Nu fik jeg endelig selv læst den grafiske novelle Fray - Future Slayer igennem igår og var, da jeg lige havde grinet færdig over de to forord der indleder tegneserien, vildt imponeret over hvor flot tegnet, farvelagt og ikke mindst skrevet den var. Karl Molines streg er utrolig flot og dynamisk og med Andy Owens efterfølgende rentegning noget af det smukkeste jeg har set i lang tid.
Og så er der jo selvfølgelig lige mesteren selv, Joss Whedon. Om hans historie, dialog og karakterbeskrivelser hele vejen rundt er der jo ikke så meget andet at sige igen end...hvordan pokker kan han blive ved med at præstere på så højt et niveau? Svaret er vel kort og godt, at manden har en fantasi ud over alle grænser og en evne til at skabe magi ved alt han rør ved. Jeg ville ønske jeg ku' finde et eller andet at kritisere, så jeg ikke lignede en total fanboy, men det kan jeg ikke ang. Fray og må derfor blot konstatere, at Whedon har gjort det igen igen.
På et forholdsvis begrænset antal sider, som en grafisk novelle er på, får han gjort sin nye heltinde, (som ved gud er wicked sexy som Whedon selv udtrykker det), til en karakter man holder af fordi hun ud over at være rap i replikken og fandenivolsk, også besider en fightervilje og et stort hjerte der kommer på fuld højde med både Buffy og Faiths, som begge også hyldes ved at være en del af Frays look. Her tænker jeg på de dobbelte øreringe, (Buffy) og tatoveringen på armen, (Faith). Sidstnævte er godt nok forskellig i design, Biohazard symbol og barbwire symbol, men referencen er nu god nok alligevel.
For lige at vende tilbage til "Wicked Sexy" begrebet, ja så fik jeg det ligepludselig frygtelig varmt, da jeg nåede frem til Frays shower scene. Dampende erotisk uden at blive usmagelig, præcis som det også var tilfældet med Buffy og Satsu scenen, (kan kun referere til you know what i # 12, da # 15 ikke er landet endnu i min postkasse).
Kort opsumeret ; hvis der stadig sku' sidde nogle derude som endnu ikke har fået købt Fray, ja så kan jeg kun anbefale at i får gjort det hurtigst muligt. Et must own :
Efter endnu en gang ligegyldig Betta George fyld, kommer der en lille historie om Gwen, der er i fuld gang med at nyde sin mulighed for at have et fysisk forhold til andre mennesker, indtil Los Angeles ryger i helvede, og hun mister kontrollen over sine kræfter, hvorved hun slår sin kæreste/date(?) ihjel. Umiddelbart en ret ligegyldig historie, som dog kan få betydning, da hun har indledt et forhold med Conner, og derved kan blive en pendant til X-Mens Rogue, da deres forhold jo således næppe er fysisk.
Civillians er historien om et par af byens "almindelige" borgere. Omdrejningspunktet er en fyr, som prædiker om, at 'enden er nær', og havd han gennemgår før og efter "The Fall". Umiddelbart er der også tale om en ret ligegyldig historie, som dog viser sig at være en af de bedste First Night-historier.
I Gunn møder vi vampyren, der har omvendt Gunn, og følger Gunns opgør med denne og skuffelse over, at hans venner ikke har reddet ham; han er helt overbevist om, at de må være døde i kampen, da de jo ellers ville have ofret alt for at komme ham til undsætning. Det viser sig desuden, at vampyrerne har en 'inside line' enten hos Wolfram and Hart eller i The Fang Gang, ligesom det afsløres, at Gunn har en større skæbne. Denne historie viser noget af den store kamp, og opdaterer læseren en smule mht. Gunns situation, men jeg er alligevel ret skuffet, da der fortællermæssigt godt kunne være gjort mere ud af den vampyr, som har bidt Gunn; det er tydeligvis ikke bare en tilfældig vampyr.
Trods nogle interessante input om Spike, Wesley, Kate, Gunn og et par civile, så er jeg slemt skuffet over First Night, der kunne have været så meget mere interessant, hvis disse historier var blevet udviklet mere, mens de andre helt kunne have været sparet væk. Det er en skam, at man ikke har holdt sig til at fortælle om de figurer, hvorom man havde noget på hjerte.
Angel, Spike, Groo og Wesley forsøger at beskytte Fred (Wesley bruger en af Whedons X-Men-replikker i sit forsøg på at bidrage til dette), mens Fred løber forvirret rundt, og Gunn stadig ser til fra sidelinien. En af de mange Demon Lords er vred over, at Angel og Co. ikke har fulgt spillets regler (Angel skulle kæmpe alene), og vælger derfor at ændre disse: Målet er nu at slå så mange mennesker ihjel som muligt. Denne ændring får Angel til at udfordre overdæmonerne på et mere personligt plan, således at de ikke gemmer sig bag deres champions.
For at gøre det af med Angel, finder overdæmonerne en masse Hagan Shafts frem (et redskab introduceret tidligere i serien, som gør en Immortal i stand til at begå hurtigt og smertefrit selvmord), for Angel har sørget for at disse blev fundet af en Demon Lord, som han vidste ville lyve om egenskaberne. Den ene Demon Lord har altså bildt de andre ind, at der er tale om et våben, hvorfor de øvrige Demon Lords aktiverer deres sceptere og dør. Angel overvidner altså disse Demon Lords ved list, hvorefter han bliver hyldet som Angel The Vampire Slayer.
Herefter genbruges en af Whedons andre replikker af Gwen: "Do you know what happens to a champion that gets struck by lightening", men helvedet begynder selv at straffe dettes champions og alle andre, indtil Spikes nye kvindelige bekendtskaber viser, at de er andet og mere end bare "eye candy".
Efter et overvinde helvedet for en tid vender Angels gruppe tilbage til hotellet, hvor de boede før 'overtagelsen' af Wolfram and Hart. Her viser Wesley sit lig til Fred, hvorefter hun igen bliver til Illyria. Wesley fortæller hende, at han har prøvet på at kontakte, hvem jeg kun kan tro kan være Cordelia, for gennem hende at få hjælp af The Powers That Be, så han kan bryde sin kontrakt med Wolfram and Hart.
Alt, hvad han har opnået af kontakt indtil videre, er en mild brise, som ifølge ham skal symbolisere, at Cordelia lytter, og derudover ikke rigtigt kan gøre mere for ham, så længe han er i helvedet. Til gengæld fortæller Illyria, at Fred ikke nødvendigvis er død; at Fred kæmper mod hende invendigt, hver eneste gang hun ser sine venner. Wesley mener ikke, at ham og Illyria skal se hinanden mere, men det er Illyria tydeligvis ikke tilfreds med.
Vurdering Fra dette nummer sker der klart en ændring i fortællestilen; der er flere og længere diaologer end tidlige, og i øvrigt bare mere tekst. Der er mere historie og mindre kamp, hvilket er den forbedring, som jeg klart synes, at der var mest brug for. Jeg ved ikke, om Whedon har taget lidt mere kontrol eller hvad, men der er i hvert fald sket en mærkbar forbedring.
Det virker dog som et lidt mærkeligt tidspunkt at lave denne ændring, da opgøret mod helvedets Demon Lord klart føles som et antiklimaks efter al den øvrige kamp, men hellere nu end aldrig, og det står herefter også klart, at "The Big Bad" ikke er de nu afdøde Demon Lords, men derimod Gunn eller/og Wolfram and Hart. Der mangler også lidt forklaring vedr. Hagan Shafts, og jeg føler lidt, at jeg skal gætte mig lidt frem i forbindelse med disse, hvilket er ret utilfredsstillende.
Nick Runge tegner meget ujævnt i dette nummer; der er fantastiske billeder blandet med grimt tegnede billeder, og han er tydeligvis ikek færdig med at udvikle sin stil. I et enkelt billede tegner han Angel og Spike fantastisk, mens Wesley ligner noget der er stukket af fra en dårlig tegnefilm. Men jeg kan klart bedre lide ham end Urru, og han har allerede vist sit potentiale, så jeg er ikke opgivende overhovedet.
Dette nummer starter med, at Angel drømmer om, at Spike er en superhelt, mens han selv er blevet gammel, hvilket klart er en reaktion på, at han nu er et almindeligt menneske. Da han vågner sidder Nina ved hans sengekant, og hun er ivrig over at skulle på patrulje i et snevejr, som er skabt af Lornes magikere.
Angel tager afsted sammen med Gwen, Nina, Conner og en modvillig Illyria, og han afslører, at de ikke er på vej ud på en almindelige patrulje. Spike bliver efterladt som babysitter for Wesley, mens Groo og Spider patruljerer Los Angeles' gader.
Imens konfronterer Gunn Betta George med sin viden om, at Betta George ved noget om hans opgør med et par slayerer, og Gunn slipper et par slayere løs for at tvinge Betta George til at bruge sine kræfter til forsvar.
Angels lille gruppe angriber en kirke, hvor en gruppe vampyrer har taget nogle mennesker til fange. Vampyrerne bliver med lethed overvundet af Illyria, og Angel afhører lederen af disse, i forsøget på at finde ud af, hvem der står bag de handlinger, som Gunns gruppe har stået for.
Vampyren er dog mest af alt skræmt, og Angel bliver rasende på Conner, der har udpeget vampyren som den værste på deres radar, men Gwen kommer til Conenrs forsvar, da de netop har udpeget denne vampyr, fordi ANgel har virket svag på det seneste, og fordi han således skulle have en chance mod denne vampyr. Denne diskussion får Illyria til at afsløre, at Angel ikke længere er vampyr.
Herefter bruger Angel Ilyyrias evne til at føle magt til at begynde at opspore Gunn, selvom Conner protester kraftigt; han mener ikke, at Angel bør deltage i kampene længere.
Betta George bliver nu nødt til at bruge sine kræfter til at stoppe slayerne, hvorefter Gunn slår dem ihjel. Herefter bliver Betta tvunget til at kontakte nogen udenfor LA, hvorfor han kontakter nogle gamle venner, som dog tror, at han er blevet sindssyg, da der er tv-billeder fra et intakt LA i deres fjernsyn.
På den sidste side angriber Angels gruppe en overrasket Gunn.
Vurdering Endnu et mere historiedrevet nummer, som uden tvivl er det bedste i serien indtil videre. Handlingen er begyndt at skride fremad, men det er nok også ved at være på tide, hvis serien skal holde sig på de 12 numre + First Night og måske et par små ophold mere. Nick Runge tegner langt mere stabilt end i sidste nummer.
Buffy The Vampire Slayer Season 8 # 16: Time of Your Life 1 of 4
Dette nummer starter in medias res, hvor Buffy ude i fremtiden er i vild kamp med Fray, mens der kører en indre monolog, som lyder meget lig den, der starter Fray tradepaperback'et.
Herefter springer handlingen tilbage i tiden, hvor Dawn skriger af smerte, mens Buffy, Willow og Xander sidder og slapper af, indtil Willow fortæller, at hun har fået et tip fra Saga Vasuki, om at de kan lære mere om scythens magt i New York.
Deres møde bliver afbrudt af Leah, der fortæller, at der er sket noget med Dawn, og da trioen når frem, er Dawn ikke længere en kæmpe; hun er en meget utilfreds kentaur.
Et andet sted er Warren og Amy ved at vise deres næste projekt til en uimponeret Twilight; et gigantisk misil med påmalede magiske symboler.
Buffy og Willow forlader slottet, mens Xander bliver efterladt til at lede dette. I New York mødes de to piger af en meget jaloux Kennedy, der tydeligvis ikke er tilfreds med, at Buffy udforsker andre sider af sin seksualitet. De får ligeledes selskab af Vi, der tager sin rolle som gruppeleder meget alvorligt. Under et gruppemøde bliver det klart at tidens strøm spiller en rolle i udforskningen af scythens kræfter.
Xander hænger ud med og trøster Dawn, der mildest talt ikke er tilfreds med at være en kentaur. Xander fortæller hende, at de har fundet ud af, at hendes forhekselse består af tre faser, hvoraf de to nu har vist sig, hvilket ikke trøster hende synderligt. Xander mister lidt tålmodigheden og siger, at hun er pivet, hvilket får hende til at løbe ind i skoven. Herefter går Xander tilbage mod slottet, men før han når frem, rammer missilet sit mål, og slottet (og sandsynligvis en god portion slayere) ophører med at eksistere.
Willow og Kennedy venter på Buffy (der er ude at shoppe) på toppen af New Yorks skyskrabere, men Buffy når kun frem i kort tid, før hun forsvinder, og pigerne i stedet overraskes af en af dæmonerne fra første nummer i serien. Ude i fremtiden angribes Buffy af Fray.
Vurdering Klart det numemr af serien, hvor der sker mindst, men efter sidste nummer er der måske også brug for lidt afslapning, og der bliver tid til lidt mere humor; Buffys NY-entusiasme går helt amok, og Kennedys jalouxi er også ganske udnerholdende. Man skal ikke købe dette nummer for Frays skyld; hun er med i fire paneler, hvor hun mere eller mindre bare slås, så det er lidt et salgstrick, at putte hende på forsiden allerede i dette nummer.
Og så håber jeg snart, at Dawn bliver normal; hendes transformationer er i mine øjne ikke underholdende, men rent pjat. Denmne storyline virker så dum og unødvendig, så den kunne være taget fra Charmed.
Der er ikke så meget andet at sige om dette nummer; det er et simpelt intronummer, der blot skal starte den næste historie, og hverken gør mere eller mindre end det.
Karl Moline forsøger at tegne på samme måde som Jeanty, og det er mildest talt en skam; han er langt stærkere, når han tegner i sin egen stil. Her falder han til tider lidt igennem.
Som sædvanlig rigtig flotte reviews. Et godt mix af resume og analyse med en solid omgang kritik, som jeg ser frem til at diskutere, når jeg selv får hhv. Angel - After The Fall # 8,9,10 og Buffy - Sæson 8 # 15,16,17 med posten. Har med vilje holdt lidt igen med tegneserieindkøbene for på den måde, at ha' noget mere på én gang at sidde og hygge mig med. Det går jo desværre alt for hurtigt med at komme igennem et enkelt nummer. :)
Synes også det er fedt, at du laver sammenligninger med Whedons X-Men. Det må du meget gerne blive ved med, hvis du falder over flere referencer. Skal lige høre dig ad, hvilke covers du har købt "Angel - ATF", 8,9, 10 med ? Jeg regner selv med at købe disse :
Forøvrigt hvis du er interesseret, så har Powerstar Collectibles fået en 1'st edition af The Long Way Home # 1 variant cover på lager igen. Jeg regner med selv at købe det. Måske lidt for nørdet...men hvad pokker, man er jo ikke samler for ingenting. :)
Mht. Fray, så glemte jeg at omtale Loo sidst. Den scene hvor Urrkon og Fray finder hende i lejligheden, er godt nok en af de mest barske og brutale jeg har set fra Whedons side. Men det er så samtidigt også nødvendigt for, at Fray kan udvikle sig til at blive den leder, som hun var født til at blive.
Og ja, en film ville jeg bestemt også være interesseret i at se. Men hvem sku' spille Fray hvis det var ? Jeg skal lige ha' lidt mere betænkningstid før jeg kommer med et bud. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Kan i huske de to helt forrygende mixede trailers med Buffy vs. Sin City sidst. Nu har jeg surfet lidt rundt på youtube igen og fundet 3 nye som er mindst ligeså fedt lavet.
Først skal vi en tur til Las vegas. Oceans Eleven vs. Angel :
Dernæst et opgør mellem Mr. & Mrs. Smith. Glæd jer til afslutningen, 2.15-2.25. Det er priceless stuff :
Og endelig og meget aktuelt, ja så er der en der har siddet og moret sig med dette mix. Buffy vs. Faith - The Dark Knight :
Buffy er Bruce Wayne/Batman, Faith er The Joker, Giles er Alfred, Angel er kommisær Gordon og Xander har fået rollen som våbenmesteren Lucius Fox.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Angående covers, så går jeg ikke så meget op i det, da jeg giver mine tegneserier videre til min meget yngre bror, efterhånden som jeg får tradepaperbacks; jeg har simpelthen ikke plads til andet på min 12 kvadratmeters kollegieværelse. Men jeg er helt klart enig med dig, når det kommer til valg af covers. Jeg foretrækker klart Jo Chens covere frem for Jeauntys i Buffy-serien, mens Jeauntys er klart bedre end Jon Fosters.
