Jeg har skam hverken en lille samling eller en lille tissemand for den sags skyld, El Vez. Jeg mener blot, det virker som om, visse folk bare køber for at købe: kan man fx. lide en specifik instruktør, er det ikke ens betydning, at man behøver købe ALLE hans film bare for at have dem (som samlerobjekter), mange af dem er ringe.
#162 Endnu engang, det er subjektivt, hvad man finder godt!
Derfor kan det meget vel være, at den enkelte mener, at Stone, Lynch, Kubrick eller Cronenberg ikke har lavet en eneste dårlig film, og derfor gerne vil have alle filmene af den enkelte instruktør i samlingen.
Jeg har selv alle de de udgivne film af Lynch, Cronenberg og Spielberg, blot for at nævne tre vidt forskellige instruktøre.
Det kan også være af helt andre årsager, man investerer i film! For mit eget vedkommende repræsenterer gysergenren ca. 400 af mine knapt 800 film, da jeg forbereder mig til mit mag.art speciale, der skal omhandle gysets tilsynekomst i film og litteratur. Min tilgang til film er således bl.a. af filmhistorisk og filmvidenskabeligt tilsnit, og her kan intet afskrives som værende af ringere kvalitet end andet.
Desuden kan du ikke afgøre, hvad der for den enkelte er ringe, da forudsætningerne for den enkeltes køb af film er yderst forskellige fra person til person.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Du underbygger min pointe: Du kan jo netop ikke vide, at det går "mod deres egen smag", medmindre du kender alle disse "nogen", du hele tiden snakker om, personligt.
Gør du det, så må det da efterhånden være på sin plads, at du fortæller os andre, hvem disse "nogen" er. Du må jo have nogle konkrete eksempler, siden du gentagne gange har afvist, at du generaliserer.
Hvis du ikke kender dem personligt, jamen, så skubber du motiver i skoen på folk, som du reelt ikke har en jordisk chance for at vide noget om.
Du skriver igen og igen, at "nogen" køber film og har dem bare for at fylde ud. Men du har tilsyneladende ikke andet at hænge din påstand op på, end at disse "nogen" ejer film, de - efter din mening - ikke har tænkt sig at se flere gange om året. Det er en temmeligt ulogisk konklusion.
Som Chandler75 er inde på, så vil en rigtig filmelsker ofte have en eklektisk smag og finde værdi i både klassikere, mainstream og billige spekulationsprodukter.
Smag forandrer sig desuden løbende gennem hele livet. Hvis man er gammel nok til at have indset det, så er man nok også mere tilbøjelig til at holde fast i de indkøb, man ellers er knap så glad for (jf. lagonis kommentar). Der er altid en chance for, at filmen vil vinde ved gensyn om et år eller to.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Et godt eksempel på det opdagede jeg selv for nyligt. Jeg købte "Ghost World" da den udkom, så den, og skaffede mig af med den dagen efter, da jeg syntes den var dybt elendig. Det ærgede jeg mig virkelig over da jeg så "Bad(der) Santa", jeg synes virkelig den film var rigtig sjov, og kunne måske nu have sat mere pris på "Ghost World".
Denne tilføjelse er ikke livsnødvendig for vores lille diskussion, tænkte blot jeg ville komme med et eksempel, for at støtte dit "indlæg".
Jeg kan ikke sige andet, end jeg er enig med din forklaring, men stadig ved jeg, at der er mange, der ikke tænker som dig, som mener, at alle Spielbergs eller Lynchs film er værd at have i samlingen grundet, at de alle er gode og ikke fordi, de anser dem som samlerobjekter.
Jeg kender visse personer, som ejer samtlige film, Christopher Walkens har optrådt i. Og her snakker vi ALT (selv "Gigli").
Ligeledes er der mange (hold kæft, hvor jeg brokker mig), som køber samtlige film i en serie, pta. de ikke finder dem alle gode. Tag Matrix - Jeg mener, den originale var et stykke vigtigt visuelt filmhistorie, men de to opfølgere var latterlige kliché-fylte pengemaskiner - Makværk!!! Jeg ville aldrig købe de to bare fordi, jeg ejer den originale.
#162 - Du har helt ret i, at de fleste instruktører også laver ringe film. Men derfor er din påstand alligevel noget vås. For det første, fordi den forudsætter, at alle er enige om, hvilke af en given instruktørs værker, der er gode, og hvilke der er ringe - og det er som bekendt ikke tilfældet. For det andet, fordi - som Yoda er inde på - så er der et væld af forskellige grunde til at se film, og selv de ringe kan give et udbytte, afhængigt af de briller man har på, når man ser dem.
