Det er er godt nok en samling stærke film denne gang. Nogen vil jeg nok ikke have med på en Top200, men de fleste af dem ligger meget højere oppe hos mig
Ja, cool..., Thirteen..., Requiem..., revolutionary... og sandsynligvis JFK ville jeg ikke have med og jeg vil gå så langt som til at sige at de ikke er med på min top 500 på nær Cool... måske, Dr. strangelove og Ranging... ville dog ligge betydelig højere hos mig. Jeg håber anchorman med - måske den ligger højere oppe?:)
Uhh mange gode film Hotel Rwanda , Requiem For A Dream, Raging Bull Apocalypse Now , Thirteen Days ville også være på min liste. Dr. Strangelove vil være i min top 5.
#30 Mht. JFK har jeg med tiden fået langt mere fokus på de medicinske beviser og "glemt" teorierne om cubanerne, russerne, mafia'en, Lee Harvey og konspiration indenfor CIA, FBI etc. Bogen Best Evidence af Lifton går direkte i "flæsket" så at sige, på obduktionen, obduktionsdokumenterne og følger liget, fra Kennedy køres til hospitalet til han skal begraves. Der er meget hårde beviser iblandt og mest centralt er, at "aktionen" kun behøvede at være kendt af en lille inderkreds og enkelte tilstedeværende Secret Service folk. Det mindsker riskoen for, at nogen "taler" over sig.
Fra bruces liste har jeg indtil videre set Grave of the Fireflies, Star Wars, Jaws, JFK, Requiem for a Dream og Apocalypse Now, og selv om jeg ikke på stående fod kan sige, hvor mange af dem, der ville finde vej til min eventuelle liste (og jeg laver den sgu nok aldrig alligevel), så er de alle gode.
Til dem, der ikke har set Grave of the Fireflies, vil jeg også gerne anbefale den. Det er længe siden, jeg har set den, men jeg husker den som en flot og stemningsfuld, men også hård film. Jeg købte den senere på dvd (TP havde den på et tidspunkt i fin digipack til 50 kr.), men har ikke fået taget mig sammen og genset den. Det samme med Requiem for a Dream, som også er en god, men hård film, der ikke lige appellerer til at blive smidt tilbage i afspilleren lige med det samme. Jeg følte mig fysisk dårlig efter den, men det var samtidig genistregen!
Star Wars fra 1977 vil formentlig være at finde så langt fremme som min Top 10, da den fyldte så meget i min barndom og mange år frem, men rart at se, at den i hvert fald kom med på listen. Jeg har en mistanke om, at jeg sikkert har set færre af filmene, når vi kommer længere op ad listen, men man kan jo altid blive overrasket. :)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Jeg er lidt i bekneb for tid imorgen, pga. julefrokost, så morgendagens 10 bliver istedet postet nu.
At lave en top 200 er IKKE en let sag. For det første finder man ud af, det er sværere at sortere dem end udvælge dem. For det andet ville det være lettere at lave en top 500. At ligge i "bunden" er for mig således SLET IKKE, nogen nedvurdering af en film. Tværtimod. I min optik er der tale om film, som ratingmæssigt ville opnå 8/10 eller 5/6. Mesterværkerne indtræffer, men de kommer senere :)
Siden i går har jeg haft gang i nogle overvejelser og jeg har foretaget et par udskiftninger, hvor jeg måtte revurdere nogle film ifht. nogle andre, jeg simpelthen ikke havde husket på. Så bl.a. tak til en god ven for lige at bringe nogle film på banen. Hermed er det på tide at fortsætte med
Top 180-171
180 - The Last Picture Show - 1971 Peter Bogdanovich er mere kendt som filmconnoisseur end instruktør efterhånden. Han er med på utallige films kommentarspor og altid villig til at komme med information omkring filmhistorien, ikke mindst Orson Welles, Hitchcock og klassisk Hollywood. Engang begik manden dog en mindre genialitet. Nemlig denne film med en ung Jeff Bridges og en underskøn debuterende Cybil Shephard. Filmen omhandler teenagere på kanten til at blive voksne i en lille by i Texas og deres valg for fremtiden. Allerede her er Bogdanovichs verden indhyllet i film metaforik.
179 - Frankenstein - 1931 Endnu en gammel lortefilm. Ja. Men det er nu engang ikke min skyld, at så få mestrer horror kunsten i dag. Her er det ikke blod og gore, men gys og en frygtelig atmosfærisk stemning, som er i højsædet. Boris Karloff er skræmmende i rollen som Frankensteins monster, ikke mindst pga. den flotte sort hvide cinematografi Arthur Edeson står for. Kan du ikke huske det, så bør du sætte dig ned i en mørk stue og få dig et gensyn. Hvis du tør! Men det er jo blot noget gammelt lort ... ikk?
