# 38 Jeg er helt enig. "Glory" havde fordelen af en god historie baseret på historiske personer, fantastiske skuespillere og en instruktør, der måske ikke er nogen stor kunstner, men som kan sit håndværk, hvilket han også efterfølgende beviste med film som "Legends of the Fall", "The Siege", "The Last Samurai" og "Blood Diamond".
"Danser med ulve" derimod... for det første er det (meget sigende) ikke meget, man har set til Kevin Costner bag kameraet efterfølgende. For det andet er historien om hvid mand, der finder den "ægte" civilisation og værdier i de såkaldte "uciviliseredes" verden set bedre før - ikke mindst i "Manden de kaldte hest". For det tredje er der Kevin Costner i hovedrollen: Idealistisk helt på prærien (med 1990'er permanent!), der i midten af filmen barberer sit overskæg ud - for så kan man jo bedre se, at det er Kevin Costner (dengang et stor sexsymbol).
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Jeg var glad for "Danser med ulve", da den havde premiere, men ved senere gensyn oplever jeg den som ret patetisk. Der er for meget naturromatik, for meget Mary McDonnell, for meget Costner. I det hele taget for meget Hollywood. Jeg har forsøgt et par gange, men får nok halvvejs. Filmen rører mig ikke. Det gør Glory derimod. Jeg rives med af historien og "glemmer" helt at lægge mærke til skuespilspræstationer og den slags. Den er også fyldt med patos, men af en helt anden slags end "Danser med ulve". Ugh!
There are two types of people that I can't stand in this world. People who are insensitive of other people's culture, and the Dutch
Min svigerinde kritiserede den engang for at være for sort/hvid, fordi indianerne er 'the good guys' og de hvide 'the bad guys'. Det overvejede jeg lidt, men nåede ret hurigt frem til, at jeg var uenig af følgende grunde:
Løjtnant Dunbar og Stands With Fist er begge hvide. Nordstatssoldaterne (herunder den øverste officer) i starten af filmen, hvor Dunbar er såret, er skildret på den traditionelle, sympatiske måde, og det samme er den officer, der leder den hærafdeling, som i Director's Cut-udgaven
beslutter at forlade den militære forpost, som Dunbar derefter kommer ud og finder øde og forladt
, og ligeledes den officer, som leder de soldater der
langt senere i filmen arresterer Dunbar
. ... Der er kun tre-fire deciderede dumme svin med i filmen, nemlig
ham der stjæler Dunbars dagbog, dem der skyder ulven Two Socks og ham der vil skyde den indianer-knægten en kugle for panden, men selv ender med en tomahawk i brystet.
Der er for meget naturromatik, for meget Mary McDonnell, for meget Costner.
Det er lige netop de ting jeg ELSKER ved den film - sammen med den naturlige, dagligdags måde, indianerne er skildret på, og som får dem til at fremstå som karakterfulde, intelligente mennesker (og bare ikke vilde, skrigende abekatte eller selvhøjtidelig, gammeldags dialog sådan á la 'Ugh! Me chief - me talk to white man.')
Kærlighedshistorien i 'Danser med ulve' er en af de mest troværdige jeg nogensinde har set, og måden den forløber på, kan de fleste jo relatere til. Det er ikke den typiske Hollywood-lovestory med højtidelige replikker, men den realistiske slags med langsomt spirende interesse, stjålne blikke og to der slet ikke kan holde sig fra hinanden. Og den er fortalt varmt, jordnært og humoristisk - ikke pladderromantisk eller melodramatisk som mange tidligere westerns har været tilbøjelige til.
Og så er der den sindssygt flotte og stemningsfulde musik af den tidligere James Bond-komponist John Barry.
... Men jeg synes stadig ikke, filmen kan siges at dreje sig om den amerikanske borgerkrig. Så hvad den laver på listen - og endda på andenpladsen - ved jeg virkelig ikke.
Danser med ulve" derimod... for det første er det (meget sigende) ikke meget, man har set til Kevin Costner bag kameraet efterfølgende.
Det argument forstår jeg ikke. ... For hvor sigende er det så, at han fik en Oscar som Bedste Instruktør?
Og vidner 'Open Range', som er lavet 13 år senere, om dårlig instruktion?
Jo, Costner HAR også instrueret den banale, nærmest ligegyldige 'Waterworld og den direkte elendige 'The Postman', men selv de mest anerkendte og lovpriste instruktører har jo lavet bras ind imellem. F.eks. er Alfred Hitchcock's sidste film (Family Plot) næppe den han huskes bedst for, og det samme gælder Stanley Kubrick og HANS sidste film (Eyes Wide Open).
Forestil dig 'Danser med Ulve' i sort/hvid og som stumfilm og med personerne der bevæger sig dobbelt så hurtigt, altsammen akkompagneret af et hidsigt klaver.
Smag og behag osv ... jeg vil ikke argumentere for at "Danser med ulve" objektivt set er dårligt filmhåndværk. Det vil nok være lidt for arrogant filmens generelle status taget i betragtning ... jeg kan blot sige, at jeg personligt ved gensyn ikke kan holde filmen ud. Jeg bliver blændet af al for megen selvhøjtidelighed, politisk korrekthed, ædle naturfolk og mere fra samme skuffe ... det var der Oscars i den gang, men tidens tand har gnavet al fernis væk, så der nu kun er kitsch og Mary McDonnell's paryk tilbage ... ja undskyld mig, men sådan har jeg det :-)
Costners "Open Range" er derimod en forbandet god film. Nede på jorden og underspillet, og måske netop derfor charmerende ... og tror jeg ... langtidsholdbar.
There are two types of people that I can't stand in this world. People who are insensitive of other people's culture, and the Dutch
P.S. Blot en sidste tanke mere i forlængelse af det foregående:
Andre westerns ville også typisk have vist publikum mishandlingen af ham den store medhjælper, som de henter fra fængslet inde i byen.
Måske netop som følge af
den lange venten på opgøret og meget få scener med vold
virker slutningen ekstra
voldsom og brutal, når det endelig går løs. ..... Første gang jeg så filmen, blev jeg i øvrigt temmelig overrasket, da Costner's figur bare gik hen og plantede en kugle i panden på ham revolvermanden, der lige var blevet introduceret som hovedskurkens farligste mand! ... Haha. Kort proces!
#41 chandler75 16 år siden
"Danser med ulve" derimod... for det første er det (meget sigende) ikke meget, man har set til Kevin Costner bag kameraet efterfølgende. For det andet er historien om hvid mand, der finder den "ægte" civilisation og værdier i de såkaldte "uciviliseredes" verden set bedre før - ikke mindst i "Manden de kaldte hest". For det tredje er der Kevin Costner i hovedrollen: Idealistisk helt på prærien (med 1990'er permanent!), der i midten af filmen barberer sit overskæg ud - for så kan man jo bedre se, at det er Kevin Costner (dengang et stor sexsymbol).
#42 filmfan 16 år siden
Jeg var glad for "Danser med ulve", da den havde premiere, men ved senere gensyn oplever jeg den som ret patetisk. Der er for meget naturromatik, for meget Mary McDonnell, for meget Costner. I det hele taget for meget Hollywood. Jeg har forsøgt et par gange, men får nok halvvejs. Filmen rører mig ikke. Det gør Glory derimod. Jeg rives med af historien og "glemmer" helt at lægge mærke til skuespilspræstationer og den slags. Den er også fyldt med patos, men af en helt anden slags end "Danser med ulve". Ugh!
