#290 Ork. Du drømmer ikke om, hvor mange jeg IKKE har set!!! Conformist fik jeg set sidste år, men stilen var ikke lige mig. Og så har jeg lige udvalgt 10 fra DVD hylden som skal ses, jeg aldrig har set før og så er der kommet 12 til, jeg først "huskede" igår, som ihvertfald udskifter 6 på listen. The ongoing process :) Men det gode er jo, at det bliver nemmere at vedligeholde ens top fremover.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Ingen film i dag, men udskiftning. Jeg kiggede listen igennem og tog en tur "down memory lane" og fandt nogle film, som jeg ved overvejelse ikke mener bør være på listen ifht. andre, som jeg har glemt. Umiddelbart bør det være 200-196, men nej ... jeg har ombestemt mig, ved nogle titler. Den samlede "stilling", vil komme til sidst.
197 - Sullivans Travels (som skulle have stået nævnt som Palm Beach Story), for Sullivans Travels befinder sig allerede meget længere fremme på listen.
194 - Grave of the Fireflies
147 - Lady Killers
109 - La grande vadrouille
68 - La Bete Humaine
Istedet kommer følgende på:
Silent Running - 1971 Sci-fi film i kølvandet på A Space Odyssey, som langt før sin tid addresserede jordens klimaproblemer. Jorden er ved at gå til i skidt og man har i gigantiske kubbelrumskibe transporteret hele skove og økosystemer udi rummet, som sidenhen kan hentes tilbage til jorden igen, når forureningsproblemerne kan løses. Bruce "Where's the Beef" Dern er biologen, som sørger for økosystemernes velbefindende sammen med tre kollegaer. Da der modtages en katastrofal ordre fra jorden, bliver Dern nødt til at træffe et skæbnesvangert valg. Variety hadede Bruce Dern i rollen, åbenbart fordi anmelderen ikke kunne forligne sig med forskellene til bog forlægget. Endnu engang et bevis på, at en bog kan ødelægge en god film på sine egne præmisser, hvis man ikke kan abstrahere fra de uundgåelige forskelle. Personligt finder jeg Bruce Dern aldeles fremragende! Filmen er sidenhen lystigt refereret i sci-fi genren, bl.a. i Sunshine og Event Horizon, men man kan blot konstatere at endnu engang smager økologi bedre end tilsætningsstoffer.
Good Night and Good Luck - 2005 Jeg var ikke 100% overbevist, da jeg så George Clooneys film Good Night and Good Luck, første gang. Var dette et, undskyld mig frasen, et lidt for prætentiøst værk, af en "ny i gårde instruktør, som gerne vil være eksponent for den gode smag? Clooney havde i perioden været godt eksponeret sammen med Sean Penn omkring diverse politiske standpunkter og nærmest samtidig udkom Syriana, en i en endeløs række af beretninger omkring vestens fatale engagement i Mellemøsten med Clooney i hovedrollen. Men tiden har arbejdet for Clooney, som har vist sig at være en af Hollywoods absolut mest intellektuelle og samtidig mest humoristiske beboere. Hans gode smag kommer bl.a. til udtryk i hans filmvalg, som burde få De Niro og Nicolas Cage til at kigge misundelsesværdigt på, med mindre man er i branchen for ussel mammon. Good Night and Good Luck har en stærkt spillende David Strathairn i hovedrollen som journalisten Edward R. Murrow, der som en af få, turde gå journalistisk i flæsket på Joe McCarthy, som inspirerede USA til alletiders store klapjagt på kommunister og en af de mørkeste perioder i demokratiets historie. Filmen er lige dele stil og substans og gør sig endnu bedre med et par år på bagen og et nyt gensyn.
Wonder Boys - 2000 Michael Douglas' præstation i Falling Down er absolut "en husker", men personligt finder jeg, at hans portræt i Curtis Hansons "Wonder Boys", indeholder langt flere facetter og bliver mere helstøbt. Til tider sidder man med et smil på munden over Professor Gradys (Engelsk professor på Pittsburg University) eskapader og liv og det kan helt og holdent tilskrives et herligt manuskript og det fine skuespil, selv af Tobey McGuire og Katie Holmes. Hvor Douglas forsagede narkotika og dets misbrugere i Falling Down er han her konstant stenet af tjald. Det klæder i den grad Douglas som for en gang skyld træder ved siden af, uden at træde forkert!
Kingdom of Heaven Directors Cut - 2004 Læg mærke til det lille ... directors cut. Ikke før, ikke siden, har en anderledes klippet udgave, af en original biograf version, haft så meget betydning for kvaliteten af det endelige syn. 45 minutter som gør mere for Kingdom of Heaven end de mere end 120 minutter i de udvidede udgaver af Ringenes Herre, gjorde for hele trilogien. De forandrede det, som reelt var en mislykket, usammenhængende affære med store tempo mæssige problemer, til ikke kun den bedste sværd og sandal film i nyere tid, men også med budskaber som kunne være sprængstof, hvis ikke de var inkorporeret behersket og med et overblik af en konflikt set fra to sider. Som om dette ikke er nok, så har man et vidunderligt birolle ensemble med bl.a. Jeremy Irons, David Thewlis, Edward Norton, Ghassan Massoud og Liam Neeson, som gnidningsløst formår at sætte poltiske og religiøse værdier under lup. Orlando Bloom formår på ingen måde at udstråle karismaen fra Russel Crowe i den langt mere publikumsvenlige Gladiator. Men han udfylder sandalerne tilfredsstillende, hvorved filmen bliver noget andet, end blot en én mands forestilling omkring et simpelt hævntema. Som involverer og fortæller en historie om værdigrundlag og civilisationers forskellighed og hvor triumfen ligger i hele ensemblets præstation. Læg dertil, ENDNU ENGANG, Ridley Scotts sublime cinematografi og evne til at få en dyr film til at se dobbelt så dyr ud, så er bægeret slutteligt, langt mere end halv fuldt.
Michael Clayton - 2007 Tony Gilroy skrev manuskript til de tre Bourne film, men manden trådte igennem, som en endnu bedre instruktør, da han begik Michael Clayton. Her er en film, hvor plotmæssige tvists problemfrit implementeres i en films eksekvering, som var det den naturligste ting. Der bliver ikke sat ekstra store instruktørmæssige fingeraftryk på de pågældende situationer. Ingen "LAGDE I MÆRKE TIL DET, FOR ELLERS SENSATIONALISERER JEG LIGE BEGIVENHEDERNE PÅ EN MÅDE SÅ JEG ER SIKKER PÅ, AT I FORSTÅR!". Lidt ligesom når man forsøger at skrive med store bogstaver for at få et publikum til at fatte hvad man mener, fordi man mener de ikke kan tænke selv. Jeg skal nok lade være med at nævne Departed eller Crash. Michael Clayton er således overraskende selvsikkert håndværk fra en debutinstuktør. En stemningsfyldt og totalt opslugende thriller, hvor den britiske skuespiller Tom Wilkinson derudover spiller aldeles forrygende og fortjent blev nomineret for en Oscar. 7 nomineringer blev det til og en fortjent statuette for Tilda Swintons birollepræstation.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#296 Sjovt, eller rettere skræmmende, at jeg kan huske filmen første gang fra min folkeskole tid (lige omkring Versailles traktaten!). Dengang kunne man blive uvenner med drengene i klassen over, hvilken af robotterne man bedst kunne lide :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Jeg tror nok at jeg skal se Michael Clayton en gang mere for at sætte den i et nyt perspektiv. Jeg var egentlig overrasket over at den overhovedet blev nomineret for noget som helst, da jeg ikke havde set den på dette tidspunkt. Umiddelbart lød filmens plot og det man havde set fra den ikke overvældende. Da jeg havde set den, kunne jeg bedre forstå det. Den er rigtig god, omend jeg nok ikke havde forventet en så, trods alt, afdæmpet tone i filmen. Derfor skal jeg også se den igen, for at lægge mere mærke til de små detaljer.
Men Clooney er bestemt også en jeg er blevet glad for. Sjovt som han for alvor er slået igennem nu. Det er nærmest som at det at han har gjort opmærksom på sig selv "politisk" har haft en afsmittende effekt. Som om at der er nogle der har fundet ud af, at her er sgu en mand som ikke blot har charme (som alle vel hele tiden har vidst) men også har intellekt. Ved mig er det mest hans stemme der er imponerende. Han kan sgu næsten alt med den. Han kan fyre en joke af eller svine nogle til (men naturligvis altid på en intellektuel måde:)).