178 - Au Revoir Les Enfants - 1987 Louis Malles krigsdrama om to børn i en fransk katolsk skole under 2. verdenskrig, hvor den ene er jøde og holdes skjult for tyskerne. Malles evne for "less is more" kommer givet til udtryk her. Uafrystelig historie.
177 - Oldboy - 2003 Det er ikke en overraskelse, at Oldboy er med på min liste. Overraskelsen er det dyk, den sydkoreanske kultfilm har taget sig, fra at have været i min top 10 blot få år tilbage. Ved mit sidste gennemsyn (af syv!), fandt jeg tiden havde arbejdet imod den og enkelte passager trak det samlede billede ned. Men nu er det ikke alle film, som klarer et gennemsyn om året, så med denne kvalitet in mente, så fortjener den en plads på listen. Fantastisk skuespilpræstation, genialt soundtrack og et instruktørmæssigt overblik af rang.
176 - Once Were Warriors - 1994 Lee Tamahoris version af hustruvold i et Maori samfund på New Zealand er grum. Jake er den charmerende, udadvendte og sympatiske Jake, som transformeres til Mr. Hyde, når han indtager alkohol. Og her er der ikke tale om to kolde fra kassen, men to kasser fra køleren ... pr. mand. Benhård film!
175 - One False Move - 1992 Dette var så én af de film, jeg i første omgang havde "tabt" i hukommelsen. Først set i Grand for 17 år siden og i aftes, endnu et gensyn, som bekræftede mit valg. Jeg var ellers ikke helt optimist, eftersom jeg for et par år siden ikke havde haft den samme opfattelse. Men Bill Paxton og Billy Bob Thornton er i deres "prime" i rollerne som henholdsvis den naive sherif Dale "Hurricane" Dixon fra Arkansas, som bliver en klods om benet for et par detektiver under en jagt på en morder, spillet af Thornton. En lille perle, som jeg sikkert er tiltrukket endnu mere af, pga. de tydelige referencer til film noir.
174 - They Shoot Horses, Dont They? - 1969 Sidney Pollack forlod desværre kloden sidste år, men hans bedste film har vi stadig. Jane Fonda, Bruce "Where is the beef" Dern og ikke mindst Gig "Yowza yowza yowza" Young, i en film om noget så outreret som maratondans under depressionen i USA. For nogle mennesker var sidste udvej deltagelse i uhyrlige marathon arrangementer. Filmen er helt sin egen og Pollack scorer touchdown.
173 - Watchmen - 2008 Den bedste superhelte film, genren har produceret. Heltenes univers ses igennem et helt andet filter end vi er vant til og temaer fra de dødeliges verden bringes på banen. Et frisk pust og ikke mindst en kompromisløs filmatisering, med en fantastisk flot billed- og lydside.
172 - Wages of Fear - 1953 Instruktøren Henri-Georges Clouzot (from the Sureté), blev kendt som Frankrigs Hitchcock, ikke mindst på baggrund af film som denne, Le salaire de la peur med ingen ringere end Yves Montand i hovedrollen. Et amerikansk oliefirma i en centralamerikansk udørk, betaler kassen for at få transporteret nitroglycering fra A til B. En gruppe vestlige golddiggers har ingen penge til at undslippe stedet og muligheden for at få en billet finansieret, får nogle til at tage chancen. Men en tur i lastbil i dette terræn er ingen leg. Vinder af de Gyldne Palmer i 1953.
171 - La Grande Illusion - 1937 Uha! Bare ÅRSTALLET kan jo få det til at løbe KOLDT ned ad ryggen på én. Jean Renoirs anti-krigsfilm lige før udbruddet af 2. verdenskrig, viste et noget mindre brutalt billede af krigens gru, end fremtiden havde i sinde at åbenbare. Her i en tysk fangelejr eksisterer den gamle orden stadig med aristokrati og ridderlighed, portrætteret af lejrkommandanten spillet af den legendariske instruktør Erich Von Stroheim himself. Han og Jean Gabin bringer historien op på en skala, hvor den er tidløs og komplet immun overfor tidens tand. Simpelthen vidunderlig filmkunst!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
176 - Once Were Warriors - 1994 Lee Tamahoris version af hustruvold i et Maori samfund på New Zealand er grum. Jake er den charmerende, udadvendte og sympatiske Jake, som transformeres til Mr. Hyde, når han indtager alkohol. Og her er der ikke tale om to kolde fra kassen, men to kasser fra køleren ... pr. mand. Benhård film!
Jeg husker stadig da jeg så den i Palads en eller anden søndag, sikkert i 94 eller 95. Jeg var taget i biffen med en ven og veninde, ingen af os kendte den og vi nappede den ud fra filmplakaten og blev TOTALT blæst væk.
