For at en film kan karakteriseres værende episk, så skal der være væsentligt mere kød på den underlæggende historie, hvilket Gladiator ikke har.
Ifølge de defimitioner jeg har kunnet finde, så vil en EPISK fortælling sige en fortælling, opdigtet eller ej, der strækker sig over en længere tidsperiode og skildrer en historisk epoke.
Personligt føler jeg historiens vingesus, når jeg ser en film som "Gladiator" og derfor oplever jeg den som episk.
Men måske tager jeg fejl - er der nogen der har adgang til en uddybende ordbog?
"A film genre characterized by bold and sweeping themes, usually in heroic proportions. The protagonist is generally an ideal representative of a culture-either national, religious, or regional. The tone of most epics is dignified and the treatment is larger than life."
"Long narrative poem employing elevated language and telling of the deeds of a legendary or historical hero. Epics often involve complex sequences of adventures as well as an underlying philosophical understanding of human actions, choices, fate, and the course of events."
Den sidste går på episke digte, men indholdsmæssigt er det det samme som film.
#72 Som jeg også skrev og linkede til i #37. Min definition af episk har været anderledes og åbenbart misforstået ifht. den gængse definition.
Isåfald må jeg omformulere mig :) Gladiator er i bund på mit "episk termometer" og kommer for mig ikke i nærheden af de gamle nævnte dramaer, når jeg skal i episke baner. Der er grundfortællingen alt for simpel for min smag.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Har altid set Gladiator som en blandet genindspilning af "Spartacus" og "Ben Hur" med opdaterede effekter. Den har ikke sagt mig det vilde, da det hele er set bedre før i de to film. Episk eller ej må jeg erklære mig enig med Bruce, den er for tynd i den henseende.
Faktisk synes jeg formuleringen på spørgsmålet er en smule svag... Den bedste film med Crowe, eller Crowe's bedste præstation...? Jeg valgte at gå efter formulering nummer et, og stemte LA, klart en af mine personlige favoritter gennem tiderne. Bedste præstation af Crowe står mellem insider eller smukt sind, med overvægt til insider...
Gladiator...? Tja, det er da en ok actionfilm, og film med både Jacobi og Harris er det svært at sige noget virkeligt grimt om... Crowe imponerer mest ved at have ca. samme ansigtsudtryk gennem hele filmen, uanset hvad der sker i hans liv...
Mvh
MaxHH
"Anyway, there he was, poor chap. Happy as a lark and without a cent."
SPOILER, SPOILER, SPOILER følger for dem der ikke har set "Gladiator".
jeg synes nu, Gladiator er andet end en actionfilm. Den slutter jo ikke med et action-opgør som en actionfilm ville gøre. Hele afsløringen af Maximus' og hans medsammensvornes planer er ikke skildret som action, men som tragedie, hans tidligere ejer der lader sig henrette uden modstand, tjeneren der bliver hængt, Maximus der bliver fanget og den onde kejsers søster og nevø der bliver truet til underkastelse. Det er dramatiske sekvenser, men på ingen måde action.
Og ikke engang den afsluttende kamp mellem Maximus og den unge kejser kan kaldes action, det er et tragisk drama, idet hovedvægten lægges på de to personers endeligt. Det har været én lang psykologisk magtkamp mellem de to (fordi kejseren ville have gjort sig upopulær ved bare at lade Maximus henrette), og den slutter med en bogstavelig fysisk kamp, hvor den døende Maximus gør det af med kejseren. Vægten i scenerne er lagt på Maximus' syner af den næste verden, hvor han vil møde sin kone og barn. Det er ikke action, men langsom og sørgmodig drama.
Desuden er filmens hoveddrama og desuden filmens allerstørste styrke det personlige drama mellem tre personer: kejser Commodus, hans søster og Maximus.
Tja, jeg vil nu give Roger Ebert ret. Det er "Spartacus Lite" og kan ikke leve op til "forgængerne". Men modsat ham, finder jeg den stadig meget underholdende.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#71 filmz-Bruce 18 år siden
Du er ikke alene :) Tag fægtescenen i Rob Roy. Godt eksempel på at "less is more".
#72 BN 18 år siden
Ifølge de defimitioner jeg har kunnet finde, så vil en EPISK fortælling sige en fortælling, opdigtet eller ej, der strækker sig over en længere tidsperiode og skildrer en historisk epoke.
Personligt føler jeg historiens vingesus, når jeg ser en film som "Gladiator" og derfor oplever jeg den som episk.
Men måske tager jeg fejl - er der nogen der har adgang til en uddybende ordbog?
#73 maniac 18 år siden
"A film genre characterized by bold and sweeping themes, usually in heroic proportions. The protagonist is generally an ideal representative of a culture-either national, religious, or regional. The tone of most epics is dignified and the treatment is larger than life."
"Long narrative poem employing elevated language and telling of the deeds of a legendary or historical hero. Epics often involve complex sequences of adventures as well as an underlying philosophical understanding of human actions, choices, fate, and the course of events."
Den sidste går på episke digte, men indholdsmæssigt er det det samme som film.
#74 filmz-Bruce 18 år siden
Isåfald må jeg omformulere mig :) Gladiator er i bund på mit "episk termometer" og kommer for mig ikke i nærheden af de gamle nævnte dramaer, når jeg skal i episke baner. Der er grundfortællingen alt for simpel for min smag.
#75 maniac 18 år siden
#76 Kram 18 år siden
If winning isn't everything, why do they keep score?
#77 filmz-maxhh 18 år siden
Gladiator...? Tja, det er da en ok actionfilm, og film med både Jacobi og Harris er det svært at sige noget virkeligt grimt om... Crowe imponerer mest ved at have ca. samme ansigtsudtryk gennem hele filmen, uanset hvad der sker i hans liv...
Mvh
MaxHH
#78 jessup 18 år siden
#79 BN 18 år siden
følger for dem der ikke har set "Gladiator".
jeg synes nu, Gladiator er andet end en actionfilm. Den slutter jo ikke med et action-opgør som en actionfilm ville gøre. Hele afsløringen af Maximus' og hans medsammensvornes planer er ikke skildret som action, men som tragedie, hans tidligere ejer der lader sig henrette uden modstand, tjeneren der bliver hængt, Maximus der bliver fanget og den onde kejsers søster og nevø der bliver truet til underkastelse. Det er dramatiske sekvenser, men på ingen måde action.
Og ikke engang den afsluttende kamp mellem Maximus og den unge kejser kan kaldes action, det er et tragisk drama, idet hovedvægten lægges på de to personers endeligt. Det har været én lang psykologisk magtkamp mellem de to (fordi kejseren ville have gjort sig upopulær ved bare at lade Maximus henrette), og den slutter med en bogstavelig fysisk kamp, hvor den døende Maximus gør det af med kejseren. Vægten i scenerne er lagt på Maximus' syner af den næste verden, hvor han vil møde sin kone og barn. Det er ikke action, men langsom og sørgmodig drama.
Desuden er filmens hoveddrama og desuden filmens allerstørste styrke det personlige drama mellem tre personer: kejser Commodus, hans søster og Maximus.
#80 filmz-Bruce 18 år siden