Hvis man interesserer sig for en bestemt genre, fx kupfilmen, så vil selv de dårlige kupfilm være med til at udbygge ens viden om genrens stereotyper og tematik. De vil også skærpe ens forståelse for, hvad der gør de gode film i genren gode.
Lige sådan, hvis man er interesseret i en bestemt instruktør. Her vil de ringe værker være med til at udvide ens forståelse for instruktørens virkemidler på lige fod med hans eller hendes bedste film. Jeg ejer fx Michael Manns L.A. Takedown, en tv-produktion, der på ingen måde kan kaldes god. Faktisk er det nok nærmere det dårligste, Mann nogensinde har lavet. Alligevel er den særdeles værdifuld, fordi den fungerer som "kostumeprøve" til hans mesterværk, Heat. Ved at sammenholde disse to film udvider jeg min bevidsthed om Manns stil, hans virkemidler og menneskesyn.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
#165, ja det er jo klart at det er folk der har udtalt sig om dette. Der er en del der har nævnt at de har købt en masse DVDer, kun for at behage den smag de mener er den mest "populære", samt for at få en større DVD samling. Du nævner hele tiden rigtige filmsamlere, men det siger jo så lidt sig selv, at ikke alle er det, og at der altid vil være folk der ligge udenfor det kriterie. Og nej, det er ikke folk herinde jeg mener, hvis du har troet det hele tiden, så er det jo klart der er en misforståelse. Om du vil tro på mig eller ej, er mig ligegyldigt. Jeg kan blot udtale mig om den virkelighed vi lever i.
---------------------------------------- No tears, please. It's a waste of good suffering
#167 - Så er vi tilbage ved arrogancen: Fordi du ikke selv kan finde nogen værdi i de nævnte eksempler, så forudsætter du også, at ingen andre kan.
Men hvad nu, hvis man holder meget af Christopher Walken og finder glæde i at se ham - selv i de mest ringe film? Hvad nu, hvis man gerne vil have muligheden for at se konklusionen på en sammenhængende historie - uanset at man så synes, at første del er et mesterværk og efterfølgerne lige så godt kan anvendes som ølbrikker? Med hvilken ret stiller du dig til doms overfor andres smag og værdisæt?
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
#161 PredatorX 20 år siden
Tjoh, sådanne mennesker findes der da selvfølgelig nok. Der er klart, at det kommer lidt an på, hvad vennekredsen består af:-)
#162 JannikAnd 20 år siden
Jeg har skam hverken en lille samling eller en lille tissemand for den sags skyld, El Vez. Jeg mener blot, det virker som om, visse folk bare køber for at købe: kan man fx. lide en specifik instruktør, er det ikke ens betydning, at man behøver købe ALLE hans film bare for at have dem (som samlerobjekter), mange af dem er ringe.
# 157
Jeg har været i Zoo med min familie.
#163 filmz-TC 20 år siden
#164 Yoda 20 år siden
Derfor kan det meget vel være, at den enkelte mener, at Stone, Lynch, Kubrick eller Cronenberg ikke har lavet en eneste dårlig film, og derfor gerne vil have alle filmene af den enkelte instruktør i samlingen.
Jeg har selv alle de de udgivne film af Lynch, Cronenberg og Spielberg, blot for at nævne tre vidt forskellige instruktøre.
Det kan også være af helt andre årsager, man investerer i film!
For mit eget vedkommende repræsenterer gysergenren ca. 400 af mine knapt 800 film, da jeg forbereder mig til mit mag.art speciale, der skal omhandle gysets tilsynekomst i film og litteratur. Min tilgang til film er således bl.a. af filmhistorisk og filmvidenskabeligt tilsnit, og her kan intet afskrives som værende af ringere kvalitet end andet.
Desuden kan du ikke afgøre, hvad der for den enkelte er ringe, da forudsætningerne for den enkeltes køb af film er yderst forskellige fra person til person.
#165 filmz-Le Samouraï 20 år siden
Du underbygger min pointe: Du kan jo netop ikke vide, at det går "mod deres egen smag", medmindre du kender alle disse "nogen", du hele tiden snakker om, personligt.
Gør du det, så må det da efterhånden være på sin plads, at du fortæller os andre, hvem disse "nogen" er. Du må jo have nogle konkrete eksempler, siden du gentagne gange har afvist, at du generaliserer.
