Dette nummer starter med, at Melaka Fray drømmer om et tidligere tidspunkt i sit liv, hvor hun sammen med en dreng flygter fra et tyveri. Drømmen slutter brat, da vampyren Icarus afbryder flugten.
Urkonn er ikke helt tilfreds med Melakas forsøg på at kombinere sin træning som slayer med sit job som tyv, men han begynder så småt, at
få lært hende noget om tiden, hvor dæmonerne styrede jorden og om skabelsen af den første slayer
Urkonn fortæller desuden om
KÆMPESPOILER OM BUFFYS SKÆBNE
Buffys endelige opgør med en hær af dæmoner, hvorefter dæmonerne og al magi forsvandt fra jorden. Hvad der helt præcist skete med Buffy vides dog ikke.
Det kunne godt tyde lidt på, at der er en rød tråd mellem Fray og Buffy Season 8.
På samme tid opsøger Icarus sin leder (hvis identitet stadig er hemmelig) og fortæller hende om Frays sammenstød med hans vagter)under hendes tidligere tyveri, og lederen er tilsyneladende tilfreds med handlingsforløbet.
Fray og Urkonn tager på en lokal bar, hvor Fray dog hurtigt bliver provokeret og starter en slåskamp, der ender med at hun bliver sendt ud på gaden, hvor Icarus står og kigger ned på hende…
Fray får et flashback tilbage til hende og drengen Harths møde med Icarus, og mens Fray, der er helt lammet får bøllebank i nutiden, der vi, hvordan Icarus i hendes fortid fik hende væk fra Harth, hvorefter han sugede dennes blod. Urkonn kommer Fray til undsætning, og stopper kampen ved at kyle Icarus i den nærliggende havn.
Fray tænker tilbage på hendes søsters vrede og skuffelse over, at hun havde fået Harth
som er Frays bror
dræbt under et tyveri.
Urkonn opsøger en højere magt, da han ikke mener, at Fray er slayermateriale. Han stilles herefter overfor et valg
han må enten træne hende eller dræbe hende, så den næste slayer kan blive kaldt. Han vælger den første løsning
Fray fortæller senere Urkonn om Harth,
som viser sig at være hendes tvilling, og den første tvilling til en slayer
Fray opsøger Gunther, som tistår, at alle de ting, hun har stjålet, er blevet bestilt af Icarus. Under besøget overraskes Fray af sin søsters politistyrke, men under anholdelsen bliver Melaka fanget af en gruppe vampyrer, som bringer hende hen til deres store leder
Den enarmede pige Loo, som ser op til Melaka, der er hendes store forbillede og beskytter løber rundt i gaden og leger, at hun er Melaka, der slås mod Lurks.
Melaka er på samme tid stadig fanget af sin ærkefjende (jeg afslører ikke dennes identitet udenfor spoilerboksene), der fortæller hende
at han har haft de drømme om tidligere slayere, som Melaka burde have haft, og derfor vidste at han skulle bide Icarus for slev at blive en vampyr. Og han blev en vampyr med visioner, og disse visioner resulterede i hans lederskab; han er tilsyneladende ikke en fysisk stærk ûbervamp.
Efter at have fået tæv af sin ærkefjende ender Melaka i kloaken, som hun dog kommer ud af inden hun opsøger Erin og undskylder for sine tidligere handlinger. Hun fortæller Erin om ærkefjenden og om vampyrerne, slayerne og det overnaturlige. Erin er skeptisk, men hun lader alligevel sin søster gå
efter at være blevet advaret om, at der snart vil udbryde krig mellem mennesker og vampyrer.
Fray vender hjem, hvor
hun finder Loo læggende død, hvorefter hun siger ”Let’s make some war”…
Fortæller Urkonn mere om den kommede kamp og om Frays skæbne, og han giver hende et nyt våben
Buffys scythe fra Season 7
Fray forsøger at finde allierede på den lokale bar, som hun tidligere blev smidt ud fra, men folk er meget skeptiske og bestemt ikke villige til at risikere deres egne liv.
I mellemtiden holder Melakas ærkefjende en tale for sin hær, og afslører sine planer
han vil bringe helvede tilbage på jorden.
Fray opsøger sine fjender og tager hurtigt og effektivt sit nye legetøj i brug, hvilket ikke helt stemmer overens med ærkefjendes planer, og ærkefjenden beordrer Icarus til at slå Melaka ihjel.
Icarus angriber Melaka, der føler sig klar til kamp. Hun er ikke længere bange…
Mens ærkefjenden arbejder på at vække et ukendt væsen, forstyrrer Erin Melakas kamp mod Icarus, og det viser sig,
at Melaka har haft mere held med at samle allierede, end hun troede. Det ser ud til, at hun vil have en mindre hær bag sig i sin krig.
Urkonn advarer hende om, at det vil blive en massakre, men Fray mener mere at der er tale om et ”Last Stand”, som hun kender fra Westerns, og
da Erins politistyrke også kommer til hjælp, ser det faktisk ud til at menneskeheden har en chance.
Vampyrerne angriber, og kampen begynder, men da Fray er ved at give op, finder hun ud af, at kampen end ikke er begyndt. Det væsen, som ærkefjenden ville hidkalde, er kommet. En kæmpe dæmonisk orm fylder gaderne.
Urkonn advarer Melaka om, at
ormen er vejen ind i verden for dæmonerne, hvorefter Fray angriber denne og bliver spist…
Fray angriber ormen indefra, og slår den hurtigt ihjel, hvorefter hun må redde sin søster, der har angrebet ”ærkefjenden”.
Harth kysser dog bare Melaka og stikker af med ordene ”You’ll never guess what’s coming next”
Resten af kampen er overstået med det samme.
Herefter opsøger Melaka og Urkonn Melakas tidligere abejdsgiver Gunther, og
Fray bruger det vand, som Gunther befinder sig i til at drukne Urkonn. Hun vidste nemlig, at Urkonn stod bag Loos død; vampyrer skal jo inviteres ind, og hun har aldrig inviteret dem ind i sin lejlighed
Serien slutter med disse ord:
So come on, guys. I’m just one girl. No big hero. No protector of justice. Not even a bona fide one-hundred-percent slayer. Take me on. Hurt my world.
En ny slayer er født.
Historien om Fray er klart en af de bedste buffyverse-tegneserier. Whedon formår på én gang at skabe en ny verden, samtidig med at han er tro mod den gamle. Plottet er på mange måder simpelt og forudsigeligt, men historien er så interessant, så man alligevel læser et helt TBP fra ende til anden.
Melaka Fray er en ganske interessant slayer. Hun har meget tilfældes med Buffy, da hun ikke har tænkt sig at ofre hele sit liv på at være slayer, men også vil andet og mere end det. På den anden side er figuren også tilpas forskellig fra Buffy, da Fray mest er en antihelt, mens Buffy er en mere almindelig ”modig, stærk og god” helt – i hvert fald det meste af tiden.
Når jeg alligevel foretrækker Buffy frem for Faith hænger det i høj grad sammen med bifigurerne: I mine øjne er (især) Xander, Willow og Angel hver især lige så interessante som Buffy. På den anden side kan Whedon nemt skabe unikke bipersoner i en fortsættelse af Fray (Dark Horse har udmeldt, at der er planer), og disse bipersoner kan nemt blive afgørende for, om serien bliver langtidsholdbar.
Blandingen af de middelalderlige våben, myter og monstre, og den futuristiske verden går op i en højere enhed og er ganske interessant.
Karl Moline (som jeg mener, er en debutant) klarer sig formidabelt som tegner, og jeg håber klart, at han kommer til at stå for fortsættelsen af Fray, som jeg dog tror, man må vente længe på. Tegnestilen minder lidt om den man kender fra Buffy Season 8, men jeg vil foretrække Moline frem for Jeaunty
Under et natligt stakeout med Giles får Buffy, efter lidt smalltalk og cirkelspark, langt om længe has på en glubsk vampyr og fejrer stolt sin sejr med et pikant lille hop. Giles er omvendt ikke videre imponeret og synes at hun er for useriøs og langsom med sine slayings. På vej hjem igen får Buffy øje på en ring i græsset, fra vampyren, som Giles mener han har set før. Imens i The Master underjordiske base har den diabolske skurk via en oldgammel skrift opdaget, at en magtfuld slyngel kaldet "Den Salvede", hvis identitet vil blive afsløret i kølvandet på 5 dødsfald, er på vej til Sunnydale og sender resolut sine håndlangere, brødrene fra Ausiris ordenen, af sted for at sikre sig den værdifulde ondskab til sine videre kamp mod The Slayer. Tilbage på kirkegården ser Buffy 3 sole og 3 stjerner indgraveret i ringen og Giles er nu sikker på, at den må tilhøre den berygtede Ausiris orden.
Dagen efter på biblioteket snakker Buffy og Giles videre om nattens hændelser, da skolens steg Owen kigger forbi på jagt efter lidt Emily Dickinson og lidt let flirten med Buffy, der slet ikke kan stå for hans charme. Giles, der i et kort sekund ikke tænker på deres hovedkvarter også er skolens bibliotek, spørger undrende hvad Owen laver og så må Buffy træde til og aflede opmærksomheden.
Buffy : ”See, this is a school, and we have students, and they check out books, and then they learn things.”
Giles : ”I was beginning to suspect that was a myth.”
Giles skuler mistænksom og bliver småirriteret på sin slayer, som han efterfølgende ber fokusere noget mere på de kommende farer og et muligt hævnangreb fra Aurelis ordenen. Lidt senere i kantinen spørger Willow nysgerrigt om Buffys crush, mens Xander er fuldt optaget af at løse gåden om hvad den grønne del af kantinemaden egentlig består af. Mens Buffy er i færd med at informere de andre om nattens oplevelser, får hun øje på Owen og farer straks i retning mod hans bord. Desværre har Cordelia også udset sig lige netop ham som sit næste trofæ, men må gå forgæves da Owen kun er interesseret i Buffy, som han lidt efter aftaler at mødes med på The Bronze. Da Buffy og Willow senere render ind i Giles, der i mellemtiden har fundet ud af at "Den Salvede", ifølge et forudbestemt skrift 1000 dage efter Sykes, atter vil vende tilbage og sprede skræk og ødelæggelse. Buffy og Willow, der begge er helt opslugt af daten med Owen, snakker fuldstændig forbi Giles indtil han gør Buffy opmærksom på, at det lige præcis er denne dateaften som "Den Salvede" har tænkt sig at vende tilbage.
Giles : ”Alright, I-I'll just jump in my time machine, go back to the twelfth century and ask the vampires to postpone their ancient prophecy for a few days while you take in dinner and a show.”
Buffy : ”Okay, at this point you're abusing sarcasm.”
Buffy må konstatere med et stort suk, at der derfor ikke meget andet for hende at gøre, end at mødes med Giles om aftenen og lave endnu et stakeout. Uheldigvis for dem er Giles beregninger ikke helt præcise, så mens de sidder det forkerte sted og glor, sker der helt andre og dramatiske ting i udkanten af byen, da en minibus med 6 passager kører galt og blir angrebet af en flok vampyrer. Eftersom der stadig intet sker hos Giles og Buffy, får hun lov at ta’ af sted til sin date og Giles daffer undrende hjem til biblioteket for at se, hvor han mon har læst forkert. På The Bronze har stakeouten fået den bivirkning, at Cordelia i mellemtiden har set sit snit til at lægge an på Owen og Buffy må derfor slukøret lunte hjem igen. Imens ved bussen, hvor en af passagererne en mystisk dommedags prædikant, mumler løs, bliver han og resten likvideret og en lille dreng bortført inden vampyrerne atter forlader gerningsstedet.
Næste dag på skolen er Buffy stadig pænt negativ over den mislykkede date, men render lykkeligvis ind i Owen, der stadig er vildt interesseret i hende. Xander skuler jaloux og er sikker på, at han blot er en lummer scorekarl. Kort efter på biblioteket har Giles samlet flere oplysninger og mener nattens busulykke muligvis kan lede dem vej til "Den Salvede", hvis endnu døde krop befinder sig i lighuset downtown. Midt i sin snak afbryder Buffy ham og får held til at nedtone truslen, så hun i stedet kan komme på en ny date med Owen. Senere om aftenen hos Buffy er Xander og Willow taget med for at gi’ gode råd ang. hvilket outfit hun skal ha’ på. Willow gør sit bedste for at ramme den helt rigtige stil, mens Xander modsat, grundet sin jalousi, gør alt for underminere samtlige kombinationer fra Buffys klædeskab. Kort efter dukker Owen op og Buffy er klar til et festlig aften på The Bronze. Just som de er på vej ud af døren, dukker Giles desværre op og vil ha’ Buffy med på mission til kapellet og advarer hende samtidig mod at indlede et forhold.
Giles: ”If your identity as the Slayer is revealed it could put you and all those around you in grave danger.”
Buffy: ”Well, in that case I won't wear my button that says, 'I'm the Slayer, ask me how!”
Buffy: ”If the apocalypse comes, beep me.”
Men hun insistere på at få en friaften og så må Giles ta’ af sted solo. Xander og Willow er i vildrede om hvem de skal holde øje med og mens de diskutere frem og tilbage, er både Giles og Buffy samt Owen forduftet. Henne på The Bronze nyder Buffy sin tid med Owen, men er samtidigt begyndt at få dårlig samvittighed over at ha’ ladt gamle Giles i stikken. Midt i dansen valser Cordelia ind ad døren og skal med det samme spille diva. Men Buffy, der efterhånden er blevet godt træt af Cordelias ejerfornemmelser, ender med at sætte hende paf og skakmat med en rap replik. Ved kapellet er Giles kommet i alvorlige problemer, da han bliver omringet af Ausiris brødrene og nu må ta’ flugten ind i obduktionsværelset, hvor han panisk lige når at få barikeret sig inde. Heldigt for Giles har Xander og Willow valgt at følge efter ham og banker pludselig på ruden udenfor. Giles er lettet over at se dem og ber dem om fluks at få fat på Buffy. På The Bronze er Cordelia stadig ikke kommet sig over at være nr. 2 og bliver blot mere jaloux, da Angel entrere klubben og fuldstændig ignorer hendes tilnærmelser til fordel for Buffy, som han er kommet for at advare om "Den Salvede". For at det ikke skal være løgn brager Xander og Willow pludselig ind af døren og må nu finde på en undskyldning for at lokke Buffy med, uden Owen opdager hvad de har gang i. Owen bliver i første omgang droppet på The Bronze, men dukker så alligevel op hooked på ”ideen”, da Buffy og Co. er på vej ind i kapellet. Inden for deler de sig i to hold og mens Xander og Willow prøver at aflede Owens opmærksomhed i venteværelset, leder Buffy efter Giles og finder ham liggende skjult i en af boksene i obduktionslokalet.
Giles : ”Uh, two more of the brethren came in here. They came after me. But I was more than a match for them.”
Buffy : ”Meaning?”
Giles : ”I hid.”
Og nu fortsætter jagten så videre på "Den Salvedes" snart genopståede lig. Imens i lokalet ved siden af venteværelse rejser dommedagsprofetens lig sig pludselig op for øjnene af Owen, Xander og Willow, der i hast må flygte over stok og sten. Imens ender Giles og Buffy på flugt fra Aurisis brødrene i en blindgyde og må nu kæmpe sig vej tilbage igennem de glubske bæster inden de ender tilbage i obduktionslokalet, hvor Owen, Willow og Xander holdes skak af dommedagsprofeten.
Giles : ”Buffy, when I said you could slay vampires and have a social life, I didn't mean at the same time.”
Inden Buffy kan nå at kaste sig imellem falder Owen om efter et slag, hvilket får hende til at gå amok da hun tror, at hun nu også har mistet ham. I bar raseri ender vampyren i krematoriets ovn og "Den Salvede" er nu fortid…eller er han? Owen vågner dog igen lidt efter og Buffy ånder lettet op og tilbyder straks at hjælpe ham hjem. Men han afviser og skal lige ha’ noget tid for sig selv til at finde ud af, om han overhoved har lyst til at være sammen med så mystisk en pige. Igen kommer Buffys slayerpligter på tværs af privatlivet og selv om Giles forsøger at trøste hende, gider hun ikke at høre på ham.
Da hun næste på skolen render på Owen regner hun ikke med, at han vil ha’ noget med hende at gøre og bliver derfor noget forbløffet, da han meget gerne vil fortsætte deres dating. Buffy kan ikke lade være med at smile over hvad hun høre, men smilet stivner hurtigt, da det går op for hende at Owen i virkeligheden er mere interesseret i selve faremomentet, i samme stil som det de oplevede forrige nat. Buffy indser at de ikke har nogen fremtid sammen, hvis det er det eneste der er i fokus og vælger at gøre det forbi imellem dem. Giles overværer det lige i nærheden og beslutter sig for at gi’ Buffy noget tiltrængt støtte og forklare hende, at han udmærket kan forstå hvad hun føler, da han selv som ganske ung fik forudbestemt sin videre skæbne i livet og måtte opgive sin egne planer for fremtiden, da han blev udvalgt som Vogter. Hvor om alting er kan de begge, trods deres respektive pligters byrde, i det mindste glæde sig over endnu engang at ha’ besejret ondskaben og gjort kål på "Den Salvede". Men der tager de fejl, for i The Masters underjordiske domæne træder selv samme ud fra skyggerne og afslører sig selv som den lille dreng fra busulykken...
Musikvideo – Colorblind
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Sunnydale High holder fridag i den lokale Zoo og Buffy nyder tiden langt væk fra de støvede klasselokaler. Hyggen bliver dog midlertidigt afbrudt, da Kyle og hans gruppe af bøller provokerer Buffy med hendes fortid L.A. Hun har ikke andet til overs for dem end hovedrysten og vælger straks at gå videre for at mødes med Xander og Willow.
Xander : ”We just saw the zebras mating! Thank you, very exciting...”
Willow : ”It was like the Heimlich, with stripes!”
Xander : ”Buffy, this isn't just about looking at a bunch of animals. This is about not being in class!”
Buffy : ”You know, you're right! Suddenly the animals look shiny and new.”
Et stykke derfra bliver nørden Lance omringet af Kyle og co. og må finde sig i diverse ydmygende bemærkninger, inden inspektør Flutie opdager hvad der foregår og skrider ind. Da Lance ikke tør angive de andre, slipper de med en løftet pegefinger og slæber som tak Lance med til hyæneburet under påskud af, at han nu er en del af deres crew. Willow, Xander og Buffy får heldigvis øje på hvad der sker og beslutter sig for at gøre noget ved sagen.
Xander : ”Well, every school has 'em. So, you start a new school, you get your desks, some blackboards and some mean kids.”
Ved indgangen til grotten mener Xander sagtens, at han kan klare sagerne alene og efterlader Buffy og Willow tilbage. De ombestemmer sig dog, men bliver stoppet af Zooens direktør, der ber dem om at respektere karantæneskiltene. Indenfor sætter Xander sig imellem Kyles bande og Lance som hastigt flygter, da chancen byder sig. I samme sekund sker der pludselig mystiske ting, da hyænen i buret hypnotisere og overfører sin sjæl til kliken og tilfældigvis også Xander, der ender med at blive en del af deres flok. Senere om aftenen på The Bronze, snakker Buffy og Willow om Xander, som de synes har opført sig underligt siden besøget i Zooen. Willow indrømmer trods alt, at hun er lidt lun på ham. Buffy har det faktisk lidt på samme måde vdr. Angel. Endelig dukker Xander op og virker straks anderledes og mere pågående, end han plejer at være. Buffy bliver endnu mere mistænksom, da han lidt efter hilser på Kyle og co., som han ellers normalt ikke kan døje. Næste dag på skolen koger Xanders temperament over, da Willow vil hjælpe ham med matematikken, og ender med at tyre sin bog ad Pommern til.
Willow : ”You remember, you fail math, you flunk out of school, you end up being the guy at the pizza place that sweeps the floor and says, 'Hey, kids, where's the cool parties this weekend?' We've been through this.”
Indenfor på gangene redder Buffy inspektør Fluties dag, da hun indfanger Sunnydale High’s maskot grisen Herbert, som er sluppet ud af sit bur. Da Xander samtidig går forbi, går grisen i panik og Buffy aner, at der må være ugler i mosen. Lidt senere til idræt står dagens program på Dodgeball og her kommer Xanders forvandling til fuld udtryk, da han slår sig sammen med Kyle og co., der hårdt og brutalt sender de andre elever på bænken, heriblandt Willow der modtager en bold for fuld hammer lige i ryggen, bortset fra Buffy, der ikke har tænkt sig at gå ned uden kamp. Trods det at hun er alene tilbage, retter Kyle kliken og Xander deres had mod nørden Lance, et nemmere offer, og sender ham i gulvet med en byge af skud, inden Buffy kan nå at reagere.
Lidt senere efter timerne vælger Willow bekymret at konfrontere Xander ang. hans besynderlige opførsel, men får absolut intet ud af sine anstrengelser andet end at blive totalt ydmyget og latterliggjort for øjnene af Kyle og co. Buffy bliver pissed da hun ser det, men kan heller ikke stille noget op, inden Xander storgrinende daffer af med sine nye venner, som udenfor hvor de andre elever nyder deres frokost gør hvad de kan, for at vise hvem der har magten på skolen. I en kort stund af kedsomhed opfanger de pludselig lugten af bacon og bliver enige om at æde den stakkels lille gris, maskotten Herbert. Udenfor igen overhører Xander, via sine nye evner, Willow beklage sig til Buffy, som hun tror er grunden til at Xander forsøger at ændre sig. Den teori er hun dog slet ikke enig i og går derfor videre til Giles, for at høre om han kender noget til Xanders nye jeg. Men Giles tror blot at det er normal teenager problemer, så hvorfor gøre mere ud af det. Buffy kan bare ikke acceptere, at det sku’ være så enkelt og kommer så pludselig i tanke om hvornår Xander begyndte at skifte karakter.
Giles : ”Xander's taken to teasing the less fortunate?”
Buffy : ”Uh-huh.”
Giles : ”And, there's been a noticeable change in both clothing and demeanor?”
Buffy : ”Yes.”
Giles : ”And, well, otherwise all his spare time is spent lounging about with imbeciles.”
Buffy : ”It's bad, isn't it.”
Giles : ”It's devastating. He's turned into a sixteen-year-old boy. Course, you'll have to kill him.”
Buffy : ”I cannot believe that you, of all people, are trying to Scully me. There is something supernatural at work here. Get your books! Look stuff up!”
Willow : ”What're you gonna do?”
Giles : ”Get my books. Look stuff up.”
Inden de fortsætter med deres spekulationer, kommer Willow løbende ind og beretter forfærdet at nogen har ædt Herbert. Flutie er rasende og er ikke længe om at finde synderne i form af Kyle & the gang, som prompte bliver beordret til kontoret til en skideballe af dimensioner. Imens i biblioteket bærer Buffy, Willow og Giles anstrengelser frugt, da de finder frem til at Xanders adfærd muligvis skyldes en såkaldt hyænebesættelse, hvis afslutning altid ender med en dødelig udgang for den menneskelige krop. Buffy går derfor straks i gang med at lede efter ham, startende i lokalet med resterne af Herberts smadrede bur, hvor hun kort efter bliver overrumplet af en glubsk og stadig sulten Xander. Imens på inspektørens kontor kommer Flutie i uventede problemer, da Kyle og co. ser stort på hans advarsler og i stedet beslutter sig for en ekstra snack. Lige i nærheden har Xander overmandet Buffy og begynder nu at gøre tilnærmelser af en noget anden slags, hvilket hun returnerer med en lige højre, der sender ham direkte i kanvassen, inden hun til sidst smider ham ind i bibliotekets bur, hvor han kan få lov at køle ned igen.
Xander : ”Been waitin' for you to jump my bones.”
Xander : ”Dangerous and mean, right? Like Angel. Your mystery guy. Well, guess who just got mean.”
Mens Buffy og Willow står og betragter Xander, kommer Giles med en chokerende nyhed. Flutie er blevet flået og ædt. Yum Yum! Det ubehagelige dødsfald kan de dog ikke dvæle alt for længe ved, for Xander skal renses fra sin forbandelse og Giles ringer derfor omgående til zoologen fra tidligere, for at høre om han kan hjælpe dem. Mens de tager af sted til Sunnydale Zoo, bliver Willow tilbage og holder øje med Xander. Uden for sænker mørket sig så småt over byen og i parken nær skolen flygter en ung kvinde skræmt fra vid og sans, da hun uheldigvis kommer til at vække de sovende hyæner alias Kyle og co. På biblioteket lader Xander som om han atter er sig selv og forsøger at manipulere Willows følelser. Men hun aner, at han stadig virker lidt for smart og når at trække sig i sidste sekund.
Hos zoologen ånder Giles og Buffy lettet op, da han forklare at han også er bekendt med de mystiske afrikanske hyæneritualer og muligvis ved, hvordan de kan ophæve forbandelsen. Under zoologens dybt fascinerede udredning om de vilde dyrs måde at kommunikere på, går det pludselig op for Giles og Buffy, at Willow er i stor fare tilbage på skolen. Og truslen er skam rigtig nok, for Willow bliver nød til at ta' benene på nakken og gemme sig, da Kyle og resten af flokken dukker op for at befri Xander. Just som de tror, at de skal ha’ sig en natmad lykkedes det for Buffy at aflede deres opmærksomhed, mens Giles og Willow render i den modsatte retning.
Mens Giles og Willow tager tilbage til zooen for at hjælpe til med ritualet, bruger Buffy sig selv som lokkemad og må lige rede en familie på vejen, inden den vilde jagt fortsætter vie en mindre omvej til zooen og hyænegrotten. Da de andre ankommer til stedet beder Giles Willow om at vente udenfor i sikkerhed, mens han arrangere de sidste detaljer med zoologen. Uheldigvis viser han sig fra en yderst forræderisk og grådig side da Giles, inden han bliver slået bevidstløs, afslører ham i selv at ville besidde de magiske hyænekræfter.
