I sin anden uge beholdte “Batman Begins” trods et mindre fald i omsætningen stadig førstepladsen på den amerikanske box office liste.

Batman fik ellers kamp om førstepladsen med en heks i Nicole Kidmans skikkelse, da “Bewitched”, der er en filmatisering af en tv-serie, fik premiere i den forgangne weekend, men den måtte se sig forvist til andenpladsen, hvormed “Mr. & Mrs. Smith” røg ned på tredjepladsen.

Disneys “Herbie: Fully Loaded” fik også premiere i weekenden, hvor den sammen med “Land of the Dead” afrundede top 5.

“Star Wars: Episode III – Sith-fyrsternes hævn” røg i denne weekend udenfor top 5, men omsætter dog stadig nok til at den nu ligger som nr. 10 på listen over tidernes mest omsættende film i USA med $358,6 mio. Verdensomspændende har filmen omsat for $717,5 mio., hvilket rækker til en 19. plads på den tilsvarende liste.

Lions Gate Films udgav dokumentaren “Rize” i weekenden, hvor den fra kun 352 biografer omsatte for $1,6 mio. Warner Independent Pictures havde desuden premiere på dokumentaren “March of the Penguins” i kun 4 biografer, hvorfra den omsatte for hele $130.000.

Næste uge kan det forventes at førstepladsen vil blive snuppet af nogle ondsindede Mars-boere, da “War of the Worlds” får premiere på onsdag.

Weekendens anslåede US.-omsætningstal 24. – 26. maj.[list][li]1. ”Batman Begins” $27,6 mio. -43,4% ift. sidste uge.
Totalomsætning/budget: $122,5/$150 mio.
3858 biografer med $7151 i gennemsnit.[/li][li]2. ”Bewitched” $20,1 mio.
Totalomsætning/budget: $20,1/$85 mio.
3174 biografer med $6342 i gennemsnit.[/li][li]3. ”Mr. and Mrs. Smith” $16,8 mio., -35,4% ift. sidste uge.
Totalomsætning/budget: $125,5/$110 mio.
3265 biografer med $5153 i gennemsnit.[/li][li]4. ”Herbie: Fully Loaded” $12,7 mio.
Totalomsætning/budget: $17,7/$50 mio.
3521 biografer med $3609 i gennemsnit.[/li][li]5. ”Land of the Dead” $10,2 mio.
Totalomsætning/budget: $10,2/$15 mio.
2249 biografer med $4545 i gennemsnit.[/li][/list]



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: