Måske fik jeg mig udtrykt lidt uklart angående Dr. Manhattan:
Min pointe angående såvel ham, er at han (ligesom de andre) ikke er skildret på en empatisk måde, så jeg kan sætte mig i hans sted. Din egen forklaring med, at han er blevet mere og mere fjern og isoleret, samt følelsesblokeret i forhold til andre, er korrekt, men netop dette gør, at han også er en fjern person for MIG. Han er af samme årsag ikke nogen spændende karakter, men blot lidt kedelig.
Jeg kan til dels følge dig mht. Watchmen. Men jeg er for så vidt nok bare uenig med dig. Jeg mener ikke dens dybde er en postult. Den grubler over flere ting, som vi har været inde på, men jeg kan godt lide dens "greater good" problematik, hvor løgnen til sidst må blive løsningen. Det er en rigtig plot-film :)
mht. de afstumpede personer, så er det intet problem for mig, som det er for dig. For der er ingen good guys her, blot mentalt forstyrrede folk, med tragiske baggrunde. Her skildres de mest mørke sider, og det finder jeg ret interessant i forhold til de mange lyse superhelte film, hvor problemerne ofte er på teenager-stadie.
mht. det overdrevne fokus på vold og slow-motion hos Snyder, ja så er filmen jo bare tro mod forlægget, og mere til. Brugen af slow er jo blær under Snyder, han kan godt lide at sætte tingene i fokus, en god koreografi, en volds-scene eller lign, det gjorde John Woo i sin tid også. Du nævner så, at spændingen i disse scener udebliver, men det er ret subjektivt. Åbningsscenen finder jeg totalt medrivende. Snyders film er meget tegneserie agtige, og her overdrives der meget, og de er vel også meget mere karikeret :) Jeg mener dog ikke, at hans visuelle stil distraherer os fra historien (vel ikke mere end hos Greengrass?) Jeg giver dig ret i, at TDK har større fokus på dilemmaerne og generelt historien, men Nolan er også mere en historie-fortæller, som jeg igen vil understrege, har en betydning.
en god koreografi, en volds-scene eller lign, det gjorde John Woo i sin tid også.
Ja, føj da. John Woo er så absolut heller ikke min kop te. Jeg afskyr f.eks. 'Mission: Impossible II', hvor slow-motion-sekvenserne og actionscenerne er decideret latterlige. ;-)
Babo Rises (83) skrev:
Du nævner så, at spændingen i disse scener udebliver, men det er ret subjektivt.
Ja, muligvis. Blod og slow-motion-vold er nu engang ikke spændende i mine øjne - ihvertfald ikke når Zack Snyder iscenesætter og trækker det i langdrag og gentager og gentager det som han gør. Det fungerer simpelthen ikke for mig, selvom jeg ville elske at se endnu en vellykket mørk og kompleks superhelte-film. Men det har Zack Snyder desværre ikke givet mig.
Babo Rises (83) skrev:
Jeg mener dog ikke, at hans visuelle stil distraherer os fra historien
Jeg hverken kan eller vil tage din positive oplevelse fra dig. Jeg må bare konstatere, at jeg for mit vedkommende var helt klar på en fantastisk superhelte-film, men desværre fik en film, hvor formen distraherer mig, og hvor jeg føler, at det hele er alt for overfladisk, ja, at det er stil over indhold.
Babo Rises (83) skrev:
Jeg giver dig ret i, at TDK har større fokus på dilemmaerne og generelt historien, men Nolan er også mere en historie-fortæller, som jeg igen vil understrege, har en betydning.
Her er vi til gengæld fuldstændig enige.
Som følge af det yderst begrænsede udbud af vellykkede superhelte-film (baseret på tegneseriehæfter og sommetider spil) må jeg nok endnu engang konstatere, at genren ikke rigtigt er noget for mig. Jeg har givet virkelig mange af denne type film en chance, men indtil idag er der kun 7-8 af slagsen jeg har fundet rigtigt gode og værdige til en plads i min filmsamling, nemlig:
- Tim Burtons to Batman-film med deres dengang nye, mørkere og gotiske stil
- Sam Raimis tre Spider-Man-film, som ligesom Indiana Jones og Back to the Future tilhører kategorien med deres lette, muntre/ironiske og meget kulørte eventyr-tju-bang-film
- Christopher Nolans to (snart tre) Batman-film med deres mere mørke og komplekse historier, deres kontante action og realistiske tone (ikke handling)
Der har været andre superhelte-film, som da har været seværdige, men ikke nogen som jeg ikke kan undvære eller som jeg har specielt lyst til at gense.
Tja.. synes brugen af slow og eksplicit vold supplerer hinanden ret godt hos Snyder, både i 300 og Watchmen. Jeg kan godt lide, at hans film ikke umiddelbart ligner alle andre rent visuelt.
BN (84) skrev:
Ja, føj da. John Woo er så absolut heller ikke min kop te. Jeg afskyr f.eks. 'Mission: Impossible II', hvor slow-motion-sekvenserne og actionscenerne er decideret latterlige. ;-)
Ham er jeg så vild med :) selvom nogle scener i MI3 indrømmet virker komiske, så er action-delen i hans tidligere film samt Face/Off helt fantastisk. Han har et kunstnerisk aftryk på scenerne, og det virker hos mig.
BN (84) skrev:
Der har været andre superhelte-film, som da har været seværdige, men ikke nogen som jeg ikke kan undvære eller som jeg har specielt lyst til at gense.
Jeg var inde og se Sucker Punch i går aftes. Den og "300" er de eneste to af hans film jeg har set. Jeg vil sige at jeg synes Sucker Punch er bedst. Så min endelige stemme er Sucker Punch.
#81 Bruce 13 år siden
Det kan du tro :)
#82 BN 13 år siden
Måske fik jeg mig udtrykt lidt uklart angående Dr. Manhattan:
Min pointe angående såvel ham, er at han (ligesom de andre) ikke er skildret på en empatisk måde, så jeg kan sætte mig i hans sted. Din egen forklaring med, at han er blevet mere og mere fjern og isoleret, samt følelsesblokeret i forhold til andre, er korrekt, men netop dette gør, at han også er en fjern person for MIG. Han er af samme årsag ikke nogen spændende karakter, men blot lidt kedelig.
#83 Babo Rises 13 år siden
Jeg kan til dels følge dig mht. Watchmen. Men jeg er for så vidt nok bare uenig med dig. Jeg mener ikke dens dybde er en postult. Den grubler over flere ting, som vi har været inde på, men jeg kan godt lide dens "greater good" problematik, hvor løgnen til sidst må blive løsningen. Det er en rigtig plot-film :)
mht. de afstumpede personer, så er det intet problem for mig, som det er for dig. For der er ingen good guys her, blot mentalt forstyrrede folk, med tragiske baggrunde. Her skildres de mest mørke sider, og det finder jeg ret interessant i forhold til de mange lyse superhelte film, hvor problemerne ofte er på teenager-stadie.
mht. det overdrevne fokus på vold og slow-motion hos Snyder, ja så er filmen jo bare tro mod forlægget, og mere til. Brugen af slow er jo blær under Snyder, han kan godt lide at sætte tingene i fokus, en god koreografi, en volds-scene eller lign, det gjorde John Woo i sin tid også. Du nævner så, at spændingen i disse scener udebliver, men det er ret subjektivt. Åbningsscenen finder jeg totalt medrivende. Snyders film er meget tegneserie agtige, og her overdrives der meget, og de er vel også meget mere karikeret :) Jeg mener dog ikke, at hans visuelle stil distraherer os fra historien (vel ikke mere end hos Greengrass?) Jeg giver dig ret i, at TDK har større fokus på dilemmaerne og generelt historien, men Nolan er også mere en historie-fortæller, som jeg igen vil understrege, har en betydning.
#84 BN 13 år siden
Ja, blær mere end nødvendighed.
Ja, føj da. John Woo er så absolut heller ikke min kop te. Jeg afskyr f.eks. 'Mission: Impossible II', hvor slow-motion-sekvenserne og actionscenerne er decideret latterlige. ;-)
Ja, muligvis. Blod og slow-motion-vold er nu engang ikke spændende i mine øjne - ihvertfald ikke når Zack Snyder iscenesætter og trækker det i langdrag og gentager og gentager det som han gør. Det fungerer simpelthen ikke for mig, selvom jeg ville elske at se endnu en vellykket mørk og kompleks superhelte-film. Men det har Zack Snyder desværre ikke givet mig.
Jeg hverken kan eller vil tage din positive oplevelse fra dig. Jeg må bare konstatere, at jeg for mit vedkommende var helt klar på en fantastisk superhelte-film, men desværre fik en film, hvor formen distraherer mig, og hvor jeg føler, at det hele er alt for overfladisk, ja, at det er stil over indhold.
Her er vi til gengæld fuldstændig enige.
Som følge af det yderst begrænsede udbud af vellykkede superhelte-film (baseret på tegneseriehæfter og sommetider spil) må jeg nok endnu engang konstatere, at genren ikke rigtigt er noget for mig. Jeg har givet virkelig mange af denne type film en chance, men indtil idag er der kun 7-8 af slagsen jeg har fundet rigtigt gode og værdige til en plads i min filmsamling, nemlig:
- Tim Burtons to Batman-film med deres dengang nye, mørkere og gotiske stil
- Sam Raimis tre Spider-Man-film, som ligesom Indiana Jones og Back to the Future tilhører kategorien med deres lette, muntre/ironiske og meget kulørte eventyr-tju-bang-film
- Christopher Nolans to (snart tre) Batman-film med deres mere mørke og komplekse historier, deres kontante action og realistiske tone (ikke handling)
Der har været andre superhelte-film, som da har været seværdige, men ikke nogen som jeg ikke kan undvære eller som jeg har specielt lyst til at gense.
#85 Bruce 13 år siden
Vi er sgu enige :)
#86 Ericmase 13 år siden
Må dog lige blande mig ind og sige at jeg også er enig med jer begge ;)
#87 Babo Rises 13 år siden
Tja.. synes brugen af slow og eksplicit vold supplerer hinanden ret godt hos Snyder, både i 300 og Watchmen. Jeg kan godt lide, at hans film ikke umiddelbart ligner alle andre rent visuelt.
Ham er jeg så vild med :) selvom nogle scener i MI3 indrømmet virker komiske, så er action-delen i hans tidligere film samt Face/Off helt fantastisk. Han har et kunstnerisk aftryk på scenerne, og det virker hos mig.
Jeg er bestemt heller ikke vild med dem alle..
#88 Babo Rises 13 år siden
Den havde jeg ikke set komme :)
#89 Bruce 13 år siden
#90 StarWarsFan11384EB 13 år siden