• Det er sket, men det er yderst sjældent
    30%
  • Det hænder, men ikke tit
    23%
  • Nej, men jeg har været tæt på
    20%
  • Nu og da
    13%
  • Aldrig!
    7%
  • Ja, ofte
    6%
  • Evig og altid
    2%

Stemmer i alt: 1355

Der kan ikke længere stemmes i denne afstemning

Gravatar

#11 filmz-Bruce 15 år siden

PredatorX (5) skrev:
Man ser den komme a mile away, og det er så klichéfyldt som noget kan være.


Jep :)

MOVIE1000 (8) skrev:
kan huske at jeg græd i Titanic, Lost, Jack og Der untergang.


Ja da man hører skuddet indefra bunkeren, så kræver det sin mand ;)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#12 wimmie 15 år siden

#10

Jep, Dead poet's society.... ;)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#13 filmz-jonasgr 15 år siden

Ja jeg gør det vist nu og da. Hvad det udtryk så end dækker over. Jeg tror at den sidste film jeg græd til var The Fountain. Men det er jo også en film som igennem hele sine spilletid er ekstrem hård. Man føler sgu virkelig med Hugh Jackman som vil gøre alt for at redde sin kone.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#14 McPeter 15 år siden

Meget enig med Bony og Bruce.

Synes nogle gange jeg bliver overrasket over de scener jeg bliver rørt over, andre gange er det mere åbentlyse scener.

"Problemet" er også lidt at nogle gange er det pga. sørgelige ting og andre gange er det pga. glæde/kærlighed osv.

My Life Without Me får mig altid ned med nakken, især hvor hun indtaler bånd til hendes børns kommende fødselsdage. Men også fx A Beautiful Mind slutningen hvor han tilegner talen til sin kone. Og mange andre scener fra mange andre film er også feje hold for mit vedkommende. ;-)

Men ja, jeg er nu også meget godt tilfreds med det trods alt... kan godt være jeg ikke er så god til at være en kold skid, men til gengæld synes jeg at jeg får helt fantatisk meget ud af mine filmoplevelser. ;-)
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#15 MOVIE1000 15 år siden

#11 nej den scene med børnene i bunkeren
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#16 filmz-Bruce 15 år siden

#15 Nååååå!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#17 MikkelHJ 15 år siden

Nu og da.

Den seneste gang, jeg mærkede tårerne presse sig på, var faktisk i går hen i mod slutningen af Clerks II. Den er virkelig fantastisk.

Specielt scenen i spjældet, hvor Randal fortæller Dante, at han elsker ham. Det er bare så smukt, mand.


Og så er der selvfølgelig Casablanca og Moulin Rouge, der får mig hver gang.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#18 Skeloboy 15 år siden

"Nej, men jeg har været tæt på"

Ikke decideret gråd, men nogen gange også mere end tårer...:

Bridge To Terabithia
Grave of the Fireflies

Det er nok de to, hvor jeg har tudet mest til...

Meeeen, tårer i øjnene:
Notebook
Requiem For A Dream
The Fountain
Terms of Endearment
hmm...skal jeg sige det...hmm...Armageddon...(Liv Tyler er så sød og smuk)
En Sang For Martin
Pianisten
The Piano

osv osv...græder sjældent, men bliver let påvirkert...
Gravatar

#19 filmz-jonasgr 15 år siden

#18 Ja første gang jeg så Armageddon var der også en lille tåre hos mig. Og jeg hader mig selv for det. Den scene er simpelthen så klichefyldt og jeg ved at Bay forsøger at manipulere med os.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#20 Kruse 15 år siden

#18 + #19: Jeg må også tilstå at have den samme reaktion første gang jeg så Armageddon :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."

Skriv ny kommentar: