#25 er selv fan af Kael og har et par opsamlingsbøger af hendes essays - der er få som hende der kan finde på at skrive et par sider i en anmeldelse uden at nævne filmen hun anmelder.
I sin tid før jeg havde læst andet anmeldelser af film læste jeg hendes angreb på Auteur teorien og hendes angreb på Sarris - hendes skrivestil er ikke for alle, men i min bog en af de bedste kritikere/anmeldere. Jeg overvejer at købe de samlede NewYorker udgivelser primært for at have hendes anmeldelser.
The Princess Bride Der er ikke noget værre end en komedie, der ikke er sjov. Røvkedelig og naiv på trods af spidsfindighederne med en fantasifortælling vævet ind i en anden fantasifortælling. Jeg forstår ikke, at den altid har været på IMDBs 250-liste.
Midnight Cowboy Ikke decideret elendig, men stærkt overvurderet. Den er karikeret og naiv. Udmærket som et tidsbillede, men ikke interessant som film.
Always - Sanchome no Yuhi Kunstig, sentimentalt sødsuppe-bras af den værste slags. Filmen viser de fattige kvarterer i 60ernes Tokyo som en omgang nostalgiporno. Filmen har vundet et hav af japanske academy awards, hvilket viser, at folk af uransagelige årsager foretrækker en poleret og kunstig glansbilledeversion af deres fortid i stedet for at erkende de beskidte og mørke sider. Ak ja, mennesker...
Garden State De mest prætentiøse og fortænke film er ikke de eksperimenterende europæiske kunstfilm, der oftest bliver beskyldt for det.
Taegukgi Jeg forstår ikke, hvorfor denne koreanske film er blevet så stort et hit. Kan folk ikke få øje på de træge klicheer og den forudsigelige handling, når skuespillerne ikke er fra Hollywood?
V for Vendetta Firkantet og kedelig. Dens billede af fascisme var absurd, og temaet om modstandskamp og terrorisme blev banaliseret og plat.
300 Hvorfor kan så mange mænd lide at se på andre halvnøgne mænd, der penetrerer hinandens kød?
Big Fish Burtons sødsuppe er noget af det værste, han har lavet. Dens sentimentale tone gik mig voldsomt på.
1900 Bertoluccis film kan til tider virke enomrt naive og pseudo-dybe i deres udtryksform. Det gælder specielt The Sheltering Sky og Little Buddha, men den mest overvurderede af hans film er 1900.
Dreams Kurosawa lavede ikke kun mesterværker. Langt fra. Specielt Dreams er en af de film, der ikke fungerer. Den er episodisk, teatralsk og kedelig, efter min mening. Den ville ikke blive hyldet, som den gør, hvis ikke Kurosawa havde lavet nogle fremragende film som "Ikiru" og "Shichinin no samurai" tidligere.
For mig den 2. dårligste Batman film der er lavet lige efter Batman & Robin. Der er virkelig gået tyggegummi og prinsesse i den franchise.
"Sin City
Bryder mig ikke om den søgte måde man har forsøgt at bruge neo-noir til få filmen til fremstå som andet end De fantastiske 4 i sort/hvid. Skal dog lige siges jeg ikke har læst tegneserierne. Der var engang hvor Noir var = godt skuespil, det renomme fik Sin City lige smadret.
"The Matrix"
Har aldrig rigtig forstået facinationen af den film.
"Stortset alle Superhelte film"
Der er dog enkelte undtagelser, de oprindelige Batman og Supermand film, Fantomet var også ok.
"The Departed"
Jeg kan forstå at amerikanerne er selvglade nok til at kunne lide deres egen version af filmen, men beond me hvordan resten af verdenen kan lide den. Ja den har store navne på papiret men det kommer der altså ikke automatisk en god film udaf.
"Bourne genindspilningerne"
Foretrækker Chamberlain istedet for Mr. Prettyboy der får hår på brystet om nogle år.
"The Shining"
Et strålende eksempel på hvordan man river en god roman fra hinanden og laver en gang makværk :-/ - og jeg kan normaltvis godt lide gamle Jack.
[b"]Shaun of the Dead"[/b]
Er ligesom set før, var dårligt første gang man se de levende døde og denne version er ligeså ringe.
"Fight Club"
Den gav en lille aha oplevelse første gang man så den og det sådan set det jeg fik udaf den film, har ikke set den siden.
#31 jessup 18 år siden
I sin tid før jeg havde læst andet anmeldelser af film læste jeg hendes angreb på Auteur teorien og hendes angreb på Sarris - hendes skrivestil er ikke for alle, men i min bog en af de bedste kritikere/anmeldere. Jeg overvejer at købe de samlede NewYorker udgivelser primært for at have hendes anmeldelser.
http://www.pensum.dk/pris/q-new-yorker/book-978140...
#32 Benway 18 år siden
Gad vide hvordan reaktionerne på forumet herinde ville være, hvis jeg gjorde det samme? :)
#33 filmz-michaell 18 år siden
The Matrix
A Clockwork Orange
Mullholand Drive
Casino
Crash (2005)
Requiem For A Dream
A.I.
Benny's Video
Shawshank Redemption
#34 jessup 18 år siden
#35 mr gaijin 18 år siden
Der er ikke noget værre end en komedie, der ikke er sjov. Røvkedelig og naiv på trods af spidsfindighederne med en fantasifortælling vævet ind i en anden fantasifortælling. Jeg forstår ikke, at den altid har været på IMDBs 250-liste.