Mht. samlerobjekter, så holder jeg igen, så længe at jeg er studerende, men ellers tak.
Jeg har heller ikke noget konkret foreslag til, hvem der skulle spilel Fray. Hvis det ikke var fordi, at hun var i familie med Erin, så synes jeg gerne, at det måtte være en asiat; jeg synes i hvert fald, at der er noget asiastisk over hendes look...
Bad Blood - handling: Efter at have ventet i rigtig lang tid, fordi der er tale om en meget uoverskuelig udgivelse, kommer her mit review af Omnibus vol. 4. Jeg vil ikke gå i alt for mange detaljer med mit review, da udgivelsen er samlet på en ret irriterende måde; alle de små historier, der til sammen udgør Bad Blood er sat sammen til én sammenhængende historier, hvorfor det er meget svært aat adskille de små storyarcs helt fra hinanden.
I Bad Blodd, som er tegneseriens klart største historie, når det kommer til omfanget, er udseendet et centralt element for flere af figurerne: Selke (vampyren der "døde" i Omnibius vol. 3) er blevet skamferet, og da hun mest af alt minder om Cordy gone bad eller Harmony med en højere IQ og med større ambitioner, søger hun straks at udbedre sit udseende. På samme tid overvejer Joyce at få en skønhedsoperation for at se yngre ud, mens Buffy får et modeljob.
Selke søger hjælp hos den plastickirurg, som Joyce også agter at besøge, og tvinger ham til at arbejde på at forbedre hendes udseende mod måske senere at blive gjort til vampyr. Selke har dog en anden og endnu vigtigere plan: Hun vil hævne sig på Buffy, og til dette formål overtager hun hurtigt magten over byens vampyrer, som er netop er blevet forladt af Spike og Dru.
For at gøre Selke normal udvikler plastickirurgen en særlig behandling af blod, som både heler Selkes krop og giver hende superstyrke, og dette blod gives også til hendes undersåtter. Han udvikler efter Selkes anvisninger og et par mislykkede forsøg en Buffykopi, der går ligseså meget op i sit udseende som Selke. Denne kopi overrumpler hurtigt Buffy, og overtager hendes plads i The Scoopy Gang, der imidlertid hurtigt aner uråd, blandt andet fordi ”Bitchy-Buffy” er meget hidsig og slår en chokeret Willow over fingrene.
En af de mislykkede Buffykopier redder Buffy, der er blevet smidt i kloaken, og i en efterfølgende kamp gør de to Buffykopier det af med hinanden. Herefter følger det endelige opgør med Selke, der er muteret til et overdimensioneret monster, fordi Spike og Dru har været et smut tilbage i byen og har saboteret hendes ”magiske” blod…
Bad Blood - vurdering: Bad Blood er som samlet udgivelse meget rodet, og det skader den overordnede historie, der mest af alt efterlader læseren emd det indtryk, at Andi Watson har fundet på historien sådan lidt efetr lidt uden at have en større vision for plottets udvikling. Værst for historien er, at Selke ikke er en interessant skurk, slet ikke efter mødet med Glory, der er meget den samme type. Vi har flere gange undervejs mødt overfladiske skurke, der går meget op i deres udseende, så Selke er mest af alt én stor kliché, der intet nyt bringer til Buffys univers. At genoplive en så uinteressant fjende for så lidt er i mine øjne unødvendigt og utilgiveligt.
Watson ved det tilsyneladende godt, og vupti så kommer Buffykopierne, hvoraf den vigtigste også går meget op i sit udseende, og bliver den samme kliché som Selke. Det er en stor, stor fejl.
De skurke som fungerer bedst undervejs, er de ghouls som kun spiller en meget lille rolle, og som er med i en lille del af historiens 'episoder'. Andre dele af historien byder på en Cordy, der vil bevise, at hun ikke bare er dum og smuk, et gensyn med heksen Amy og en mand, som er meget forelsket i Buffy og nærmest stalker hende.
Ambitionsniveauet for historien er ganske højt - der skal være tale om en 'tegneseriesæson', som foregår sideløbende med sæson 3, og set i lyset af disse ambitioner er der tale om en stor fiasko. Historien kan dog sagtens læses og nydes lidt, hvis man ikke stiller krav om, at denne skal have en eksistensberettigelse i form af at tilføre noget nyt til universet på den ene eller anden måde.
#171 NightHawk 17 år siden
A Guide To Fray :
http://stormwreath.livejournal.com/39431.html
Nu fik jeg endelig selv læst den grafiske novelle Fray - Future Slayer igennem igår og var, da jeg lige havde grinet færdig over de to forord der indleder tegneserien, vildt imponeret over hvor flot tegnet, farvelagt og ikke mindst skrevet den var. Karl Molines streg er utrolig flot og dynamisk og med Andy Owens efterfølgende rentegning noget af det smukkeste jeg har set i lang tid.
