 17. jul 2003 | Af: filmz-vassago | Set i biografen
Manden bag filmen er den kun 25-årige libanesisk fødte Josef Farres, der ligeledes stod bag en anden svensk succeshistorie, filmen: “Jalla! Jalla!”. En instruktør og idémand hvis karriere forhåbentlig endnu ikke har toppet – og en instruktør hvis fremtidige arbejde man hvis roligt kan glæde sig til.
De har altid været lidt mere fremme i skoene når det gælder den slags film og serier, og de har altid leveret mere troværdig action end danskerne. Med f.eks Martin Beck filmene, Anna Holt serien, og selvfølgelig Hamilton filmene. Men også på det komiske område har de produceret mange sjove og underholdende film, så hvad er så mere nærliggende end at lave sjov med de alle de gode politifilm.
I “Kops” følger man primært de fire betjente Jakob, Benny, Lasse og Agneta, og deres forsøg på at redde den lukningstruede politistation. De er betjentene som håndhæver loven i det lille samfund, hvor der stort set aldrig sker noget kriminelt eller farligt – det skulle da lige være når pensionisterne snyder betjentene i poker, og når omstrejfende køer skal indfanges. Betjentene tilbringer størstedelen af deres dag med at tulle rundt, spille hockey, drikke kaffe, og så blive snydt af pensionisterne.
Den sjovest og klart mest besynderlige af de fire betjente er dog Benny, eller ‘Benny the Cop’ som han ynder at omtale sig selv. Den strikkende betjent der lever i en drømmeverden, hvor han er Sveriges svar på John ‘Die Hard’ McClane. Han minder i øvrigt lidt om Benicio Del Toros karakter Fred Fenster fra “Usual Suspects” når han taler engelsk – hvis man da kan kalde de forslidte Hollywood action/mafia-film fraser for at tale engelsk.
Benny bliver spillet af Torkel Petersson og det gør han godt, han er 50% filmen “Kops”. Petersson leverer den ene genistreg efter den anden i filmen, han får virkelig klemt alt det komiske ud af sin karakter, og det er netop den slags skuespil der løfter filmen. Selve filmen har jo ikke den mest dybsindige historie, hvilket jo sjældent hører sig til den genre, og derfor er der så næsten kun skuespillet og de forskellige karakterer tilbage til at gøre den seværdig – hvilket må siges er lykkedes ret godt i den her.
Ikke-amerikanske film er altid et frisk pust i biograferne, og “Kops” er heller ikke en undtagelse, så er det blevet for varmt på terrassen, og trænger du til lidt forandring i sommervarmen, så er “Kops” måske lige netop løsningen – det er i hvert fald en rigtig griner, og kombineret med det rigtige selskab så kan det næsten kun blive en succes.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet