Jeg har ikke selv fået bestilt # 15 endnu, men ku' ikke la' vær med at læse, hvad du hvad du havde skrevet alligevel. Mine umidelbare kommentare er, og de kan først blive mere detaljerede når jeg selv sidder med bladet i hænderne, at Xanders udvikling/historie lyder ret interesseant og modsat så kan jeg godt følge din kritik af Dawns mega battle. Mht. Satsu, så sidder jeg og er lidt skuffet lige nu, eller sku' jeg nok rette det til,...pænt skuffet. Men mon ikke Whedon bringer hende tilbage igen efter den kommende Fray arc. Det ville virke noget besynderligt, at bringe Satsu ind i vores bevidshed på den måde og sætte de problemstillinger op det ku' føre med sig, for så bare uden videre at skrive hende ud af serien igen så hurtigt.
Hun må da vende tilbage igen vil jeg mene, hvis deres affære skal ha' sin berettigelse. Mht. deres "sidste", (håber nemlig ikke det er den sidste) nat sammen, er den så ligeså stilfuldt/stemningsfuldt lavet som sidst ?
Så forøvrigt at der jo var dobbelt up på Angel - After The Fall i denne måned. Mener det er d. 8 og 25 juni nr. 8 & 9 udkommer. Laver du et par reviews af dem også, please ? :)
Jeg sad og ledte efter lidt andet nyt og har et par links til den convention der er igang i denne weekend på Henderson University. Den lyder ret interessant :
Ligeså snart der kommer mere derfra, lægger jeg det op i tråden.
Lidt update på Sarahs kommende projekter. 3. oktober ser nu langt om længe ud til, at være den officelle release dato til hendes overnaturlige thriller Possession :
Og så kan jeg berolige Rockysr med at der næste weekend, sidder og finpudser de sidste detaljer, med 100 % sikkerhed kommer et full review af hele Southland Tales sagaen. Så har jeg kun overskredet min egen deadline med 2 uger...:p
Det er måske nok lidt OT, men vi har jo Sarah med ind over projektet og så tæller det unægteligt med. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
# 161: Angående Buffy og Satsus afsked, så er den sidste side måske en af de mest stilfulde og stemningsfulde i serien so far; der bruges et panel på henholdsvis Dracula, Willow, Buffy/Satsu og Xander, mens Dracula holder en lille tale med små varsler om fremtiden.
Mht. Buffy/Satsu så har jeg læst, at det var Goddard, der tryglede om at føre de to piger sammen for at skille dem ad igen, og at Whedon blot har accepteret dette, hvorfor det ikke nødvendigvis skulle hænge sammen med hans øvrige planer for sæson 8 og 9.
Mht. Angel - After The Fall, så regner jeg med at smide reviews op med det samme jeg får skaffet disse numre, og det samme gælder for Spike - After The Fall.
Med den beskrivelse glæder jeg mig endnu mere til at få læst # 15, især også når det så muligvis er sidst gang, at Satsu optræder. Jeg håber dog på, at hun vender tilbage. Hvis ikke, ja så begynder det så småt at lugte, af det vi snakkede om tidligere med at øge salgstallene. Hvis Whedon ikke bringer hende tilbage igen, vil den tanke hænge i luften hos mange for evigt, selv hos de fans, mig selv inkl., der ikke ku' forestille sig, at Whedon ville lave sådan et trick.
Jeg synes Whedon har smidt en gylden chance for at lave en masse spændende og interessante konflikter lige i skraldespanden, hvis Satsu virkelig er skrevet ud af serien. Jeg vil mene at det er en kæmpe fejl, hvis de ikke bringer hende tilbage igen på et tidspunkt og helst så hurtigt som muligt, for at hende og Buffys affære ikke helt mister sin effekt. Gløden sku jo helst ikke være på nulpunkltet, hvis de to mødes igen. Det gir jo unægtelig flere spændinger i luften hvis forholdet er nyt.
Jeg sidder og får en tanke om, at Whedon måske la' Satsu få et forhold i Japan og at hun vender tilbage med sin nye kæreste til Skotland og så har vi balladen. Eller, Buffy ku' blive bedt om at assistere Satsu med at redde hendes nye kæreste i Japan måske. Det ville da gi' nogle konflikter, der ville sige spar to.
Nå jeg sidder jo bare og drømmer lidt. Nu må vi se hvad der sker og sku' Buffy og Satsu være et overstået kapitel, så overlever jeg det jo nok...selvom det havde været bedre, hvis de var blevet sammen.
Ser frem til at læse dine reviews af Angel og Spike - After The Fall. :)
Jeg er netop selv gået igang med Go Ask Malice - Faiths Diary, som jeg laver en ameldelse af senere. Lige umidelbart er den ganske undeholdende skrevet.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Aldrig har en sejltur på vandet været så forførende. Damn hun ser godt ud i den kjole. Favoritbillede er nr. 4 og 5, selvom de sgu egentlig alle sammen er ret nice. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Da det desværre ikke ser ud til, at der kommer flere Buffy reviews fra den søde frøken Scout, (der muligvis har har fået en depresion over, hvad der nu er sket med Buffy og Satsu ;) og jeg kan nu godt forstå hende), ja så hapser jeg i stedet fremover fra den gode hr. Stephen T, så tråden kan beholde sit internationale præg.
Uhh hvor fancy, sidder nogen måske så og tænker, men hey jeg ku' ikke rigtig beskrive det anderledes, så bær over med mig ;)
For lige at runde Scout fra aboutwomyn siden af, ja så ægrer det mig at hun ikke lige ville afslutte Buffy-Satsu affæren med et slags goodbye review/tribute, da denne del af historien i sæson 8 om noget har skabt røre i andendammen blandt os utallige fans og fordi hun selv gik så passioneret og detaljeret op i det. Anywhoo, så har hendes skriverier bestemt været et interessant og underholdende, kan rigtig godt li' hendes humor, indslag til tråden i form af sin relevans til det lesbiske miljø, med hvad der dertil hører af imput omkring føleleser og tanker osv. Nu er det jo ikke helt usansynligt, at Satsu vender tilbage og dermed også Scout, og hvis det sker vil jeg selvfølgelig linke til siden igen, eller også hvis der dukker andre Buffy relaterede artikler op.
Jeg var lige inde på siden igen for at være helt sikker på, at hun ikke havde lagt noget op og det var der heller ikke. I stedet fandt jeg frem, via hendes artikler, til denne gennemgang af hele Satsu's forløb frem til nr. 12. Det er super godt lavet/skrevet, fyldt med billeder fra sæson 8 og hey, ja så fik Satsu vist alligevel en tribute.
Nedenunder et full review af Sæson 8 - nr. 15, som ikke indeholdt nogle billeder og derfor har jeg kopieret det og lagt op her. Fremover blir det selvfølgelig sån, at Stephen T's reviews først blir lagt på efter Slayer har skrevet sine anmeldelser.
Advarsel! Indeholder spoilers.
Stephen T's : Buffy - Season 8 WATG Part 4 Review :
An interesting episode...with a few surprises, and some twists that I - well, I hate to brag. Oh who am I kidding, I love to brag. I totally called them. :-)
Renee's death was incredibly touching and a very effective piece of comics artistry, with her thoughts, and the background fading away until all she can see is Xander, and then he fades too. Compare the very similar scene at the end of 8.05 'The Chain', incidentally. There's been some discussion of what her words meant. "I hope he knows. I never got to tell him" caused a bit of debate on the grounds that it was too early in their relationship for her to be talking about being in love with him, and so she had some other confession in mind ("I'm the traitor!". Nah, probably not.). Personally, I think it's exactly that, for exactly that reason... it was too early in their relationship and she didn't want to scare him off, so she never said the words "I love you" and now she never will.
'Rule number one' is the other source of debate. The consensus seems to be that it's what Buffy said to Faith in 3.03 'Faith, Hope and Trick': "First rule of Slaying: don't die." Or alternatively, it's what she said to Satsu in 8.11 'A Beautiful Sunset': "A few key rules [...] Number one is you are always in danger." I prefer the second, not only because it's more recent but because it's what Renee obviously forgot; she didn't look behind her.
And so the comic begins with one of the two main new people introduced in Season 8 - both as love interests for major characters - dying. I hope Satsu doesn't also get written out at the end of the comic... oops.
Last month, I commented that Renee's wound would not be instantly fatal, especially to a Slayer, and Willow was standing right there and could probably heal her... unless something intervened. And guess what? Renee's wound wasn't instantly fatal... and Willow was prevented from healing her by Kumiko grabbing her and throwing her out the window. It's almost as if Drew read my mind... (I didn't notice what happened to Willow on first reading - Renee's death and Xander's reaction kind of overshadowed it - but it's right there on the page).
As for Xander's reaction, and Buffy and Dracula's reactions to his reaction, they were all three of them spot on. Dracula finally turning badass ("He's not alone") was a shiver-inducing moment.
Satsu seemed rather thrown at being suddenly landed with the command - but notice how she's casually decapitating a vampire as she turns to talk to Buffy? It seems her accolade as "my best fighter" is definitely deserved.
And Willow finds herself in a magical duel with someone who's just as strong as her, for the second time this season. I think the fears that she's now too omnipotent to be interesting are misplaced. I loved Ishihara Kumiko's polite introduction of herself, and her casual deflection of Willow's spells. (And for the record: 'incursio' means 'attack', 'decrete' is 'disappear' (technically, it's the vocative form of the past participle: "O thing which has disappeared!"), 'percussus' means 'striking' and 'consti' is probably meant to mean 'stand firm'.) I'm not sure what Willow was trying to do when she said 'talk to me', but I'm guessing what actually happened was not the desired effect...
And the snake goddess is back! In my fanfic I've been calling her Nehushtan, who was a snake spirit in Hebrew mythology, but her real name turns out to be Saga Vasuki - and Vasuki was a snake spirit in Hindu mythology. So close... It seems that Willow was her student, and so was Kumiko (obviously not at the same time) - but the implication was that Willow ran away or hid, because she didn't like what Vasuki revealed to her. "Did you think you could hide from what you are? Or what's to come?" is definitely an echo of Dracula's words to Buffy in 5.01 'Buffy vs Dracula': "You think you know: what you are, what's to come. You haven't even begun. Find it. The darkness. Find your true nature." I'm quoting the Dracula version of that phrase here because Tara/The First Slayer's version of it in 4.22 'Restless' had the order reversed. Also, the follow-up is significant.
It's been pointed out that in 8.10 'Anywhere But Here', we all assumed that Buffy's secret crime was a huge moral failing, and Willow's bad thing was just a minor sexual transgression... but if she's been learning powerful magic from the same demon goddess who taught Kumiko, then maybe it's her transgression that will be even more deadly. Mind you, I'm not getting the vibe that Saga Vasuki is necessarily Evil with a capital 'E', as opposed to just being powerful and dangerous and perhaps a little amoral. Just like Willow herself, in other words. :-) I wonder if Willow's "Goddess..." as she faints is just an exclamation, or if she's addressing Saga Vasuki? My money's on the second, and the snake woman is indeed a goddess. Or even The Goddess.
What does her vision foretell? That's New York on fire, you can tell by the Chrysler Building in the foreground with Vasuki's tail wrapped around it. Is Vasuki causing the apocalypse, or merely showing it to Willow? Or is the implication that Willow herself will cause the apocalypse, and that's why she ran away? And what does the Scythe have to do with it? Considering that the blurb for the next arc talks about Buffy and Willow going to New York to find out more about the Scythe, I suspect we'll soon find out. Trivia point that may not be trivial at all: the Chrysler Building is also the one recognisable New York landmark that's still visible in the 23rd century, according to the 'Fray' comics.
Buffy is definitely afraid of heights... but like a true hero, overcomes her fear when her friends are in trouble. Clearly Kumiko was controlling her descent through magic, and not accelerating downwards at 9.8 metres per second squared, or Buffy would never have caught them when she jumped... I wonder if Kumiko's staking will prove fatal, or not? She doesn't immediately turn to dust, although she'd kind of leaking something (not blood, maybe dust or mist) as she falls away, and she doesn't reappear when Toru needs her later in the episode. It would be a shame to lose her completely; not only is she a match for Willow in terms of power, but in many ways she's her dark twin. Both students of the same master... and while Willow's magic empowered the Slayers, Kumiko's magic was intended to take their power away again. She'd make a good recurring antagonist.
Rowena gets to appear again; she wasn't left behind after all. She's also in command of this squad, it appears. I noticed two dead Slayers on the ground in this fight scene. And Dawn gets to be all commandery and assertive. Good for her. I missed it at first, but she isn't just stamping her foot to get attention; she squished that vampire in panther form that was about to attack Rowena (you can see the blood). I'm glad she gets more than just a cameo role this time, as opposed to last issue.
I wasn't expecting Mecha-Dawn, I have to say... although I did predict that she'd be fighting a 50-foot tall mecha battle robot, so I got that bit right. :-)
Toru's incantation includes the phrase 'inter canem et lupum' which is (perfect) Latin for 'between dog and wolf'. 'Makurayami' sounds Japanese; my dictionary says 'makura' means 'pillow' and 'yami' means 'darkness', but that makes the kind of sense that's not. Satsu grabbing the Scythe is very dramatic - and brave of her - and she accidentally gets to emulate Buffy by being the second Slayer to leap off a tall building that day.
I did like Buffy and Willow bickering, and Willow's pouty "I never wanted to sleep with you either." Yeah, right, Willow, we believe you. :-) Nothing surprising here to me, at any rate... except maybe Buffy's list of women she would supposedly go to bed with. We might believe Willow, Buffy, but we don't believe you. Willow's protectiveness of Satsu felt right, and followed up nicely from her reaction earlier in the arc; she had The Talk with Satsu and now she's having the equivalent one with Buffy. And finally, loved the way in the last panel their heads are both slightly tilted as they watch Satsu's trajectory down towards the ground...
And then they make a dramatic entrance back to the battle, Willow all stern and Buffy and Satsu in mirrored poses as they leap into battle. Incidentally, Satsu's wielding her sword in her left hand here, as she was earlier in the issue as well... but later on it's in her right hand. The pose and framing of the picture here is too deliberate for it to be a simple continuity error, so I'm guessing it's now canon that she's ambidextrous. When it comes to swordfighting, she can swing both ways.