Og så er der jo selvfølgelig lige mesteren selv, Joss Whedon. Om hans historie, dialog og karakterbeskrivelser hele vejen rundt er der jo ikke så meget andet at sige igen end...hvordan pokker kan han blive ved med at præstere på så højt et niveau? Svaret er vel kort og godt, at manden har en fantasi ud over alle grænser og en evne til at skabe magi ved alt han rør ved. Jeg ville ønske jeg ku' finde et eller andet at kritisere, så jeg ikke lignede en total fanboy, men det kan jeg ikke ang. Fray og må derfor blot konstatere, at Whedon har gjort det igen igen.
På et forholdsvis begrænset antal sider, som en grafisk novelle er på, får han gjort sin nye heltinde, (som ved gud er wicked sexy som Whedon selv udtrykker det), til en karakter man holder af fordi hun ud over at være rap i replikken og fandenivolsk, også besider en fightervilje og et stort hjerte der kommer på fuld højde med både Buffy og Faiths, som begge også hyldes ved at være en del af Frays look. Her tænker jeg på de dobbelte øreringe, (Buffy) og tatoveringen på armen, (Faith). Sidstnævte er godt nok forskellig i design, Biohazard symbol og barbwire symbol, men referencen er nu god nok alligevel.
For lige at vende tilbage til "Wicked Sexy" begrebet, ja så fik jeg det ligepludselig frygtelig varmt, da jeg nåede frem til Frays shower scene. Dampende erotisk uden at blive usmagelig, præcis som det også var tilfældet med Buffy og Satsu scenen, (kan kun referere til you know what i # 12, da # 15 ikke er landet endnu i min postkasse).
Kort opsumeret ; hvis der stadig sku' sidde nogle derude som endnu ikke har fået købt Fray, ja så kan jeg kun anbefale at i får gjort det hurtigst muligt. Et must own :
http://www.amazon.co.uk/gp/offer-listing/156971751...
Glemte lige at kommentere på hendes outfit, elektrogun og ikke mindst det fantastiske hår. Coooool!
Melaka Fray..."Steal my heart allready, Wy don't ya" :)
http://img.photobucket.com/albums/v306/phoenix_fir...
http://pics.livejournal.com/slayer_fray/pic/00004b...
#172 Slettet Bruger [1055237247] 17 år siden
Efter endnu en gang ligegyldig Betta George fyld, kommer der en lille historie om Gwen, der er i fuld gang med at nyde sin mulighed for at have et fysisk forhold til andre mennesker, indtil Los Angeles ryger i helvede, og hun mister kontrollen over sine kræfter, hvorved hun slår sin kæreste/date(?) ihjel.
Umiddelbart en ret ligegyldig historie, som dog kan få betydning, da hun har indledt et forhold med Conner, og derved kan blive en pendant til X-Mens Rogue, da deres forhold jo således næppe er fysisk.
Civillians er historien om et par af byens "almindelige" borgere. Omdrejningspunktet er en fyr, som prædiker om, at 'enden er nær', og havd han gennemgår før og efter "The Fall". Umiddelbart er der også tale om en ret ligegyldig historie, som dog viser sig at være en af de bedste First Night-historier.
I Gunn møder vi vampyren, der har omvendt Gunn, og følger Gunns opgør med denne og skuffelse over, at hans venner ikke har reddet ham; han er helt overbevist om, at de må være døde i kampen, da de jo ellers ville have ofret alt for at komme ham til undsætning. Det viser sig desuden, at vampyrerne har en 'inside line' enten hos Wolfram and Hart eller i The Fang Gang, ligesom det afsløres, at Gunn har en større skæbne.
Denne historie viser noget af den store kamp, og opdaterer læseren en smule mht. Gunns situation, men jeg er alligevel ret skuffet, da der fortællermæssigt godt kunne være gjort mere ud af den vampyr, som har bidt Gunn; det er tydeligvis ikke bare en tilfældig vampyr.
Trods nogle interessante input om Spike, Wesley, Kate, Gunn og et par civile, så er jeg slemt skuffet over First Night, der kunne have været så meget mere interessant, hvis disse historier var blevet udviklet mere, mens de andre helt kunne have været sparet væk. Det er en skam, at man ikke har holdt sig til at fortælle om de figurer, hvorom man havde noget på hjerte.
#173 Slettet Bruger [1055237247] 17 år siden
Angel, Spike, Groo og Wesley forsøger at beskytte Fred (Wesley bruger en af Whedons X-Men-replikker i sit forsøg på at bidrage til dette), mens Fred løber forvirret rundt, og Gunn stadig ser til fra sidelinien.
En af de mange Demon Lords er vred over, at Angel og Co. ikke har fulgt spillets regler (Angel skulle kæmpe alene), og vælger derfor at ændre disse: Målet er nu at slå så mange mennesker ihjel som muligt. Denne ændring får Angel til at udfordre overdæmonerne på et mere personligt plan, således at de ikke gemmer sig bag deres champions.
For at gøre det af med Angel, finder overdæmonerne en masse Hagan Shafts frem (et redskab introduceret tidligere i serien, som gør en Immortal i stand til at begå hurtigt og smertefrit selvmord), for Angel har sørget for at disse blev fundet af en Demon Lord, som han vidste ville lyve om egenskaberne. Den ene Demon Lord har altså bildt de andre ind, at der er tale om et våben, hvorfor de øvrige Demon Lords aktiverer deres sceptere og dør. Angel overvidner altså disse Demon Lords ved list, hvorefter han bliver hyldet som Angel The Vampire Slayer.