Willow beslutter sig alligevel for at se, om alt er som det skal være og finder Giles liggende midt i den rituelle cirkel, inden hun noget chokeret bliver taget som gidsel og kommende offer. Med kniven for struben når Buffy endelig frem med flokken lige i hælene. Da de rammer symbolet på gulvet bliver deres kræfter i et hug overført til den magtgale zoolog, der desværre ikke har lært af lektien fra andre skurke om at bære sig i utide, da først Xander og så Buffy, efter en kort duel, tyrer ham ind hos en sulten flok af rigtige hyæner.
Willow : ”You saved my life.”
Xander : ”Hey! Nobody messes with my Willow.”
Næste dag er alt ved det gamle igen trods det, at Xander ud over at være pinlig over sin opførsel som han påstår ikke at ku’ huske, ikke kan glemme at han rent faktisk har ædt en levende gris. Da Buffy og Willow skal videre til deres timer, kan Giles ikke dy sig for at minde Xander om, at hukommelsestab vist ikke lige er en del af forbandelsen. Xander skynder sig hastigt videre og Giles lover smågrinende, at han nok skal holde det mellem de to.
Giles : ”I've been reading up on my, uh, animal possession, and I cannot find anything anywhere about memory loss afterwards.”
Xander : ”Did you tell them that?”
Giles : ”Your secret dies with me.”
Xander : ”Shoot me, stuff me, mount me.”
Musikvideo – Lie
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Det er tydeligt fra starten, at man ikke skal forvente lange, opbyggede historier. Det er som nævnt af slayer korte og (lettere) overfladiske historier, selvom jeg slet ikke er enig i, at de kun kan læses en gang. Jeg nød at læse den også anden og tredje gang i et lidt roligere tempo end første gennemlæsning, hvor jeg slugte historierne i et lynende tempo. Anden og tredje gang kan man udvælge sine yndlingshistorier. Sætte sig og nyde hvert eneste side, hvert eneste billede. For de fleste af historierne er udført hamrende elegant. Derudover er hoveddelen af historierne imo også ganske gode, selvom der er et par svipsere i blandt dem. Men de fleste af forfattere udnytter tegneserieformen udfordrende ganske interessant. Der er lidt en fornemmelse af legestue, men på den gode og seriøse måde, hvor universet (og læseren) bliver respekteret.
Kort gennemgang af historierne:
Oprindelig blev de forskellige historier udgivet i fem blade og er i bogen samlet af en historie af Joss Whedon selv: Tales of the Vampires. Og selve ”sammenbindingshistorien” fungerer udmærket, dog ikke så godt som mange af de enkelte historier. Historierne bliver fortalt af en vampyr taget til fange af ”The Watchers' Council”, der bruges til at belære unge børn: ”Watchers in training” om vampyrer, så de bedre kan forstå vampyrenes psyke og motiver. En lille sjov trivia-detalje er også, at på bogens allersidste side får vi afsløret, hvem en af de unge børn er:
Edna Fairweather, Giles' bedstemor
Nye ansigter: Bogen starter stærk ud med tre historier af Jane Espenson, der har det konsekvent højeste niveau: Father, Spot the Vampire og Dust Bowl. Førstnævnte er blandt bogens bedste, den næste en lille meta-leg/detektivhistorie fortalt i rim, hvor man skal spotte vampyren i fortællingen, og Dust Bowl er også placeret i den øvre ende af kvalitetsskalaen og fortæller om, hvad det vil sige at være vampyr på bøh-landet.
Derefter følger endnu to gode historier: Jack og Stacy skrevet af henholdvis Brett Matthews og Joss Whedon. Jack foregår i London i 1888 og er udført i en dejlig afmattet stil, der ikke bruger stærke og kraftige farver. (bortset fra en vildt malplaceret lydeffekt midt i historien) Stacy følger en nutidig teenagepige, der har magi i sit hjerte. Her er første og eneste nutidige pop-kultur-refererende historie, og hvor det luner ;)
Herefter følger så bogens første letdown: Some Like it Hot (en titel, der virkelig skal præsteres for, at den må tages. Don't mess with Billy Wilder people!) Kun 6 sider og her træder det overfladiske virkelig frem. Historien er skam fornøjelig nok, men så er den absolut heller ikke mere. Den er nok heller ikke ment som mere, men det er dog den første historie i bogen, der decideret føles som fyld.
Så er der de to andre: Taking Care of Business og Dames. I den første er vampyren en tidligere præst, der har fundet sit nye kald, ved at tage livet af andre troens mænd. En dag møder han dog en mand i præstekjole, der er viser sig at være mere end bare end præst. Dames er næsten som taget ud af Frank Millers Sin City, der tydeligvis har været en inspirationskilde. Det er en klassisk noir-fortælling med en femme fatale, en tough guy med hat og en bunke penge. Endnu en visuel perle.
Gamle kendinge: Udover de enkeltstående er der tre der hører mere håndfast ind i det samlede univers: Spike og Drusilla i Prag før de tog til Sunnydale: The Problem With Vampires, Buffy og Draculas andet møde mellem sæson 7 og 8: Antique, og tur rundt i Angels psyke: Numb:
Spike og Drusilla-segmentet fungerer bedst. Det giver lidt ekstra indsigt i deres forhold, selvom det dog er en ret kort historie. Det er langt overlegent All's Fair-historien fra Omnibus Vol. 1 Det er sådan her, Spike og Drusilla skal opføre sig.
Dracula vs. Buffy-afsnittet er dog desværre bogens måske svageste del. Da det jo er ”Tales of the Vampires”, fortælles historien fra Draculas synsvinkel. Ligesom i det første afsnit i sæson 5. ”Buffy vs. Dracula”, hvor Dracula lidt er en joke. Han er ikke en sæsons hovedskurk, men et one-episode-wonder. En punch-line, der er blevet gammel og glemt. Det er Dracula i ”Antique” godt selv klar over. Han er ynkelig og fuld af selvmedlidenled, da Buffy og to slayerettes dukker op, for han ved, at han har ”outstayed his welcome”, men hvad der kunne have været en dybfølt (omend kort) historie om at blive glemt, at blive trivialiseret – bliver trivielt i sig selv. Historien forsøger at være morsom på klassisk Buffy-facon, men det lykkes selv ikke, og historien drukner i det og i de meget grimme tegninger, der er med til at tilføre det campy-element, der slet ikke passer ind. Det er simpelthen et forsøg på meta-fortælling, der mislykkedes på det skammeligste.
Angel-historie er så igen oppe på mærkerne, og er den måske nok den mest stemningsfyldte i hele bogen – i høj grad på grund af de flotte illustrationer. En perfekt afslutning på bogen (der jo dog teknisk afsluttes med de to sidste sider af Tales of Vampires.
”Numb” foregår i afsnittet ”Amends” i sæson 3 af ”Buffy” i Angels indre kampe for at kontrollere Angelus.
Samlet vurdering: Jeg er enig med slayer i, at nogle af historierne falder igennem. Det er dog ganske få, og overordnet set er jeg yderst tilfreds og imponeret over bogen. Historierne er korte, men kan nydes flere gange – specielt på grund af en enormt flotte visuel mangfoldig og betagende stil. Tales of the Vampires (”Antique” og ”Some Like it Hot” ikke medtaget) er den allerflottelse udgivelse at se på af hele ”Buffyverset” af dem, jeg har fået set og læst indtil videre - den er simpelthen en lækker varieret æstetisk oplevelse. Plus flere guldkorn i bogen rent historie- og fortællemæssigt. Hvor mine personlige favoritter tæller Jane Espensons: Father og Drew Goddards: The Problem With Vampires Bogen er en stor fornøjelse at læse og genlæse, både som Buffy/Angel-fan, men så sandelig også som almindelig tegneserie-læser/elsker. Og under alle omstændigheder er den pengene og ens tid værd.
------------ Det blev noget længere end, jeg havde regnet med, but what are you gonna do... ;)
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
# 169: Ikke fordi vi SKAL være enige, men jeg kan nok godt gå med til, at jeg har været lidt for hård ved dette TPB, og det skyldes nok mst, at jeg var skuffet over den lidt blandede kvalitet efter Frays høje niveau.
Er også klart enig med dig i, at Espenson har det højeste niveau, og jeg glæder mig virkelig til hendes bidrag til Season 8; hun er én af de forfattere, som tør at skille sig ud, og en af dem der har leveret flest guldkorn til tv-serien også. Den bedste af hendes historier i denne samling er efter min mening Dust Bowl
Antique er også klart den værste historie, og der gik ikke mere end et par sider, før jeg decideret hadede historien.