#43 BN 16 år siden
Okay, interessant. :-)
Min svigerinde kritiserede den engang for at være for sort/hvid, fordi indianerne er 'the good guys' og de hvide 'the bad guys'. Det overvejede jeg lidt, men nåede ret hurigt frem til, at jeg var uenig af følgende grunde:
Løjtnant Dunbar og Stands With Fist er begge hvide. Nordstatssoldaterne (herunder den øverste officer) i starten af filmen, hvor Dunbar er såret, er skildret på den traditionelle, sympatiske måde, og det samme er den officer, der leder den hærafdeling, som i Director's Cut-udgaven
Det er lige netop de ting jeg ELSKER ved den film - sammen med den naturlige, dagligdags måde, indianerne er skildret på, og som får dem til at fremstå som karakterfulde, intelligente mennesker (og bare ikke vilde, skrigende abekatte eller selvhøjtidelig, gammeldags dialog sådan á la 'Ugh! Me chief - me talk to white man.')
Kærlighedshistorien i 'Danser med ulve' er en af de mest troværdige jeg nogensinde har set, og måden den forløber på, kan de fleste jo relatere til. Det er ikke den typiske Hollywood-lovestory med højtidelige replikker, men den realistiske slags med langsomt spirende interesse, stjålne blikke og to der slet ikke kan holde sig fra hinanden. Og den er fortalt varmt, jordnært og humoristisk - ikke pladderromantisk eller melodramatisk som mange tidligere westerns har været tilbøjelige til.
Og så er der den sindssygt flotte og stemningsfulde musik af den tidligere James Bond-komponist John Barry.
... Men jeg synes stadig ikke, filmen kan siges at dreje sig om den amerikanske borgerkrig. Så hvad den laver på listen - og endda på andenpladsen - ved jeg virkelig ikke.
#44 BN 16 år siden
Det argument forstår jeg ikke. ... For hvor sigende er det så, at han fik en Oscar som Bedste Instruktør?
Og vidner 'Open Range', som er lavet 13 år senere, om dårlig instruktion?
Jo, Costner HAR også instrueret den banale, nærmest ligegyldige 'Waterworld og den direkte elendige 'The Postman', men selv de mest anerkendte og lovpriste instruktører har jo lavet bras ind imellem. F.eks. er Alfred Hitchcock's sidste film (Family Plot) næppe den han huskes bedst for, og det samme gælder Stanley Kubrick og HANS sidste film (Eyes Wide Open).
#45 filmz-DocDoom 16 år siden
"Min svigerinde kritiserede den engang for at være for sort/hvid"
Jeg husker den ellers som en farvefilm. Muhahahahahahaaa!
#46 BN 16 år siden
:-)
Forestil dig 'Danser med Ulve' i sort/hvid og som stumfilm og med personerne der bevæger sig dobbelt så hurtigt, altsammen akkompagneret af et hidsigt klaver.
#47 filmfan 16 år siden
Smag og behag osv ... jeg vil ikke argumentere for at "Danser med ulve" objektivt set er dårligt filmhåndværk. Det vil nok være lidt for arrogant filmens generelle status taget i betragtning ... jeg kan blot sige, at jeg personligt ved gensyn ikke kan holde filmen ud. Jeg bliver blændet af al for megen selvhøjtidelighed, politisk korrekthed, ædle naturfolk og mere fra samme skuffe ... det var der Oscars i den gang, men tidens tand har gnavet al fernis væk, så der nu kun er kitsch og Mary McDonnell's paryk tilbage ... ja undskyld mig, men sådan har jeg det :-)
Costners "Open Range" er derimod en forbandet god film. Nede på jorden og underspillet, og måske netop derfor charmerende ... og tror jeg ... langtidsholdbar.
#48 BN 16 år siden
Ja, Open Range ER virkelig en god film ... men folk der hungrer efter action må lide hårdt, eftersom
#49 filmfan 16 år siden
He .... ja - på den måde er det ikke ligefrem en crowd pleaser :-)
#50 BN 16 år siden
Nope. Og det kan jeg godt lide den for. ;-)
P.S. Blot en sidste tanke mere i forlængelse af det foregående:
Måske netop som følge af