”Vampyre...small, close together... A female of my kind did this to the clan under my protection. Who dares? WHO DARES? Ahhh, clever Magda. You left a message for me...a vision. Show me who dared to murder my favourite. Show me the leader of this vampire clan. Yes.Yesss...two female vampires, both of whom shall know the full fury of... Dracula...”
27. Oktober1898. Dracula er midt i at grifle sine daglige noter i sin dagbog og tænker tilbage på sigøjnerpigen Magda fra klanen Kalderash, som han kastede sin beundring på i tidernes morgen. Men i stedet for at ta' hende som ung brud, opdagede han at hun havde magiske evner og valgte i stedet at blive hendes lærling ud i alskens formularer. Over årene vinder Dracula mere og mere respekt i klanen og de indser efterhånden, at han er en uvurderlig beskytter af deres folk. Undervejs som Grevens viden om magi bliver mere omfattende, må han se til mens hans elskede Magda, der ikke ønsker at blive udødeliggjort, ældes for sine øjne, men fascinationen af hende forbliver dog uændret. En dag efter han har været væk, finder greven Kalderash klanen slagtet. Via Magdas spåkugle finder han ud af hvem gerningsmændene er og sætter nu alt ind på at få en grusom hævn over hvad der skal vise sig at være ingen ringere end William the bloody og hans to tøjter Darla og Drusilla.
London et år senere befinder Spike og Drusilla sig i en bogbutik, hvor Spike morer sig godt og grundigt efter at ha’ nærstuderet Bram Stokers portræt af grev Dracula. Selv om han samtidig finder de sirlige notater om vampyrer og deres svagheder for irritable, overtaler Drusilla ham til at ofre 11 pund på bogen, inden de skal mødes med Darla, der i mellemtiden render på Dracula, i teatret. Mens Spike gaber kæberne af led under forestillingen, får Dracula held til at forføre Darla og lokker hende til at slutte sig til ham på hans overdådige palads. Midt i forførelsens akt senere i en lejlighed ved Themsen, dukker Spike og Drusilla op, undrende over Darlas fravær tidligere. Efter en kort præsentation af greven, går det op for Spike hvem han er fra Stokers bog, hvilket straks sætter Draculas pis i kog.
Dracula : ”That! That fabricated rubbish! Stoker presented me as a dithering buffoon! As if someone with Van Helsings meagre intelligence could deter me of my affairs!”
Bogen ryger prompte i pejsen, Drusilla hypnotiseret og Spike sat fra tronen som kvindernes patron. Da han forsøger et angreb på greven, må han hurtigt sande at han slet ikke er stærk nok og ender kort efter i Themsens beskidte vand og formodes død, alt imens Dracula fortsætter med Darla og Dru i hestevogn mod sit hjem i North Yorkshire. Senere på aftenen tror de to kvinder, at den står på lummer hygge, men det ku’ ikke ligge fjernere fra Dracula, der i stedet hypnotisere dem til at begå selvmord. I sidste øjeblik bliver fortryllelsen brudt, da en rasende hob sender en flammende pil ind igennem vinduet og truer Dracula med døden. Inden han når at fatte mistanke til den pludselige opstand, er Spike i mens stukket af med sine to kvinder kun efterladende et brev, “to the ponce”, hvor i han forklare, hvorledes det lykkedes ham at vende lokalbefolkningen mod greven ved at afsløre dennes sande identitet.
10. Oktober 1934. Darla er i Tyskland og modtager et brev fra Spike om ham og Drusillas tur i Amerika fra New York og frem til Los Angeles, hvor de uheldigvis er rendt på ingen ringere end greven himself. Her er Spike og Dru på vej ind i Mans Chinese Theater for at overvære en forestilling med Bela Lugosi. I sin glansrolle som “Grev Dracula”.
Drusilla : ”We’ve seen Dracula in person, haven’t we?”
Spike : ”The real one, sure. Lugosi’s are more entertaining. I thought we could have a few giggles over it.”
Andetsteds på en skole i Pougkepsie fortæller drengen Eddie om en oplevelse han har haft tidligere i Mans Chinese Theater, hvor hans mor på hans fødselsdag havde taget ham med for at se selveste Bela Lugosi. Skæbnen vil det at ham og hans mor ender ved siden af Spike og Dru. Under forestillingen får Spike pludselig øje på Dracula, der er kommet for at tjekke Lugosis portræt af ham ud, et par rækker længere fremme og mens den blonde vampyr er svært imponeret af skuespillerens storladne patos, er Dracula ved at gå til af raseri over det teatralske overspil. Efter stykket et ovre får Lugosi et overraskende besøg backstage, da den rigtige Dracula kigger forbi med et ”special review”. Heldigvis for den aldrende skuespiller dukker Spike op, men det er omvendt knap så cool for Spike selv, da Dracula overraskende transformerer sig til en ulv og skubber ham med sig ud igennem et vindue fra 2 sal.
Mens han kæmper for sit liv, lykkedes det Drusilla at få gjort kål på en af Draculas hjælpere, en ung blond kvinde, og Lugosi slipper igen med skrækken. Under Spike og Draculas duel forvandler greven sig til en flagermus, men Spike nægter at give op og hægter sig i stedet på ham, hvilket resultere i at de pga. overvægten ender midt i optagelserne af Howard Hughes ”Aviator” film og skal lige til at slås oven på flyet, da Dracula får kappen i propellen og styrter ned, mens Spike redder sig væk via en faldskærm. Imens forsøger en småsulten Drusilla at ta’ en bid af Lugosi, men får ikke held med sit forehavende da drengen fra tidligere dukker op og redder ham. Tilbage på skolen igen da drengen afslutter sin historie for klassen tror lærerinden han lyver og gir ham en eftersidning. Da han lidt efter er taget hjem, bemærker hun pludselig at der mangler noget.
Teacher : ”That boy...the things that goes through his head. Wait...where did my new angora sweater go...?” :D
8. September 1943. Darla har ikke svaret på de seneste tre breve, så Spike har besluttet sig for at ta’ til Berlin for at tjekke situationen nærmere efter. Her har han ikke befundet sig særlig længe, da han pludselig bliver overrumplet af en klam nazist, som han nedlægger og ifører sig hans uniform for at undgå flere sammenstød.
I Darlas lejlighed finder han til sin overraskelse Dracula siddende og erfarer fra ham, at hende og en af grevens kvinder, en ung sigøjner ved navn Angelina, er blevet taget af Hitlers swat team og sendt i fangelejr for mystiske og overnaturlige sager. Efter lidt skænderier frem og tilbage blir Spike enig med Dracula om at indgå en midlertidig våbenhvile og hjælpe ham med at befri de to kvinder fra nazisternes perverse greb. Med Spike som Draculas chauffør forsøger det umage makkerpar nu at trænge igennem afspærringerne. Spike flår straks en vagt ind i bilen og Dracula tvinger ham til at invitere dem ind i lejren. Men så nemt skal det ikke vise sig at blive og før de kan nå at se sig om, er de dænget til i en nådesløs kugleregn fra de fremstormende vagter, der søndersmadrer bilen i stumper og stykker. Lige som de tror de skal slæbe et par lig fra bilen, sparker Spike, godt gnaven over alle sine skudhuller, døren op og la’ straks sin vrede gå ud over de nu paniske soldater.
De får dog hurtigt omgrupperet sig og Spike må derfor rask ta’ benene på nakken og flygte over gårdspladsen, hvilket sender ham ind i en barak, der huser en tilfangetagen varulv, som han kvikt slipper løs og bruger som afvigemanøvre. Uden for, mens varulven flænser løs, forsvinder Dracula med Angelina og Darla op i nattehimlen og efterlader Spike tilbage sydende af raseri. Da han senere ankommer til Darlas lejlighed er hun væk og i stedet finder han et brev hvori hun beskriver, at hun er blevet fragtet i sikkerhed til England af greven. Spikes egen flugtvej ud er der dog sørget for og pludselig dukker hans rejsekammerater vampyrerne Nostroyev og The Prince of Lies op og fortæller at de samarbejder med greven imod nazisterne. Spike blir opfordret til at ta’ af sted med de to videre til et rendevouz i Madrid. Andetsteds i Tyskland nærmere bestemt på der fuhrers palads, er Dracula dog i færd med at forråde de tre da han, stadig plaget af hævntanker, laver en alliance med Hitler og sælger sit eget folk til hans afdeling for overnaturlige sager imod befrielsen af resten af Angelinas sigøjnerfamilie. På vej ud advarer Dracula mod at snyde ham, hvis Hitler vil ha’ en chance for at overleve den krig han er ved tabe. Det nægter han dog at tro på...men mon ikke Dracula får ret i sine spådomme :
Dracula : ”My dear fuehrer...Mussolini has already fallen...the soviets are pushing back your soldiers along the eastern front...You may not have noticed, but you’re loosing the war. I give you a year...two at most...before you’re looking at invading forces here in Berlin.”
Hitler : ”Never! That will never happen!”