Herefter genbruges en af Whedons andre replikker af Gwen: "Do you know what happens to a champion that gets struck by lightening", men helvedet begynder selv at straffe dettes champions og alle andre, indtil Spikes nye kvindelige bekendtskaber viser, at de er andet og mere end bare "eye candy".
Efter et overvinde helvedet for en tid vender Angels gruppe tilbage til hotellet, hvor de boede før 'overtagelsen' af Wolfram and Hart. Her viser Wesley sit lig til Fred, hvorefter hun igen bliver til Illyria. Wesley fortæller hende, at han har prøvet på at kontakte, hvem jeg kun kan tro kan være Cordelia, for gennem hende at få hjælp af The Powers That Be, så han kan bryde sin kontrakt med Wolfram and Hart.
Alt, hvad han har opnået af kontakt indtil videre, er en mild brise, som ifølge ham skal symbolisere, at Cordelia lytter, og derudover ikke rigtigt kan gøre mere for ham, så længe han er i helvedet. Til gengæld fortæller Illyria, at Fred ikke nødvendigvis er død; at Fred kæmper mod hende invendigt, hver eneste gang hun ser sine venner. Wesley mener ikke, at ham og Illyria skal se hinanden mere, men det er Illyria tydeligvis ikke tilfreds med.
Vurdering
Fra dette nummer sker der klart en ændring i fortællestilen; der er flere og længere diaologer end tidlige, og i øvrigt bare mere tekst. Der er mere historie og mindre kamp, hvilket er den forbedring, som jeg klart synes, at der var mest brug for. Jeg ved ikke, om Whedon har taget lidt mere kontrol eller hvad, men
der er i hvert fald sket en mærkbar forbedring.
Det virker dog som et lidt mærkeligt tidspunkt at lave denne ændring, da opgøret mod helvedets Demon Lord klart føles som et antiklimaks efter al den øvrige kamp, men hellere nu end aldrig, og det står herefter også klart, at "The Big Bad" ikke er de nu afdøde Demon Lords, men derimod Gunn eller/og Wolfram and Hart.
Der mangler også lidt forklaring vedr. Hagan Shafts, og jeg føler lidt, at jeg skal gætte mig lidt frem i forbindelse med disse, hvilket er ret utilfredsstillende.
Nick Runge tegner meget ujævnt i dette nummer; der er fantastiske billeder blandet med grimt tegnede billeder, og han er tydeligvis ikek færdig med at udvikle sin stil. I et enkelt billede tegner han Angel og Spike fantastisk, mens Wesley ligner noget der er stukket af fra en dårlig tegnefilm. Men jeg kan klart bedre lide ham end Urru, og han har allerede vist sit potentiale, så jeg er ikke opgivende overhovedet.
#174 Slettet Bruger [1055237247] 17 år siden
Dette nummer starter med, at Angel drømmer om, at Spike er en superhelt, mens han selv er blevet gammel, hvilket klart er en reaktion på, at han nu er et almindeligt menneske. Da han vågner sidder Nina ved hans sengekant, og hun er ivrig over at skulle på patrulje i et snevejr, som er skabt af Lornes magikere.
Angel tager afsted sammen med Gwen, Nina, Conner og en modvillig Illyria, og han afslører, at de ikke er på vej ud på en almindelige patrulje. Spike bliver efterladt som babysitter for Wesley, mens Groo og Spider patruljerer Los Angeles' gader.
Imens konfronterer Gunn Betta George med sin viden om, at Betta George ved noget om hans opgør med et par slayerer, og Gunn slipper et par slayere løs for at tvinge Betta George til at bruge sine kræfter til forsvar.
Angels lille gruppe angriber en kirke, hvor en gruppe vampyrer har taget nogle mennesker til fange. Vampyrerne bliver med lethed overvundet af Illyria, og Angel afhører lederen af disse, i forsøget på at finde ud af, hvem der står bag de handlinger, som Gunns gruppe har stået for.
Vampyren er dog mest af alt skræmt, og Angel bliver rasende på Conner, der har udpeget vampyren som den værste på deres radar, men Gwen kommer til Conenrs forsvar, da de netop har udpeget denne vampyr, fordi ANgel har virket svag på det seneste, og fordi han således skulle have en chance mod denne vampyr. Denne diskussion får Illyria til at afsløre, at Angel ikke længere er vampyr.
Herefter bruger Angel Ilyyrias evne til at føle magt til at begynde at opspore Gunn, selvom Conner protester kraftigt; han mener ikke, at Angel bør deltage i kampene længere.
Betta George bliver nu nødt til at bruge sine kræfter til at stoppe slayerne, hvorefter Gunn slår dem ihjel. Herefter bliver Betta tvunget til at kontakte nogen udenfor LA, hvorfor han kontakter nogle gamle venner, som dog tror, at han er blevet sindssyg, da der er tv-billeder fra et intakt LA i deres fjernsyn.
På den sidste side angriber Angels gruppe en overrasket Gunn.
Vurdering
Endnu et mere historiedrevet nummer, som uden tvivl er det bedste i serien indtil videre. Handlingen er begyndt at skride fremad, men det er nok også ved at være på tide, hvis serien skal holde sig på de 12 numre + First Night og måske et par små ophold mere. Nick Runge tegner langt mere stabilt end i sidste nummer.