Midnight Cowboy
Ikke decideret elendig, men stærkt overvurderet. Den er karikeret og naiv. Udmærket som et tidsbillede, men ikke interessant som film.
Always - Sanchome no Yuhi
Kunstig, sentimentalt sødsuppe-bras af den værste slags. Filmen viser de fattige kvarterer i 60ernes Tokyo som en omgang nostalgiporno. Filmen har vundet et hav af japanske academy awards, hvilket viser, at folk af uransagelige årsager foretrækker en poleret og kunstig glansbilledeversion af deres fortid i stedet for at erkende de beskidte og mørke sider. Ak ja, mennesker...
Garden State
De mest prætentiøse og fortænke film er ikke de eksperimenterende europæiske kunstfilm, der oftest bliver beskyldt for det.
Taegukgi
Jeg forstår ikke, hvorfor denne koreanske film er blevet så stort et hit. Kan folk ikke få øje på de træge klicheer og den forudsigelige handling, når skuespillerne ikke er fra Hollywood?
V for Vendetta
Firkantet og kedelig. Dens billede af fascisme var absurd, og temaet om modstandskamp og terrorisme blev banaliseret og plat.
300
Hvorfor kan så mange mænd lide at se på andre halvnøgne mænd, der penetrerer hinandens kød?
Big Fish
Burtons sødsuppe er noget af det værste, han har lavet. Dens sentimentale tone gik mig voldsomt på.
1900
Bertoluccis film kan til tider virke enomrt naive og pseudo-dybe i deres udtryksform. Det gælder specielt
The Sheltering Sky og Little Buddha, men den mest overvurderede af hans film er 1900.
Dreams
Kurosawa lavede ikke kun mesterværker. Langt fra. Specielt Dreams er en af de film, der ikke fungerer. Den er episodisk, teatralsk og kedelig, efter min mening. Den ville ikke blive hyldet, som den gør, hvis ikke Kurosawa havde lavet nogle fremragende film som "Ikiru" og "Shichinin no samurai" tidligere.
#36 filmz-Angel Eyes 18 år siden
#37 Benway 18 år siden
#38 filmz-DocDoom 18 år siden
Shawshank - u said it! Jeg har aldrig set den som andet en én udmærket film og kan slet ikke fatte, at den er IMDb-favorit.
Mullholand Drive, som du også nævner, finder jeg decideret elendig.
Til gengæld har du to af mine favoritter med: Matrix og 2001.
#39 lasse78 18 år siden
Kan godt lide filmene. Men det bider bare ikke på mig som jeg ville ønske det gjorte.
The Grudge:
Stivt skuespil og forudsigelige gys.
King Kong (Jackson version):
Først da Kong bestiger skyskraberen kan jeg være med.
Lars Von Trier:
JEG GIR OP. Det er simpelthen noget skidt han leverer. Selv hans manus arbejde på Dear Wendy er amatør agtigt. Fatter ikke den mand.
Alle Danske Gysere:
I SKULLE SKAMME JER.
The Blair Witch Project:
Da jeg så den var det mest uhyggelige at skulle gå ud alene til fryseren i møreket efter is. Syntes bare den er kedelig.
Rosemarys Baby:
Sådan noget kvinde hysteri.
TCM (originale)
GAAAAAAB
Don't Look Now:
COME ON, den er VIRKELIG dårligt udført. Den lille kælling til sidst redder INTET. Sådan noget artypantsy BULL.
Brazil:
GAAAB, selv da jeg kørte pladen bagvent kunne jeg ikke finde de skjulte budskaber. Robert DiNero stinker.
#40 filmz-grev_michal 18 år siden
"Batman Begins"
For mig den 2. dårligste Batman film der er lavet lige efter Batman & Robin. Der er virkelig gået tyggegummi og prinsesse i den franchise.
"Sin City
Bryder mig ikke om den søgte måde man har forsøgt at bruge neo-noir til få filmen til fremstå som andet end De fantastiske 4 i sort/hvid. Skal dog lige siges jeg ikke har læst tegneserierne. Der var engang hvor Noir var = godt skuespil, det renomme fik Sin City lige smadret.
"The Matrix"
Har aldrig rigtig forstået facinationen af den film.
"Stortset alle Superhelte film"
Der er dog enkelte undtagelser, de oprindelige Batman og Supermand film, Fantomet var også ok.
"The Departed"
Jeg kan forstå at amerikanerne er selvglade nok til at kunne lide deres egen version af filmen, men beond me hvordan resten af verdenen kan lide den. Ja den har store navne på papiret men det kommer der altså ikke automatisk en god film udaf.
"Bourne genindspilningerne"
Foretrækker Chamberlain istedet for Mr. Prettyboy der får hår på brystet om nogle år.
"The Shining"
Et strålende eksempel på hvordan man river en god roman fra hinanden og laver en gang makværk :-/ - og jeg kan normaltvis godt lide gamle Jack.
[b"]Shaun of the Dead"[/b]
Er ligesom set før, var dårligt første gang man se de levende døde og denne version er ligeså ringe.
"Fight Club"
Den gav en lille aha oplevelse første gang man så den og det sådan set det jeg fik udaf den film, har ikke set den siden.