#19 Mange tak. Jeg kan jo kun sige i lige måde hvis du er enig. :)
Jeg har "Conseguenze dell'amore" med på min, allerede alt for lange, liste over film jeg skal have set. Jeg så "En hær af skygger", som du også anbefalede, fornyligt og synes den var virkelig formidabel. Den er jo på sin vis ren eksistentialisme i en nøddeskal: Løber man, eller løber man ikke? Jeg skal i hvert fald snart gense den.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
En instruktør(Mohsen Makhmalbaf) skal bruge 100 skuespillere. Til castingen dukker 5000 skuespillere op. Han udspørger dem alene og i grupper om deres ønsker, forhåbninger, aspirationer, drømme og talenter. Han beder dem om at grine og græde på kommando og skyr ikke bange for at gøre grin med dem.
Det er en dokumentar film hvor man konstant er i tvivl om de medvirkende spiller en rolle som de allerede har været castet til i en ufilmet audition eller om de er the real deal. Dette spiller filmen også på ved at kalde nogle af dem ind til en ny casting samme dag.
På sin vis er der ikke meget forskel på denne film og senere castings til f.eks. Amrican Idols og lignende afskygninger og umiddelbart ligner instruktøren en forløber for Simon Cowell.
Et indtryk er at Iranerne er ligesom så mange andre i vesten . Når udspurgt vil de have berømmelse fordi de ligner allerede etablerede stjerner, har haft det hårdt og det er deres tur til en plads i solen, elskes af personer de ikke kender osv. Måske er den mest interessant fordi den tidligt viste aspekter af den stjerne fikseret kultur.
For mig at se er ovenstående nok til at præsentere en spænende film men jeg huskede den som mere - kan ikke huske hvad - måske var det bare det at den foregik i et "fremmed" Iran? Det er det med film at man nogle gange glemmer at man måske aldrig får set dem igen, og ikke bare set igen, men at genkalde følelsen og huske hvad der rørte en og satte tanker igang og hvilke tanker. Jeg kan huske at vi var nogle der snakkede om filmen bagefter og jeg talte meget om hvorledes jeg mente den var orkestreret og hvor stor grad "arrangeret" den var - en arbejdsskade mht det at se film hvor det bliver et detektivarbejde at se en film og dissekere den efterfølgende. Men jeg føler den som værende mere: som rørende, levende og skarp.
Når jeg siger at jeg måske ikke får chancen for at se den igen er det fordi den ikke er udgivet på dvd/vhs i US eller europa. Jeg fik fat et videoeksemplar fra biblioteket for et par år tilbage men det var uden undertekster. Så indtil videre må Cinemateket diske op igen.
Fornuft og følelse. Nogen gange ramler skuespillere, instruktør, manuskript, og cinematography (hvad kalder man det på dansk?) sammen og skaber en fuldendt film. Dette er tilfældet her.
You talk to God, you´re religious. God talks to you, your psychotic" --Dr. House
Var jeg på den øde ø, var der kun Pulp Fiction, jeg vil tage med.
Fight Club, er også en fantastisk, man ikke lige stopper med at tænke over de første par gange man ser den.
Ellers kan jeg anbefale Rear Window, så den selv for første gang for en 14 dage siden. Hold kæft den er god, bare Grace Kellys præstation er alene filmen hver at se.
#21 Er helt enig! Og ja. "Army ... " er godt nok valg på valg, på godt og ondt. Og så er der den lange omstændelige scene, med at komme ind i tyskernes hovedkontor, hvad deraf følger. Kender ingen, som er så detaljerede eller rettere vælger, at være så detaljeret i, hvad der må forekomme værende, så simpel en skildring.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#25 Helt sikkert. Den er tydeligvis meget personlig. Det slog mig også at vi ikke rigtig ser tyskernes overgreb. Stort set hver gang de udøver vold er det, så vidt jeg husker, offscreen. Næsten alle andre modstandsfilm af afhængig af markante fjendebilleder, men her er de mere utydelige, som en del af selve modstandsfolkenes virkelighed.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
#21 Benway 18 år siden
Jeg har "Conseguenze dell'amore" med på min, allerede alt for lange, liste over film jeg skal have set. Jeg så "En hær af skygger", som du også anbefalede, fornyligt og synes den var virkelig formidabel. Den er jo på sin vis ren eksistentialisme i en nøddeskal: Løber man, eller løber man ikke? Jeg skal i hvert fald snart gense den.
#22 jessup 18 år siden
En instruktør(Mohsen Makhmalbaf) skal bruge 100 skuespillere. Til castingen dukker 5000 skuespillere op. Han udspørger dem alene og i grupper om deres ønsker, forhåbninger, aspirationer, drømme og talenter. Han beder dem om at grine og græde på kommando og skyr ikke bange for at gøre grin med dem.
Det er en dokumentar film hvor man konstant er i tvivl om de medvirkende spiller en rolle som de allerede har været castet til i en ufilmet audition eller om de er the real deal. Dette spiller filmen også på ved at kalde nogle af dem ind til en ny casting samme dag.
På sin vis er der ikke meget forskel på denne film og senere castings til f.eks. Amrican Idols og lignende afskygninger og umiddelbart ligner instruktøren en forløber for Simon Cowell.
Et indtryk er at Iranerne er ligesom så mange andre i vesten . Når udspurgt vil de have berømmelse fordi de ligner allerede etablerede stjerner, har haft det hårdt og det er deres tur til en plads i solen, elskes af personer de ikke kender osv. Måske er den mest interessant fordi den tidligt viste aspekter af den stjerne fikseret kultur.
For mig at se er ovenstående nok til at præsentere en spænende film men jeg huskede den som mere - kan ikke huske hvad - måske var det bare det at den foregik i et "fremmed" Iran? Det er det med film at man nogle gange glemmer at man måske aldrig får set dem igen, og ikke bare set igen, men at genkalde følelsen og huske hvad der rørte en og satte tanker igang og hvilke tanker. Jeg kan huske at vi var nogle der snakkede om filmen bagefter og jeg talte meget om hvorledes jeg mente den var orkestreret og hvor stor grad "arrangeret" den var - en arbejdsskade mht det at se film hvor det bliver et detektivarbejde at se en film og dissekere den efterfølgende. Men jeg føler den som værende mere: som rørende, levende og skarp.
Når jeg siger at jeg måske ikke får chancen for at se den igen er det fordi den ikke er udgivet på dvd/vhs i US eller europa. Jeg fik fat et videoeksemplar fra biblioteket for et par år tilbage men det var uden undertekster. Så indtil videre må Cinemateket diske op igen.
#23 Winniepooh 18 år siden
#24 MadMartigan 18 år siden
Var jeg på den øde ø, var der kun Pulp Fiction, jeg vil tage med.
Fight Club, er også en fantastisk, man ikke lige stopper med at tænke over de første par gange man ser den.
Ellers kan jeg anbefale Rear Window, så den selv for første gang for en 14 dage siden. Hold kæft den er god, bare Grace Kellys præstation er alene filmen hver at se.
#25 filmz-Bruce 18 år siden
#26 jessup 18 år siden
#27 filmz-Bruce 18 år siden
Men apropos forvildede mennesker, så kan jeg anbefale Reds med Warren Beatty.
#28 jessup 18 år siden
#29 Benway 18 år siden
#30 filmz-Bruce 18 år siden