Tillad mig citere fra min Top 200-tråd og bemærk især de to sidste linjer:
Babe: Pig in the City - (George Miller, 1998)
Efterfølgeren til 'Babe'. Den er bedre - mørkere, skævere, voldsommere og endnu mere magisk og eventyrlig - end sin forgænger.
Anmelderen Roger Ebert har bl.a. skrevet følgende om filmen: "Den begår ikke nogen af de fejl, den kunne have gjort. Den fokuserer ikke mere på de menneskelige karakterer - den fokuserer mindre på dem, og der er flere dyr med. Den genbruger ikke den første historie. Den præsenterer mange nye karakterer. Den overgår sig selv med de kulisser og særlige effekter, som "byen" består af. ... George Miller, der producerede, instruerede og var medforfatter på filmen, har forbedret og udvidet ideerne i 'Babe: Pig in the City', i stedet for at nøjes med at kopiere dem."
Det er en film der består af lige dele drama og humor.
Humoren er både af den verbale og fysiske slags. F.eks. beskrives to habitklædte mænd, der kommer på uanmeldt besøg på gården, som "Mænd med blege ansigter og livløse øjne", hvorpå der konkluderes: "Sådanne mænd kunne kun komme ét sted fra - banken." En anden morsom scene er da anden Ferdinand forgæves forsøger at følge med det jetfly, som Mrs. Hoggett og Babe sidder i, og får følgeskab af en flok pelikaner, som han beder om at følge efter "den der tykke, fjerløse, flyvende ting" - altsammen til tonerne af 'Chattanooga Choo Choo' med Glenn Miller og hans bigband. Og nåja, så er der hunden Flealick, der elsker at jagte lastbiler, og kattene der synger opera bag lukkede døre, samt sidst men ikke mindst stenografen der har lidt svært ved at følge med, mens Mrs. Hoggett fortæller sin historie til den venlige dommer. ;-)
Hvad den dramatiske del angår, indeholder filmen mange fantastiske sekvenser, deriblandt den geniale brug af Edith Piaf-sangen "Non, Je Ne Regrette Rien" (opvågnings-sangen fra 'Inception') i en på én gang tragisk, stærkt symbolsk og visuelt blændende scene, hvor en klovns optræden på et børnehospital ender i en katastrofe. Eller den hidsige forfølgelsesjagt, hvis bevægende finale vises i slow-motion og med krydsklip, der illustrerer, at Babes liv passerer revy for ham netop som hans sidste time synes at være kommet. Eller det fuldstændig magiske øjeblik, hvor et enkelt vågent barn en sen, mørk aften på børnehospitalet ser det ene dyr efter det andet passere forbi sin seng.
Jeg elsker desuden filmens visuelle opfindsomhed, såsom den sammensatte storby, hvis skyline består af Hollywood-skiltet, tv-tårnet i Berlin, Big Ben, operahuset i Sidney, World Trade Center, Eiffeltårnet, Golden Gate-broen og Frihedsgudinden, foruden mange andre større byers varetegn - eller det travle byliv, hvor én gade er fyldt med biler og folk som de så ud i 1940'erne, og en anden gade med folk som de så ud i 1990'erne (og stadig ser ud idag).
Filmen beskriver meget rammende og humoristisk sin egen verden som "et sted lidt til venstre for det 20. århundrede".
I mine øjne er 'Babe: Pig in the City' det ypperligste der nogensinde er lavet indenfor den del af eventyrgenren, der har dyr som hovedpersoner.
Mad Max 2 er jo - no contest - milevidt bedre end 1'eren.
Ganske enig. Og den er såmænd også milevidt bedre end alle hans andre film, af dem jeg altså har set.
squid (16) skrev:
#11 Komplet enig. Babe 2 er et alt for overset mesterværk.
Det håber jeg fandme, for jeg har købt både 1+2 på blu-ray, efter at have set BN skamrose dem her på Filmz, utallige gange. Nu har jeg set den første og den var godt nok kedelig, så 2'eren har bare at være 12 gange bedre.
So, at last we meet for the first time for the last time.
#11 BN 11 år siden
Tillad mig citere fra min Top 200-tråd og bemærk især de to sidste linjer:
Babe: Pig in the City - (George Miller, 1998)
Efterfølgeren til 'Babe'. Den er bedre - mørkere, skævere, voldsommere og endnu mere magisk og eventyrlig - end sin forgænger.
