'Gamle sort/hvid film' er blot for mig en genre jeg erfaringsmæssigt ikke kan lide. Jeg finder skuespillet dårligt endda irriterende og overdrevet, kameraføringen mekanisk og amatøragtig. Faktisk hele den stemning der ofte er over gamle sort/hvid irriterer mig helt grænseløst. Jeg forstår slet ikke chamen ved dem.
Sådan har jeg det også med mange gamle, sort/hvide film, men langtfra dem alle. Når jeg f.eks. ser visse film af Hitchcock, Kubrick, Welles, samt film som 'Grapes of Wrath' (1940) og 'The Battle of Algier'(1966) slår det mig, hvor tidløs, ja, moderne skuespillet og kameraføringen ofte er.
Film er en udtryksform der kun bliver bedre med tiden.
Hvad det tekniske/effektmæssige angår: Enig (bortset fra at alt har en grænse). ... Men hvad skuespillet angår: Uenig, for man kan finde eksempler på naturlig, moderne og realistisk (læs: ikke teateragtigt, krukket eller overdrevent) skuespil i forskellige film fra ALLE årtier i det 20. århundrede .... ligeså vel som man kan finde eksempler på overdrevent, teateragtigt, krukket og unaturligt skuespil i mange nyere film.
Jeg stemte "Modern Times", men jeg elsker virkelig også "The Gold Rush". Jeg mangler dog stadig at se de senere film som "Limelight", "Monsieur Verdoux" og "A King of New York", men regner snart med at komme efter det.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Jeg er enig i at der er undtagelser i begge lejre, men reglen er som jeg nævner i mit indlæg #27. Og i de eksempler på overdrevent skuespil der er i nyere film, er det ofte med vilje, ja man kan vel nærmest tale om en genre for sig.
Der er ikke noget mærkeligt i at film bliver med tiden, sådan er det med det fleste håndværk. Og film er ikke kunst, det er underholdning.
Jeg har selv haft en irrationel frygt for sort/hvid film. Eller det var egentlig ikke så meget en frygt, men jeg troede bare ikke at film fra den tid ville interessere mig. Men jeg skubbede hele tiden mine egne grænser længere tilbage i tiden. Inden min film-interesse helt slog igennem var jeg påpasselig hvis en film var fra start 90'erne og 80'erne. Så så jeg flere film fra den tid, og så var min grænse skubbet til 70'erne. Jeg så nogle fantastiske film fra 70'erne, og en del af mine absolutte favoritter er nu fra 70'erne. Så købte jeg et Hitchcock boxset, så jeg kunne flytte mine grænser endnu længere tilbage i tiden. Der tog jeg for første gang hul på sort/hvid film. Det var filmen Strangers on a Train (1951), som jeg ikke havde de store forventninger til før jeg så den. Jeg var blown away af denne fantastiske film, og den er et godt eksempel på en film, hvor skuespil, manuskript og instruktion holder 100% den dag i dag. Og det er bestemt ikke et enestående tilfælde er jeg efterhånden ved at få lært.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Jeg kender ikke hans film (38%) - Hvis jeg ikke tager helt fejl, så ligner denne procent også den der var i Fellini-afstemningen? Jeg kan slet ikke forstå, at brugerne på Filmz ikke har stiftet bekendtskab med sådanne, ja essentielle, filminstruktører? Det er virkeligt sørgeligt, som jeg kan se, at nogle allerede er kommet ind på!
---
Jeg tror ikke, at jeg er i stand til at vælge én. Men det bliver nok et valg imellem "City Lights", "Modern Times", "The Great Dictator" og "The Gold Rush", som er mine absolut foretrukne fra Chaplin.
Det er som altid deprimerende at folk ikke er interesseret i at se nogle af de grundlæggende film og jeg undlader at stemme og lader mig inspirere til at se nogle af dem snart igen. Den sidste jeg så var Verdoux(og det er snart et par år sdien) så Moderne tider må snart stå for tur igen.
Vi må ikke glemme, at disse afstemningsresultater ikke kun behøver at være et udtryk for, at folk ikke gider at se Fellini- og Chaplin-film. For en del brugeres vedkommende kan det lige så vel bunde i, at de ganske enkelt ikke kender til disse filmskabere (der findes jo bl.a. adskillige yngre brugere på Filmz). Det er ingen synd ikke at have set nogen af deres film grundet manglende kendskab, men det er derimod både synd og skam aldrig at give dem en ærlig chance!
Som heTTeh så fornemt påpeger handler det om at forblive åben overfor nye oplevelser samt at flytte og udfordre sine grænser.
#41 Bony 15 år siden
#42 Michael Andersen 15 år siden
#43 BN 15 år siden
Sådan har jeg det også med mange gamle, sort/hvide film, men langtfra dem alle. Når jeg f.eks. ser visse film af Hitchcock, Kubrick, Welles, samt film som 'Grapes of Wrath' (1940) og 'The Battle of Algier'(1966) slår det mig, hvor tidløs, ja, moderne skuespillet og kameraføringen ofte er.
Hvad det tekniske/effektmæssige angår: Enig (bortset fra at alt har en grænse). ... Men hvad skuespillet angår: Uenig, for man kan finde eksempler på naturlig, moderne og realistisk (læs: ikke teateragtigt, krukket eller overdrevent) skuespil i forskellige film fra ALLE årtier i det 20. århundrede .... ligeså vel som man kan finde eksempler på overdrevent, teateragtigt, krukket og unaturligt skuespil i mange nyere film.
#44 rockysds 15 år siden
Jeg stemte "Modern Times", men jeg elsker virkelig også "The Gold Rush". Jeg mangler dog stadig at se de senere film som "Limelight", "Monsieur Verdoux" og "A King of New York", men regner snart med at komme efter det.
#45 denox 15 år siden
Jeg er enig i at der er undtagelser i begge lejre, men reglen er som jeg nævner i mit indlæg #27. Og i de eksempler på overdrevent skuespil der er i nyere film, er det ofte med vilje, ja man kan vel nærmest tale om en genre for sig.
Der er ikke noget mærkeligt i at film bliver med tiden, sådan er det med det fleste håndværk. Og film er ikke kunst, det er underholdning.
#46 Highland Park 15 år siden
Jeg kan ikke tage folk med en sort/hvid filmanskuelse seriøst.
Og lige for en god ordens skyld:
"Gamle sort/hvid film" er ikke en genre.
#47 Kruse 15 år siden
#48 Antlion 15 år siden
---
Jeg tror ikke, at jeg er i stand til at vælge én. Men det bliver nok et valg imellem "City Lights", "Modern Times", "The Great Dictator" og "The Gold Rush", som er mine absolut foretrukne fra Chaplin.
#49 jessup 15 år siden
#50 Highland Park 15 år siden
Det er ingen synd ikke at have set nogen af deres film grundet manglende kendskab, men det er derimod både synd og skam aldrig at give dem en ærlig chance!
Som heTTeh så fornemt påpeger handler det om at forblive åben overfor nye oplevelser samt at flytte og udfordre sine grænser.