Efterfølgeren er langtfra så god som originalen, men er faktisk et kig værd.
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Som ventet, gode film igen i dag. Dagens 2. liste indeholder en håndfuld titler, jeg ikke har fået set endnu, men ellers er det herligt er det at se "The Last Picture Show" og "Le Grande Illusion" på listen. To film, jeg regner blandt de absolut bedste.
Og tør man få spoilet. om den blot endnu bedre efterfølger til "Frankenstein" er at finde længere oppe på listen? :)
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Som de andre gange, er det et fåtal af de listede film jeg har set. Denne gang er det to af dem, nemlig "Once Were Warriors" og "Watchmen".
De er til gengæld rigtig gode begge to, selvfølgelig på hver sin måde. "Once..." er simpelthen så hård og brutal og volden er så ægte at man næsten kigger væk. Noget jeg sjældent gør og vel egentlig også kun gjorde da jeg så "Ladybird, Ladybird".
"Watcmen" er bare fed superhelteaction når det er bedst og filmet på en lækker måde.
So, at last we meet for the first time for the last time.
#31 Skeloboy 15 år siden
#32 jessup 15 år siden
#33 Wangsgaard 15 år siden
Apocalypse Now , Thirteen Days ville også være på min liste. Dr. Strangelove vil være i min top 5.
#34 Wangsgaard 15 år siden
#35 filmz-Bruce 15 år siden
#32 :)
#36 evermind 15 år siden
Til dem, der ikke har set Grave of the Fireflies, vil jeg også gerne anbefale den. Det er længe siden, jeg har set den, men jeg husker den som en flot og stemningsfuld, men også hård film. Jeg købte den senere på dvd (TP havde den på et tidspunkt i fin digipack til 50 kr.), men har ikke fået taget mig sammen og genset den. Det samme med Requiem for a Dream, som også er en god, men hård film, der ikke lige appellerer til at blive smidt tilbage i afspilleren lige med det samme. Jeg følte mig fysisk dårlig efter den, men det var samtidig genistregen!
Star Wars fra 1977 vil formentlig være at finde så langt fremme som min Top 10, da den fyldte så meget i min barndom og mange år frem, men rart at se, at den i hvert fald kom med på listen. Jeg har en mistanke om, at jeg sikkert har set færre af filmene, når vi kommer længere op ad listen, men man kan jo altid blive overrasket. :)
#37 filmz-Bruce 15 år siden
At lave en top 200 er IKKE en let sag. For det første finder man ud af, det er sværere at sortere dem end udvælge dem. For det andet ville det være lettere at lave en top 500. At ligge i "bunden" er for mig således SLET IKKE, nogen nedvurdering af en film. Tværtimod. I min optik er der tale om film, som ratingmæssigt ville opnå 8/10 eller 5/6. Mesterværkerne indtræffer, men de kommer senere :)
Siden i går har jeg haft gang i nogle overvejelser og jeg har foretaget et par udskiftninger, hvor jeg måtte revurdere nogle film ifht. nogle andre, jeg simpelthen ikke havde husket på. Så bl.a. tak til en god ven for lige at bringe nogle film på banen. Hermed er det på tide at fortsætte med
Top 180-171
180 - The Last Picture Show - 1971
Peter Bogdanovich er mere kendt som filmconnoisseur end instruktør efterhånden. Han er med på utallige films kommentarspor og altid villig til at komme med information omkring filmhistorien, ikke mindst Orson Welles, Hitchcock og klassisk Hollywood. Engang begik manden dog en mindre genialitet. Nemlig denne film med en ung Jeff Bridges og en underskøn debuterende Cybil Shephard. Filmen omhandler teenagere på kanten til at blive voksne i en lille by i Texas og deres valg for fremtiden. Allerede her er Bogdanovichs verden indhyllet i film metaforik.
179 - Frankenstein - 1931
Endnu en gammel lortefilm. Ja. Men det er nu engang ikke min skyld, at så få mestrer horror kunsten i dag. Her er det ikke blod og gore, men gys og en frygtelig atmosfærisk stemning, som er i højsædet. Boris Karloff er skræmmende i rollen som Frankensteins monster, ikke mindst pga. den flotte sort hvide cinematografi Arthur Edeson står for. Kan du ikke huske det, så bør du sætte dig ned i en mørk stue og få dig et gensyn. Hvis du tør! Men det er jo blot noget gammelt lort ... ikk?
178 - Au Revoir Les Enfants - 1987
Louis Malles krigsdrama om to børn i en fransk katolsk skole under 2. verdenskrig, hvor den ene er jøde og holdes skjult for tyskerne. Malles evne for "less is more" kommer givet til udtryk her. Uafrystelig historie.