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
#298 Filmen voksede rigtig meget på mig anden gang. Et godt tegn :) Og helt enig omkring Clooney!
#299 Hehe ja, faktisk :) Vi var sent modne dengang. Først omkring 8. og 9. vi overhovedet begyndte at tænke på piger, tøj og frisure. Nu jeg tænker over det, så var vi måske blot ekstremt tidligt modne? Havde det ikke været for lillepigen, så havde jeg holdt fast ved den lille gule :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#291 filmz-Bruce 15 år siden
#292 filmz-jonasgr 15 år siden
'Cause I'm evil"
#293 filmz-Bruce 15 år siden
#294 Zabriskie 15 år siden
More listing, less talking!
:-)
#295 filmz-Bruce 15 år siden
197 - Sullivans Travels (som skulle have stået nævnt som Palm Beach Story), for Sullivans Travels befinder sig allerede meget længere fremme på listen.
194 - Grave of the Fireflies
147 - Lady Killers
109 - La grande vadrouille
68 - La Bete Humaine
Istedet kommer følgende på:
Silent Running - 1971
Sci-fi film i kølvandet på A Space Odyssey, som langt før sin tid addresserede jordens klimaproblemer. Jorden er ved at gå til i skidt og man har i gigantiske kubbelrumskibe transporteret hele skove og økosystemer udi rummet, som sidenhen kan hentes tilbage til jorden igen, når forureningsproblemerne kan løses. Bruce "Where's the Beef" Dern er biologen, som sørger for økosystemernes velbefindende sammen med tre kollegaer. Da der modtages en katastrofal ordre fra jorden, bliver Dern nødt til at træffe et skæbnesvangert valg. Variety hadede Bruce Dern i rollen, åbenbart fordi anmelderen ikke kunne forligne sig med forskellene til bog forlægget. Endnu engang et bevis på, at en bog kan ødelægge en god film på sine egne præmisser, hvis man ikke kan abstrahere fra de uundgåelige forskelle. Personligt finder jeg Bruce Dern aldeles fremragende! Filmen er sidenhen lystigt refereret i sci-fi genren, bl.a. i Sunshine og Event Horizon, men man kan blot konstatere at endnu engang smager økologi bedre end tilsætningsstoffer.
Good Night and Good Luck - 2005
Jeg var ikke 100% overbevist, da jeg så George Clooneys film Good Night and Good Luck, første gang. Var dette et, undskyld mig frasen, et lidt for prætentiøst værk, af en "ny i gårde instruktør, som gerne vil være eksponent for den gode smag? Clooney havde i perioden været godt eksponeret sammen med Sean Penn omkring diverse politiske standpunkter og nærmest samtidig udkom Syriana, en i en endeløs række af beretninger omkring vestens fatale engagement i Mellemøsten med Clooney i hovedrollen. Men tiden har arbejdet for Clooney, som har vist sig at være en af Hollywoods absolut mest intellektuelle og samtidig mest humoristiske beboere. Hans gode smag kommer bl.a. til udtryk i hans filmvalg, som burde få De Niro og Nicolas Cage til at kigge misundelsesværdigt på, med mindre man er i branchen for ussel mammon. Good Night and Good Luck har en stærkt spillende David Strathairn i hovedrollen som journalisten Edward R. Murrow, der som en af få, turde gå journalistisk i flæsket på Joe McCarthy, som inspirerede USA til alletiders store klapjagt på kommunister og en af de mørkeste perioder i demokratiets historie. Filmen er lige dele stil og substans og gør sig endnu bedre med et par år på bagen og et nyt gensyn.
Wonder Boys - 2000
Michael Douglas' præstation i Falling Down er absolut "en husker", men personligt finder jeg, at hans portræt i Curtis Hansons "Wonder Boys", indeholder langt flere facetter og bliver mere helstøbt. Til tider sidder man med et smil på munden over Professor Gradys (Engelsk professor på Pittsburg University) eskapader og liv og det kan helt og holdent tilskrives et herligt manuskript og det fine skuespil, selv af Tobey McGuire og Katie Holmes. Hvor Douglas forsagede narkotika og dets misbrugere i Falling Down er han her konstant stenet af tjald. Det klæder i den grad Douglas som for en gang skyld træder ved siden af, uden at træde forkert!
