-
Nej, aldrig - kun på dvd35%
-
Ja, som regel21%
-
Ja, altid17%
-
Nogle gange, men mest på dvd14%
-
Jeg køber aldrig film11%
-
Hvad er Blu-ray?1%
Stemmer i alt: 1660
Der kan ikke længere stemmes i denne afstemning
Skriv ny kommentar:
#91 filmz-Claudius 14 år siden
LOL.
Du kender mig åbenbart bedre, end jeg selv gør :)
Og ja, du lyder stadig som om, det ikke er mig, du prøver at overbevise.
Den artikel er halvandet år gammel og ligger tidsmæssigt præcist lige efter, at "The Dark Knight" dukkede op på dvd og BD og satte rekorder, som jeg har nævnt tidligere. Det var en af de ret få film, der åbenbart kunne trække lidt salg til BD. Hvis "The Dark Knight" alene kunne puste BD salget lidt op, siger det så noget positivt om, hvor godt det salg i grunden går?
Desuden er artiklen fra et netmedie, der er meget fokuseret mod konsol-markedet, og dermed PS3, der fra begyndelsen satsede benhårdt på blu-ray. Den slags kan godt farve artiklerne lidt. Ikke at jeg betvivler troværdigheden. Jeg betvivler snarere, at man ville fortælle om elendige tal.
I artiklen står der f.eks, "Over 2009 forventes det at salget vil stige til det 3-dobbelte." Skete det så? Vi er trods alt halvvejs gennem 2010.
Jeg gemte lige den her del af dit indlæg til sidst, fordi siden du åbenbart er så glad for Blockbuster, så synes jeg da vi skal se på nogle mere friske tal.
http://criterioncast.com/2010/05/15/sales-plummet-...
Som det fremgår, er Jeffrey Katzenberg ikke ligefrem enig i dit rosenrøde syn på fremtiden for blu-ray. Ja, han ser også nedgang for dvd, men det finder jeg naturligt, når formatet efter at være enerådende i en årrække får konkurrence fra BD og online medier som Netflix.
#92 filmz-ab 14 år siden
Indimellem kan man jo blive overrasket, hvor lidt man kender sig selv :-)
I så fald, så er vi flere her på filmz, der kollektivt forsøger at overbevise.....os selv? Ja okay, det giver meget mening. Jeg forsøger at overbevise dig om blandt andet forskellen på formaterne, som kan mærkes. Fint nok du synes forskellen ikke er stor nok til at du gider ofre penge på nyt system, men du lyder som om, at du nærmest håber, at blu ray fejler og ikke bliver til noget fremover, også selvom du ved, at det er bedre? Og blu ray sælger stadig pænt, og de lukker og forsvinder på ingen måde ud af butikkerne eller fra markedet indenfor et år, som DU tror. Det er da noget af en påstand, der mere er baseret på dine fordomme omkring formatet. Vi kan ihvertfald godt konstatere, at markedet ikke er lukket nu med sit 4 år, så lad os da bare afslutte den her, og droppe spådomme.
#93 Sweetiebellefan 14 år siden
#94 filmz-Claudius 14 år siden
Næ, men jeg ved, jeg ville ærgre mig, hvis jeg havde brugt penge på et format, som så dør igen. Men jo, dem der købte HD-DVD er selvfølgelig i langt værre situation.
Jeg mener dog, at både Blu-ray og HD-DVD var en forkert retning at tage filmmediet i og har aldrig troet på det. Du kan få den højere kvalitet, men det havde laserdisc jo også i sin tid. For videobåndene vurderede jeg også Video 2000 fra Philips og Grundig som teknisk bedre end både VHS og Betamax. Men det fik det jo ikke mere liv af.
Så jeg tror ikke på, at BD bliver den næste standard, der skal afløse dvd. Det bliver noget med online streaming eller downloads. Eller hvis det skal sælges som fysisk medie, så snarere nogle flash-agtige mini-enheder af en eller anden slags (men nu bevæger jeg mig ud i noget ret teoretisk teknologi).
Det var så heller ikke lige det, jeg sagde.
"begynder at forsvinde om et år" er ikke det samme som "forsvinder indenfor et år". Men ja, jeg tror, vi begynder at kunne se tendensen om et års tid, hvis BD stadig ikke har bidt sig fast i et stort publikum.
Hvis man overvejer en filmmedies fremtid, så undgår man jo ikke spådomme. Men du behøver selvfølgelig ikke være enig i mine.
#95 The Insider 14 år siden
Okay, Claudius, hvis vi skal hive diskussionen ned på sådan et "nah, nah, nah naaaah naaah"-stadie, så tror jeg altså bare, at jeg springer fra :-) Du kommer jo i øvrigt stadigvæk ikke med eksempler på, hvad du har set eller hørt på BD eller hvorledes eller hvornår. Så er det jo stadigvæk svært for os at forholde os til, hvad du ved om formatet :-)
Du argumenterer jo selv hele tiden for "teknik" og bliver ved med at tale om, hvordan det "bare handler om ekstra data". Og som Utyske pointerer i #89, så var VCD - hvis skiver er i samme størrelsesorden som CD'er - meget udbredt i Asien indtil for nylig. Der er formentlig folk derovre, der så har haft den samtale som os, bare om VCD'er kontra dvd, så jeg ved ikke lige, hvorfor argumentet er "søgt". Ligesom jeg havde denne samtale med folk med dvd og VHS som emnerne ADSKILLIGE gange for mange år siden :-)
Vi, der forguder BD-formatet, er ikke "snobbede", som du antyder, vi er bare ude efter at få fat i vores film og tv-serier i den bedst mulige kvalitet, og vi kan altså genkende et gevaldigt spring i kvalitet, både billed- og lydmæssigt, selvom du ikke kan. Og det er vel dét, det hele koger ned til - vi kan tale om det her i dagevis endnu, men vi vil begge stædigt holde fast i vores overbevisninger. Det er løgn, når du siger, at "vi ikke vil have emballager", det VIL jeg have, og det kender jeg mange, der stadigvæk vil have, så det er en forkert generalisering.
Faktum er, at salget af BD stiger, markedet bliver større og større, butiksarelaerne med BD bliver konstant udvidet, og BD-formatet har haft en helvedes masse at døje med, og sælger altså alligevel bedre end dvd, da det var lige så gammelt. Og vil ingen ofre pengene til et godt anlæg? Større og større fladskærme sælger bedre og bedre, og jeg bliver ved med at høre om flere folk, der investerer i solide hjemmebiografer... Jeg ville da være stærkt tilfreds, hvis BD overlever i lige så mange år som Laserdisc - både små og store titler udkom alligevel også på dét format :-) Dvd-entusiaster har lige siden 2006 prædiket, at Blu-ray ville dø "inden for et år", og alligevel bliver deadlinen ved med at blive rykket... For mig er dvd en hestevogn, hvor BD er bilen, og så er det vel egentlig bare tiden, der kommer til at diktere, hvem af os to, der får ret i vores spådomme. (selvom jeg selvfølgelig ved, at det bliver mig ;-) ) Over and out!
#96 Skeloboy 14 år siden
Facepalm
:)
#97 The Insider 14 år siden
#98 filmz-ab 14 år siden
afgjort, men da du ikke har brugt en rød reje på det, så kan du ikke ærge dig :-) medmindre du er så storsindet, at du vil ærge dig på andres vegne, i tilfældet af du får ret mht. formatet vil dø ud på et tidspunkt :-)
Vi lever i en anden tid nu, og sammenligningen med laserdiscs er måske nok så oplagt, men kan ikke ligefrem bruges som en "guideline" for al fremtidig udvikling.
Det er jeg skam heller ikke - jeg ser ret lyst på det.
#99 filmz-Utyske 14 år siden
Alle formater dør jo ud på et eller andet tidspunkt og så vil man alligevel stå overfor at skulle udskifte sin samling, eller holde den kunstigt i live.
Selvfølgelig er der formater der har fundet nyt liv, f.eks. vinyl, men det betyder jo ikke at det er et reelt alternativ til CD og køb via iTunes og lign. butikker, da det langtfra er alt der udkommer på vinyl.
Du bliver ved med at omtale laserdisc som en stor fejl og jo, det blev et produkt for entusiaster, men som jeg skrev tidligere: formatet levede altså i 30 år og når der stadig blev spyttet afspillere ud i januar 2009 og den første film blev udgivet i 1978, så kan formatet altså ikke have været helt forfejlet.
Jeg var en af dem der hoppede på HD DVD og det kostede, men hvad så? Jeg var ganske tilfreds med kvaliteten og hoppede af vognen igen, da Toshiba leverede dødstødet til formatet, men i mellemtiden havde jeg da god fornøjelse af alle de film jeg så på formatet. Fyren der købte min afspiller og min film-samling lå inde med to afspillere i forvejen, bl.a. en af samme type som min og opkøbte dem billigt, så han kunne se HD DVD i mange år ud i fremtiden.
Jeg vil også have god fornøjelse af de film jeg køber på BD og så længe PS3'eren lever, vil der være en mulighed for at afspille filmene og når formatet så dør, på et eller andet tidspunkt, eller måske lever videre som et produkt for entusiaster, så vil jeg stadig glæde mig over at jeg kan se film i langt bedre kvalitet end der leveres på både DVD og streaming. Og jo, uanset hvor man befinder sig i verden, er BD bedre kvalitet end hvad der leveres af streaming.
Hvad folk tit glemmer at tænke på, er at vi lever i et forholdsvis lille land og spørgsmålet er jo om der i det hele taget er nogen der gider at gøre en indsats for at vi får streaming i samme kvalitet som i USA, fordi den slags koster jo rettigheder og det skal jo tjenes ind igen.
#100 The Insider 14 år siden