Vedr. The Problem With Vampires er vi vist bare uenige; jeg synes ikke rigtigt historien bidrager med noget nyt, hvorfor inddragelsen af Spike og Drusilla bare synes at være en nem måde at score point på, og jeg har har det lidt på samme måde med Numb; der er intet nyt under solen.
Jeg må indrømme, at jeg generelt virkelig ikke kan lide Brett Matthews. Jeg synes dog hverken Dames eller Jack falder helt igennem, men jeg synes bare begge historier kunne være fortalt bedre.
Af Whedons historier kunne jeg klart bedst lide Stacy - det er en lidt anderledes historie, som bryder lidt med den ellers dystre tone.
Hvad angår illustrationerne, så kan jeg godt følge dig i noget af din ros; der er et par visuelle perler i denne samling; dog er der ligeså mange stinkere i mine øjne: Hovedhistorien, Dust Bowl, Father, Stacy, Taking Care of Business er ud over de historier du selv nævner Season og Fray underlegne i mine øjne, men det har jo meget at gøre med smag og behag...
#161 Slettet Bruger [897279910] 17 år siden
Dette nummer starter med, at Melaka Fray drømmer om et tidligere tidspunkt i sit liv, hvor hun sammen med en dreng flygter fra et tyveri. Drømmen slutter brat, da vampyren Icarus afbryder flugten.
Urkonn er ikke helt tilfreds med Melakas forsøg på at kombinere sin træning som slayer med sit job som tyv, men han begynder så småt, at
KÆMPESPOILER OM BUFFYS SKÆBNE
På samme tid opsøger Icarus sin leder (hvis identitet stadig er hemmelig) og fortæller hende om Frays sammenstød med hans vagter)under hendes tidligere tyveri, og lederen er tilsyneladende tilfreds med handlingsforløbet.
Fray og Urkonn tager på en lokal bar, hvor Fray dog hurtigt bliver provokeret og starter en slåskamp, der ender med at hun bliver sendt ud på gaden, hvor Icarus står og kigger ned på hende…
#162 Slettet Bruger [897279910] 17 år siden
Fray får et flashback tilbage til hende og drengen Harths møde med Icarus, og mens Fray, der er helt lammet får bøllebank i nutiden, der vi, hvordan Icarus i hendes fortid fik hende væk fra Harth, hvorefter han sugede dennes blod. Urkonn kommer Fray til undsætning, og stopper kampen ved at kyle Icarus i den nærliggende havn.
Fray tænker tilbage på hendes søsters vrede og skuffelse over, at hun havde fået Harth
Urkonn opsøger en højere magt, da han ikke mener, at Fray er slayermateriale. Han stilles herefter overfor et valg
Fray fortæller senere Urkonn om Harth,
Fray opsøger Gunther, som tistår, at alle de ting, hun har stjålet, er blevet bestilt af Icarus. Under besøget overraskes Fray af sin søsters politistyrke, men under anholdelsen bliver Melaka fanget af en gruppe vampyrer, som bringer hende hen til deres store leder
#163 Slettet Bruger [897279910] 17 år siden
Den enarmede pige Loo, som ser op til Melaka, der er hendes store forbillede og beskytter løber rundt i gaden og leger, at hun er Melaka, der slås mod Lurks.
Melaka er på samme tid stadig fanget af sin ærkefjende (jeg afslører ikke dennes identitet udenfor spoilerboksene), der fortæller hende
Efter at have fået tæv af sin ærkefjende ender Melaka i kloaken, som hun dog kommer ud af inden hun opsøger Erin og undskylder for sine tidligere handlinger. Hun fortæller Erin om ærkefjenden og om vampyrerne, slayerne og det overnaturlige. Erin er skeptisk, men hun lader alligevel sin søster gå
Fray vender hjem, hvor
#164 Slettet Bruger [897279910] 17 år siden
Efter Fray har
Fray forsøger at finde allierede på den lokale bar, som hun tidligere blev smidt ud fra, men folk er meget skeptiske og bestemt ikke villige til at risikere deres egne liv.
I mellemtiden holder Melakas ærkefjende en tale for sin hær, og afslører sine planer
Fray opsøger sine fjender og tager hurtigt og effektivt sit nye legetøj i brug, hvilket ikke helt stemmer overens med ærkefjendes planer, og ærkefjenden beordrer Icarus til at slå Melaka ihjel.
Icarus angriber Melaka, der føler sig klar til kamp. Hun er ikke længere bange…
#165 Slettet Bruger [897279910] 17 år siden
Mens ærkefjenden arbejder på at vække et ukendt væsen, forstyrrer Erin Melakas kamp mod Icarus, og det viser sig,
Urkonn advarer hende om, at det vil blive en massakre, men Fray mener mere at der er tale om et ”Last Stand”, som hun kender fra Westerns, og
Vampyrerne angriber, og kampen begynder, men da Fray er ved at give op, finder hun ud af, at kampen end ikke er begyndt. Det væsen, som ærkefjenden ville hidkalde, er kommet. En kæmpe dæmonisk orm fylder gaderne.
Urkonn advarer Melaka om, at
#166 Slettet Bruger [897279910] 17 år siden
Fray angriber ormen indefra, og slår den hurtigt ihjel, hvorefter hun må redde sin søster, der har angrebet ”ærkefjenden”.
Resten af kampen er overstået med det samme.
Herefter opsøger Melaka og Urkonn Melakas tidligere abejdsgiver Gunther, og
Serien slutter med disse ord:
En ny slayer er født.
Historien om Fray er klart en af de bedste buffyverse-tegneserier. Whedon formår på én gang at skabe en ny verden, samtidig med at han er tro mod den gamle. Plottet er på mange måder simpelt og forudsigeligt, men historien er så interessant, så man alligevel læser et helt TBP fra ende til anden.
Melaka Fray er en ganske interessant slayer. Hun har meget tilfældes med Buffy, da hun ikke har tænkt sig at ofre hele sit liv på at være slayer, men også vil andet og mere end det. På den anden side er figuren også tilpas forskellig fra Buffy, da Fray mest er en antihelt, mens Buffy er en mere almindelig ”modig, stærk og god” helt – i hvert fald det meste af tiden.
Når jeg alligevel foretrækker Buffy frem for Faith hænger det i høj grad sammen med bifigurerne: I mine øjne er (især) Xander, Willow og Angel hver især lige så interessante som Buffy. På den anden side kan Whedon nemt skabe unikke bipersoner i en fortsættelse af Fray (Dark Horse har udmeldt, at der er planer), og disse bipersoner kan nemt blive afgørende for, om serien bliver langtidsholdbar.
Blandingen af de middelalderlige våben, myter og monstre, og den futuristiske verden går op i en højere enhed og er ganske interessant.
Karl Moline (som jeg mener, er en debutant) klarer sig formidabelt som tegner, og jeg håber klart, at han kommer til at stå for fortsættelsen af Fray, som jeg dog tror, man må vente længe på. Tegnestilen minder lidt om den man kender fra Buffy Season 8, men jeg vil foretrække Moline frem for Jeaunty
#167 NightHawk 17 år siden
Buffy The Vampire Slayer : Sæson 1, afsnit 5
Never Kill A Boy On The First Date :
Under et natligt stakeout med Giles får Buffy, efter lidt smalltalk og cirkelspark, langt om længe has på en glubsk vampyr og fejrer stolt sin sejr med et pikant lille hop. Giles er omvendt ikke videre imponeret og synes at hun er for useriøs og langsom med sine slayings. På vej hjem igen får Buffy øje på en ring i græsset, fra vampyren, som Giles mener han har set før. Imens i The Master underjordiske base har den diabolske skurk via en oldgammel skrift opdaget, at en magtfuld slyngel kaldet "Den Salvede", hvis identitet vil blive afsløret i kølvandet på 5 dødsfald, er på vej til Sunnydale og sender resolut sine håndlangere, brødrene fra Ausiris ordenen, af sted for at sikre sig den værdifulde ondskab til sine videre kamp mod The Slayer. Tilbage på kirkegården ser Buffy 3 sole og 3 stjerner indgraveret i ringen og Giles er nu sikker på, at den må tilhøre den berygtede Ausiris orden.
Dagen efter på biblioteket snakker Buffy og Giles videre om nattens hændelser, da skolens steg Owen kigger forbi på jagt efter lidt Emily Dickinson og lidt let flirten med Buffy, der slet ikke kan stå for hans charme. Giles, der i et kort sekund ikke tænker på deres hovedkvarter også er skolens bibliotek, spørger undrende hvad Owen laver og så må Buffy træde til og aflede opmærksomheden.
Buffy : ”See, this is a school, and we have students, and they check out books, and then they learn things.”
Giles : ”I was beginning to suspect that was a myth.”