Vil Dracula langt om længe få Spike ned med nakken?, får Spike sine elleve pund retur?, er Rom anno 1959 mon så fredeligt et sted som det ser ud til? og hvilken rolle spiller Angel mon i hele misæren?...
Konklusion :
Peter David står for historien i denne flamboyante Spike saga, der tager den blonde antihelt igennem hele fem tidsperioder og 6 lande i hans duel mod den legendariske grev Dracula, hvis hævntogt tager sin begyndelse i den grafiske novellens prolog, der igen udspringer fra den efterhånden sagnomspundne massakre i Buffy/Angel universet på sigøjnerklanen Kalderash, (Jenny Calendars forfædre). Her fik Angel sin forbandelse i form af en sjæl efter at ha’ dræbt en ung kvinde og forlod herefter Darlas side, hvilket omgående fik hende til at udøve en grusom hævn over sigøjnerne med Spike og Drusilla som ivrige medhjælpere, som man så levende beskrevet i Angel - sæson 2 afsnittet Darla. Dette mindeværdige scenarie fra serien udnytter David intelligent og la’ dermed de tre vampyrers blodsudgydelser få en helt ny betydning ved at tilføre Draculas forbindelse til Kalderash klanen. Således er der sat gang i handlingen, der efterfølgende placerer karaktererne i Londons stemningsfulde brostensbelagte gader med dertil hørende fugt og tågeskyer, hvor Peter David præsenterer læseren for de første af mange referencer inden for den pågældende tidsperiode med hhv. Bram Stokers bog om Dracula, (der bliver historiens running joke), og seriemorderen Jack The Ripper. Senere da Spike redder Darla og Drusilla fra grevens klør, benytter David sig af en klassisk ophidselse af befolkningen til en lynchmob på kroen ”The Slaughtered Lamb”, (et navn, som jeg uden dog at være 100 % sikker, er en hilsen til En Amerikansk Varulv I London), inden der springes fremad i tid til 1934, Los Angeles og Hollywood, hvor Davids for alvor la’ fakta og fantasy smelte sammen på opfindsom vis.
Her møder Spike, Drusilla og Dracula først den verdensberømte ungarske skuespiller Bela Lugosi, http://en.wikipedia.org/wiki/Bela_lugosi der om nogen blev berømt på sin fortolkning af den transsylvanske greve, hvilket samtidig også blev hans forbandelse ved det at han for det meste blev typecastet i skurkeroller meget lig denne blot i langt dårligt skrevne og producerede gyserfilm, der førte ud i et nervesammenbrud og senere stofmisbrug, inden han på sine gamle dage nåede at opleve lidt af sine glory days igennem den evigt entusiastiske, men ultra talentløse Edward D. Wood Junior, http://en.wikipedia.org/wiki/Ed_Wood hvilket denne del af Peter Davids handling bliver en forsmag på, da Edward som knægt redder Lugosi fra Drusillas skarpe tænder og via den oplevelse får lysten til at lave monsterfilm. Sideløbende laver Davids en virkelig genial ting, da han la’ Dracula overvære Lugosis liveforestilling af Dracula filmen, hvor han smadrer spejlende på scenen i vrede og dermed illustrere den rigtige grev Draculas følelser ved at se sin eget spejlbillede i form af Lugosi, som han så brændende ønsker at destruere, da det er baseret på Bram Stokers farverige fortolkninger. Jep, der er i den grad tænkt over tingene her og det kan ses. Afslutningen på anden runde bliver igen en sammensmeltning af fakta og fiktion, da Spike og Dracula skaber kaos på Howard Hughes http://en.wikipedia.org/wiki/Howard_hughes film set, der i virkeligheden var omgæret af megen turbulens. En komisk detalje er det for øvrigt, at Dracula der kort forinden har været voldsomt irriteret over Lugosis krukkede portræt, selv ender med at blive offer for samme krukkede attitude, da hans kappe bliver fanget i Hughes propel.
Da Peter David fortsætter duellen imellem de to vampyrer i Berlin 1943 midt i nazisternes bombastiske fremfærd, bliver det hele en tand mere alvorligt, selv om der indledningsvis bliver fyret en lille hilsen af til Mel Brooks klassiker The Producers med Spikes kommentar ”Right, in the fuhrers face!”. For her slår de to hovedpersoner sig for første gang sammen imod en større ondskab nærmere bestemt Adolf Hitlers special branch, der står for indfangningen og efterfølgende eksperimenter på alt der har med det overnaturlige og magiske at gøre. Peter David drager dermed god nytte af Hitlers virkelige fascination og besættelsen af det okkulte, (som man b. la. også husker det inkorporeret i Spielbergs Raiders of The Lost Ark), hvilket David både bruger som en parallel til den nazistiske tankegang om en raceren verden, men også til en beskrivelse af Hitlers megalomanske og rablende gale vision om at opnå guddommelig uovervindelig magt igennem en hær af supersoldiers skabt ud fra det overnaturlige. Til sidst lykkedes det for Peter Davis på fornemmeste vis at få flettet begyndelsen på Hitler og nazisternes fald ind i sit manuskript, da Hitlers deal med Dracula i kapitel 3, (en optakt som efterfølgende sender Spike, The Prince of Lies og Nostreyev til Madrid med en tysk ubåd i Angel – sæson 5 afsnittet Why We Fight), ender med at ødelægge supersoldiers programmet, mens Hitlers invasion af Rusland i virkelighedens verden bliver dødsstødet for nazisternes regime.
Så går der hele 16 år, inden vi møder Spike igen i selskab med Drusilla i Rom 1959, som nok må siges at være det absolut svageste kapitel. Dracula er stort set fraværende her, af årsager der dog senere har sin logiske forklaring i forhold til, at han ikke siden 1943 har haft noget sammenstød med Spike. Selv om der bliver smidt et par ganske morsomme referencer ind ang. Audrey Hepburn mht. Roman Holiday og Breakfast At Tiffany’s, plus Sophie Loren, samt en intern joke mht. Spikes digt fra Tv-serien og en drabelig duel mellem Spike og en flok dæmoner, som viser sig at være håndlangere for den falske greve ham og Drusilla møder, ja så synes denne del at være temmelig overflødig og uden den store dybde. Heldigvis bliver der ændret gevaldigt på det i sidste kapitel, der tager læseren med helt frem til 2003 post Sunnydale’s kollaps, der i en genial tænkt sammenkædning bliver afslutningen på Spike og Draculas lange tvist, da greven dukker op hos Wolfram & Hart for at få kompensation for sit mansion, der blev suget med ned i helvede sammen med resten af byen i den store finale i Buffy - sæson 7’s Chosen. Spike er i kapitel 5 stadig i sin spøgelsesform og det kommer der mange morsomme scener ud af både blandt ham og Angel og så sandelig også i forhold til Dracula, der ud over at blive forvekslet med Michael Jackson af to omgange, (jeg var færdig af grin over den joke), da han ankommer til L.A., finder ud af hvem han i virkeligheden burde rette sin hævn imod i en finale, der klart spiller mest på en humoristisk vinkel og som derfor bliver en ret morsom og munter afslutning på en yderst gennemført og gennemtænkt historie fyldt med eventyr og historiske facts, samt sprudlende dialog især de to hovedpersoner imellem.
Tager vi et hop tilbage og ser på Joe Corroneys tegnestil, ja så man sige det er lidt af en blandet fornøjelse. I størstedelen af de første 4 kapitler som han står for, er hans streg/billeder såmænd ganske nydelig at se på. Men selv om de bestemt har en god portion af atmosfære over sig, ja så er de samtidig også lidt for pæne til at opnå fuld effekt stemningsmæssigt trods en meget flot opbygget intro i sort/hvid og godt brug af skygger i det første møde mellem Spike og Dracula i Darlas lejlighed. Samme gør sig gældende videre over i mødet med Bela Lugosi. Flotte billeder der lige mangler det sidste i udtryk og dynamik med undtagelse af et par ganske effektive fysiske dueller Spike og Dracula imellem. Hvad Corroney til gengæld skal ha’ megen ros for, er i sin præcision ikke blot af de Whedon skabte karakterer men også de virkelige personer, der dukker op undervejs, hvor jeg især var imponeret af Lugosi og Hitlers portrætter. I det 3 kapitel omhandlende 1943 sker der dog noget højst uventet med Joe Corroneys måde at tegne på, for pludselig er han ovre i en hel anden stil der er så markant anderledes, at man skulle tro det var en helt anden tegner der havde taget over.