Anmelderen Roger Ebert har bl.a. skrevet følgende om filmen: "Den begår ikke nogen af de fejl, den kunne have gjort. Den fokuserer ikke mere på de menneskelige karakterer - den fokuserer mindre på dem, og der er flere dyr med. Den genbruger ikke den første historie. Den præsenterer mange nye karakterer. Den overgår sig selv med de kulisser og særlige effekter, som "byen" består af. ... George Miller, der producerede, instruerede og var medforfatter på filmen, har forbedret og udvidet ideerne i 'Babe: Pig in the City', i stedet for at nøjes med at kopiere dem."
Det er en film der består af lige dele drama og humor.
Humoren er både af den verbale og fysiske slags. F.eks. beskrives to habitklædte mænd, der kommer på uanmeldt besøg på gården, som "Mænd med blege ansigter og livløse øjne", hvorpå der konkluderes: "Sådanne mænd kunne kun komme ét sted fra - banken." En anden morsom scene er da anden Ferdinand forgæves forsøger at følge med det jetfly, som Mrs. Hoggett og Babe sidder i, og får følgeskab af en flok pelikaner, som han beder om at følge efter "den der tykke, fjerløse, flyvende ting" - altsammen til tonerne af 'Chattanooga Choo Choo' med Glenn Miller og hans bigband. Og nåja, så er der hunden Flealick, der elsker at jagte lastbiler, og kattene der synger opera bag lukkede døre, samt sidst men ikke mindst stenografen der har lidt svært ved at følge med, mens Mrs. Hoggett fortæller sin historie til den venlige dommer. ;-)
Hvad den dramatiske del angår, indeholder filmen mange fantastiske sekvenser, deriblandt den geniale brug af Edith Piaf-sangen "Non, Je Ne Regrette Rien" (opvågnings-sangen fra 'Inception') i en på én gang tragisk, stærkt symbolsk og visuelt blændende scene, hvor en klovns optræden på et børnehospital ender i en katastrofe. Eller den hidsige forfølgelsesjagt, hvis bevægende finale vises i slow-motion og med krydsklip, der illustrerer, at Babes liv passerer revy for ham netop som hans sidste time synes at være kommet. Eller det fuldstændig magiske øjeblik, hvor et enkelt vågent barn en sen, mørk aften på børnehospitalet ser det ene dyr efter det andet passere forbi sin seng.
Jeg elsker desuden filmens visuelle opfindsomhed, såsom den sammensatte storby, hvis skyline består af Hollywood-skiltet, tv-tårnet i Berlin, Big Ben, operahuset i Sidney, World Trade Center, Eiffeltårnet, Golden Gate-broen og Frihedsgudinden, foruden mange andre større byers varetegn - eller det travle byliv, hvor én gade er fyldt med biler og folk som de så ud i 1940'erne, og en anden gade med folk som de så ud i 1990'erne (og stadig ser ud idag).
Filmen beskriver meget rammende og humoristisk sin egen verden som "et sted lidt til venstre for det 20. århundrede".
I mine øjne er 'Babe: Pig in the City' det ypperligste der nogensinde er lavet indenfor den del af eventyrgenren, der har dyr som hovedpersoner.
#12 dslacker 11 år siden
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
#13 Lord Beef Jerky 11 år siden
#14 Sweetiebellefan 11 år siden
#15 Big Daddy 11 år siden
#16 squid delicious 11 år siden
#17 MOVIE1000 11 år siden
Babe 2 er alt for lang tid siden jeg har set den til jeg kan udtale mig om den, men ellers har jeg længe rigtig gerne ville se Heksene fra eastwick.
#18 Ispep 11 år siden
Ebert gav også Knowing og SALT fuldt hus. Go figure :D
#19 Åkepool 11 år siden
Ganske enig. Og den er såmænd også milevidt bedre end alle hans andre film, af dem jeg altså har set.
Det håber jeg fandme, for jeg har købt både 1+2 på blu-ray, efter at have set BN skamrose dem her på Filmz, utallige gange. Nu har jeg set den første og den var godt nok kedelig, så 2'eren har bare at være 12 gange bedre.
#20 Lord Beef Jerky 11 år siden