Giles skuler mistænksom og bliver småirriteret på sin slayer, som han efterfølgende ber fokusere noget mere på de kommende farer og et muligt hævnangreb fra Aurelis ordenen. Lidt senere i kantinen spørger Willow nysgerrigt om Buffys crush, mens Xander er fuldt optaget af at løse gåden om hvad den grønne del af kantinemaden egentlig består af. Mens Buffy er i færd med at informere de andre om nattens oplevelser, får hun øje på Owen og farer straks i retning mod hans bord. Desværre har Cordelia også udset sig lige netop ham som sit næste trofæ, men må gå forgæves da Owen kun er interesseret i Buffy, som han lidt efter aftaler at mødes med på The Bronze. Da Buffy og Willow senere render ind i Giles, der i mellemtiden har fundet ud af at "Den Salvede", ifølge et forudbestemt skrift 1000 dage efter Sykes, atter vil vende tilbage og sprede skræk og ødelæggelse. Buffy og Willow, der begge er helt opslugt af daten med Owen, snakker fuldstændig forbi Giles indtil han gør Buffy opmærksom på, at det lige præcis er denne dateaften som "Den Salvede" har tænkt sig at vende tilbage.
Giles : ”Alright, I-I'll just jump in my time machine, go back to the twelfth century and ask the vampires to postpone their ancient prophecy for a few days while you take in dinner and a show.”
Buffy : ”Okay, at this point you're abusing sarcasm.”
Buffy må konstatere med et stort suk, at der derfor ikke meget andet for hende at gøre, end at mødes med Giles om aftenen og lave endnu et stakeout. Uheldigvis for dem er Giles beregninger ikke helt præcise, så mens de sidder det forkerte sted og glor, sker der helt andre og dramatiske ting i udkanten af byen, da en minibus med 6 passager kører galt og blir angrebet af en flok vampyrer. Eftersom der stadig intet sker hos Giles og Buffy, får hun lov at ta’ af sted til sin date og Giles daffer undrende hjem til biblioteket for at se, hvor han mon har læst forkert. På The Bronze har stakeouten fået den bivirkning, at Cordelia i mellemtiden har set sit snit til at lægge an på Owen og Buffy må derfor slukøret lunte hjem igen. Imens ved bussen, hvor en af passagererne en mystisk dommedags prædikant, mumler løs, bliver han og resten likvideret og en lille dreng bortført inden vampyrerne atter forlader gerningsstedet.
Næste dag på skolen er Buffy stadig pænt negativ over den mislykkede date, men render lykkeligvis ind i Owen, der stadig er vildt interesseret i hende. Xander skuler jaloux og er sikker på, at han blot er en lummer scorekarl. Kort efter på biblioteket har Giles samlet flere oplysninger og mener nattens busulykke muligvis kan lede dem vej til "Den Salvede", hvis endnu døde krop befinder sig i lighuset downtown. Midt i sin snak afbryder Buffy ham og får held til at nedtone truslen, så hun i stedet kan komme på en ny date med Owen. Senere om aftenen hos Buffy er Xander og Willow taget med for at gi’ gode råd ang. hvilket outfit hun skal ha’ på. Willow gør sit bedste for at ramme den helt rigtige stil, mens Xander modsat, grundet sin jalousi, gør alt for underminere samtlige kombinationer fra Buffys klædeskab. Kort efter dukker Owen op og Buffy er klar til et festlig aften på The Bronze. Just som de er på vej ud af døren, dukker Giles desværre op og vil ha’ Buffy med på mission til kapellet og advarer hende samtidig mod at indlede et forhold.
Giles: ”If your identity as the Slayer is revealed it could put you and all those around you in grave danger.”
Buffy: ”Well, in that case I won't wear my button that says, 'I'm the Slayer, ask me how!”
Buffy: ”If the apocalypse comes, beep me.”
Men hun insistere på at få en friaften og så må Giles ta’ af sted solo. Xander og Willow er i vildrede om hvem de skal holde øje med og mens de diskutere frem og tilbage, er både Giles og Buffy samt Owen forduftet. Henne på The Bronze nyder Buffy sin tid med Owen, men er samtidigt begyndt at få dårlig samvittighed over at ha’ ladt gamle Giles i stikken. Midt i dansen valser Cordelia ind ad døren og skal med det samme spille diva. Men Buffy, der efterhånden er blevet godt træt af Cordelias ejerfornemmelser, ender med at sætte hende paf og skakmat med en rap replik. Ved kapellet er Giles kommet i alvorlige problemer, da han bliver omringet af Ausiris brødrene og nu må ta’ flugten ind i obduktionsværelset, hvor han panisk lige når at få barikeret sig inde. Heldigt for Giles har Xander og Willow valgt at følge efter ham og banker pludselig på ruden udenfor. Giles er lettet over at se dem og ber dem om fluks at få fat på Buffy. På The Bronze er Cordelia stadig ikke kommet sig over at være nr. 2 og bliver blot mere jaloux, da Angel entrere klubben og fuldstændig ignorer hendes tilnærmelser til fordel for Buffy, som han er kommet for at advare om "Den Salvede". For at det ikke skal være løgn brager Xander og Willow pludselig ind af døren og må nu finde på en undskyldning for at lokke Buffy med, uden Owen opdager hvad de har gang i. Owen bliver i første omgang droppet på The Bronze, men dukker så alligevel op hooked på ”ideen”, da Buffy og Co. er på vej ind i kapellet. Inden for deler de sig i to hold og mens Xander og Willow prøver at aflede Owens opmærksomhed i venteværelset, leder Buffy efter Giles og finder ham liggende skjult i en af boksene i obduktionslokalet.
Giles : ”Uh, two more of the brethren came in here. They came after me. But I was more than a match for them.”
Buffy : ”Meaning?”
Giles : ”I hid.”
Og nu fortsætter jagten så videre på "Den Salvedes" snart genopståede lig. Imens i lokalet ved siden af venteværelse rejser dommedagsprofetens lig sig pludselig op for øjnene af Owen, Xander og Willow, der i hast må flygte over stok og sten. Imens ender Giles og Buffy på flugt fra Aurisis brødrene i en blindgyde og må nu kæmpe sig vej tilbage igennem de glubske bæster inden de ender tilbage i obduktionslokalet, hvor Owen, Willow og Xander holdes skak af dommedagsprofeten.
Giles : ”Buffy, when I said you could slay vampires and have a social life, I didn't mean at the same time.”
Inden Buffy kan nå at kaste sig imellem falder Owen om efter et slag, hvilket får hende til at gå amok da hun tror, at hun nu også har mistet ham. I bar raseri ender vampyren i krematoriets ovn og "Den Salvede" er nu fortid…eller er han? Owen vågner dog igen lidt efter og Buffy ånder lettet op og tilbyder straks at hjælpe ham hjem. Men han afviser og skal lige ha’ noget tid for sig selv til at finde ud af, om han overhoved har lyst til at være sammen med så mystisk en pige. Igen kommer Buffys slayerpligter på tværs af privatlivet og selv om Giles forsøger at trøste hende, gider hun ikke at høre på ham.
Da hun næste på skolen render på Owen regner hun ikke med, at han vil ha’ noget med hende at gøre og bliver derfor noget forbløffet, da han meget gerne vil fortsætte deres dating. Buffy kan ikke lade være med at smile over hvad hun høre, men smilet stivner hurtigt, da det går op for hende at Owen i virkeligheden er mere interesseret i selve faremomentet, i samme stil som det de oplevede forrige nat. Buffy indser at de ikke har nogen fremtid sammen, hvis det er det eneste der er i fokus og vælger at gøre det forbi imellem dem. Giles overværer det lige i nærheden og beslutter sig for at gi’ Buffy noget tiltrængt støtte og forklare hende, at han udmærket kan forstå hvad hun føler, da han selv som ganske ung fik forudbestemt sin videre skæbne i livet og måtte opgive sin egne planer for fremtiden, da han blev udvalgt som Vogter. Hvor om alting er kan de begge, trods deres respektive pligters byrde, i det mindste glæde sig over endnu engang at ha’ besejret ondskaben og gjort kål på "Den Salvede". Men der tager de fejl, for i The Masters underjordiske domæne træder selv samme ud fra skyggerne og afslører sig selv som den lille dreng fra busulykken...
Musikvideo – Colorblind
#168 NightHawk 17 år siden
Buffy The Vampire Slayer : Sæson 1, afsnit 6
The Pack :
Sunnydale High holder fridag i den lokale Zoo og Buffy nyder tiden langt væk fra de støvede klasselokaler. Hyggen bliver dog midlertidigt afbrudt, da Kyle og hans gruppe af bøller provokerer Buffy med hendes fortid L.A. Hun har ikke andet til overs for dem end hovedrysten og vælger straks at gå videre for at mødes med Xander og Willow.
Xander : ”We just saw the zebras mating! Thank you, very exciting...”
Willow : ”It was like the Heimlich, with stripes!”