Og den stil bryder jeg mig så slet ikke om af den simple årsag, at især karaktererne er alt for detaljerede med et arsenal af streger og markeringer i ansigtet, der gør Spike stort set ugenkendelig og Dracula mere asiatisk end rumænsk i sin fremtoning. Stilskiftet stopper dog brat på side 60, hvor Corroney vender tilbage til sin oprindelige streg og fortsætter den indtil cirka midtvejs ind i kapitel 4, (side 75), hvor han så igen sender Spike og historien ind i samme grimme overdetaljerede stil. Jeg har skam ikke noget imod stilændringer, så længe det vel at mærke bare ikke er inde for den samme histories ramme. Kan slet ikke se fornuften i at Corroney laver de her skift, da de absolut ingen betydning har for at sku’ understrege en følelse eller tilstand, men blot er en beskrivelse af handlingen omkring de perioder. Noget vovet vil jeg påstå, har man så hyret en helt ny tegner til det sidste kapitel med Zack Howard, hvis illustrationer igen adskiller sig markant fra det foregående ved at ha’ en nærmest cartoon agtig look over sig til at starte med via skarpe markerede og tykke streger, inden Zack Howard minsandten også ændrer stil, da han i anden del af kapitel 5 bløder op og laver nogle lækre polerede og meget lyse billeder indenfor i Wolfram & Hart’s hall. Først her rammer han faktisk figurernes look, som han skal.
Samlet set er det uden tvivl Peter Davis geniale historie, der gør Spike vs. Dracula novellen til et køb værd, med sine mange sjove referencer og brug af historiske begivenheder mikset ind i den årelange duel mellem Spike og Dracula, hvor kun kapitel 4 skuffer en del. Den skiftende tegnestil er så omvendt det, der klart trækker ned i niveau og ender med at genere de steder, hvor det højst sandsynligt var tiltænkt den sku’ overaske. Hvis Joe Corroney havde tegnet alle 5 dele i samme stil som han åbner med, ja så havde det klart været at foretrække. Afslutningsvis har jeg dog en lille anke ang. kontinuiteten. Peter David lykkedes glimrende med at sno historien ind imellem de tidsperioder vi har set i de to tv-serier, men der opstår dog et problem mht. Sæson 5 af Buffy, hvor Dracula ankommer til Sunnydale, vel at mærke samtidig med at Spike også er der. I kapitel 3 i novellen forklarer Dracula, at han har et mentalt bånd til alle vampyrer og derfor vidste besked ang. Darlas skæbne. Men i Buffy - sæson 5’s, Buffy vs. Dracula, nævner han på intet tidspunkt Spike, som han jo på det her tidspunkt stadig ikke har afsluttet sin duel mod. Den fejl kan dog reddes igen, hvis der bliver lavet en “Spike vs. Dracula 2” der dækker perioden 1960 – 2003, som novellen her springer over. Hvordan de så vil løse det ved jeg ikke, men man ku’ måske forestille sig at Spike på en eller anden måde har købt sig til en form for sløringsformular, siden Dracula ikke ved han er i Sunnydale.
Lur mig om vi ikke lige skal ha’ en tur rundt i galleriet, hvor det denne gang er lykkedes mig at finde næsten hele stakken frem :
Har lige et par nye covers og lidt preview, samt en artikel om Tom Lenk, som næppe kan komme som nogen stor overraskelse mht. surprise effekten. Der bliver b. la. refereret til Andrews idoldyrkelse af Spike og Warren i Tv-serien og tjek så for øvrigt ”Wendy Burgers” reklamen ud nederst på siden. Den er ret komisk nu, hvor Tom Lenk har fjernet alt tvivl om hans seksualitet.
Næste uge tager jeg hul på den sidste af Spike novellerne, blot kaldet Spike, med de to første historier ; "Old Times" af Peter David og "Old Wounds" af Scott Tipton. Samtidig er jeg i gang med et større sideprojekt, jeg sidder og skriver på ang. de 4 Tales Of The Slayer bøger, samt den grafiske novelle Tales Of The Slayers. Idéen er at lave en samlet artikel i 3 dele, hvor de forskellige historier bliver sat ind i kronologisk rækkefølge helt fra The primitive Slayer og frem til Buffy i år 2000 med Todd Macintosh's - "All You Do Comes back Unto Three".
Der bliver ingen lange resuméer, hverken her eller med de andre ting jeg har tænkt mig at skrive om. Fremover bliver det kun en samlet analyse/konklusion tekst. Nedenunder har jeg lagt "Slayer” historierne i kronologisk rækkefølge :
Tales of The Slayer & Tales of The Slayers – Chronological Order :
Prologue – The Primitive Slayer A Good Run – (Grækenland) – 490 B.C. Lady Shobu – (Japan) – 980 B.C. Dark Of The Moon – 1229 A.D. Abomination – (Frankrig) – 1320 Righteous – (England) ??? The Rule Of Silence – (Sevilla) – 1481 The White Doe – (New World) – 1586 Die Blutgrafin – (Ungarn) – 1609 Blood and Brine – (Caribbean) – 1661 Unholy Madness – (Frankrig) – 1789 The Innocent – (Frankrig) – 1789 Presumption – (England) – 1813 The Ghost of Slayers Past – (England) – 1843 Ch’ing Shih – (Kina) – 1856 The New Watcher – (Atlanta) – 1864 Alone – (Outside Uster) – 1876 Morngloom Dreaming – (Kentucky) – 1886 The Glittering World – (Sunnydale) ??? House of The Vampire – (London) – 1897 Sideshow Slayer – (Pennsylvania) – 1911 Survivors – (Chicago) – 1919 The War Between The States – (New York) – 1922 Silent Scream – (Tyskland) – 1923 Broken Bottle of Djin – (New York) – 1937 Sonnemblume – (Nuremberg) – 1938 Voodoo Lounge – (Los Angeles) – 1940 Stakeout On Rush Street – (Chicago) – 1943 Undeadsville – (New York) – 1952 And White Splits The Night – (Florida) – 1956 Back To The Garden – (Canada) – 1969 It’s All About The Mission – (Harlem) – 1973 Nikki Goes Down – (New York) – 1975 Two Teenage Girls at The Mall – (Nebraska) – 1983 The Code Of The Samurai – (Tokyo) – 1993 Broken Bottle of Djin Part II – (Sunnydale) – 1997 Again – (Sunnydale) – 1999 All You Do Comes Back Unto Three – (Sunnydale) – 2000
Skriver desuden på en anmeldelse af Sarah Michelle Gellar og Alec Baldwin filmen Suburban Girl, så hvis i er interesserede i at høre lidt mere om den, ja så hold øje med “What We Saw 18’Teen” tråden i næste uge. Tirsdag/onsdag sku’ den ligge klar. :)
Har lige taget et kig på en anmeldelse fra OnFilm, (bare lige for at se hvad andre danske anmeldere har skrevet), som jeg fandt ufrivillig komisk. Nu er det er ikke fordi jeg absolut søger at forsvare alt, hvad SMG medvirker i med næb og klør, (fandt f. eks. Simply Irresisteble for en særdeles rædsom film), men med ”Suburban Girl” er det ret tydeligt, at anmelderen har været ultra negativt indstillet fra start af og har, ud over at komme med flere dumsmarte kommentarer, valgt at fokuserer på alt andet end selve filmens pointe. Når selv samme anmelder så gir Indiana Jones 4 alle 6 stjerner!, (et mesterværk), så kan jeg slet ikke ta’ ham seriøst. Ja, bevares ”Suburban Girl” er ikke nogen stor film, men jeg kan da så allerede godt love nu, at den får en væsentlig højere karakter hos mig og en væsentlig mere nuanceret gennemgang end den her useriøse omgang tågesnak :
Da jeg har haft travlt i denne her uge, har jeg sgu ikke nået at få skrevet så meget. Derfor rykker jeg anmeldelserne af Spike - Old Times og Old Wounds til næste weekend. Til gengæld er anmeldelsen af Suburban Girl næsten færdig og blir lagt op i løbet af i morgen, som jo så teknisk set er senere idag. :)
Er efterhånden halvvejs i vol. 2 af Tales of The Slayers, så det store projekt skrider stille og roligt fremad. Indtil videre har jeg været glimrende underholdt trods et par svage historier. Jeg satser på at ha' hele sagaen om Slayer linien klar i December.
Imellemtiden fortsætter de andre reviews som sædvanlig af de to tegneserier, samt et par grafiske noveller der også mangler at få et par ord med på vejen.
Good times ahead, folkens. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Spike : ”Voltaire was right. God’s a comedian playing to an audience to scared too laugh.”
Peter David lægger for i den samlede udgivelse, blot kaldet Spike, om den blonde vampyr og tager læseren med på en tur tilbage i tiden nærmere bestemt London år 1889 i øjeblikket efter Williams fatale digtoplæsning og efterfølgende ydmygelse af det fine borgerskab samt hans udkårne Cecily, og lige inden hans fatale møde med Angelus, Darla og Drusilla. På vej ud af døren ønsker William en grusom skæbne for de tilhørende, der bliver hørt og opfyldt af Cecily, (som man senere kom til at kende som hævndæmonen Halfrek i tv-serien af Buffy - The Vampire Slayer), der efterlader en blodig massakre bag sig, inden Peter David springer frem til nutiden anno 2003 hvor de to, nu som hhv. Spike og Halfrek, render på hinanden igen under hver deres mission på en bar i udkanten af L.A. hvor en lokal digtoplæsning finder sted. I stedet for at afsløre for meget for hinanden begynder de i stedet at diskutere om fortiden, hvor Spike hurtigt gør det klart, at han udelukkende mener Halfrek er skyld i hans turbulente liv som vampyr. Kort efter skilles de brat igen og inden længe står det klart for Spike, at den mand han er udset til at beskytte pga. en forbandelse i dennes familie, er den samme som Halfrek modsat er udset til at eliminere.
