Har ikke fået set Kingdom of Heaven endnu, så den må i den her omgang stå uden for.

Stemte på Blade Runner - Original Cut. Sytes klart detaljen med Harrison Ford's voice-over, er med til at gøre filmen bedre. En detalje som gør, at jeg bryder mig mindre om Directors Cut, hvor Scott jo har valgt den fra.

Borset fra Alien er jeg mest vild med hans moderne film noirs.

Top 5 :

1. Blade Runner
2. Alien
3. Black Rain
4. Someone To Watch Over Me.
5. Thelma & Louise

Midterpuljen :

1. Black Hawk Dawn
2. Hannibal
3. Legend
4. The Duellist
5. White Squall

De Dårligste Film :

1. Matchstick Men
2. 1492 : Conquest of Paradise
3. G.I. Jane

Alien er jo 100 gange bedre end Gladitor, den burde da helt klart ligge nummer 1.

Jeg stemte forrestsn på Alien, hvis nogen skulle være i tvivl.

# 72 -

Lige en rettelse. Der sku' selvfølgelig stå Black Hawk Down og så sku' Gladiator, af alle, ha' været med nede i gruppen af dårlige film.


# 75 -

Så må jeg jo prøve at se, om jeg kan komme med en fornuftig forklaring. :)

Grunden til at jeg mener, at Matchstick Men ikke sidder lige i skabet for mit vedkommende er, at den er for ufokuseret i hvad den vil med sin historie. Først blir man dybt manipuleret med i forhold til den del af handlingen der vdr. Nicolas Cage og hans datter. Det fungerer sådan set ganske udemærket et langt stykke af vejen, lige indtil man får sandheden at vide om datteren, hvorefter alt det foregående ligsom falder til jorden med et brag. Og selv om det så har et vist formål, følte jeg mig som tilskuer temmelig meget røvrendt, på den ufede måde, fordi man har engageret sig så meget i figurene.

Sympatien er dog stadig til stede hos Cage tilsidst og hele svindelnummeret har jo sin egen lille morale i det, at Cage via selv samme fupnummer blir, et i princippet, bedre menneske. Smuk morale, men helt ærligt så er det sgu også temmelig letkøbt og lettere utilfredstillende.

Alison Lohman, som datteren Angela, har jeg faktisk ikke noget imod. Syntes hun gør det glimrende i en for hende ret krævende rolle.

Mht. Sam Rockwell som jo ellers er en meget seværdig og alsidig skuespiller ja, så syntes jeg ganske enkelt Scott misbruger ham på det skammeligste og kører ham og hans karakter ud på et unødvendigt sidespor. På den ene side har det alligevel sin grund, fordi Scott skal ha' flyttet fokus over på forholdet imellen Cage og datteren. Men på den anden side betyder det så også, at Rockwells figur blir ret uvedkommende. Mener sagtens, at Scott ku' ha' udnyttet ping pong spillet imellem Cage og Rockwell langt mere tilfredstillende, ved at ha' givet ham mere screentime.

Nicolas Cage er en skuespiller jeg har et lidt ambibvalent forhold til. Nogen gange levere han storspil, som i Leaving Las Vegas, 8MM, Adaptation og senest Lord of War.

Men ligså mange gange har han derimod skuffet fælt med enten hysterisk overspil som i Snake Eyes, Captain Corelli's Mandolin, Kiss of Death eller leveret direkte kedelige præstationer som i Gone In Sixty Seconds, Windtalkers og National Treasure.

Præstationen i Matchstick Men lander et stedd imellem overspillet samt det let forglemmelige, når Cage skifter personlighed fra henholdsvis kølig tricktyv til tvangsneurotisk rengøringsfreak.

Syntes samtidig den forskel i hans personlighed, glimrende viser filmens andet store problem. Nemlig vdr. balancegangen imellem Scott's fokuseringen på sin kriminalhistorie og med samtidigt, at få skabt et seriøst billede af folk med den slags lidelsers kamp imod tvangsneuroser. Jeg syntes på ingen måde, at Scott får de to ting til at mixe særlig heldigt. :)

#76 Ja der er jeg ganske uenig :) Scriptet er en ren perle. De tre plots i filmen, er ikke kun to tidsrøvere til et hovedplot, det er gode historier hver for sig og det er sjældent det lykkes at visualisere skiftene imellem dem så legende let, som Ridley formår her.

Cage stråler i neurotikerrollen, selvom der er fare for at overspille. Men det er så netop en af Cages styrke, at han har personligheden til at spille disse typer uden, at det af den grund bliver "over the top".

Sam Rockwell har jeg haft et anstrengt forhold til, men i denne film imponerede han mig ganske gevaldigt. Jeg havde for det første ikke "set det komme", men con-man temaet lykkes ikke kun i filmen, jeg blev i den grad også taget med bukserne nede, uden at det blev en af de sædvanlige sensationstvists enhver film snart skal have, efter Pulp Fiction og Memento. Det skyldes, at Ridley i den grad holder interessen fanget, uanset hvilken historie han giver sig i kast med og ikke er bange for at føre historien et sted hen, som ikke er videre befordrende for vores hovedperson. En simpel underspillet slutning, med en god morale, hvor det at løbe med krukken med guld, ikke nødvendigvis er lykken, som selv de bedste film, har så let at forfalde til, i forsøget på at tækkes et forsøgspublikums forventninger.

Med Cages seriøst mange film, vil det være hit'n'miss og der er mange mange fejltrin iblandt. Men når den rigtige instruktør træder til med det rigtige script, ja så er det svært at finde nogle nulevende skuespillere som gør det bedre end ham.

Scotts stort opsatte film, har en tendens til at sætte store spor i hukommelsen og dermed overser man let de små værker. Og der er Matchstick Men helt oppe at snuse i superligaen.

Under poll'en er der et link 'Foreså poll' :)