No jokes about Buffy being the same now, please. :-)
And I was right also that Dracula's sword (that he keeps locked away in a cabinet with the key around his neck) was special, and the only thing that could remove his powers... and that he accepted this as the price of defeating them. Willow's spell includes some words of Latin - 'Aufero' is 'I take away', 'incruentatus' (with an 'r') means 'unstained with blood' and 'Lacrimo Augustino' means 'I weep for Augustinus' - but the rest is gibberish. And the spell - cast by Willow, enabled by Dracula - turns Toru's gang into normal Slayable vampires again. Yay.
The Dawnbot is not nearly as realistic as the Buffybot, although almost as cute. I liked Dawn's reaction to its gibes, especially the last one about letting boys take advantage of her... that sounded Significant to the Plot if ever I heard the like. And you know what? A minor miracle happened: I even really liked Andrew's role in this scene.
Also loved Satsu's accidental admission that she knows what Buffy tastes like. And alert readers might spot that Buffy being choked by a vampire who is then staked from behind by her fellow-Slayer, who appears through the cloud of dust, has happened to her before, back in 3.15 'Consequences'. Except that Satsu has stepped into the role of Faith. So to speak. ;-)
It wasn't entirely clear to me at first, but Toru grabs the sword as Willow throws it to Dracula, then Dracula grabs it back. This speech was another excellent scene for him - and a reminder that human, ensouled Vlad Dracul was a worse monster than almost any vampire. Thank goodness he's on Xander's side now, eh? I wonder if his being reduced to 'an ordinary vampire' will be permanent, or if he'll find a way to get his powers back? I suspect he will, somehow... Also, another point: both Angel and Spike had notable speeches contrasting the man and the monster within them, and now Dracula has had the same. His demolition of Toru is brutally efficient - vengeance fans should be happy - and then he lets Xander give the coup de grace.
Okay, I was wrong about Xander killing Dracula himself; it was Toru he beheaded. :-) I liked the background detail that as Satsu relays Buffy's command to hunt down and kill every single vampire left standing, Buffy herself goes over to comfort Xander, who's thrown down the sword and sunk to his knees.
I'm pretty sure there's a continuity error on this page: the radio message says "Leah to Command. They're rabbiting..." but Leah's standing right there. I suspect it should have said "Rowena to Command" and either the writer or the artist got the two of them mixed up. Buffy's 'kill them all' speech sounds ruthless and vengeful, and I'm sure that's the mood she was in; but really, it's nothing exceptional. Slayers aren't supposed to let evil, soulless vampires get away.
The last scene between Dracula and Xander was kind of touching. Even in his grieving and unshaven state - I wonder how long he's been out there? - he's capable of a defiant kind of wit. He's also clearly not under any sort of thrall... and Dracula seems to respect him.
Slash fans will no doubt wonder how Xander could be threatening to kill Dracula "in his sleep" unless he planned at some future point in time to be, well, sleeping with him. :-)
The scene between Buffy and Satsu is sweet and touching. I did predict that Satsu would ask to stay behind in Japan because she can't be around Buffy anymore, but I didn't predict that they'd go to bed together again anyway... Though I was sure 8.12 wasn't just purely a one-night stand from Buffy's point of view, and this proves it. Indeed, it was one of the best nights of her life. Of course, Satsu was still there beside her in the morning, didn't turn evil, hasn't so far started going off to vampire brothels, and doesn't make her feel sick and dirty inside for wanting her; so no wonder Buffy had fun...
A small but important point: notice that Buffy's immediate reaction to "that's never gonna happen when you're right in front of me" is "you want me to leave?" I doubt that it would actually be practical for Buffy to be the one to leave - I imagine the other Slayers would have something to say to that if she walked out on them - but it's still interesting that this is her spur-of-the-moment response. Then she kneels on the floor next to Satsu and says she hopes she didn't hurt her. It doesn't look like there's a huge power imbalance in this relationship, and I certainly hope there aren't people out there still thinking Buffy's treatment of Satsu is as bad as the way Parker treated her... I just wonder, as the song says, where do we go from here? I'd hate to see Satsu as well as Renee written out of the show so early, after we've just got to know her. I'm guessing it won't happen, that she'll be absent for a few arcs then make her reappearance some time next year, but I'll miss her.
The last page is clearly warning us that this is the pause before the hurricane. Willow is summoning Saga Vasuki again, clearly having accepted that she can't run away from her destiny, and Dracula's voice-over tells us that she has a cold journey ahead of her. Buffy and Satsu are finding what warmth they can for now... obviously implying there won't be any more for a long, long time. And Xander has to stand watch alone - perhaps in more ways than one. And he hates being called a watcher.
***
And according to Scott Allie, "some of the characters that started in Buffy, then went to Angel" will be appearing in Season 8, although not for a long time yet (remember, the season has another two years left to run). Which ones? Spike and Angel will obviously be the most popular choices, I suspect. Cordelia is dead, but that might not stop her. Wesley is also dead, but that's even less likely to stop him. Personally, though, I'm hoping the characters to appear will be Harmony and Chanterellelilyanne, just for the irony. :-)
And next issue will feature even more people falling off the top of tall buildings. This is becoming a habit.
Selv er jeg for tiden igang med Go Ask Malice - The Diary of Faith Lehane, som jeg tar hul på næste weekend med de to første ud af 6 dele + konklusion. Dernæst står den på følgende bøger, som også blir lagt op på samme måde.
Nu lovede jeg at starte på Go Ask Malice bogen denne weekend, men det kan jeg ikke nå at blive færdig til, da jeg også har skrevet på to andre anmeldelser.
Har lavet grovteksten til part 1 & 2, men det mangler stadig en del omskrivning og rettelse af stavefejl osv. Aller senest på onsdag sku' det ligge klar. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Go Ask Malice : The Diary of Faith Lehane - Part I
En original Buffy The Vampire Slayer novelle af, Robert Joseph Levy.
The following diary was found on april 13, 2006 under the ruins of Sunnydale, California, bus station during an archaeological excavation at that site. It was discovered inside a locker alongside a woman’s bloodstained tank top, a handheld videogame device, and three sharp wooden objects resembling tent stakes.
The present location of its author is unknown.
14 December 1997.
Dear diary :
Today was the best birthday ever! When I woke up and cane downstairs, mom had made me a huge surprise breakfast, with bacon, scrambled eggs, a big pile of pancakes covered in syrup, and orange juice. Yum! I gobbled it all up and had a few minutes to spare, so I hung out with mom and she told us how proud of me she was because I am such a great daughter – smart, kind, and beautiful to boot! Later everyone on the bus sang happy birthday to me...Anyway, good night, my lovely diary. It’s time for me to get some sleep another important day ahead of me, what with being on the prom committee and all...
Ps. Oh and by the way one more thing, if you’re reading this and have no idea who I am ; all of the above is complete and utter crap.