Lenny : ”But…Aren’t vampires, y’know...evil? Why are you helping me?”
Spike : ”Because I have a soft spot for lousy poets. And to even the score with the vengeance demon I think is trying to kill you.”
Da hun opdager han blander sig i hendes forehavende og agerer livvagt for Lenny, bliver jagten på at opnå hendes mål intensiveret og Spike må nu kæmpe en mere end hård kamp for at overleve dagen ud mod dæmoner og magi, i hvad der mere og mere udvikler sig til et personligt opgør med Halfrek og fortidens synder, som Lenny viser sig at være tæt forbundet med. Peter David er igen, denne gang på et langt mindre antal sider end sidst, lykkedes med at skabe en finurlig historie der elegant udspringer fra en vigtig mytologisk scene i tv-serien uden, at det på nogen måder gir problemer med kontinuiteten, præcis som det også var tilfældet med hans Dracula vs. Spike, som der bliver refereret til i en meget morsom scene i historiens afslutning. Tilbage på de første sider bliver Halfrek og Spikes møde i Buffy - sæson 6’s Older and Far Away desuden nævnt, hvilket kun er yderligere med til at skabe sammenhørighed de to medier imellem og gi’ plottet lidt ekstra tyngde. Nogen vil nok tænke, med rette, at det så til gengæld er en alvorlig kontinuitetsfejl, at Halfrek dukker op i 2003, når alle der har set tv-serien vil vide, at hun blev elimineret af sin boss D’Hoffryn i afsnittet Selfless tilbage i sæson 7. Men, og nu bliver det lidt teknisk, ifølge Joss Whedons regelsæt, ja så kan man jo vende tilbage igen, så længe blot døden er af overnaturlig art, hvilket vil sige at hendes return holder trods det, at vi ikke her får nogen forklaring på hvordan, det er lykkedes at genopstå.
Spike : ”Sticks and stones missie. I mean...you’re not ashamed, are you? Of your mission?”
Halfrek : ”Of course not. I do good work...”
Måden hvorpå Peter David bygger sin historie op på i ”Old Times” fungerer noget nær perfekt i sin tredelte struktur, med først den blodige baggrundshistorien der glider over i introduktionerne af de tre hovedpersoner, hvorpå den så står på all-out action i midten, inden der rundes af med en forløsning på de indre konflikter i bedste sorthumoristiske stil i en finale absurd grotesk og klukkende morsom på én og samme tid, alt imens de personlige konflikter Halfrek og Spike imellem løbende udspiller sig og er med til at drive handlingen fremad. Peter David har dog yderligere et es i ærmet plotmæssigt ang. omdrejningspunktet, biker poeten Lenny, der dels via sine familierelationer er knyttet til Halfreks hævndæmon status, men som samtidig også bliver et menneskeligt spejlbillede på Spike både af type og ang. de valg han har måtte træffe og de ting han har måtte opgive i sit liv pga. sin forbandelse, der har gjort hans liv til et yderst ensomt et af slagsen. Det er godt tænkt og godt udført af Peter David det her, må man sige. Det samme kan vist også roligt siges hvad angår Fernando Gonis, der har tegnet alle tre Spike historier, illustrationer der kendetegner sig ved deres fotorealistiske stil, noget som jeg fejlagtigt efter at ha’ set disse, tidligere påduttede Franco Urrus streg. Gonis billeder er derimod afgjort hvad man kan kalde for fotorealistisk, hvilket gir en utrolig fed effekt hvad karaktererne angår, men som omvendt også er noget pæn, poleret og minimalistisk mht. miljøbeskrivelser og actionscener. Det gør sig dog kun gældende i ”Old Times”, for i de to andre historier lykkedes han markant bedre at gøre både personer og baggrunde fascinerende at se på og det er jo ikke så tosset, når der her bydes på resten af Team Angel.
Peter Davis åbner rigtig godt med ”Old Times” og glædeligt er det derfor at konstatere at niveauet heldigvis i Scott Tiptons to sequels ikke blot holdes, men faktisk løftes først i ”Old Wounds” og siden afsluttes med et brag af en finale i ”Lost and Found”, hvor Spike og Angel må agerer dynamisk duo igen.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Spike – Old Wounds : 48 Sider. Skrevet af Scott Tipton og tegnet af Fernando Goni
Spike : ”The black what? Some decrepit old fart comes in here with a tall tale and you just believe him? I suppose the ancient tosser is telling you I’m Jack The Ripper and bloody Bigfoot as well!”
Scott Tipton lægger kontant ud med en gidseltagning af Fred i en historie, der ligger sig tidsmæssigt i andel del af Angel tv-seriens 5. sæson, om et uopklaret legendarisk mord fra fortiden. Efter et kort standoff med team Angel og Wolfram & Harts swatteam i hovedkontoret, overgiver gidseltageren, den pensionerede L.A. betjent McNeal, sig frivilligt og forklarer dem grunden til det pludselige møde der har sin årsag ved det, at McNeal endelig efter mange års efterforskning mener, han har fundet frem til gerningsmanden bag det brutale og bestialske Hollywood drab fra 1947 på skuespillerinden Elizabeth Short også bedre kendt som The Black Dahlia. http://en.wikipedia.org/wiki/Elizabeth_Short Da Spike lidt efter dukker op, gør Angel og co. intet for at skjule deres mistanke mod ham og Spike vælger derfor resolut at flygte, men tager senere i hemmelighed kontakt til Fred, som han ved han kan stole på og hvis knivskarpe intelligens han har brug for, hvis han vil være sikker på at ku få opklaret mysteriet, finde den rigtige gerningsmand og rense sit navn, inden det er for sent. For hurtigere at komme i gang må Spike dog først gå tilbage i tiden og forklare Fred hvad han helt præcist lavede de dage i L.A. 1947, hvor hans job som håndlanger for filmbossen Norris Lawrence bragte ham på kollisionskurs med detektiv McNeal og hans korrupte kollega Emigh.
Spike : ”None O’ us asked for this life you y’know, luv. Everybody forgets that. Sometimes we even do.”
Efter et møde med Emigh, efter en af Lawrences bizarre fester, finder Spike sig pludselig i søgelyset fra superhelte teamet Los Hermanos Numeros, som er blevet hidkaldt til at sætte en stopper for hans blodige arbejde for Hollywood bossen og som efterfølgende også lykkedes med at sende Spike på flugt væk fra L.A., inden der atter vender tilbage til nutiden, hvor Spike og Fred kommer nærmere deres opklaring, da de i McNeals lejlighed, blandt hans noter, finder en tatoveringer som har forbindelse til både Lawrence, Elizabeth Short og Emigh. Scott Tipton følger fornemt op på Peter Davids ”Old Times” med et plot der dog lever mere på det historiske aspekt fra den virkelige verden end Davids sjælegranskende manus, men som alligevel formår at gøre Spike og hans problemer vedkommende med et vaskeægte krimiplot der, ud over at byde på en fornem tur tilbage til 40’erne, også indeholder et par gedigne overraskelser hvad angår motivet for bagvaskelsen mod Spike og yderligere også har plads til referencer til tv-serien, (Los Hermanos Numeros), samt velkendt tematik mellem Spike og Fred, (hans følelsesmæssige substitut for Buffy under hans ophold hos Wolfram & Hart), plus Spike og Angels klassiske filosofiske dueller om deres fortid som skurke. Mht. De mexicanske wrestlere, Los Hermanos Numeros, møde med Spike er der nok nogen, inkl. mig selv da jeg læste ”Old Wounds” første gang, som vil undre sig over dette og konstatere det som en kontinuitetsfejl. Men det afværger Scott Tipton lynhurtigt med det samme igen, da han lader Fred stille selv samme spørgsmål direkte til Spike, der med sin forklaring ganske fint dækker det mindre plothul igen.
Spike : ”You’re all so miserable with yourselves for workin’ here, so desperate to feel like heroes again, none o’ you thought twice about assuming the worst in me. So much for redemption, eh?”
