169,170,171,172,178 ville også være på min liste og måske Oldboy og The Player. Au Hazard Balthazar ville sikkert ligge på min top 50. Måske Nashville kommer senere - Altmans bedste. Jeg er helt enig i at Au Revoir Les Enfants er en dejlig film.
Tombstoen, Million dollar... ville ikke komme med.
"Låt den rätte komma in" har en rigtig fed stemning over sig og godt skuespil fra de to unge. "Lost in translation" har jeg lige kommenteret i en af de andres lister, tror det var Wimmie's og jeg mener stadig det samme :) "Tombstone" - Superfed. "Million dollar baby". Som du selv skriver, godt håndværk fra Clinten, men heller ikke bedre end det, men udemærket film. "Truman show". Er meget enig i din kommentar om Carrey. God film, der fornylig fangede mig igen, da jeg zappede rundt på tv. "Nightmare before Christmas" er en herlig lille film. "Casino royale". Der er du spot-on med hvad jeg mener om den film. Også i mine øjne den bedste Bondfilm til dato.
De sidste 3 har jeg ikke fået set.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Lad den rette komme ind har jeg ikke fået set endnu og har heller ikke set The Man Who Would Be King. Jim Carrey er faktisk en ganske habil skuespiller når blot han er i de rette roller. Drop komediegenren og lav i stedet for noget drama eller dramakomedie (som The Truman Show ret beset godt kan kaldes). , The Player er i øvrigt fremragende. Det er ligefør jeg vil kalde den Altmans bedste.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Huha. Hjemme fra julefrokost. Det er dæleme svært at få en taxa fra Valby kl. lort :( Men lækker gammel dansk traditionel mad. Og tak for kommentarerne.
#75 Skal jeg være ærlig mod mig selv, ville jeg nok slet ikke have haft den med på listen. Men jeg har set den mange gange, det er en ikonisk film på sci-fi himlen, så på en måde føler jeg det er berettiget at lade den få en plads. Men kort fortalt kan det jo blot koges ned til, at jeg har set mere end 200 andre film, som betyder mere for mig og som jeg føler er bedre film. Og så ændres ens smag jo også med alderen og man ser måske nogle genrer og film, man ikke ville have set tidligere og pludselig siger de én en masse.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
160 - Once Upon a Time in America - 1984 Sergio Leones epos om fem barndomsvenner og deres kriminelle løbebane som gangstere i forrige århundredes New York. Et mesterværk som sagtens tåler sammenligning med Coppolas Godfather.
159 - Das Leben der Anderen - 2006 DDR 1984. Regimets tid er ved at løbe ud, men stadig har Stasi tid til at overvåge statens borgere. En kaptajn fra Stasi bliver besat af at finde beviser på anti DDR'sk attitude hos en succesfuld manuskriptforfatter. Fantastisk tysk film, endnu en ... fristes man til at sige, i rækken af film med noget på hjerte.
158 - Nuovo Cinema Paradiso - 1988 Så først denne italienske film for nyligt og var til at begynde med, ikke såre imponeret. Men alt i denne film har mening, blot man har tålmodighed. Stor filmoplevelse. HUSK, der er tale om directors cut udgaven, som har scener med, der er NØDVENDIGE for at få den fulde tilfredsstillelse.
157 - Advice and Consent - 1962 Dette er et fabelagtigt politisk drama i sværvægtsklassen af Otto Preminger. Der er klare referencer til McCarthy tidens kommunist klapjagt, da Robert Leffingwell (Henry Fonda) skal udnævnes til secretary of state, men først skal godkendes i senatet. Alle informationer endevendes i et beskidt politisk spil. Henry Fonda spiller med vanlig overbevisning og hæderlighed, men det er Charles Laughton som smider trumfkortet med en uforglemmelig præstation og en dialog så bidende stærk.
156 - As Good as it Gets- 2003 Behøver denne nærmere præsentation? Jack Nicholson spiller Jack Nicholson og overfor ham spiller vidunderlige Helen Hunt. Hele følelsesregisteret kommer i brug i denne. Latter, tårer, romantik og satire. Tal lige om en mand, som besidder den perfekte timing! Der er så mange uforglemmelige replikker i denne, at det næsten ikke giver mening af citere. Og dog! " How do you write women so well? I think of a man, and I take away reason and accountability"
155 - The Notebook - 2004 Legendariske independent filminstruktør John Cassavetes søn, Nick, lavede med Notebook en ussel film, som fik tårerne til at flyde i spandevis. Der er langt imellem, at romantik serveres så sødligt, at det næsten tangerer det vulgære og så alligevel balancerer perfekt på en knivsæg pga. en bagvedliggende historie, som er så tragisk aktuel i vore dage. Ryan Gosling og Rachel McAdams er perfekte sammen, men blegner ifht. birollerne af James Garner og Gena Rowlands.
154 - Half Nelson - 2006 To gange Ryan Gosling! Jeg tror på, at denne film skal ses flere gange for at kunne sætte rigtig pris på filmens indhold. Skuespillet er så ægte, at man til tider føler man har optaget med skjult kamera. Der er vidunderlige scener, hvor instruktørens valg er så ukonventionel, at det får de fleste andre film omkring samme tema til at fremstå klichéagtige. Der er en fantastisk scene, hvor Gosling opsøger en sort kriminel i en fattig bydel med en attitude som ville medføre vold med døden til følge i alle andre film. Ikke her! Scenen ender med magi pga. den efterfølgende dialog mellem de to og man sidder med et smil om munden!
153 - Richard III - 1955 Nej, der er intet i vejen med klassisk engelsk skuespil. Der er heller ikke noget i vejen med Shakespeare. Kombinationen mellem de to i form af verdens bedste Shakespeare fortolker Laurence Olivier er dramatisk i sit udtryk. Jeg har aldrig set nogen beherske sprog og retorik som Olivier på film. John Gielgud (som også er med) og Alec Guinness er tæt på, men Olivier er unik. Hvis du har du fået din daglige rap dosis fra havnen, så prøv et skud dialog på steroider. Hvis ord var effekter, så var Laurence Olivier Michael Bay!
152 - The Hill - 1965 Endnu en anti krigsfilm. Still going strong Sidney Lumet, nu 85, begik for snart et halvt århundrede siden The Hill med Sean Connery i hovedrollen. I en disciplinær lejr i den libyske ørken, bliver engelske fanger tvunget til at løbe op og ned af en bakke, igen og igen. Filmen er groft overset og stærkt anbefalet!
151 - The Deer Hunter - 2006 En klassiker de fleste vil nikke genkendende til. Et flot portræt af krigens fysiske og psykiske ofre. Fortjent klassiker og med en bryllupsscene som trods snakken om det modsatte, ikke er et sekund for lang.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#71 MMB 15 år siden
Jeg havde også haft Million Dollar Baby på min liste, bare meget højere oppe.
Forresten er Lost in Translation fra 2003
#72 jessup 15 år siden
Tombstoen, Million dollar... ville ikke komme med.
#73 MOVIE1000 15 år siden
#74 wimmie 15 år siden
Alle de nævnte er gode film :)
#75 filmz-Narniabæver 15 år siden
#76 Åkepool 15 år siden
"Låt den rätte komma in" har en rigtig fed stemning over sig og godt skuespil fra de to unge.
"Lost in translation" har jeg lige kommenteret i en af de andres lister, tror det var Wimmie's og jeg mener stadig det samme :)
"Tombstone" - Superfed.
"Million dollar baby". Som du selv skriver, godt håndværk fra Clinten, men heller ikke bedre end det, men udemærket film.
"Truman show". Er meget enig i din kommentar om Carrey. God film, der fornylig fangede mig igen, da jeg zappede rundt på tv.
"Nightmare before Christmas" er en herlig lille film.
"Casino royale". Der er du spot-on med hvad jeg mener om den film. Også i mine øjne den bedste Bondfilm til dato.
De sidste 3 har jeg ikke fået set.
#77 filmz-jonasgr 15 år siden
,
The Player er i øvrigt fremragende. Det er ligefør jeg vil kalde den Altmans bedste.
'Cause I'm evil"
#78 wimmie 15 år siden
#79 filmz-Bruce 15 år siden
#75 Skal jeg være ærlig mod mig selv, ville jeg nok slet ikke have haft den med på listen. Men jeg har set den mange gange, det er en ikonisk film på sci-fi himlen, så på en måde føler jeg det er berettiget at lade den få en plads. Men kort fortalt kan det jo blot koges ned til, at jeg har set mere end 200 andre film, som betyder mere for mig og som jeg føler er bedre film. Og så ændres ens smag jo også med alderen og man ser måske nogle genrer og film, man ikke ville have set tidligere og pludselig siger de én en masse.