#175 Slettet Bruger [1055237247] 17 år siden
Dette nummer starter in medias res, hvor Buffy ude i fremtiden er i vild kamp med Fray, mens der kører en indre monolog, som lyder meget lig den, der starter Fray tradepaperback'et.
Herefter springer handlingen tilbage i tiden, hvor Dawn skriger af smerte, mens Buffy, Willow og Xander sidder og slapper af, indtil Willow fortæller, at hun har fået et tip fra Saga Vasuki, om at de kan lære mere om scythens magt i New York.
Deres møde bliver afbrudt af Leah, der fortæller, at der er sket noget med Dawn, og da trioen når frem, er Dawn ikke længere en kæmpe; hun er en meget utilfreds kentaur.
Et andet sted er Warren og Amy ved at vise deres næste projekt til en uimponeret Twilight; et gigantisk misil med påmalede magiske symboler.
Buffy og Willow forlader slottet, mens Xander bliver efterladt til at lede dette. I New York mødes de to piger af en meget jaloux Kennedy, der tydeligvis ikke er tilfreds med, at Buffy udforsker andre sider af sin seksualitet. De får ligeledes selskab af Vi, der tager sin rolle som gruppeleder meget alvorligt. Under et gruppemøde bliver det klart at tidens strøm spiller en rolle i udforskningen af scythens kræfter.
Xander hænger ud med og trøster Dawn, der mildest talt ikke er tilfreds med at være en kentaur. Xander fortæller hende, at de har fundet ud af, at hendes forhekselse består af tre faser, hvoraf de to nu har vist sig, hvilket ikke trøster hende synderligt. Xander mister lidt tålmodigheden og siger, at hun er pivet, hvilket får hende til at løbe ind i skoven. Herefter går Xander tilbage mod slottet, men før han når frem, rammer missilet sit mål, og slottet (og sandsynligvis en god portion slayere) ophører med at eksistere.
Willow og Kennedy venter på Buffy (der er ude at shoppe) på toppen af New Yorks skyskrabere, men Buffy når kun frem i kort tid, før hun forsvinder, og pigerne i stedet overraskes af en af dæmonerne fra første nummer i serien. Ude i fremtiden angribes Buffy af Fray.
Vurdering
Klart det numemr af serien, hvor der sker mindst, men efter sidste nummer er der måske også brug for lidt afslapning, og der bliver tid til lidt mere humor; Buffys NY-entusiasme går helt amok, og Kennedys jalouxi er også ganske udnerholdende.
Man skal ikke købe dette nummer for Frays skyld; hun er med i fire paneler, hvor hun mere eller mindre bare slås, så det er lidt et salgstrick, at putte hende på forsiden allerede i dette nummer.
Og så håber jeg snart, at Dawn bliver normal; hendes transformationer er i mine øjne ikke underholdende, men rent pjat. Denmne storyline virker så dum og unødvendig, så den kunne være taget fra Charmed.
Der er ikke så meget andet at sige om dette nummer; det er et simpelt intronummer, der blot skal starte den næste historie, og hverken gør mere eller mindre end det.
Karl Moline forsøger at tegne på samme måde som Jeanty, og det er mildest talt en skam; han er langt stærkere, når han tegner i sin egen stil. Her falder han til tider lidt igennem.
#176 Slettet Bruger [1055237247] 17 år siden
Jeg vil uendeligt gerne have en Fray-film!
#177 NightHawk 17 år siden
Som sædvanlig rigtig flotte reviews. Et godt mix af resume og analyse med en solid omgang kritik, som jeg ser frem til at diskutere, når jeg selv får hhv. Angel - After The Fall # 8,9,10 og Buffy - Sæson 8 # 15,16,17 med posten. Har med vilje holdt lidt igen med tegneserieindkøbene for på den måde, at ha' noget mere på én gang at sidde og hygge mig med. Det går jo desværre alt for hurtigt med at komme igennem et enkelt nummer. :)
Synes også det er fedt, at du laver sammenligninger med Whedons X-Men. Det må du meget gerne blive ved med, hvis du falder over flere referencer. Skal lige høre dig ad, hvilke covers du har købt "Angel - ATF", 8,9, 10 med ? Jeg regner selv med at købe disse :
http://apps.facebook.com/comicbooks/editions/angel...
http://apps.facebook.com/comicbooks/editions/angel...
http://apps.facebook.com/comicbooks/editions/angel...
Og "Buffy - Season 8" blir de her :
http://www.darkhorse.com/Comics/Previews/14-848
http://www.darkhorse.com/Comics/Previews/14-833
Forøvrigt hvis du er interesseret, så har Powerstar Collectibles fået en 1'st edition af The Long Way Home # 1 variant cover på lager igen. Jeg regner med selv at købe det. Måske lidt for nørdet...men hvad pokker, man er jo ikke samler for ingenting. :)
http://www.darkhorse.com/Comics/Previews/14-798
Mht. Fray, så glemte jeg at omtale Loo sidst. Den scene hvor Urrkon og Fray finder hende i lejligheden, er godt nok en af de mest barske og brutale jeg har set fra Whedons side. Men det er så samtidigt også nødvendigt for, at Fray kan udvikle sig til at blive den leder, som hun var født til at blive.
Og ja, en film ville jeg bestemt også være interesseret i at se. Men hvem sku' spille Fray hvis det var ? Jeg skal lige ha' lidt mere betænkningstid før jeg kommer med et bud. :)
#178 NightHawk 17 år siden
Først skal vi en tur til Las vegas. Oceans Eleven vs. Angel :
Dernæst et opgør mellem Mr. & Mrs. Smith. Glæd jer til afslutningen, 2.15-2.25. Det er priceless stuff :
Og endelig og meget aktuelt, ja så er der en der har siddet og moret sig med dette mix. Buffy vs. Faith - The Dark Knight :
Buffy er Bruce Wayne/Batman, Faith er The Joker, Giles er Alfred, Angel er kommisær Gordon og Xander har fået rollen som våbenmesteren Lucius Fox.
#179 Slettet Bruger [1055237247] 17 år siden
Angående covers, så går jeg ikke så meget op i det, da jeg giver mine tegneserier videre til min meget yngre bror, efterhånden som jeg får tradepaperbacks; jeg har simpelthen ikke plads til andet på min 12 kvadratmeters kollegieværelse.
Men jeg er helt klart enig med dig, når det kommer til valg af covers. Jeg foretrækker klart Jo Chens covere frem for Jeauntys i Buffy-serien, mens Jeauntys er klart bedre end Jon Fosters.
Mht. samlerobjekter, så holder jeg igen, så længe at jeg er studerende, men ellers tak.
Jeg har heller ikke noget konkret foreslag til, hvem der skulle spilel Fray. Hvis det ikke var fordi, at hun var i familie med Erin, så synes jeg gerne, at det måtte være en asiat; jeg synes i hvert fald, at der er noget asiastisk over hendes look...
#180 Slettet Bruger [1055237247] 17 år siden
Bad Blood - handling:
Efter at have ventet i rigtig lang tid, fordi der er tale om en meget uoverskuelig udgivelse, kommer her mit review af Omnibus vol. 4. Jeg vil ikke gå i alt for mange detaljer med mit review, da udgivelsen er samlet på en ret irriterende måde; alle de små historier, der til sammen udgør Bad Blood er sat sammen til én sammenhængende historier, hvorfor det er meget svært aat adskille de små storyarcs helt fra hinanden.
I Bad Blodd, som er tegneseriens klart største historie, når det kommer til omfanget, er udseendet et centralt element for flere af figurerne: Selke (vampyren der "døde" i Omnibius vol. 3) er blevet skamferet, og da hun mest af alt minder om Cordy gone bad eller Harmony med en højere IQ og med større ambitioner, søger hun straks at udbedre sit udseende. På samme tid overvejer Joyce at få en skønhedsoperation for at se yngre ud, mens Buffy får et modeljob.
Selke søger hjælp hos den plastickirurg, som Joyce også agter at besøge, og tvinger ham til at arbejde på at forbedre hendes udseende mod måske senere at blive gjort til vampyr. Selke har dog en anden og endnu vigtigere plan: Hun vil hævne sig på Buffy, og til dette formål overtager hun hurtigt magten over byens vampyrer, som er netop er blevet forladt af Spike og Dru.
For at gøre Selke normal udvikler plastickirurgen en særlig behandling af blod, som både heler Selkes krop og giver hende superstyrke, og dette blod gives også til hendes undersåtter. Han udvikler efter Selkes anvisninger og et par mislykkede forsøg en Buffykopi, der går ligseså meget op i sit udseende som Selke. Denne kopi overrumpler hurtigt Buffy, og overtager hendes plads i The Scoopy Gang, der imidlertid hurtigt aner uråd, blandt andet fordi ”Bitchy-Buffy” er meget hidsig og slår en chokeret Willow over fingrene.
En af de mislykkede Buffykopier redder Buffy, der er blevet smidt i kloaken, og i en efterfølgende kamp gør de to Buffykopier det af med hinanden. Herefter følger det endelige opgør med Selke, der er muteret til et overdimensioneret monster, fordi Spike og Dru har været et smut tilbage i byen og har saboteret hendes ”magiske” blod…
Bad Blood - vurdering:
Bad Blood er som samlet udgivelse meget rodet, og det skader den overordnede historie, der mest af alt efterlader læseren emd det indtryk, at Andi Watson har fundet på historien sådan lidt efetr lidt uden at have en større vision for plottets udvikling. Værst for historien er, at Selke ikke er en interessant skurk, slet ikke efter mødet med Glory, der er meget den samme type. Vi har flere gange undervejs mødt overfladiske skurke, der går meget op i deres udseende, så Selke er mest af alt én stor kliché, der intet nyt bringer til Buffys univers. At genoplive en så uinteressant fjende for så lidt er i mine øjne unødvendigt og utilgiveligt.
Watson ved det tilsyneladende godt, og vupti så kommer Buffykopierne, hvoraf den vigtigste også går meget op i sit udseende, og bliver den samme kliché som Selke. Det er en stor, stor fejl.
De skurke som fungerer bedst undervejs, er de ghouls som kun spiller en meget lille rolle, og som er med i en lille del af historiens 'episoder'. Andre dele af historien byder på en Cordy, der vil bevise, at hun ikke bare er dum og smuk, et gensyn med heksen Amy og en mand, som er meget forelsket i Buffy og nærmest stalker hende.
Ambitionsniveauet for historien er ganske højt - der skal være tale om en 'tegneseriesæson', som foregår sideløbende med sæson 3, og set i lyset af disse ambitioner er der tale om en stor fiasko. Historien kan dog sagtens læses og nydes lidt, hvis man ikke stiller krav om, at denne skal have en eksistensberettigelse i form af at tilføre noget nyt til universet på den ene eller anden måde.