Hvis man tager et kig på Fernando Gonis streg i ”Old Wounds”, er den væsentligste forskel fra sidst at Tiptons plot gir hans fotorealisme langt bedre arbejdsbetingelser især ved turen tilbage til 40’ernes Hollywood, hvor Goni har kreeret nogle sublimt flotte billeder holdt i så blege farvetoninger, at de næsten fremstår sort/hvide og dermed holder den film noir agtige stemning over krimimysteriet og samtidig via Spikes blodrøde ageren som håndlanger, minder læseren om det bestialske Blach Dahlia mord, der om noget brød den periodes idylliske tidsbillede. Scenerne i nutidens L.A. er dog stadig holdt i samme minimalistisk stil, men det lægger man ikke så meget mærke til denne gang, da Goni, især mellem Fred og Spike, gør karaktererne vedkommende via deres reaktioner og kropssprog der matcher tv-serien perfekt. Også historiens actionscener kan man se en forbedring på både i fortiden, men så sandelig og i nutiden og selve finalen, der byder på et drabeligt monster lidt i stil med The Killer Clown fra Todd McFarlanes Spawn serie. http://en.wikipedia.org/wiki/Spawn_(comics) Afslutningsvis sørger Tipton for at skabe en lettere deprimerende tone mellem Spike og primært Angel og får på den måde lagt i kakkelovnen til ”Lost And Found”, hvor de to champions via en ny mission må forsøge at nå til enighed og accept af hinanden igen.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Angel Jr. og Non gør klar til at gøre det af med hinanden, men Spike hopper ind mellem de to og skader Non i en grad, så hun har brug for at udsuge livskraft, og da Conner står tæt på hende, forsøger hun at udsuge hans, men det er ikke muligt, da en søn af to vampyrer ikke er et "rigtigt" menneske. Herefter bliver Conner slået ud.
Jerry er nu det eneste menneske i Nons nærhed, og Spike giver Illyria besked på, at få Jery væk fra området, hvilket fører til at de kvindelige krigere angriber ham. Marias adfærd under kampen er mildest talt besynderlig, og Spike opdager derfor, at alle kvinderne undtagen Non kontrolleres af en Sadecki dæmon.
Spike sætter Illyria til at gøre det af med Sasecki dæmonen, der forsøger at forsvare sig ved at tage kontrol over Illyria, men dæmonens forsøg er dømt til at mislykkes;
Der er intet menneskeligt tilbage i hende. Hun søger det menneskelige, forsøger at tvinge det frem, men der er intet andet tilbage end Illyria.
Illyria transformerer sig til Fred for at forsøge at overbevise dæmonen, men Spike får hende til at transformere sig tilbage og gøre en ende på dæmonen.
Herefter udfordrer Spike Non til at kæmpe én mod én, og de indleder kampen, mens Spike fortæller tilskuerne, hvor fantastisk han er. Da Non bliver skadet endnu mere, skal hun til at udsuge Jerry, som Spike og Illyria har glemt alt om, og Spike giver Illyria besked på, at få Jerry væk fra området.
Men der er jo intet menneskeligt tilbage i Illyria, og hun dræber Jerry selv i stedet for at redde ham; hasn fravær vil styrke flokken.
Spike gør det af med Non, og tænker sin situation igennem, hvorefter han gør det klart for de såkaldte demon lords, at han sammen med Illyria styrer Beverly Hills, mens han ved at træne Conner skaber en stærk allieret.
Vurdering: Selvom Spike er hovedpersonen i denne serie, så er seriens formål først og fremmest at gøre det klart for læserne, hvordan det virkelig står til med hensyn til Illyria/Fred.
Og det viser sig, at Freds ofte mærkelige reaktioner i hovedserien er sandsynlige nok, idet der er tale om en til tider overdrevet imitation lavet af Illyria. Den leder i øvrigt op til det i Angel After The Fall # 14 kommende opgør mellem Angel og Illyria.
Serien er stærk, men jeg synes nu nok, at Lynchs øvrige Spikeserier har lidt mere at byde på; de kan stå på egne ben og tilføre nye ting til universet, mens denne historie i høj grad er begrænset af sin spinoff-status.
Men hvis man køber Angel: After The Fall, så bør man også investere i denne serie, den uddyber en masse ting i forhold til Spike og især i forhold til Illyria/Fred; der er ikke blot tale om en udgivelse, som kun er smidt på markedet for at tjene lidt ekstra penge.
Selv om præsidentvalget er vel overstået, så tjek alligevel denne ret sjove side ud. En mere perfekt sammensætning kan man vist ikke finde. Genialt! :D
Hehe, herligt herligt at se Andrew i bedste James Bond stil her. Spændende at se om der kommer en reference til hans yndligs Bondskuespiller Timothy Dalton. Det ku’ være så fedt hvis det var :
Drew Z. Greenberg (W), Georges Jeanty (P/Cover), Andy Owens (I), Michelle Madsen (C), and Jo Chen (Cover)
On sale Mar 4
FC, 40 pages
$2.99
Ongoing
It's Buffy--and Andrew--on a mission in Italy . . . together! Awkward? Yes! Since Harmony's television stunt, the ensuing of general vampire-love from the masses, and the destruction of the Scotland base, operations at Slayer headquarters have been somewhat strained. Rogue Slayers--Simone and her gang--have not been helping Slayer-civilian relations with their attacks against the military, bank robbing, and occasional snitching at Hot Topic. Now, Andrew has a lead on how to gain intel on Simone's plans . . . but he has to go to Italy--now! With Xander and Willow busy holding together their Slayer legions Buffy seems to be the only one with an open schedule to act as Andrew's backup. Hours of travel . . . just Buffy and Andrew . . . Really? Drew Z. Greenberg, veteran of the Buffy TV show as well as Dexter and Smallville, and current writer on The Clone Wars, teams with series artist Georges Jeanty and executive producer Joss Whedon.
--------- Hvis men ikke allerede har stiftet bekendskab med denne grafiske fan fiction novelle, kan det bestemt anbefales lige at gi’ den et kig eller to her :
(Ved sgu ikke helt med den her film. Håber det bedste, især set i lyset af at Rob Schmidt også stod bag Dushku’s bedste film Wrong Turn. Men traileren lover ikke alt for godt, desværre.)
Dette nummer starter med, at Spike ligger i en container og brokker sig over sin situation, mens han ryger en velfortjent cigaret. Han tager sig dog hurtigt sammen og indser, at Conner nok har brug for hjælp med Gwen, og han forsøger at komme op på taget, hvor kampen mellem de to foregår; han bliver dog overrasket af en hidsig vampyr, og efter at have besejret denne, åbner han for nogle forseglede døre, og ud stormer tre meget gale slayere.
Et andet sted er Angel gået i chok over det syn, som Wesley viste ham i sidste nummer, mens Cordy stiller spørgsmålstegn ved, om synet er ægte. På samme tid fortæller Wesley Gunn, at Wolfram and Hart er meget utilfrede og er ved at sende en hær afsted, der får hæren i slutningen af TV-serien til at ligne det rene ingenting.
LA fyldes med ondsindede drager, der alle søger imod Conner og Gwen. Angels drage forsøger at redde de to, men bliver selv slået ihjel ad de andre drager. Herefter er Conenr parat til at ofre sig for Gwen, men Gwen får overbevist Conner om, at han må redde sig selv og finde Angel, og hun dør i sin kamp mod dragerne.
Spike er nu i vild kamp med de tre slayere,
og de er mere, end han kan overkomme. Spike bliver spiddet. Spike bliver dusted.
Angel fortæller Cordy, at han er overbevist om, at synet var ægte, og at hun netop må være sendt af the-powers-that-be for at sikre sig, at han ikke kæmper videre, og han er klar til at følge med hende. Wesley forsøger at forsvare Angels krop, men han er hjælpeløs over Gunn, der nu vil slå Angel helt ihjel. Gunn bliver ]dog stoppet af Conner, der gennembaker denne. Conner er ikke overbevist om at synet er ægte, og genbruger Kates tale fra First Night til at overbevise Angel om, at han skal fortsætte sin kamp.
Cordy siger, at Angel skal hjælpe Conner, hvorefter hun forsvinder.
Det synes håbløst for Wesley og Conner, at få Angel op,
men ind kommer Spike, der fortæller, at det ikke er svært at vække folk til live igen, når man er i helvedet.
Ude på gaden render Gunn ind i Illyria, og ved at være patetisk får han hende til at blive til "Fred", hvorefter han gennemborer hende med en pil.
Vurdering:
Lynch fortsætter sit topniveau fra sidste nummer, og Mooney gør det bedre, end han gjorde i det sidst, så ingen klager herfra. Jeg er overbevist om, at alt kan ske nu, og side 12 fik næsten øjnene til at falde ud af hovedet på mig!
Serien er i øvrigt blevet udviddet, så den varer ialt 17 numre, og det er sikkert meget godt; der er mange tråde i spil, især når man ser forsiden til # 14.
Har lige fået skimmet din anmeldelse igennem og det ser jo godt ud. Glæder mig til at få læst de sidste to numre. :)
Brian Lynch udtalte for noget tid siden på sin blog ang. nr. 4, at han synes det var det bedste Franco Urru havde tegnet. Er du enig i det ?
Jeg kan næsten ikke tro på, at Urru sku' ku' overgå sig selv fra "Asylum" og "Shadow Puppets". Det var suverænt noget af det bedste jeg har set, i de mange år jeg har læst tegeneserier.