Mens sneen daler idyllisk ned over gaderne i Boston er Faiths humør, ligesom radiatorerne i hende og moderens usle lejlighed, på det absolutte nulpunkt. Endnu engang må hun nemlig nøjes med sit eget selskab, og så oven i købet på hendes fødselsdag, da moderen atter er på en af hendes utallige drukture. Hvis det ikke lige var for hendes eneste ven, outsideren Tommy, og socialrådgiveren V’s gaver, et par handsker og en dagbog, havde der ikke været meget at råbe hurra for. Som om det ikke var rigeligt med de daglige fysiske tæsk hun får i skolen, ja så skal hun også ned med nakken psykisk når hun er hjemme. Faith kan tydeligt mærke, at hadet til sin mor efterhånden har fået selvværdet helt i bund, men det får Tommy heldigvis ændret på da han dagen efter finder ud af, at deres yndlingsband Freak Wharf er i byen. Da ingen af dem dog har råd til billetter må de i stedet snige sig ind af bagindgangen og her viser Faith prøver på sine medfødte atletiske evner, som må siges at være noget ud over det sædvanlige.
Senere da juleferien nærmer sig sin afslutning, dukker hendes mor langt om længe op igen og for at det ikke skal være løgn, har hun en ny filejs med på slæb, der hurtigt viser sig at være en klam stodder som prøver at udnytte Faith seksuelt ligeså snart hendes mor er ude af syne. Og selv om det lykkedes for Faith at afværge forsøget, lider hendes selvtillid alligevel endnu et af mange knæk. Den manglende tro på egne evner skinner også med al tydelighed igennem da hun nogle dage senere under et møde med V, som oprigtigt tror på at Faith kan løfte sig ud af sin sociale arv og komme ind på college, med det samme slår det hen som en urealistisk drøm. Om natten dagen efter vågner hun op badet i sved oven på et tilbageværende mareridt, der har plaget hende i et stykke tid nu dog langt mere grafisk og intenst end tidligere.
1 januar vågner Faith op med voldsomme tømmermænd og prøver at huske tilbage på hende og Tommys nytårsfest hos en af hans nye venner Ed, men havde været bedre foruden anstrengelserne, da hun pludselig erindre at ha’ knaldet med en tilfældig fyr, som for øvrigt var fløjtende ligeglad med hende, blot for at føle et eller andet. Og det går heller ikke ligefrem bedre for hendes psyke første dag på skolen efter ferien, da hun oven på sin analyse af Bram Stokers Dracula i engelsktimen efterfølgende bliver ydmyget af lærerinden. Ikke fordi hun egentlig har gjort noget forkert, men mere fordi hun er et let tilgængeligt offer. Nogle uger senere da Faith er på vej hjem render hun på den provokerende Maria Alvaro ude på gangen, der fortæller at skolens slagsbror Sam Flynn og et par gutter er ved at gi’ Tommy en solid omgang klø i omklædningsrummet. Faith skynder sig derfor med det samme af sted for at hjælpe ham. Under sit slagsmål med Flynn og hans posse’ får Faith pludselig et blackout og finder sig lidt efter siddende ude foran inspektørens kontor. Hun kan intet huske fra episoden, men kan til gengæld se på sine hænder og mærke på sin krop, at hun har været i kamp. I samme øjeblik træder Flynns gutter ud fra kontoret, være tilredt end Faith, og skuler hadefuldt til hende.
Under sin samtale med inspektøren, der ikke har meget til overs for hende, bliver hun anklaget for selv at være skyld i al balladen og ender prompte med at få to ugers bortvisning. Næste dag da hun vågner derhjemme, er hendes mor væk igen og da hun ikke har lyst til at være alene med sine tanker, beslutter hun sig for at ta’ over til Tommy men finder her chokerende ud af, at han efter sit overfald har forladt byen. I et brev efterladt til hende finder hun overraskende ud af at hans farvel ikke kun skyldes Flynn men også Faith selv, hvis ukontrollerede vrede og styrke har skræmt ham langt ind i sjælen og som han håber hun vil få under kontrol, inden det for alvor går galt for hende. Faith er forvirret og samtidig trist over udsigten til igen at sku’ være helt alene, men har det til gengæld rigtig godt med, da hun pludselig kommer i tanke om sin snak med inspektøren, at ha’ sendt Sam Flynn på intensiv. Den efterfølgende nat melder et nyt mareridt sig i hendes tanker, der dog adskiller sig markant fra sidste gang ved det, at hun nu ikke længere flygter alene men sammen med en lille pige fra et frådende bæst. Stakåndede når de lige akkurat i sikkerhed bag en væg af knogler, hvorpå pigen klynger sig til Faith som tak for at ha’ reddet hende. På mødet med socialrådgiveren V dagen efter får de snakket om den voldelig episode på skolen og om hvorvidt hendes mor nu også passer sit job som servitrice som hun skal, om hun har fået nogle nye kærester og får sørget for at Faith lever et ordentligt liv.
Det viser sig dog hurtigt, at V allerede ved besked om hvad moderen har foretaget sig på det seneste og at hendes nye fyr er en hardcore kriminel som hun har dealet for og dermed overtrådt sin prøveløsladelse ved. Faith bliver irriteret over at blive testet på den måde og bliver samtidig ked af nyheden om sin mor der nu skal i rehab, hvilket betyder at Faith bliver tvunget til at bo hos en plejefamilie. Slukøret bliver hun sendt hjem for at pakke sine ting med det samme. Et stykke oppe af eftermiddagen, bliver hun hentet af sin plejefar Mr. Jones som hurtigt afsløre at han er af den gammeldags religiøse type, hvilket hun slet ikke kan ta’ seriøst. Næste dag byder således på hele fem bønder inden middagen og Faith kan ikke dy sig for at lave grin med det da det bliver hendes tur til at sige et par ord og får som straf æren af at ta’ opvasken. Her møder hun Jessie, som hun hurtigt falder i snak med, der advarer hende mod at være alt for provokerende overfor hr. og fru Jones. Om natten næste dag tager mareridtene en ny drejning, da den lille pige uventet bebrejder Faith for at ha’ efterladt hende siden sidst. Alt imens forsøger bæstet med tunge slag at banke sig vej gennem porten på den anden side af knoglevægen. Faith vågner med et set og hører nu pludselig mystiske lyde fra loftet over hendes seng...
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Go Ask Malice : The Diary of Faith Lehane – Part II
28 januar 1998.
Since im still suspended, i’ve been put to work at camp born again, scrubbing the floors, washing the sheets, shovelling the snow out of the driveway. Everyone else is at school, and the misters away at work (he’s a groundskeeper at a cemetery how perfect is that).
Stadig suspenderet fra skolen “hygger” Faith sig med de daglige pligter hos familien Jones og er grundet den evigt formanende tone så småt ved at savne sin mor trods hendes store mangler. Undervejs kommer hun til at spekulere på om hr. og fru Jones egentlig selv har nogen børn og tænker så pludselig tilbage på den lille pige fra sin drøm, som måske ku’ være hendes barndoms og fantasi ven Alex, der er vendt tilbage for at gi’ hende en form for besked. Til mødet hos V den efterfølgende dag fortæller Faith galgenhumoristisk om sit slaveagtige liv hos familien Jones, sin drøm og om Alex .V ser straks symbolik i at fantasi vennen nu er tilbage i Faiths sind hvor hun er alene og udtrykker samtidig sin store bekymring for hende, hvilken Faith dog slet ikke kan ta’ alvorligt, pga. deres forrige samtale. Midt i det hele får hun endnu et blackout og ender med at true V med en pen. Da hun lidt efter kommer til sig selv igen, får hun den kedelige nyhed at hendes mor ikke kommer hjem foreløbigt og at inspektøren desuden ikke vil ha’ hende tilbage på skolen igen. Faith må med et stort suk konstatere, at hun nu ikke alene skal blive hos familien Jones længere end forventet, men også er tvunget til at skifte skole og føler samtidig total afmagt.
Dagen efter tænker Faith tilbage på sin barndom i Colombia points Projects, hvor hun i en periode boede hos sin alkoholiserede farfar, (skøn familie hun har), mens hendes mor tumlede rundt i Reno hvor hun endte med at ryge i spjældet for narkobesiddelse. Imens de andre børn i kvarteret løber og leger vandkamp i den stegende sommervarme, må Faith se til fra bedstefaderens lejlighed som han har forbudt hende at forlade. Hun slipper dog kort efter ud af ”fængslet”, da hun hører sjippelyde ude fra gangen og beslutter sig for at se hvad der sker. Da hun får åbnet døren er der intet at se og lydene kommer nu i stedet fra trappen der fører op til taget. Her møder hun for første gang Alex, der er klædt i et gammeldags idyllisk Judy Garland outfit, som vinker hende hen til sig og hurtigt finder de sammen i et stærkt venskab. Idyllen bliver kort efter brat afbrudt da den voldelige og fordrukne farfar pludselig dukker op fra trappeopgangen og som straf for at Faith er stukket af gir hende en solid omgang tæsk, (nice dude, huh), inden han dernæst resolut smider hende ud af sit hjem og overlader hende til en tante i stedet. Tilbage i nutiden igen mener Faith, nu hun tænker nærmere efter, at hun godt var klar over at Alex kun var ren fantasi, selv om hun virkede så levende.
Da Faith næste dag er alene i huset beslutter hun sig for at gennemrode familien Jones skabe og finder bag noget tøj et foto af dem sammen med en lille dreng. Senere, da hun er blevet sendt tidligt i seng for at være klar til et kagesalg for kirken næste dag, falder hun i snak om stedet med Jessie der igen minder hende om ikke at provokere, da hun ved at flere børn er forsvundet på mystisk vis fra huset de sidste par år. Faith joker med inden hun falder i søvn, at hr. og fru Jones nok i virkeligheden er satantilbedere. Under det trivielle kuvertslikkeri til kagesalget næste morgen sammen med fru. Jones spøger Faith om de har nogen børn og får at vide at de havde en dreng ved navn Robert som dog døde for 50 år siden. Faith lægger samtidig mærke til at fru Jones har et kors hængende i sit nøglebundt, men tænker ikke nærmere over det. Senere på aftenen drømmer hun at hende og Alex flygter gennem en skov og videre til en sø hvor Faith ser sit spejlbillede som en blanding af sig selv og et vildt dyr, alt imens drømmen udvikler sig mere og mere blodig med kødlunser hængende fra grenene og blod dryppende ned i vandet.
En afrevet arm peger truende på hende og der er lig dele overalt. Lige som hun vil sige til Alex at hun skal flygte, vågner hun op og knalder hovedet direkte op i loftet fra sin køjeseng. Midt i sit irritation mærker hun nogle mærkelige varme dryp fra revnen i loftet og beslutter sig for at vække fru Jones. Mens hun ordner sagerne på loftrummet, bliver Faith sendt i stuen for at sove. Næste dag starter præcis som dagen før og Faith kan derfor ikke dy sig for en lille ”Groundhog Day” joke. Da hun efterfølgende spørger nysgerrigt til loftet får hun resolut at vide, at hun skal holde op med at fantasere og opføre sig mere voksent og Faith filosoferer over om grunden til at Alex er tilbage i hendes tanker, er fordi hun har brug for at bevare den barnlige del af sig selv. Senere da hun bærer skraldet ud synes hun at ku’ ane nogen i vinduet på loftet og får straks dårlig samvittighed over at ha’ forladt Alex og spekulerer så på hvor de fantasi skabte venner egentlig forsvinder hen når man bliver ældre og ikke længere har brug for dem. Atter tilbage i sin seng høre hun pludselig trampelyde på loftet og bliver enig med sig selv om at ville undersøge det nærmere næste dag. Under frokosten får hun overtalt Jessie til at hjælpe sig med at holde øje med fru Jones.
Da den gamle dame går i kælderen for at vaske tøj, sniger Faith sig ovenpå og opdager at loftsrummet er beboet, komplet med gammeldags legetøj og baseball plakater. Det bliver dog hurtigt mere spooky, da hun ser et par kæder hængende fra loftet som fører ned til en lille bange dreng, der ligger sammenkrøllet på gulvet. Faith føler straks empati med ham pga. sin egen opvækst og sætter sig straks for at ville befri ham.
Da drengen får øje på korset i det nøglebundt hun har stjålet væser han som et vildt bæst og afslører mere af sit ansigt i lyset fra hendes lygte og Faith genkender ham nu som sønnen Robert. Da han ikke kender hverken til hendes viden om ham, eller til Faith selv, begår han i næste øjeblik en stor fejl da han vil forsøge at narre hende til at tro han er Alex, som han har overhørt hende mumle om i søvne. Faith bliver rasende over at blive løjet til og afslører dernæst hans sande udspekulerede monster jeg. I samme sekund som hun bliver overfaldet, kommer Jessie løbende for at advarer om, at Jones er på vej derop Mens Faith kæmper for sit liv går Jessie i panik og skriger ved synet af det frådende bæst, alt imens fru Jones lidt efter forgæves forsøger at få drengen væk, men bliver skubbet væk let som en fjer. I forvirringen griber Faith ud efter noget til at afbøde sit fald og får til sit held revet et gardin ned der spærrer for solens stråler udenfor. Robert når lige akkurat at bide hende, inden han i et øreflænsende skrig eksplodere i det gule lys. Alle er mere eller mindre i chok. Jones sidder med resterne af sønnen i sin favn,. Jessie tror Robert var en zombie, mens Faith dog er mere bekymret for sit bid, der dog overraskende heler ekstremt hurtigt, og spørger så om der findes flere af Roberts slags, hvilket der desværre gør erfarer hun fra fru. Jones. Faith lægger hurtigt to og to sammen og regner ud, at de forsvundne plejebørn Jessie snakkede om tidlige, alle må være blevet fodret til deres søn.
Med foragten lysende ud af øjnene synes Faith at de skal ringe efter politiet med det samme, men lader sig så overbevise om at det nok ikke fører til noget da de, med hendes baggrund taget i betragtning, højst sandsynligt ikke vil tro på hende i forhold til den respekterede og dydige familien Jones. Faith aftaler derfor med Jessie, at det nok er bedst hvis de i stedet stikker af sammen...
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#161 NightHawk 17 år siden
Som altid en fornøjelse at læse dine reviews. :)
Jeg har ikke selv fået bestilt # 15 endnu, men ku' ikke la' vær med at læse, hvad du hvad du havde skrevet alligevel. Mine umidelbare kommentare er, og de kan først blive mere detaljerede når jeg selv sidder med bladet i hænderne, at Xanders udvikling/historie lyder ret interesseant og modsat så kan jeg godt følge din kritik af Dawns mega battle. Mht. Satsu, så sidder jeg og er lidt skuffet lige nu, eller sku' jeg nok rette det til,...pænt skuffet. Men mon ikke Whedon bringer hende tilbage igen efter den kommende Fray arc. Det ville virke noget besynderligt, at bringe Satsu ind i vores bevidshed på den måde og sætte de problemstillinger op det ku' føre med sig, for så bare uden videre at skrive hende ud af serien igen så hurtigt.
Hun må da vende tilbage igen vil jeg mene, hvis deres affære skal ha' sin berettigelse. Mht. deres "sidste", (håber nemlig ikke det er den sidste) nat sammen, er den så ligeså stilfuldt/stemningsfuldt lavet som sidst ?
Så forøvrigt at der jo var dobbelt up på Angel - After The Fall i denne måned. Mener det er d. 8 og 25 juni nr. 8 & 9 udkommer. Laver du et par reviews af dem også, please ? :)
Jeg sad og ledte efter lidt andet nyt og har et par links til den convention der er igang i denne weekend på Henderson University. Den lyder ret interessant :
Buffy The Vampire Slayer – 2008, Convention : Henderson State University
http://www.wral.com/entertainment/story/3001852/
Rhonda Wilcox ; About the Convention :
http://www.whedon.info/A-stake-in-Buffy.html
Lidt om hovedtalerne og selve programmet ; 6-9 Juni :
http://www.slayageonline.com/SC3/index.htm
Ligeså snart der kommer mere derfra, lægger jeg det op i tråden.
Lidt update på Sarahs kommende projekter. 3. oktober ser nu langt om længe ud til, at være den officelle release dato til hendes overnaturlige thriller Possession :
http://www.moviecentre.net/upcomingmovies/movie_tr...
Og så venter der et par godbider forude i form af hhv. Veronica Desides To Die :
http://en.wikipedia.org/wiki/Veronika_Decides_to_D...
og Alice :
http://en.wikipedia.org/wiki/American_McGee%27s_Al...
som der begge er sat skub i og som vi forhåbentlig får at se i løbet af 2009, hvis alt går vel. Her et bud på et poster :
http://www.alice-movie.com/spip.php?article15970
Og så kan jeg berolige Rockysr med at der næste weekend, sidder og finpudser de sidste detaljer, med 100 % sikkerhed kommer et full review af hele Southland Tales sagaen. Så har jeg kun overskredet min egen deadline med 2 uger...:p
Det er måske nok lidt OT, men vi har jo Sarah med ind over projektet og så tæller det unægteligt med. :)
#162 Slettet Bruger [1055237247] 17 år siden
Mht. Buffy/Satsu så har jeg læst, at det var Goddard, der tryglede om at føre de to piger sammen for at skille dem ad igen, og at Whedon blot har accepteret dette, hvorfor det ikke nødvendigvis skulle hænge sammen med hans øvrige planer for sæson 8 og 9.
Mht. Angel - After The Fall, så regner jeg med at smide reviews op med det samme jeg får skaffet disse numre, og det samme gælder for Spike - After The Fall.
#163 NightHawk 17 år siden
Med den beskrivelse glæder jeg mig endnu mere til at få læst # 15, især også når det så muligvis er sidst gang, at Satsu optræder. Jeg håber dog på, at hun vender tilbage. Hvis ikke, ja så begynder det så småt at lugte, af det vi snakkede om tidligere med at øge salgstallene. Hvis Whedon ikke bringer hende tilbage igen, vil den tanke hænge i luften hos mange for evigt, selv hos de fans, mig selv inkl., der ikke ku' forestille sig, at Whedon ville lave sådan et trick.
Jeg synes Whedon har smidt en gylden chance for at lave en masse spændende og interessante konflikter lige i skraldespanden, hvis Satsu virkelig er skrevet ud af serien. Jeg vil mene at det er en kæmpe fejl, hvis de ikke bringer hende tilbage igen på et tidspunkt og helst så hurtigt som muligt, for at hende og Buffys affære ikke helt mister sin effekt. Gløden sku jo helst ikke være på nulpunkltet, hvis de to mødes igen. Det gir jo unægtelig flere spændinger i luften hvis forholdet er nyt.
Jeg sidder og får en tanke om, at Whedon måske la' Satsu få et forhold i Japan og at hun vender tilbage med sin nye kæreste til Skotland og så har vi balladen. Eller, Buffy ku' blive bedt om at assistere Satsu med at redde hendes nye kæreste i Japan måske. Det ville da gi' nogle konflikter, der ville sige spar to.
Nå jeg sidder jo bare og drømmer lidt. Nu må vi se hvad der sker og sku' Buffy og Satsu være et overstået kapitel, så overlever jeg det jo nok...selvom det havde været bedre, hvis de var blevet sammen.
Ser frem til at læse dine reviews af Angel og Spike - After The Fall. :)
Jeg er netop selv gået igang med Go Ask Malice - Faiths Diary, som jeg laver en ameldelse af senere. Lige umidelbart er den ganske undeholdende skrevet.
#164 NightHawk 17 år siden
En ny intro til sæson 8 ;
og et par prewies sider fra "Wolfes at The Gate - Part 4", som indeholder spoilers, så er i advaret! :
http://www.buffy-boards.com/showthread.php?t=38747
Og så er der helt nye billeder fra Sarahs næste film Veronica Decides To Die :
http://justjared.buzznet.com/gallery/photos.php?yr...
Aldrig har en sejltur på vandet været så forførende. Damn hun ser godt ud i den kjole. Favoritbillede er nr. 4 og 5, selvom de sgu egentlig alle sammen er ret nice. :)
#165 NightHawk 17 år siden
Uhh hvor fancy, sidder nogen måske så og tænker, men hey jeg ku' ikke rigtig beskrive det anderledes, så bær over med mig ;)
For lige at runde Scout fra aboutwomyn siden af, ja så ægrer det mig at hun ikke lige ville afslutte Buffy-Satsu affæren med et slags goodbye review/tribute, da denne del af historien i sæson 8 om noget har skabt røre i andendammen blandt os utallige fans og fordi hun selv gik så passioneret og detaljeret op i det. Anywhoo, så har hendes skriverier bestemt været et interessant og underholdende, kan rigtig godt li' hendes humor, indslag til tråden i form af sin relevans til det lesbiske miljø, med hvad der dertil hører af imput omkring føleleser og tanker osv. Nu er det jo ikke helt usansynligt, at Satsu vender tilbage og dermed også Scout, og hvis det sker vil jeg selvfølgelig linke til siden igen, eller også hvis der dukker andre Buffy relaterede artikler op.
Jeg var lige inde på siden igen for at være helt sikker på, at hun ikke havde lagt noget op og det var der heller ikke. I stedet fandt jeg frem, via hendes artikler, til denne gennemgang af hele Satsu's forløb frem til nr. 12. Det er super godt lavet/skrevet, fyldt med billeder fra sæson 8 og hey, ja så fik Satsu vist alligevel en tribute.
All About Satsu :
http://stormwreath.livejournal.com/41278.html
Nedenunder et full review af Sæson 8 - nr. 15, som ikke indeholdt nogle billeder og derfor har jeg kopieret det og lagt op her. Fremover blir det selvfølgelig sån, at Stephen T's reviews først blir lagt på efter Slayer har skrevet sine anmeldelser.
Advarsel! Indeholder spoilers.
Stephen T's : Buffy - Season 8 WATG Part 4 Review :
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/4/42/Buff...
Selv er jeg for tiden igang med Go Ask Malice - The Diary of Faith Lehane, som jeg tar hul på næste weekend med de to første ud af 6 dele + konklusion. Dernæst står den på følgende bøger, som også blir lagt op på samme måde.
De er som følger :
Blackout
http://en.wikipedia.org/wiki/Blackout_%28Buffy_nov...
Blood and Fog
http://en.wikipedia.org/wiki/Blood_and_Fog
The Wisdom of War
http://en.wikipedia.org/wiki/Wisdom_of_War_%28Buff...
Dark Congress
http://en.wikipedia.org/wiki/Dark_Congress
#166 rockysds 17 år siden
Joss Whedon om, hvordan og hvornår serien bliver udgivet.
Og en lille tegneserie fra Zack Whedon om Dr. Horrible's nemesis Captain Hammer:
Be Like Me
#167 rockysds 17 år siden
#168 NightHawk 17 år siden
Har lavet grovteksten til part 1 & 2, men det mangler stadig en del omskrivning og rettelse af stavefejl osv. Aller senest på onsdag sku' det ligge klar. :)
#169 NightHawk 17 år siden
En original Buffy The Vampire Slayer novelle af, Robert Joseph Levy.
14 December 1997.
Dear diary :
Today was the best birthday ever! When I woke up and cane downstairs, mom had made me a huge surprise breakfast, with bacon, scrambled eggs, a big pile of pancakes covered in syrup, and orange juice. Yum! I gobbled it all up and had a few minutes to spare, so I hung out with mom and she told us how proud of me she was because I am such a great daughter – smart, kind, and beautiful to boot! Later everyone on the bus sang happy birthday to me...Anyway, good night, my lovely diary. It’s time for me to get some sleep another important day ahead of me, what with being on the prom committee and all...
Ps. Oh and by the way one more thing, if you’re reading this and have no idea who I am ; all of the above is complete and utter crap.
Mens sneen daler idyllisk ned over gaderne i Boston er Faiths humør, ligesom radiatorerne i hende og moderens usle lejlighed, på det absolutte nulpunkt. Endnu engang må hun nemlig nøjes med sit eget selskab, og så oven i købet på hendes fødselsdag, da moderen atter er på en af hendes utallige drukture. Hvis det ikke lige var for hendes eneste ven, outsideren Tommy, og socialrådgiveren V’s gaver, et par handsker og en dagbog, havde der ikke været meget at råbe hurra for. Som om det ikke var rigeligt med de daglige fysiske tæsk hun får i skolen, ja så skal hun også ned med nakken psykisk når hun er hjemme. Faith kan tydeligt mærke, at hadet til sin mor efterhånden har fået selvværdet helt i bund, men det får Tommy heldigvis ændret på da han dagen efter finder ud af, at deres yndlingsband Freak Wharf er i byen. Da ingen af dem dog har råd til billetter må de i stedet snige sig ind af bagindgangen og her viser Faith prøver på sine medfødte atletiske evner, som må siges at være noget ud over det sædvanlige.
Senere da juleferien nærmer sig sin afslutning, dukker hendes mor langt om længe op igen og for at det ikke skal være løgn, har hun en ny filejs med på slæb, der hurtigt viser sig at være en klam stodder som prøver at udnytte Faith seksuelt ligeså snart hendes mor er ude af syne. Og selv om det lykkedes for Faith at afværge forsøget, lider hendes selvtillid alligevel endnu et af mange knæk. Den manglende tro på egne evner skinner også med al tydelighed igennem da hun nogle dage senere under et møde med V, som oprigtigt tror på at Faith kan løfte sig ud af sin sociale arv og komme ind på college, med det samme slår det hen som en urealistisk drøm. Om natten dagen efter vågner hun op badet i sved oven på et tilbageværende mareridt, der har plaget hende i et stykke tid nu dog langt mere grafisk og intenst end tidligere.
1 januar vågner Faith op med voldsomme tømmermænd og prøver at huske tilbage på hende og Tommys nytårsfest hos en af hans nye venner Ed, men havde været bedre foruden anstrengelserne, da hun pludselig erindre at ha’ knaldet med en tilfældig fyr, som for øvrigt var fløjtende ligeglad med hende, blot for at føle et eller andet. Og det går heller ikke ligefrem bedre for hendes psyke første dag på skolen efter ferien, da hun oven på sin analyse af Bram Stokers Dracula i engelsktimen efterfølgende bliver ydmyget af lærerinden. Ikke fordi hun egentlig har gjort noget forkert, men mere fordi hun er et let tilgængeligt offer. Nogle uger senere da Faith er på vej hjem render hun på den provokerende Maria Alvaro ude på gangen, der fortæller at skolens slagsbror Sam Flynn og et par gutter er ved at gi’ Tommy en solid omgang klø i omklædningsrummet. Faith skynder sig derfor med det samme af sted for at hjælpe ham. Under sit slagsmål med Flynn og hans posse’ får Faith pludselig et blackout og finder sig lidt efter siddende ude foran inspektørens kontor. Hun kan intet huske fra episoden, men kan til gengæld se på sine hænder og mærke på sin krop, at hun har været i kamp. I samme øjeblik træder Flynns gutter ud fra kontoret, være tilredt end Faith, og skuler hadefuldt til hende.
Under sin samtale med inspektøren, der ikke har meget til overs for hende, bliver hun anklaget for selv at være skyld i al balladen og ender prompte med at få to ugers bortvisning. Næste dag da hun vågner derhjemme, er hendes mor væk igen og da hun ikke har lyst til at være alene med sine tanker, beslutter hun sig for at ta’ over til Tommy men finder her chokerende ud af, at han efter sit overfald har forladt byen. I et brev efterladt til hende finder hun overraskende ud af at hans farvel ikke kun skyldes Flynn men også Faith selv, hvis ukontrollerede vrede og styrke har skræmt ham langt ind i sjælen og som han håber hun vil få under kontrol, inden det for alvor går galt for hende. Faith er forvirret og samtidig trist over udsigten til igen at sku’ være helt alene, men har det til gengæld rigtig godt med, da hun pludselig kommer i tanke om sin snak med inspektøren, at ha’ sendt Sam Flynn på intensiv. Den efterfølgende nat melder et nyt mareridt sig i hendes tanker, der dog adskiller sig markant fra sidste gang ved det, at hun nu ikke længere flygter alene men sammen med en lille pige fra et frådende bæst. Stakåndede når de lige akkurat i sikkerhed bag en væg af knogler, hvorpå pigen klynger sig til Faith som tak for at ha’ reddet hende. På mødet med socialrådgiveren V dagen efter får de snakket om den voldelig episode på skolen og om hvorvidt hendes mor nu også passer sit job som servitrice som hun skal, om hun har fået nogle nye kærester og får sørget for at Faith lever et ordentligt liv.
Det viser sig dog hurtigt, at V allerede ved besked om hvad moderen har foretaget sig på det seneste og at hendes nye fyr er en hardcore kriminel som hun har dealet for og dermed overtrådt sin prøveløsladelse ved. Faith bliver irriteret over at blive testet på den måde og bliver samtidig ked af nyheden om sin mor der nu skal i rehab, hvilket betyder at Faith bliver tvunget til at bo hos en plejefamilie. Slukøret bliver hun sendt hjem for at pakke sine ting med det samme. Et stykke oppe af eftermiddagen, bliver hun hentet af sin plejefar Mr. Jones som hurtigt afsløre at han er af den gammeldags religiøse type, hvilket hun slet ikke kan ta’ seriøst. Næste dag byder således på hele fem bønder inden middagen og Faith kan ikke dy sig for at lave grin med det da det bliver hendes tur til at sige et par ord og får som straf æren af at ta’ opvasken. Her møder hun Jessie, som hun hurtigt falder i snak med, der advarer hende mod at være alt for provokerende overfor hr. og fru Jones. Om natten næste dag tager mareridtene en ny drejning, da den lille pige uventet bebrejder Faith for at ha’ efterladt hende siden sidst. Alt imens forsøger bæstet med tunge slag at banke sig vej gennem porten på den anden side af knoglevægen. Faith vågner med et set og hører nu pludselig mystiske lyde fra loftet over hendes seng...
#170 NightHawk 17 år siden
28 januar 1998.
Since im still suspended, i’ve been put to work at camp born again, scrubbing the floors, washing the sheets, shovelling the snow out of the driveway. Everyone else is at school, and the misters away at work (he’s a groundskeeper at a cemetery how perfect is that).
Stadig suspenderet fra skolen “hygger” Faith sig med de daglige pligter hos familien Jones og er grundet den evigt formanende tone så småt ved at savne sin mor trods hendes store mangler. Undervejs kommer hun til at spekulere på om hr. og fru Jones egentlig selv har nogen børn og tænker så pludselig tilbage på den lille pige fra sin drøm, som måske ku’ være hendes barndoms og fantasi ven Alex, der er vendt tilbage for at gi’ hende en form for besked. Til mødet hos V den efterfølgende dag fortæller Faith galgenhumoristisk om sit slaveagtige liv hos familien Jones, sin drøm og om Alex .V ser straks symbolik i at fantasi vennen nu er tilbage i Faiths sind hvor hun er alene og udtrykker samtidig sin store bekymring for hende, hvilken Faith dog slet ikke kan ta’ alvorligt, pga. deres forrige samtale. Midt i det hele får hun endnu et blackout og ender med at true V med en pen. Da hun lidt efter kommer til sig selv igen, får hun den kedelige nyhed at hendes mor ikke kommer hjem foreløbigt og at inspektøren desuden ikke vil ha’ hende tilbage på skolen igen. Faith må med et stort suk konstatere, at hun nu ikke alene skal blive hos familien Jones længere end forventet, men også er tvunget til at skifte skole og føler samtidig total afmagt.
Dagen efter tænker Faith tilbage på sin barndom i Colombia points Projects, hvor hun i en periode boede hos sin alkoholiserede farfar, (skøn familie hun har), mens hendes mor tumlede rundt i Reno hvor hun endte med at ryge i spjældet for narkobesiddelse. Imens de andre børn i kvarteret løber og leger vandkamp i den stegende sommervarme, må Faith se til fra bedstefaderens lejlighed som han har forbudt hende at forlade. Hun slipper dog kort efter ud af ”fængslet”, da hun hører sjippelyde ude fra gangen og beslutter sig for at se hvad der sker. Da hun får åbnet døren er der intet at se og lydene kommer nu i stedet fra trappen der fører op til taget. Her møder hun for første gang Alex, der er klædt i et gammeldags idyllisk Judy Garland outfit, som vinker hende hen til sig og hurtigt finder de sammen i et stærkt venskab. Idyllen bliver kort efter brat afbrudt da den voldelige og fordrukne farfar pludselig dukker op fra trappeopgangen og som straf for at Faith er stukket af gir hende en solid omgang tæsk, (nice dude, huh), inden han dernæst resolut smider hende ud af sit hjem og overlader hende til en tante i stedet. Tilbage i nutiden igen mener Faith, nu hun tænker nærmere efter, at hun godt var klar over at Alex kun var ren fantasi, selv om hun virkede så levende.
Da Faith næste dag er alene i huset beslutter hun sig for at gennemrode familien Jones skabe og finder bag noget tøj et foto af dem sammen med en lille dreng. Senere, da hun er blevet sendt tidligt i seng for at være klar til et kagesalg for kirken næste dag, falder hun i snak om stedet med Jessie der igen minder hende om ikke at provokere, da hun ved at flere børn er forsvundet på mystisk vis fra huset de sidste par år. Faith joker med inden hun falder i søvn, at hr. og fru Jones nok i virkeligheden er satantilbedere. Under det trivielle kuvertslikkeri til kagesalget næste morgen sammen med fru. Jones spøger Faith om de har nogen børn og får at vide at de havde en dreng ved navn Robert som dog døde for 50 år siden. Faith lægger samtidig mærke til at fru Jones har et kors hængende i sit nøglebundt, men tænker ikke nærmere over det. Senere på aftenen drømmer hun at hende og Alex flygter gennem en skov og videre til en sø hvor Faith ser sit spejlbillede som en blanding af sig selv og et vildt dyr, alt imens drømmen udvikler sig mere og mere blodig med kødlunser hængende fra grenene og blod dryppende ned i vandet.
En afrevet arm peger truende på hende og der er lig dele overalt. Lige som hun vil sige til Alex at hun skal flygte, vågner hun op og knalder hovedet direkte op i loftet fra sin køjeseng. Midt i sit irritation mærker hun nogle mærkelige varme dryp fra revnen i loftet og beslutter sig for at vække fru Jones. Mens hun ordner sagerne på loftrummet, bliver Faith sendt i stuen for at sove. Næste dag starter præcis som dagen før og Faith kan derfor ikke dy sig for en lille ”Groundhog Day” joke. Da hun efterfølgende spørger nysgerrigt til loftet får hun resolut at vide, at hun skal holde op med at fantasere og opføre sig mere voksent og Faith filosoferer over om grunden til at Alex er tilbage i hendes tanker, er fordi hun har brug for at bevare den barnlige del af sig selv. Senere da hun bærer skraldet ud synes hun at ku’ ane nogen i vinduet på loftet og får straks dårlig samvittighed over at ha’ forladt Alex og spekulerer så på hvor de fantasi skabte venner egentlig forsvinder hen når man bliver ældre og ikke længere har brug for dem. Atter tilbage i sin seng høre hun pludselig trampelyde på loftet og bliver enig med sig selv om at ville undersøge det nærmere næste dag. Under frokosten får hun overtalt Jessie til at hjælpe sig med at holde øje med fru Jones.
Da den gamle dame går i kælderen for at vaske tøj, sniger Faith sig ovenpå og opdager at loftsrummet er beboet, komplet med gammeldags legetøj og baseball plakater. Det bliver dog hurtigt mere spooky, da hun ser et par kæder hængende fra loftet som fører ned til en lille bange dreng, der ligger sammenkrøllet på gulvet. Faith føler straks empati med ham pga. sin egen opvækst og sætter sig straks for at ville befri ham.
Med foragten lysende ud af øjnene synes Faith at de skal ringe efter politiet med det samme, men lader sig så overbevise om at det nok ikke fører til noget da de, med hendes baggrund taget i betragtning, højst sandsynligt ikke vil tro på hende i forhold til den respekterede og dydige familien Jones. Faith aftaler derfor med Jessie, at det nok er bedst hvis de i stedet stikker af sammen...