#80 filmz-Bruce 15 år siden
160 - Once Upon a Time in America - 1984
Sergio Leones epos om fem barndomsvenner og deres kriminelle løbebane som gangstere i forrige århundredes New York. Et mesterværk som sagtens tåler sammenligning med Coppolas Godfather.
159 - Das Leben der Anderen - 2006
DDR 1984. Regimets tid er ved at løbe ud, men stadig har Stasi tid til at overvåge statens borgere. En kaptajn fra Stasi bliver besat af at finde beviser på anti DDR'sk attitude hos en succesfuld manuskriptforfatter. Fantastisk tysk film, endnu en ... fristes man til at sige, i rækken af film med noget på hjerte.
158 - Nuovo Cinema Paradiso - 1988
Så først denne italienske film for nyligt og var til at begynde med, ikke såre imponeret. Men alt i denne film har mening, blot man har tålmodighed. Stor filmoplevelse. HUSK, der er tale om directors cut udgaven, som har scener med, der er NØDVENDIGE for at få den fulde tilfredsstillelse.
157 - Advice and Consent - 1962
Dette er et fabelagtigt politisk drama i sværvægtsklassen af Otto Preminger. Der er klare referencer til McCarthy tidens kommunist klapjagt, da Robert Leffingwell (Henry Fonda) skal udnævnes til secretary of state, men først skal godkendes i senatet. Alle informationer endevendes i et beskidt politisk spil. Henry Fonda spiller med vanlig overbevisning og hæderlighed, men det er Charles Laughton som smider trumfkortet med en uforglemmelig præstation og en dialog så bidende stærk.
156 - As Good as it Gets- 2003
Behøver denne nærmere præsentation? Jack Nicholson spiller Jack Nicholson og overfor ham spiller vidunderlige Helen Hunt. Hele følelsesregisteret kommer i brug i denne. Latter, tårer, romantik og satire. Tal lige om en mand, som besidder den perfekte timing! Der er så mange uforglemmelige replikker i denne, at det næsten ikke giver mening af citere. Og dog! " How do you write women so well? I think of a man, and I take away reason and accountability"
155 - The Notebook - 2004
Legendariske independent filminstruktør John Cassavetes søn, Nick, lavede med Notebook en ussel film, som fik tårerne til at flyde i spandevis. Der er langt imellem, at romantik serveres så sødligt, at det næsten tangerer det vulgære og så alligevel balancerer perfekt på en knivsæg pga. en bagvedliggende historie, som er så tragisk aktuel i vore dage. Ryan Gosling og Rachel McAdams er perfekte sammen, men blegner ifht. birollerne af James Garner og Gena Rowlands.
154 - Half Nelson - 2006
To gange Ryan Gosling! Jeg tror på, at denne film skal ses flere gange for at kunne sætte rigtig pris på filmens indhold. Skuespillet er så ægte, at man til tider føler man har optaget med skjult kamera. Der er vidunderlige scener, hvor instruktørens valg er så ukonventionel, at det får de fleste andre film omkring samme tema til at fremstå klichéagtige. Der er en fantastisk scene, hvor Gosling opsøger en sort kriminel i en fattig bydel med en attitude som ville medføre vold med døden til følge i alle andre film. Ikke her! Scenen ender med magi pga. den efterfølgende dialog mellem de to og man sidder med et smil om munden!
153 - Richard III - 1955
Nej, der er intet i vejen med klassisk engelsk skuespil. Der er heller ikke noget i vejen med Shakespeare. Kombinationen mellem de to i form af verdens bedste Shakespeare fortolker Laurence Olivier er dramatisk i sit udtryk. Jeg har aldrig set nogen beherske sprog og retorik som Olivier på film. John Gielgud (som også er med) og Alec Guinness er tæt på, men Olivier er unik. Hvis du har du fået din daglige rap dosis fra havnen, så prøv et skud dialog på steroider. Hvis ord var effekter, så var Laurence Olivier Michael Bay!
152 - The Hill - 1965
Endnu en anti krigsfilm. Still going strong Sidney Lumet, nu 85, begik for snart et halvt århundrede siden The Hill med Sean Connery i hovedrollen. I en disciplinær lejr i den libyske ørken, bliver engelske fanger tvunget til at løbe op og ned af en bakke, igen og igen. Filmen er groft overset og stærkt anbefalet!
151 - The Deer Hunter - 2006
En klassiker de fleste vil nikke genkendende til. Et flot portræt af krigens fysiske og psykiske ofre. Fortjent klassiker og med en bryllupsscene som trods snakken om det modsatte, ikke er et sekund for lang.