De ting jeg havde bestilt sidst dukkede aldrig op, så nu har jeg måttet bestille et hele én gang til. Stort Suk! Hader at gå og vente, for jeg vil sgu gerne snart få læst op på de de ting jeg er bagud med.
# 99 -
Ville frygteligt gerne skrive nogle kommentarer, men blir jo som sagt nød til at vente lidt endnu. Har dog læst dine vuderinger nederst og kan sgu ikke rigtig sige andet end, at jeg ser frem til "Angel - ATF" også med stor spænding. :)
Hvad synes du forøvrigt om den fanmade "Faith - The Vampire Slayer" ? Og er du blevet interesseret i de tre Spike historier af Peter David/Scott Tipton og Fernando Goni ? :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#91 NightHawk 16 år siden
Spike vs. Dracula : Skrevet af Peter David. Tegnet af Joe Corroney & Zach Howard
http://www.amazon.co.uk/Spike-vs-Dracula-Joe-Corro...
”Vampyre...small, close together...
A female of my kind did this to the clan under my protection. Who dares? WHO DARES?
Ahhh, clever Magda. You left a message for me...a vision.
Show me who dared to murder my favourite.
Show me the leader of this vampire clan.
Yes.Yesss...two female vampires, both of whom shall know the full fury of...
Dracula...”
27. Oktober1898. Dracula er midt i at grifle sine daglige noter i sin dagbog og tænker tilbage på sigøjnerpigen Magda fra klanen Kalderash, som han kastede sin beundring på i tidernes morgen. Men i stedet for at ta' hende som ung brud, opdagede han at hun havde magiske evner og valgte i stedet at blive hendes lærling ud i alskens formularer. Over årene vinder Dracula mere og mere respekt i klanen og de indser efterhånden, at han er en uvurderlig beskytter af deres folk. Undervejs som Grevens viden om magi bliver mere omfattende, må han se til mens hans elskede Magda, der ikke ønsker at blive udødeliggjort, ældes for sine øjne, men fascinationen af hende forbliver dog uændret. En dag efter han har været væk, finder greven Kalderash klanen slagtet. Via Magdas spåkugle finder han ud af hvem gerningsmændene er og sætter nu alt ind på at få en grusom hævn over hvad der skal vise sig at være ingen ringere end William the bloody og hans to tøjter Darla og Drusilla.
London et år senere befinder Spike og Drusilla sig i en bogbutik, hvor Spike morer sig godt og grundigt efter at ha’ nærstuderet Bram Stokers portræt af grev Dracula. Selv om han samtidig finder de sirlige notater om vampyrer og deres svagheder for irritable, overtaler Drusilla ham til at ofre 11 pund på bogen, inden de skal mødes med Darla, der i mellemtiden render på Dracula, i teatret. Mens Spike gaber kæberne af led under forestillingen, får Dracula held til at forføre Darla og lokker hende til at slutte sig til ham på hans overdådige palads. Midt i forførelsens akt senere i en lejlighed ved Themsen, dukker Spike og Drusilla op, undrende over Darlas fravær tidligere. Efter en kort præsentation af greven, går det op for Spike hvem han er fra Stokers bog, hvilket straks sætter Draculas pis i kog.
Dracula : ”That! That fabricated rubbish! Stoker presented me as a dithering buffoon! As if someone with Van Helsings meagre intelligence could deter me of my affairs!”
Bogen ryger prompte i pejsen, Drusilla hypnotiseret og Spike sat fra tronen som kvindernes patron. Da han forsøger et angreb på greven, må han hurtigt sande at han slet ikke er stærk nok og ender kort efter i Themsens beskidte vand og formodes død, alt imens Dracula fortsætter med Darla og Dru i hestevogn mod sit hjem i North Yorkshire. Senere på aftenen tror de to kvinder, at den står på lummer hygge, men det ku’ ikke ligge fjernere fra Dracula, der i stedet hypnotisere dem til at begå selvmord. I sidste øjeblik bliver fortryllelsen brudt, da en rasende hob sender en flammende pil ind igennem vinduet og truer Dracula med døden. Inden han når at fatte mistanke til den pludselige opstand, er Spike i mens stukket af med sine to kvinder kun efterladende et brev, “to the ponce”, hvor i han forklare, hvorledes det lykkedes ham at vende lokalbefolkningen mod greven ved at afsløre dennes sande identitet.
10. Oktober 1934. Darla er i Tyskland og modtager et brev fra Spike om ham og Drusillas tur i Amerika fra New York og frem til Los Angeles, hvor de uheldigvis er rendt på ingen ringere end greven himself. Her er Spike og Dru på vej ind i Mans Chinese Theater for at overvære en forestilling med Bela Lugosi. I sin glansrolle som “Grev Dracula”.
Drusilla : ”We’ve seen Dracula in person, haven’t we?”
Spike : ”The real one, sure. Lugosi’s are more entertaining. I thought we could have a few giggles over it.”
Andetsteds på en skole i Pougkepsie fortæller drengen Eddie om en oplevelse han har haft tidligere i Mans Chinese Theater, hvor hans mor på hans fødselsdag havde taget ham med for at se selveste Bela Lugosi. Skæbnen vil det at ham og hans mor ender ved siden af Spike og Dru. Under forestillingen får Spike pludselig øje på Dracula, der er kommet for at tjekke Lugosis portræt af ham ud, et par rækker længere fremme og mens den blonde vampyr er svært imponeret af skuespillerens storladne patos, er Dracula ved at gå til af raseri over det teatralske overspil. Efter stykket et ovre får Lugosi et overraskende besøg backstage, da den rigtige Dracula kigger forbi med et ”special review”. Heldigvis for den aldrende skuespiller dukker Spike op, men det er omvendt knap så cool for Spike selv, da Dracula overraskende transformerer sig til en ulv og skubber ham med sig ud igennem et vindue fra 2 sal.
Mens han kæmper for sit liv, lykkedes det Drusilla at få gjort kål på en af Draculas hjælpere, en ung blond kvinde, og Lugosi slipper igen med skrækken. Under Spike og Draculas duel forvandler greven sig til en flagermus, men Spike nægter at give op og hægter sig i stedet på ham, hvilket resultere i at de pga. overvægten ender midt i optagelserne af Howard Hughes ”Aviator” film og skal lige til at slås oven på flyet, da Dracula får kappen i propellen og styrter ned, mens Spike redder sig væk via en faldskærm. Imens forsøger en småsulten Drusilla at ta’ en bid af Lugosi, men får ikke held med sit forehavende da drengen fra tidligere dukker op og redder ham. Tilbage på skolen igen da drengen afslutter sin historie for klassen tror lærerinden han lyver og gir ham en eftersidning. Da han lidt efter er taget hjem, bemærker hun pludselig at der mangler noget.
Teacher : ”That boy...the things that goes through his head. Wait...where did my new angora sweater go...?” :D
8. September 1943. Darla har ikke svaret på de seneste tre breve, så Spike har besluttet sig for at ta’ til Berlin for at tjekke situationen nærmere efter. Her har han ikke befundet sig særlig længe, da han pludselig bliver overrumplet af en klam nazist, som han nedlægger og ifører sig hans uniform for at undgå flere sammenstød.
Spike – Nazi Disguise :
http://www.idwpublishing.com/images/titles/svd0301...
http://www.idwpublishing.com/images/titles/svd0302...
http://www.idwpublishing.com/images/titles/svd0303...
http://www.idwpublishing.com/images/titles/svd0304...
http://www.idwpublishing.com/images/titles/svd0305...
I Darlas lejlighed finder han til sin overraskelse Dracula siddende og erfarer fra ham, at hende og en af grevens kvinder, en ung sigøjner ved navn Angelina, er blevet taget af Hitlers swat team og sendt i fangelejr for mystiske og overnaturlige sager. Efter lidt skænderier frem og tilbage blir Spike enig med Dracula om at indgå en midlertidig våbenhvile og hjælpe ham med at befri de to kvinder fra nazisternes perverse greb. Med Spike som Draculas chauffør forsøger det umage makkerpar nu at trænge igennem afspærringerne. Spike flår straks en vagt ind i bilen og Dracula tvinger ham til at invitere dem ind i lejren. Men så nemt skal det ikke vise sig at blive og før de kan nå at se sig om, er de dænget til i en nådesløs kugleregn fra de fremstormende vagter, der søndersmadrer bilen i stumper og stykker. Lige som de tror de skal slæbe et par lig fra bilen, sparker Spike, godt gnaven over alle sine skudhuller, døren op og la’ straks sin vrede gå ud over de nu paniske soldater.