Xander : ”Buffy, this isn't just about looking at a bunch of animals. This is about not being in class!”
Buffy : ”You know, you're right! Suddenly the animals look shiny and new.”
Et stykke derfra bliver nørden Lance omringet af Kyle og co. og må finde sig i diverse ydmygende bemærkninger, inden inspektør Flutie opdager hvad der foregår og skrider ind. Da Lance ikke tør angive de andre, slipper de med en løftet pegefinger og slæber som tak Lance med til hyæneburet under påskud af, at han nu er en del af deres crew. Willow, Xander og Buffy får heldigvis øje på hvad der sker og beslutter sig for at gøre noget ved sagen.
Xander : ”Well, every school has 'em. So, you start a new school, you get your desks, some blackboards and some mean kids.”
Ved indgangen til grotten mener Xander sagtens, at han kan klare sagerne alene og efterlader Buffy og Willow tilbage. De ombestemmer sig dog, men bliver stoppet af Zooens direktør, der ber dem om at respektere karantæneskiltene. Indenfor sætter Xander sig imellem Kyles bande og Lance som hastigt flygter, da chancen byder sig. I samme sekund sker der pludselig mystiske ting, da hyænen i buret hypnotisere og overfører sin sjæl til kliken og tilfældigvis også Xander, der ender med at blive en del af deres flok. Senere om aftenen på The Bronze, snakker Buffy og Willow om Xander, som de synes har opført sig underligt siden besøget i Zooen. Willow indrømmer trods alt, at hun er lidt lun på ham. Buffy har det faktisk lidt på samme måde vdr. Angel. Endelig dukker Xander op og virker straks anderledes og mere pågående, end han plejer at være. Buffy bliver endnu mere mistænksom, da han lidt efter hilser på Kyle og co., som han ellers normalt ikke kan døje. Næste dag på skolen koger Xanders temperament over, da Willow vil hjælpe ham med matematikken, og ender med at tyre sin bog ad Pommern til.
Willow : ”You remember, you fail math, you flunk out of school, you end up being the guy at the pizza place that sweeps the floor and says, 'Hey, kids, where's the cool parties this weekend?' We've been through this.”
Indenfor på gangene redder Buffy inspektør Fluties dag, da hun indfanger Sunnydale High’s maskot grisen Herbert, som er sluppet ud af sit bur. Da Xander samtidig går forbi, går grisen i panik og Buffy aner, at der må være ugler i mosen. Lidt senere til idræt står dagens program på Dodgeball og her kommer Xanders forvandling til fuld udtryk, da han slår sig sammen med Kyle og co., der hårdt og brutalt sender de andre elever på bænken, heriblandt Willow der modtager en bold for fuld hammer lige i ryggen, bortset fra Buffy, der ikke har tænkt sig at gå ned uden kamp. Trods det at hun er alene tilbage, retter Kyle kliken og Xander deres had mod nørden Lance, et nemmere offer, og sender ham i gulvet med en byge af skud, inden Buffy kan nå at reagere.
Lidt senere efter timerne vælger Willow bekymret at konfrontere Xander ang. hans besynderlige opførsel, men får absolut intet ud af sine anstrengelser andet end at blive totalt ydmyget og latterliggjort for øjnene af Kyle og co. Buffy bliver pissed da hun ser det, men kan heller ikke stille noget op, inden Xander storgrinende daffer af med sine nye venner, som udenfor hvor de andre elever nyder deres frokost gør hvad de kan, for at vise hvem der har magten på skolen. I en kort stund af kedsomhed opfanger de pludselig lugten af bacon og bliver enige om at æde den stakkels lille gris, maskotten Herbert. Udenfor igen overhører Xander, via sine nye evner, Willow beklage sig til Buffy, som hun tror er grunden til at Xander forsøger at ændre sig. Den teori er hun dog slet ikke enig i og går derfor videre til Giles, for at høre om han kender noget til Xanders nye jeg. Men Giles tror blot at det er normal teenager problemer, så hvorfor gøre mere ud af det. Buffy kan bare ikke acceptere, at det sku’ være så enkelt og kommer så pludselig i tanke om hvornår Xander begyndte at skifte karakter.
Giles : ”Xander's taken to teasing the less fortunate?”
Buffy : ”Uh-huh.”
Giles : ”And, there's been a noticeable change in both clothing and demeanor?”
Buffy : ”Yes.”
Giles : ”And, well, otherwise all his spare time is spent lounging about with imbeciles.”
Buffy : ”It's bad, isn't it.”
Giles : ”It's devastating. He's turned into a sixteen-year-old boy. Course, you'll have to kill him.”
Buffy : ”I cannot believe that you, of all people, are trying to Scully me. There is something supernatural at work here. Get your books! Look stuff up!”
Willow : ”What're you gonna do?”
Giles : ”Get my books. Look stuff up.”
Inden de fortsætter med deres spekulationer, kommer Willow løbende ind og beretter forfærdet at nogen har ædt Herbert. Flutie er rasende og er ikke længe om at finde synderne i form af Kyle & the gang, som prompte bliver beordret til kontoret til en skideballe af dimensioner. Imens i biblioteket bærer Buffy, Willow og Giles anstrengelser frugt, da de finder frem til at Xanders adfærd muligvis skyldes en såkaldt hyænebesættelse, hvis afslutning altid ender med en dødelig udgang for den menneskelige krop. Buffy går derfor straks i gang med at lede efter ham, startende i lokalet med resterne af Herberts smadrede bur, hvor hun kort efter bliver overrumplet af en glubsk og stadig sulten Xander. Imens på inspektørens kontor kommer Flutie i uventede problemer, da Kyle og co. ser stort på hans advarsler og i stedet beslutter sig for en ekstra snack. Lige i nærheden har Xander overmandet Buffy og begynder nu at gøre tilnærmelser af en noget anden slags, hvilket hun returnerer med en lige højre, der sender ham direkte i kanvassen, inden hun til sidst smider ham ind i bibliotekets bur, hvor han kan få lov at køle ned igen.
Xander : ”Been waitin' for you to jump my bones.”
Xander : ”Dangerous and mean, right? Like Angel. Your mystery guy. Well, guess who just got mean.”
Mens Buffy og Willow står og betragter Xander, kommer Giles med en chokerende nyhed. Flutie er blevet flået og ædt. Yum Yum! Det ubehagelige dødsfald kan de dog ikke dvæle alt for længe ved, for Xander skal renses fra sin forbandelse og Giles ringer derfor omgående til zoologen fra tidligere, for at høre om han kan hjælpe dem. Mens de tager af sted til Sunnydale Zoo, bliver Willow tilbage og holder øje med Xander. Uden for sænker mørket sig så småt over byen og i parken nær skolen flygter en ung kvinde skræmt fra vid og sans, da hun uheldigvis kommer til at vække de sovende hyæner alias Kyle og co. På biblioteket lader Xander som om han atter er sig selv og forsøger at manipulere Willows følelser. Men hun aner, at han stadig virker lidt for smart og når at trække sig i sidste sekund.
Hos zoologen ånder Giles og Buffy lettet op, da han forklare at han også er bekendt med de mystiske afrikanske hyæneritualer og muligvis ved, hvordan de kan ophæve forbandelsen. Under zoologens dybt fascinerede udredning om de vilde dyrs måde at kommunikere på, går det pludselig op for Giles og Buffy, at Willow er i stor fare tilbage på skolen. Og truslen er skam rigtig nok, for Willow bliver nød til at ta' benene på nakken og gemme sig, da Kyle og resten af flokken dukker op for at befri Xander. Just som de tror, at de skal ha’ sig en natmad lykkedes det for Buffy at aflede deres opmærksomhed, mens Giles og Willow render i den modsatte retning.
Mens Giles og Willow tager tilbage til zooen for at hjælpe til med ritualet, bruger Buffy sig selv som lokkemad og må lige rede en familie på vejen, inden den vilde jagt fortsætter vie en mindre omvej til zooen og hyænegrotten. Da de andre ankommer til stedet beder Giles Willow om at vente udenfor i sikkerhed, mens han arrangere de sidste detaljer med zoologen. Uheldigvis viser han sig fra en yderst forræderisk og grådig side da Giles, inden han bliver slået bevidstløs, afslører ham i selv at ville besidde de magiske hyænekræfter.
Willow beslutter sig alligevel for at se, om alt er som det skal være og finder Giles liggende midt i den rituelle cirkel, inden hun noget chokeret bliver taget som gidsel og kommende offer. Med kniven for struben når Buffy endelig frem med flokken lige i hælene. Da de rammer symbolet på gulvet bliver deres kræfter i et hug overført til den magtgale zoolog, der desværre ikke har lært af lektien fra andre skurke om at bære sig i utide, da først Xander og så Buffy, efter en kort duel, tyrer ham ind hos en sulten flok af rigtige hyæner.