Kingdom of Heaven Directors Cut - 2004
Læg mærke til det lille ... directors cut. Ikke før, ikke siden, har en anderledes klippet udgave, af en original biograf version, haft så meget betydning for kvaliteten af det endelige syn. 45 minutter som gør mere for Kingdom of Heaven end de mere end 120 minutter i de udvidede udgaver af Ringenes Herre, gjorde for hele trilogien. De forandrede det, som reelt var en mislykket, usammenhængende affære med store tempo mæssige problemer, til ikke kun den bedste sværd og sandal film i nyere tid, men også med budskaber som kunne være sprængstof, hvis ikke de var inkorporeret behersket og med et overblik af en konflikt set fra to sider. Som om dette ikke er nok, så har man et vidunderligt birolle ensemble med bl.a. Jeremy Irons, David Thewlis, Edward Norton, Ghassan Massoud og Liam Neeson, som gnidningsløst formår at sætte poltiske og religiøse værdier under lup. Orlando Bloom formår på ingen måde at udstråle karismaen fra Russel Crowe i den langt mere publikumsvenlige Gladiator. Men han udfylder sandalerne tilfredsstillende, hvorved filmen bliver noget andet, end blot en én mands forestilling omkring et simpelt hævntema. Som involverer og fortæller en historie om værdigrundlag og civilisationers forskellighed og hvor triumfen ligger i hele ensemblets præstation. Læg dertil, ENDNU ENGANG, Ridley Scotts sublime cinematografi og evne til at få en dyr film til at se dobbelt så dyr ud, så er bægeret slutteligt, langt mere end halv fuldt.
Michael Clayton - 2007
Tony Gilroy skrev manuskript til de tre Bourne film, men manden trådte igennem, som en endnu bedre instruktør, da han begik Michael Clayton. Her er en film, hvor plotmæssige tvists problemfrit implementeres i en films eksekvering, som var det den naturligste ting. Der bliver ikke sat ekstra store instruktørmæssige fingeraftryk på de pågældende situationer. Ingen "LAGDE I MÆRKE TIL DET, FOR ELLERS SENSATIONALISERER JEG LIGE BEGIVENHEDERNE PÅ EN MÅDE SÅ JEG ER SIKKER PÅ, AT I FORSTÅR!". Lidt ligesom når man forsøger at skrive med store bogstaver for at få et publikum til at fatte hvad man mener, fordi man mener de ikke kan tænke selv. Jeg skal nok lade være med at nævne Departed eller Crash. Michael Clayton er således overraskende selvsikkert håndværk fra en debutinstuktør. En stemningsfyldt og totalt opslugende thriller, hvor den britiske skuespiller Tom Wilkinson derudover spiller aldeles forrygende og fortjent blev nomineret for en Oscar. 7 nomineringer blev det til og en fortjent statuette for Tilda Swintons birollepræstation.
#296 Benway 15 år siden
#297 filmz-Bruce 15 år siden
#298 filmz-jonasgr 15 år siden
Men Clooney er bestemt også en jeg er blevet glad for. Sjovt som han for alvor er slået igennem nu. Det er nærmest som at det at han har gjort opmærksom på sig selv "politisk" har haft en afsmittende effekt. Som om at der er nogle der har fundet ud af, at her er sgu en mand som ikke blot har charme (som alle vel hele tiden har vidst) men også har intellekt. Ved mig er det mest hans stemme der er imponerende. Han kan sgu næsten alt med den. Han kan fyre en joke af eller svine nogle til (men naturligvis altid på en intellektuel måde:)).
'Cause I'm evil"
#299 Michael Andersen 15 år siden
Det var før I begyndte at interessere jer for piger? ;)
#300 filmz-Bruce 15 år siden
#299 Hehe ja, faktisk :) Vi var sent modne dengang. Først omkring 8. og 9. vi overhovedet begyndte at tænke på piger, tøj og frisure. Nu jeg tænker over det, så var vi måske blot ekstremt tidligt modne? Havde det ikke været for lillepigen, så havde jeg holdt fast ved den lille gule :)