Sidste århundrede har både været præget af udfordrende og unikke filmoplevelser, og plaget af undværligt og gennemskueligt genbrugsbras. Nogle mener 00’erne er et af de værste filmårti nogensinde, mens andre (inklusiv mig selv) har mange personlige favoritfilm fra, hvad der med rette, kan kaldes for den ”digitale filmalder”. Uanset hvad man synes, kan man ikke komme udenom at årene fra 2000-2009 har ændret filmsproget en hel del. Denne tråd er en hyldest til de fim, der gjorde 00’erne uforglemmelige. Kom med jeres favoritter og lad verden høre hvorfor netop jeres valg, kan kaldes for en af ”00’ernes bedste film”. Bare fyr den af. Alle må nævne flere end en film og alle film er værdige, bare der argumenteres for valget. Jeg starter med min absolutte yndlingsfilm, der tilfældigvis også udkom i 00’erne.

PS: Jeg håber denne tråd vil medføre fortsættelser (altså tråde dedikeret til de bedste film fra andre årtier)


Oldboy (2003)
Instrueret af Chan-wook Park

Oldboy er anden film i Chan-wook Park’s hævntrilogi (bestående af etteren Sympathy for Mr. Vengeance og treeren Lady Vengeance) og er uden tvivl, den bedste af de tre. For Oldboy er ikke blot en koreansk thriller, det er en filmisk tour de force og et mesterligt hævnepos.

Filmen omhandler synderen Oh Dae-Su, der bliver bortført og låst inde i en besynderlig celle. Under hans indespærring, prøver Oh Dae-Su af finde ud af hvem, der står bag det hele og begynder at planlægge sin flugt, som en koreansk Greve af Monte Cristo. Efter fem år, bliver vor helt lukket ud og finder ud af at han har fem dage til at finde sin bortfører. Herfra tager Oldboy, hurtigt fart og forvandler sig til en hæmningsløs voldsoperette om hævnens anatomi. Filmen er som en Shakespeareansk tragedie krydret med noir, action og sort humor. Min-sik Choi leverer en mindeværdig kraftpræstation, i rollen som den forpinte Oh Dae-Su og filmens soundtrack er simpelthen så uendeligt cool. Oldboy er den filmoplevelse jeg husker bedst og den film jeg altid vender tilbage til.

1) As I Was Moving Ahead Occasionally I Saw Brief Glimpses of Beauty (Jonas Mekas)
2) Mulholland Drive (David Lynch)
3) Goodbye, Dragon Inn (Tsai Ming-liang)
4) Tropical Malady (Apichatpong Weerasethakul)
5) Inland Empire (David Lynch)
6) Lost in Translation (Sofia Coppola)
7) Enter the Void (Gaspar Noé)
8) Synecdoche, New York (Charlie Kaufman)
9) Import/Export (Ulrich Seidl)
10) Eureka (Shinji Aoyama)
11) Tie Xi Qu: West of the Tracks (Wang Bing)
12) Melancholia (Lav Diaz)
13) In Vanda's Room (Pedro Costa)
14) I Am So Proud of You (Don Hertzfeldt)
15) Zodiac (David Fincher)

Tilføjelse: Lisandro Alonsos "Liverpool"

#6, det må have været hårdt at skulle vælge mellem Bambi 2 og Irreversible til 5.-pladsen!

Det bliver bare lige et par korte ord om de forskellige film.
Jeg starter med en top 5 for år 2000, så kommer de følgende år på et andet tidspunkt.

2000

Almost Famous
Instr.: Cameron Crowe
En film man ikke kan undgå at blive i godt humør af. Cameron Crowe har fanget en rigtig dejlig stemning og lavet et persongalleri man holder af filmen igennem.
Man kan mærke at Crowe brænder for historien og ikke mindst musikken og personerne.
Jeg ser meget frem til Crowes "We Bought a Zoo", der får premiere senere på året.

Dancer in the Dark
Instr.: Lars von Trier
En tragisk,rørende og rå fortælling med fantastisk musik.

O Brother Where Art Thou
Instr.: Joel Coen & Ethan Coen
Jeg elsker denne film, og det er en af mine favoritter fra Coen brødrene.
Den er meget morsom, meget flot filmet og sangene i filmen er rigtig gode.

Unbreakable
Instr.: M. Night Shyamalan
En anderledes superhelte-historie, der med et langsomt tempo og god karakteropbygning bygger op til et uventet twist.
For mig er det dog ikke twistet der gør historien god, men selve opbygningen til det.
Det er dog en film, der trænger til et gensyn, da jeg ikke har set filmen i 8 år.

Memento
Instr.: Christopher Nolan
Endnu en film som jeg burde gense, da jeg ikke har set den i mange år, og ikke husker den så godt.
Men jeg kan da huske at jeg var meget begejstret da jeg så den, og elskede den måde den legede med filmens kronologi.