Willow : ”You saved my life.”
Xander : ”Hey! Nobody messes with my Willow.”
Næste dag er alt ved det gamle igen trods det, at Xander ud over at være pinlig over sin opførsel som han påstår ikke at ku’ huske, ikke kan glemme at han rent faktisk har ædt en levende gris. Da Buffy og Willow skal videre til deres timer, kan Giles ikke dy sig for at minde Xander om, at hukommelsestab vist ikke lige er en del af forbandelsen. Xander skynder sig hastigt videre og Giles lover smågrinende, at han nok skal holde det mellem de to.
Giles : ”I've been reading up on my, uh, animal possession, and I cannot find anything anywhere about memory loss afterwards.”
Xander : ”Did you tell them that?”
Giles : ”Your secret dies with me.”
Xander : ”Shoot me, stuff me, mount me.”
Musikvideo – Lie
#169 rockysds 17 år siden
Det er tydeligt fra starten, at man ikke skal forvente lange, opbyggede historier. Det er som nævnt af slayer korte og (lettere) overfladiske historier, selvom jeg slet ikke er enig i, at de kun kan læses en gang. Jeg nød at læse den også anden og tredje gang i et lidt roligere tempo end første gennemlæsning, hvor jeg slugte historierne i et lynende tempo. Anden og tredje gang kan man udvælge sine yndlingshistorier. Sætte sig og nyde hvert eneste side, hvert eneste billede. For de fleste af historierne er udført hamrende elegant.
Derudover er hoveddelen af historierne imo også ganske gode, selvom der er et par svipsere i blandt dem. Men de fleste af forfattere udnytter tegneserieformen udfordrende ganske interessant. Der er lidt en fornemmelse af legestue, men på den gode og seriøse måde, hvor universet (og læseren) bliver respekteret.
Kort gennemgang af historierne:
Oprindelig blev de forskellige historier udgivet i fem blade og er i bogen samlet af en historie af Joss Whedon selv: Tales of the Vampires. Og selve ”sammenbindingshistorien” fungerer udmærket, dog ikke så godt som mange af de enkelte historier. Historierne bliver fortalt af en vampyr taget til fange af ”The Watchers' Council”, der bruges til at belære unge børn: ”Watchers in training” om vampyrer, så de bedre kan forstå vampyrenes psyke og motiver.
En lille sjov trivia-detalje er også, at på bogens allersidste side får vi afsløret, hvem en af de unge børn er:
Nye ansigter:
Bogen starter stærk ud med tre historier af Jane Espenson, der har det konsekvent højeste niveau:
Father, Spot the Vampire og Dust Bowl. Førstnævnte er blandt bogens bedste, den næste en lille meta-leg/detektivhistorie fortalt i rim, hvor man skal spotte vampyren i fortællingen, og Dust Bowl er også placeret i den øvre ende af kvalitetsskalaen og fortæller om, hvad det vil sige at være vampyr på bøh-landet.
Derefter følger endnu to gode historier: Jack og Stacy skrevet af henholdvis Brett Matthews og Joss Whedon. Jack foregår i London i 1888 og er udført i en dejlig afmattet stil, der ikke bruger stærke og kraftige farver. (bortset fra en vildt malplaceret lydeffekt midt i historien)
Stacy følger en nutidig teenagepige, der har magi i sit hjerte. Her er første og eneste nutidige pop-kultur-refererende historie, og hvor det luner ;)
Herefter følger så bogens første letdown: Some Like it Hot (en titel, der virkelig skal præsteres for, at den må tages. Don't mess with Billy Wilder people!) Kun 6 sider og her træder det overfladiske virkelig frem. Historien er skam fornøjelig nok, men så er den absolut heller ikke mere. Den er nok heller ikke ment som mere, men det er dog den første historie i bogen, der decideret føles som fyld.
Så er der de to andre: Taking Care of Business og Dames. I den første er vampyren en tidligere præst, der har fundet sit nye kald, ved at tage livet af andre troens mænd. En dag møder han dog en mand i præstekjole, der er viser sig at være mere end bare end præst. Dames er næsten som taget ud af Frank Millers Sin City, der tydeligvis har været en inspirationskilde. Det er en klassisk noir-fortælling med en femme fatale, en tough guy med hat og en bunke penge. Endnu en visuel perle.
Gamle kendinge:
Udover de enkeltstående er der tre der hører mere håndfast ind i det samlede univers:
Spike og Drusilla i Prag før de tog til Sunnydale: The Problem With Vampires, Buffy og Draculas andet møde mellem sæson 7 og 8: Antique, og tur rundt i Angels psyke: Numb:
Spike og Drusilla-segmentet fungerer bedst. Det giver lidt ekstra indsigt i deres forhold, selvom det dog er en ret kort historie. Det er langt overlegent All's Fair-historien fra Omnibus Vol. 1 Det er sådan her, Spike og Drusilla skal opføre sig.
Dracula vs. Buffy-afsnittet er dog desværre bogens måske svageste del. Da det jo er ”Tales of the Vampires”, fortælles historien fra Draculas synsvinkel. Ligesom i det første afsnit i sæson 5. ”Buffy vs. Dracula”, hvor Dracula lidt er en joke. Han er ikke en sæsons hovedskurk, men et one-episode-wonder. En punch-line, der er blevet gammel og glemt.
Det er Dracula i ”Antique” godt selv klar over. Han er ynkelig og fuld af selvmedlidenled, da Buffy og to slayerettes dukker op, for han ved, at han har ”outstayed his welcome”, men hvad der kunne have været en dybfølt (omend kort) historie om at blive glemt, at blive trivialiseret – bliver trivielt i sig selv. Historien forsøger at være morsom på klassisk Buffy-facon, men det lykkes selv ikke, og historien drukner i det og i de meget grimme tegninger, der er med til at tilføre det campy-element, der slet ikke passer ind. Det er simpelthen et forsøg på meta-fortælling, der mislykkedes på det skammeligste.
Angel-historie er så igen oppe på mærkerne, og er den måske nok den mest stemningsfyldte i hele bogen – i høj grad på grund af de flotte illustrationer. En perfekt afslutning på bogen (der jo dog teknisk afsluttes med de to sidste sider af Tales of Vampires.
Samlet vurdering:
Jeg er enig med slayer i, at nogle af historierne falder igennem. Det er dog ganske få, og overordnet set er jeg yderst tilfreds og imponeret over bogen. Historierne er korte, men kan nydes flere gange – specielt på grund af en enormt flotte visuel mangfoldig og betagende stil. Tales of the Vampires (”Antique” og ”Some Like it Hot” ikke medtaget) er den allerflottelse udgivelse at se på af hele ”Buffyverset” af dem, jeg har fået set og læst indtil videre - den er simpelthen en lækker varieret æstetisk oplevelse.
Plus flere guldkorn i bogen rent historie- og fortællemæssigt. Hvor mine personlige favoritter tæller Jane Espensons: Father og Drew Goddards: The Problem With Vampires
Bogen er en stor fornøjelse at læse og genlæse, både som Buffy/Angel-fan, men så sandelig også som almindelig tegneserie-læser/elsker. Og under alle omstændigheder er den pengene og ens tid værd.
------------
Det blev noget længere end, jeg havde regnet med, but what are you gonna do... ;)
#170 Slettet Bruger [897279910] 17 år siden
Er også klart enig med dig i, at Espenson har det højeste niveau, og jeg glæder mig virkelig til hendes bidrag til Season 8; hun er én af de forfattere, som tør at skille sig ud, og en af dem der har leveret flest guldkorn til tv-serien også. Den bedste af hendes historier i denne samling er efter min mening Dust Bowl
Antique er også klart den værste historie, og der gik ikke mere end et par sider, før jeg decideret hadede historien.
Vedr. The Problem With Vampires er vi vist bare uenige; jeg synes ikke rigtigt historien bidrager med noget nyt, hvorfor inddragelsen af Spike og Drusilla bare synes at være en nem måde at score point på, og jeg har har det lidt på samme måde med Numb; der er intet nyt under solen.
Jeg må indrømme, at jeg generelt virkelig ikke kan lide Brett Matthews. Jeg synes dog hverken Dames eller Jack falder helt igennem, men jeg synes bare begge historier kunne være fortalt bedre.
Af Whedons historier kunne jeg klart bedst lide Stacy - det er en lidt anderledes historie, som bryder lidt med den ellers dystre tone.
Hvad angår illustrationerne, så kan jeg godt følge dig i noget af din ros; der er et par visuelle perler i denne samling; dog er der ligeså mange stinkere i mine øjne: Hovedhistorien, Dust Bowl, Father, Stacy, Taking Care of Business er ud over de historier du selv nævner Season og Fray underlegne i mine øjne, men det har jo meget at gøre med smag og behag...