177 - Oldboy - 2003
Det er ikke en overraskelse, at Oldboy er med på min liste. Overraskelsen er det dyk, den sydkoreanske kultfilm har taget sig, fra at have været i min top 10 blot få år tilbage. Ved mit sidste gennemsyn (af syv!), fandt jeg tiden havde arbejdet imod den og enkelte passager trak det samlede billede ned. Men nu er det ikke alle film, som klarer et gennemsyn om året, så med denne kvalitet in mente, så fortjener den en plads på listen. Fantastisk skuespilpræstation, genialt soundtrack og et instruktørmæssigt overblik af rang.
176 - Once Were Warriors - 1994
Lee Tamahoris version af hustruvold i et Maori samfund på New Zealand er grum. Jake er den charmerende, udadvendte og sympatiske Jake, som transformeres til Mr. Hyde, når han indtager alkohol. Og her er der ikke tale om to kolde fra kassen, men to kasser fra køleren ... pr. mand. Benhård film!
175 - One False Move - 1992
Dette var så én af de film, jeg i første omgang havde "tabt" i hukommelsen. Først set i Grand for 17 år siden og i aftes, endnu et gensyn, som bekræftede mit valg. Jeg var ellers ikke helt optimist, eftersom jeg for et par år siden ikke havde haft den samme opfattelse. Men Bill Paxton og Billy Bob Thornton er i deres "prime" i rollerne som henholdsvis den naive sherif Dale "Hurricane" Dixon fra Arkansas, som bliver en klods om benet for et par detektiver under en jagt på en morder, spillet af Thornton. En lille perle, som jeg sikkert er tiltrukket endnu mere af, pga. de tydelige referencer til film noir.
174 - They Shoot Horses, Dont They? - 1969
Sidney Pollack forlod desværre kloden sidste år, men hans bedste film har vi stadig. Jane Fonda, Bruce "Where is the beef" Dern og ikke mindst Gig "Yowza yowza yowza" Young, i en film om noget så outreret som maratondans under depressionen i USA. For nogle mennesker var sidste udvej deltagelse i uhyrlige marathon arrangementer. Filmen er helt sin egen og Pollack scorer touchdown.
173 - Watchmen - 2008
Den bedste superhelte film, genren har produceret. Heltenes univers ses igennem et helt andet filter end vi er vant til og temaer fra de dødeliges verden bringes på banen. Et frisk pust og ikke mindst en kompromisløs filmatisering, med en fantastisk flot billed- og lydside.
172 - Wages of Fear - 1953
Instruktøren Henri-Georges Clouzot (from the Sureté), blev kendt som Frankrigs Hitchcock, ikke mindst på baggrund af film som denne, Le salaire de la peur med ingen ringere end Yves Montand i hovedrollen. Et amerikansk oliefirma i en centralamerikansk udørk, betaler kassen for at få transporteret nitroglycering fra A til B. En gruppe vestlige golddiggers har ingen penge til at undslippe stedet og muligheden for at få en billet finansieret, får nogle til at tage chancen. Men en tur i lastbil i dette terræn er ingen leg. Vinder af de Gyldne Palmer i 1953.
171 - La Grande Illusion - 1937
Uha! Bare ÅRSTALLET kan jo få det til at løbe KOLDT ned ad ryggen på én. Jean Renoirs anti-krigsfilm lige før udbruddet af 2. verdenskrig, viste et noget mindre brutalt billede af krigens gru, end fremtiden havde i sinde at åbenbare. Her i en tysk fangelejr eksisterer den gamle orden stadig med aristokrati og ridderlighed, portrætteret af lejrkommandanten spillet af den legendariske instruktør Erich Von Stroheim himself. Han og Jean Gabin bringer historien op på en skala, hvor den er tidløs og komplet immun overfor tidens tand. Simpelthen vidunderlig filmkunst!
#38 filmz-Utyske 15 år siden
Jeg husker stadig da jeg så den i Palads en eller anden søndag, sikkert i 94 eller 95. Jeg var taget i biffen med en ven og veninde, ingen af os kendte den og vi nappede den ud fra filmplakaten og blev TOTALT blæst væk.
Efterfølgeren er langtfra så god som originalen, men er faktisk et kig værd.
#39 rockysds 15 år siden
Og tør man få spoilet. om den blot endnu bedre efterfølger til "Frankenstein" er at finde længere oppe på listen? :)
#40 Åkepool 15 år siden
De er til gengæld rigtig gode begge to, selvfølgelig på hver sin måde. "Once..." er simpelthen så hård og brutal og volden er så ægte at man næsten kigger væk. Noget jeg sjældent gør og vel egentlig også kun gjorde da jeg så "Ladybird, Ladybird".
"Watcmen" er bare fed superhelteaction når det er bedst og filmet på en lækker måde.