I den forgangne weekend blev “To verdener” efter tre uger på førstepladsen over de mest sete film slået af tronen. Sejrherren var en anden dansk film, “Tempelriddernes skat III”, der med en hårlængde sluttede på førstepladsen foran “10,000 B.C.”.

Modsat det amerikanske marked indtog den nye animationsfilm “Horton og støvfolket Hvem” ikke førstepladsen ved sin danske premiere. Dette på trods af, at filmen havde den bredeste distribution af alle weekendens film. Det manglende danske forhåndskendskab til Dr. Seuss’ historier, som filmen er baseret på, kan være en medvirkende faktor til, at filmen er faldet igennem i Danmark.

Coen-brødrenes “No Country for Old Men” havde et moderat fald og røg ned på femtepladsen. En film, der slet ikke fik et ben til jorden i weekenden, var “Spiderwick fortællingerne”, der ikke formåede at tiltrække publikum på trods af en forholdsvis bred distribution.

Ang Lees “Lust, Caution” fik dog heller ikke den store omsætning i weekenden, men dette var dog fra en smal distribution, hvorfor den på gennemsnittet godt kunne matche mange af filmene over den på omsætningslisten.

I morgen onsdag er der repremiere på “Halløj i operaen” samt premiere på “Irina Palm – Nattens røde lygter”.

Danske omsætningstal – uge 11/2008:[list]1: ”Tempelriddernes skat III”:
2.155.237 kr. omsat i denne weekend, premiere.
2.507.298 kr. omsat samlet i Danmark.
80 sale med 26.941 kr. i gennemsnit.
2: ”10,000 B.C.”:
2.112.330 kr. omsat i denne weekend, premiere.
2.155.008 kr. omsat samlet i Danmark.
34 sale med 62.129 kr. i gennemsnit.
3: ”To verdener”:
1.079.151 kr. omsat i denne weekend, -36% i forhold til sidste weekend.
12.722.235 kr. omsat samlet i Danmark.
62 sale med 17.404 kr. i gennemsnit.
4: ”Horton og støvfolket Hvem”:
1.076.500 kr. omsat i denne weekend, premiere.
1.109.765 kr. omsat samlet i Danmark.
100 sale med 10.765 kr. i gennemsnit.
5: ”No Country for Old Men”:
506.391 kr. omsat i denne weekend, -35% i forhold til sidste weekend.
1.902.229 kr. omsat samlet i Danmark.
12 sale med 42.198 kr. i gennemsnit.
[/list]Forrige | Næste



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 frankdrebin 16 år siden

Det er næsten synd for alle de forældre som har været med deres børn inde at se Tempelridderne :'(
Gravatar

#2 filmz-Narniabæver 16 år siden

Jeg troede Horton ville være nummer et.
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#3 filmz-gyxi 16 år siden

Sejrherren var en anden dansk film, "Tempelriddernes skat III", der med en hårlængde sluttede på førstepladsen foran "10,000 B.C.".


Underligt udtryk. Plejer man at sige sådan? Hvor langt er det hår?
Gravatar

#4 filmz-Flaming Homer 16 år siden

Der er ingen retfærdighed til... suk...
Gravatar

#5 TNPihl 16 år siden

Hvorfor er der egentlig ingen anmeldelse af Horton på Filmz.dk? Er filmen virkelig helt overset herhjemme?
Gravatar

#6 chandler75 16 år siden

# 5 Den kunne ikke afsættes til nogen af bio-anmelderne...
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#7 Highland Park 16 år siden

#3: Sådan cirka 56 mm. ;)
#6: Skuffende... :(
Men hvem ville ikke også hellere se endnu en omgang horribel Emmerich-bræk fremfor en vellykket computeranimeret familiefilm om en glad elefant der tumler med eksistentielle problemstillinger. :P
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: