Bør sikkert se hans film igen, nu da man er blevet ældre, for damn! hvor har mit førstehåndsindtryk af hans film generelt været, at de er møg langtrukne og gabende kedelige. Dog kunne jeg rigtig godt li' "The Dreamers", så der var ingen tvivl om min stemme.
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
Ja, selvfølgelig. Jeg må ærligt indrømme, at det er lang tid siden, at jeg har set den. Dette ændrer selvfølgelig ikke på, at det er dén film jeg holder mest af fra Bertolucci, men jeg trænger virkelig også til et gensyn. Desværre tror jeg ikke, at den er mulig at købe - udover en dårlig VHS kopi. Tror jeg?! Hvis ikke, så sig til, hvis du finder en DVD udgivelse.
"Strategia del ragno" husker jeg faktisk som en lettere surrealistisk film; hovedpersonens hjemby, Tara (hvilket refererer til den giftige edderkop, tarantola - DA: fugleedderkoppen), filmes som en labyrint af drømme. Altså det skal forstås på den måde, at filmen nærmest er en drøm, der langsomt ophæver den lineære tid. Jeg vil afsløre noget af selve handlingen, men jeg vil sige, at filmen ikke giver nogle konkrete svar - eller stiller konkrete spørgsmål, for den sags skyld.
Det var blandet også med denne film, at Bertolucci indledte sit samarbejde med fotografen Vittorio Storaro.
Der må jo være en stor overvægt af unge her på sitet, siden så mange slet ikke kender Bertolucci - og måske gider de slet ikke åbne øjnene for andet end Hollywood og ørene for andet end engelsk. Under alle omstændigheder er det trist, at en instruktør som Bertolucci går i glemmebogen! Gad vide hvor mange, der aner hvem Fellini var? Eller Bergman, Kurosawa, Tarkovsky?
#27 Du rammer mig perfekt, i din udtalelse der. Ung. Kender ham ikke. Mere eller mindre kun interesseret i Hollywood, og bryder mig ikke særlig meget om film der ikke er på enten Engelsk eller Dansk :-)
I mine yngre dage så jeg masser af film af Bertolucci, Fellini, Bunuel, Truffaut, Goddard, Chabrol, Polanski, Kurosawa, Bergman o.s.v., og det gjorde jeg dels fordi jeg var inspireret dertil af diverse bøger om film (bøgerne udpegede disse instruktører som nogle af verdens bedste), og dels fordi de tyske tv-kanaler og DR var gode til at sende disse film dengang i 70'erne og 80'erne. Jeg var interesseret i filmene og synes også, at flere af dem var ret gode.
Så blev jeg ældre, og min smag og krav til film ændrede sig nok, for hvor jeg før kun havde oplevet ENKELTE af førnævnte instruktørers film som værende alt for selvsmagende, teatralske og triste/deprimerende, fik jeg efterhånden samme opfattelse af hovedparten af disse europæiske (og asiatiske) instruktørers film. Jeg kunne og kan stadig ikke lide den fortælleform og det skuespil, som man ofte ser i disse film. F.eks. synes jeg, at Bergman's film (med få undtagelser) er dræbende kedelige og langsommelige, at Goddard's film er en irriterende gang Dogmefilm-ræs (ja, franskmændene var der FØR von Trier, Winterberg og Jacobsen), og at figurerne i europæiske fil ofte opfører sig underligt og ulogisk, ligesom historierne til tider også er lidt/meget underlige (på den ufede måde).
Og min holdning til disse instruktørers position eller berømmelse er: Hvad nytter det for mig personligt, at en del af deres film er udnævnt til mesterværker og toppen af al filmkunst, hvis jeg under gennemsynet af deres film sidder og dødkeder mig og brænder efter at sætte en anden film på?
Så jeg bryder mig heller ikke særlig meget om film, der ikke er på engelsk. Om de så er produceret i Hollywood, Storbritannien, Australien eller Canada betyder knap så meget.
#21 Antlion 15 år siden
#22 database 15 år siden
#23 jessup 15 år siden
#24 jona 15 år siden
#25 wiseguy 15 år siden
Dog kunne jeg rigtig godt li' "The Dreamers", så der var ingen tvivl om min stemme.
#26 Antlion 15 år siden
Ja, selvfølgelig. Jeg må ærligt indrømme, at det er lang tid siden, at jeg har set den. Dette ændrer selvfølgelig ikke på, at det er dén film jeg holder mest af fra Bertolucci, men jeg trænger virkelig også til et gensyn. Desværre tror jeg ikke, at den er mulig at købe - udover en dårlig VHS kopi. Tror jeg?! Hvis ikke, så sig til, hvis du finder en DVD udgivelse.
"Strategia del ragno" husker jeg faktisk som en lettere surrealistisk film; hovedpersonens hjemby, Tara (hvilket refererer til den giftige edderkop, tarantola - DA: fugleedderkoppen), filmes som en labyrint af drømme. Altså det skal forstås på den måde, at filmen nærmest er en drøm, der langsomt ophæver den lineære tid. Jeg vil afsløre noget af selve handlingen, men jeg vil sige, at filmen ikke giver nogle konkrete svar - eller stiller konkrete spørgsmål, for den sags skyld.
Det var blandet også med denne film, at Bertolucci indledte sit samarbejde med fotografen Vittorio Storaro.
#27 filmz-spinne 15 år siden
Gad vide hvor mange, der aner hvem Fellini var? Eller Bergman, Kurosawa, Tarkovsky?
#28 kasperfmn 15 år siden
#29 BN 15 år siden
I mine yngre dage så jeg masser af film af Bertolucci, Fellini, Bunuel, Truffaut, Goddard, Chabrol, Polanski, Kurosawa, Bergman o.s.v., og det gjorde jeg dels fordi jeg var inspireret dertil af diverse bøger om film (bøgerne udpegede disse instruktører som nogle af verdens bedste), og dels fordi de tyske tv-kanaler og DR var gode til at sende disse film dengang i 70'erne og 80'erne. Jeg var interesseret i filmene og synes også, at flere af dem var ret gode.
Så blev jeg ældre, og min smag og krav til film ændrede sig nok, for hvor jeg før kun havde oplevet ENKELTE af førnævnte instruktørers film som værende alt for selvsmagende, teatralske og triste/deprimerende, fik jeg efterhånden samme opfattelse af hovedparten af disse europæiske (og asiatiske) instruktørers film. Jeg kunne og kan stadig ikke lide den fortælleform og det skuespil, som man ofte ser i disse film. F.eks. synes jeg, at Bergman's film (med få undtagelser) er dræbende kedelige og langsommelige, at Goddard's film er en irriterende gang Dogmefilm-ræs (ja, franskmændene var der FØR von Trier, Winterberg og Jacobsen), og at figurerne i europæiske fil ofte opfører sig underligt og ulogisk, ligesom historierne til tider også er lidt/meget underlige (på den ufede måde).
Og min holdning til disse instruktørers position eller berømmelse er: Hvad nytter det for mig personligt, at en del af deres film er udnævnt til mesterværker og toppen af al filmkunst, hvis jeg under gennemsynet af deres film sidder og dødkeder mig og brænder efter at sætte en anden film på?
Så jeg bryder mig heller ikke særlig meget om film, der ikke er på engelsk. Om de så er produceret i Hollywood, Storbritannien, Australien eller Canada betyder knap så meget.
#30 filmz-jonasgr 15 år siden
'Cause I'm evil"