Hvis du ikke kender dem personligt, jamen, så skubber du motiver i skoen på folk, som du reelt ikke har en jordisk chance for at vide noget om.
Du skriver igen og igen, at "nogen" køber film og har dem bare for at fylde ud. Men du har tilsyneladende ikke andet at hænge din påstand op på, end at disse "nogen" ejer film, de - efter din mening - ikke har tænkt sig at se flere gange om året. Det er en temmeligt ulogisk konklusion.
Som Chandler75 er inde på, så vil en rigtig filmelsker ofte have en eklektisk smag og finde værdi i både klassikere, mainstream og billige spekulationsprodukter.
Smag forandrer sig desuden løbende gennem hele livet. Hvis man er gammel nok til at have indset det, så er man nok også mere tilbøjelig til at holde fast i de indkøb, man ellers er knap så glad for (jf. lagonis kommentar). Der er altid en chance for, at filmen vil vinde ved gensyn om et år eller to.
#166 PredatorX 20 år siden
Et godt eksempel på det opdagede jeg selv for nyligt. Jeg købte "Ghost World" da den udkom, så den, og skaffede mig af med den dagen efter, da jeg syntes den var dybt elendig. Det ærgede jeg mig virkelig over da jeg så "Bad(der) Santa", jeg synes virkelig den film var rigtig sjov, og kunne måske nu have sat mere pris på "Ghost World".
Denne tilføjelse er ikke livsnødvendig for vores lille diskussion, tænkte blot jeg ville komme med et eksempel, for at støtte dit "indlæg".
#167 JannikAnd 20 år siden
Jeg kan ikke sige andet, end jeg er enig med din forklaring, men stadig ved jeg, at der er mange, der ikke tænker som dig, som mener, at alle Spielbergs eller Lynchs film er værd at have i samlingen grundet, at de alle er gode og ikke fordi, de anser dem som samlerobjekter.
Jeg kender visse personer, som ejer samtlige film, Christopher Walkens har optrådt i. Og her snakker vi ALT (selv "Gigli").
Ligeledes er der mange (hold kæft, hvor jeg brokker mig), som køber samtlige film i en serie, pta. de ikke finder dem alle gode. Tag Matrix - Jeg mener, den originale var et stykke vigtigt visuelt filmhistorie, men de to opfølgere var latterlige kliché-fylte pengemaskiner - Makværk!!! Jeg ville aldrig købe de to bare fordi, jeg ejer den originale.
#168 filmz-Le Samouraï 20 år siden
Hvis man interesserer sig for en bestemt genre, fx kupfilmen, så vil selv de dårlige kupfilm være med til at udbygge ens viden om genrens stereotyper og tematik. De vil også skærpe ens forståelse for, hvad der gør de gode film i genren gode.
Lige sådan, hvis man er interesseret i en bestemt instruktør. Her vil de ringe værker være med til at udvide ens forståelse for instruktørens virkemidler på lige fod med hans eller hendes bedste film. Jeg ejer fx Michael Manns L.A. Takedown, en tv-produktion, der på ingen måde kan kaldes god. Faktisk er det nok nærmere det dårligste, Mann nogensinde har lavet. Alligevel er den særdeles værdifuld, fordi den fungerer som "kostumeprøve" til hans mesterværk, Heat. Ved at sammenholde disse to film udvider jeg min bevidsthed om Manns stil, hans virkemidler og menneskesyn.
#169 filmz-female cenobite 20 år siden
Du nævner hele tiden rigtige filmsamlere, men det siger jo så lidt sig selv, at ikke alle er det, og at der altid vil være folk der ligge udenfor det kriterie.
Og nej, det er ikke folk herinde jeg mener, hvis du har troet det hele tiden, så er det jo klart der er en misforståelse.
Om du vil tro på mig eller ej, er mig ligegyldigt. Jeg kan blot udtale mig om den virkelighed vi lever i.
No tears, please. It's a waste of good suffering
#170 filmz-Le Samouraï 20 år siden
Men hvad nu, hvis man holder meget af Christopher Walken og finder glæde i at se ham - selv i de mest ringe film? Hvad nu, hvis man gerne vil have muligheden for at se konklusionen på en sammenhængende historie - uanset at man så synes, at første del er et mesterværk og efterfølgerne lige så godt kan anvendes som ølbrikker? Med hvilken ret stiller du dig til doms overfor andres smag og værdisæt?