De får dog hurtigt omgrupperet sig og Spike må derfor rask ta’ benene på nakken og flygte over gårdspladsen, hvilket sender ham ind i en barak, der huser en tilfangetagen varulv, som han kvikt slipper løs og bruger som afvigemanøvre. Uden for, mens varulven flænser løs, forsvinder Dracula med Angelina og Darla op i nattehimlen og efterlader Spike tilbage sydende af raseri. Da han senere ankommer til Darlas lejlighed er hun væk og i stedet finder han et brev hvori hun beskriver, at hun er blevet fragtet i sikkerhed til England af greven. Spikes egen flugtvej ud er der dog sørget for og pludselig dukker hans rejsekammerater vampyrerne Nostroyev og The Prince of Lies op og fortæller at de samarbejder med greven imod nazisterne. Spike blir opfordret til at ta’ af sted med de to videre til et rendevouz i Madrid. Andetsteds i Tyskland nærmere bestemt på der fuhrers palads, er Dracula dog i færd med at forråde de tre da han, stadig plaget af hævntanker, laver en alliance med Hitler og sælger sit eget folk til hans afdeling for overnaturlige sager imod befrielsen af resten af Angelinas sigøjnerfamilie. På vej ud advarer Dracula mod at snyde ham, hvis Hitler vil ha’ en chance for at overleve den krig han er ved tabe. Det nægter han dog at tro på...men mon ikke Dracula får ret i sine spådomme :
Dracula : ”My dear fuehrer...Mussolini has already fallen...the soviets are pushing back your soldiers along the eastern front...You may not have noticed, but you’re loosing the war. I give you a year...two at most...before you’re looking at invading forces here in Berlin.”
Hitler : ”Never! That will never happen!”
Vil Dracula langt om længe få Spike ned med nakken?, får Spike sine elleve pund retur?, er Rom anno 1959 mon så fredeligt et sted som det ser ud til? og hvilken rolle spiller Angel mon i hele misæren?...
Konklusion :
Peter David står for historien i denne flamboyante Spike saga, der tager den blonde antihelt igennem hele fem tidsperioder og 6 lande i hans duel mod den legendariske grev Dracula, hvis hævntogt tager sin begyndelse i den grafiske novellens prolog, der igen udspringer fra den efterhånden sagnomspundne massakre i Buffy/Angel universet på sigøjnerklanen Kalderash, (Jenny Calendars forfædre). Her fik Angel sin forbandelse i form af en sjæl efter at ha’ dræbt en ung kvinde og forlod herefter Darlas side, hvilket omgående fik hende til at udøve en grusom hævn over sigøjnerne med Spike og Drusilla som ivrige medhjælpere, som man så levende beskrevet i Angel - sæson 2 afsnittet Darla. Dette mindeværdige scenarie fra serien udnytter David intelligent og la’ dermed de tre vampyrers blodsudgydelser få en helt ny betydning ved at tilføre Draculas forbindelse til Kalderash klanen. Således er der sat gang i handlingen, der efterfølgende placerer karaktererne i Londons stemningsfulde brostensbelagte gader med dertil hørende fugt og tågeskyer, hvor Peter David præsenterer læseren for de første af mange referencer inden for den pågældende tidsperiode med hhv. Bram Stokers bog om Dracula, (der bliver historiens running joke), og seriemorderen Jack The Ripper. Senere da Spike redder Darla og Drusilla fra grevens klør, benytter David sig af en klassisk ophidselse af befolkningen til en lynchmob på kroen ”The Slaughtered Lamb”, (et navn, som jeg uden dog at være 100 % sikker, er en hilsen til En Amerikansk Varulv I London), inden der springes fremad i tid til 1934, Los Angeles og Hollywood, hvor Davids for alvor la’ fakta og fantasy smelte sammen på opfindsom vis.
Her møder Spike, Drusilla og Dracula først den verdensberømte ungarske skuespiller Bela Lugosi, http://en.wikipedia.org/wiki/Bela_lugosi der om nogen blev berømt på sin fortolkning af den transsylvanske greve, hvilket samtidig også blev hans forbandelse ved det at han for det meste blev typecastet i skurkeroller meget lig denne blot i langt dårligt skrevne og producerede gyserfilm, der førte ud i et nervesammenbrud og senere stofmisbrug, inden han på sine gamle dage nåede at opleve lidt af sine glory days igennem den evigt entusiastiske, men ultra talentløse Edward D. Wood Junior, http://en.wikipedia.org/wiki/Ed_Wood hvilket denne del af Peter Davids handling bliver en forsmag på, da Edward som knægt redder Lugosi fra Drusillas skarpe tænder og via den oplevelse får lysten til at lave monsterfilm. Sideløbende laver Davids en virkelig genial ting, da han la’ Dracula overvære Lugosis liveforestilling af Dracula filmen, hvor han smadrer spejlende på scenen i vrede og dermed illustrere den rigtige grev Draculas følelser ved at se sin eget spejlbillede i form af Lugosi, som han så brændende ønsker at destruere, da det er baseret på Bram Stokers farverige fortolkninger. Jep, der er i den grad tænkt over tingene her og det kan ses. Afslutningen på anden runde bliver igen en sammensmeltning af fakta og fiktion, da Spike og Dracula skaber kaos på Howard Hughes http://en.wikipedia.org/wiki/Howard_hughes film set, der i virkeligheden var omgæret af megen turbulens. En komisk detalje er det for øvrigt, at Dracula der kort forinden har været voldsomt irriteret over Lugosis krukkede portræt, selv ender med at blive offer for samme krukkede attitude, da hans kappe bliver fanget i Hughes propel.
Da Peter David fortsætter duellen imellem de to vampyrer i Berlin 1943 midt i nazisternes bombastiske fremfærd, bliver det hele en tand mere alvorligt, selv om der indledningsvis bliver fyret en lille hilsen af til Mel Brooks klassiker The Producers med Spikes kommentar ”Right, in the fuhrers face!”. For her slår de to hovedpersoner sig for første gang sammen imod en større ondskab nærmere bestemt Adolf Hitlers special branch, der står for indfangningen og efterfølgende eksperimenter på alt der har med det overnaturlige og magiske at gøre. Peter David drager dermed god nytte af Hitlers virkelige fascination og besættelsen af det okkulte, (som man b. la. også husker det inkorporeret i Spielbergs Raiders of The Lost Ark), hvilket David både bruger som en parallel til den nazistiske tankegang om en raceren verden, men også til en beskrivelse af Hitlers megalomanske og rablende gale vision om at opnå guddommelig uovervindelig magt igennem en hær af supersoldiers skabt ud fra det overnaturlige. Til sidst lykkedes det for Peter Davis på fornemmeste vis at få flettet begyndelsen på Hitler og nazisternes fald ind i sit manuskript, da Hitlers deal med Dracula i kapitel 3, (en optakt som efterfølgende sender Spike, The Prince of Lies og Nostreyev til Madrid med en tysk ubåd i Angel – sæson 5 afsnittet Why We Fight), ender med at ødelægge supersoldiers programmet, mens Hitlers invasion af Rusland i virkelighedens verden bliver dødsstødet for nazisternes regime.
Så går der hele 16 år, inden vi møder Spike igen i selskab med Drusilla i Rom 1959, som nok må siges at være det absolut svageste kapitel. Dracula er stort set fraværende her, af årsager der dog senere har sin logiske forklaring i forhold til, at han ikke siden 1943 har haft noget sammenstød med Spike. Selv om der bliver smidt et par ganske morsomme referencer ind ang. Audrey Hepburn mht. Roman Holiday og Breakfast At Tiffany’s, plus Sophie Loren, samt en intern joke mht. Spikes digt fra Tv-serien og en drabelig duel mellem Spike og en flok dæmoner, som viser sig at være håndlangere for den falske greve ham og Drusilla møder, ja så synes denne del at være temmelig overflødig og uden den store dybde. Heldigvis bliver der ændret gevaldigt på det i sidste kapitel, der tager læseren med helt frem til 2003 post Sunnydale’s kollaps, der i en genial tænkt sammenkædning bliver afslutningen på Spike og Draculas lange tvist, da greven dukker op hos Wolfram & Hart for at få kompensation for sit mansion, der blev suget med ned i helvede sammen med resten af byen i den store finale i Buffy - sæson 7’s Chosen. Spike er i kapitel 5 stadig i sin spøgelsesform og det kommer der mange morsomme scener ud af både blandt ham og Angel og så sandelig også i forhold til Dracula, der ud over at blive forvekslet med Michael Jackson af to omgange, (jeg var færdig af grin over den joke), da han ankommer til L.A., finder ud af hvem han i virkeligheden burde rette sin hævn imod i en finale, der klart spiller mest på en humoristisk vinkel og som derfor bliver en ret morsom og munter afslutning på en yderst gennemført og gennemtænkt historie fyldt med eventyr og historiske facts, samt sprudlende dialog især de to hovedpersoner imellem.
Tager vi et hop tilbage og ser på Joe Corroneys tegnestil, ja så man sige det er lidt af en blandet fornøjelse. I størstedelen af de første 4 kapitler som han står for, er hans streg/billeder såmænd ganske nydelig at se på. Men selv om de bestemt har en god portion af atmosfære over sig, ja så er de samtidig også lidt for pæne til at opnå fuld effekt stemningsmæssigt trods en meget flot opbygget intro i sort/hvid og godt brug af skygger i det første møde mellem Spike og Dracula i Darlas lejlighed. Samme gør sig gældende videre over i mødet med Bela Lugosi. Flotte billeder der lige mangler det sidste i udtryk og dynamik med undtagelse af et par ganske effektive fysiske dueller Spike og Dracula imellem. Hvad Corroney til gengæld skal ha’ megen ros for, er i sin præcision ikke blot af de Whedon skabte karakterer men også de virkelige personer, der dukker op undervejs, hvor jeg især var imponeret af Lugosi og Hitlers portrætter. I det 3 kapitel omhandlende 1943 sker der dog noget højst uventet med Joe Corroneys måde at tegne på, for pludselig er han ovre i en hel anden stil der er så markant anderledes, at man skulle tro det var en helt anden tegner der havde taget over.
Og den stil bryder jeg mig så slet ikke om af den simple årsag, at især karaktererne er alt for detaljerede med et arsenal af streger og markeringer i ansigtet, der gør Spike stort set ugenkendelig og Dracula mere asiatisk end rumænsk i sin fremtoning. Stilskiftet stopper dog brat på side 60, hvor Corroney vender tilbage til sin oprindelige streg og fortsætter den indtil cirka midtvejs ind i kapitel 4, (side 75), hvor han så igen sender Spike og historien ind i samme grimme overdetaljerede stil. Jeg har skam ikke noget imod stilændringer, så længe det vel at mærke bare ikke er inde for den samme histories ramme. Kan slet ikke se fornuften i at Corroney laver de her skift, da de absolut ingen betydning har for at sku’ understrege en følelse eller tilstand, men blot er en beskrivelse af handlingen omkring de perioder. Noget vovet vil jeg påstå, har man så hyret en helt ny tegner til det sidste kapitel med Zack Howard, hvis illustrationer igen adskiller sig markant fra det foregående ved at ha’ en nærmest cartoon agtig look over sig til at starte med via skarpe markerede og tykke streger, inden Zack Howard minsandten også ændrer stil, da han i anden del af kapitel 5 bløder op og laver nogle lækre polerede og meget lyse billeder indenfor i Wolfram & Hart’s hall. Først her rammer han faktisk figurernes look, som han skal.
Samlet set er det uden tvivl Peter Davis geniale historie, der gør Spike vs. Dracula novellen til et køb værd, med sine mange sjove referencer og brug af historiske begivenheder mikset ind i den årelange duel mellem Spike og Dracula, hvor kun kapitel 4 skuffer en del. Den skiftende tegnestil er så omvendt det, der klart trækker ned i niveau og ender med at genere de steder, hvor det højst sandsynligt var tiltænkt den sku’ overaske. Hvis Joe Corroney havde tegnet alle 5 dele i samme stil som han åbner med, ja så havde det klart været at foretrække. Afslutningsvis har jeg dog en lille anke ang. kontinuiteten. Peter David lykkedes glimrende med at sno historien ind imellem de tidsperioder vi har set i de to tv-serier, men der opstår dog et problem mht. Sæson 5 af Buffy, hvor Dracula ankommer til Sunnydale, vel at mærke samtidig med at Spike også er der. I kapitel 3 i novellen forklarer Dracula, at han har et mentalt bånd til alle vampyrer og derfor vidste besked ang. Darlas skæbne. Men i Buffy - sæson 5’s, Buffy vs. Dracula, nævner han på intet tidspunkt Spike, som han jo på det her tidspunkt stadig ikke har afsluttet sin duel mod. Den fejl kan dog reddes igen, hvis der bliver lavet en “Spike vs. Dracula 2” der dækker perioden 1960 – 2003, som novellen her springer over. Hvordan de så vil løse det ved jeg ikke, men man ku’ måske forestille sig at Spike på en eller anden måde har købt sig til en form for sløringsformular, siden Dracula ikke ved han er i Sunnydale.
Lur mig om vi ikke lige skal ha’ en tur rundt i galleriet, hvor det denne gang er lykkedes mig at finde næsten hele stakken frem :
Cover Gallery :
http://www.dustcatchers.com/comics/spike/vdrac1zh....
http://www.dustcatchers.com/comics/spike/vdrac1sm....
http://www.dustcatchers.com/comics/spike/vdrac2sm....
http://www.dustcatchers.com/comics/spike/vdrac2ew....
http://www.dustcatchers.com/comics/spike/vdrac3jc....
http://www.dustcatchers.com/comics/spike/vdrac4jc....
http://www.dustcatchers.com/comics/spike/vdrac5tw....
#92 NightHawk 16 år siden
Angel – After The Fall # 13 - Preview :
http://issuu.com/idwpublishing/docs/angel13?mode=e...
Angel – After The Fall # 14 – Original Cover :
http://www.whedon.info/Angel-After-The-Fall-Comic-...
Angel – After The Fall # 15 – Teaser :
http://ryalltime.blogspot.com/2008/10/following-ye...
Angel – After The Fall # 15 – Original & Variant Cover :
http://buffycomics.hellmouthcentral.com/covers/ang...
http://heavyink.com/comic/7197-Angel-After-The-Fal...
Spike – After The Fall # 4 – Original Cover :
http://www.whedon.info/Spike-After-The-Fall-Comic-...
#93 NightHawk 16 år siden
Har lige et par nye covers og lidt preview, samt en artikel om Tom Lenk, som næppe kan komme som nogen stor overraskelse mht. surprise effekten. Der bliver b. la. refereret til Andrews idoldyrkelse af Spike og Warren i Tv-serien og tjek så for øvrigt ”Wendy Burgers” reklamen ud nederst på siden. Den er ret komisk nu, hvor Tom Lenk har fjernet alt tvivl om hans seksualitet.
Andrew – En Ud Af Skabet Oplevelse :
http://www.afterelton.com/blog/michaeljensen/buffy...
Spike – After The Fall # 4 – Cover B :
http://www.ecrater.com/product.php?pid=3339497
Spike – After The Fall # 4 – Preview :
http://ryalltime.blogspot.com/2008/10/spike-after-...
Spike – After The Fall # 4 – It’s a Wrap :
http://bloglynch.blogspot.com/2008/10/spikeafter-f...
Angel – After The Fall # 15 – Alex Garner Cover :
http://www.whedon.info/Angel-After-The-Fall-Comic-...
John Byrne's Angel – Blood and Trenches – Preview :
http://forum.superpouvoir.com/showthread.php?t=100...
Næste uge tager jeg hul på den sidste af Spike novellerne, blot kaldet Spike, med de to første historier ; "Old Times" af Peter David og "Old Wounds" af Scott Tipton. Samtidig er jeg i gang med et større sideprojekt, jeg sidder og skriver på ang. de 4 Tales Of The Slayer bøger, samt den grafiske novelle Tales Of The Slayers. Idéen er at lave en samlet artikel i 3 dele, hvor de forskellige historier bliver sat ind i kronologisk rækkefølge helt fra The primitive Slayer og frem til Buffy i år 2000 med Todd Macintosh's - "All You Do Comes back Unto Three".
Der bliver ingen lange resuméer, hverken her eller med de andre ting jeg har tænkt mig at skrive om. Fremover bliver det kun en samlet analyse/konklusion tekst. Nedenunder har jeg lagt "Slayer” historierne i kronologisk rækkefølge :
Tales of The Slayer & Tales of The Slayers – Chronological Order :
Prologue – The Primitive Slayer
A Good Run – (Grækenland) – 490 B.C.
Lady Shobu – (Japan) – 980 B.C.
Dark Of The Moon – 1229 A.D.
Abomination – (Frankrig) – 1320
Righteous – (England) ???
The Rule Of Silence – (Sevilla) – 1481
The White Doe – (New World) – 1586
Die Blutgrafin – (Ungarn) – 1609
Blood and Brine – (Caribbean) – 1661
Unholy Madness – (Frankrig) – 1789
The Innocent – (Frankrig) – 1789
Presumption – (England) – 1813
The Ghost of Slayers Past – (England) – 1843
Ch’ing Shih – (Kina) – 1856
The New Watcher – (Atlanta) – 1864
Alone – (Outside Uster) – 1876
Morngloom Dreaming – (Kentucky) – 1886
The Glittering World – (Sunnydale) ???
House of The Vampire – (London) – 1897
Sideshow Slayer – (Pennsylvania) – 1911
Survivors – (Chicago) – 1919
The War Between The States – (New York) – 1922
Silent Scream – (Tyskland) – 1923
Broken Bottle of Djin – (New York) – 1937
Sonnemblume – (Nuremberg) – 1938
Voodoo Lounge – (Los Angeles) – 1940
Stakeout On Rush Street – (Chicago) – 1943
Undeadsville – (New York) – 1952
And White Splits The Night – (Florida) – 1956
Back To The Garden – (Canada) – 1969
It’s All About The Mission – (Harlem) – 1973
Nikki Goes Down – (New York) – 1975
Two Teenage Girls at The Mall – (Nebraska) – 1983
The Code Of The Samurai – (Tokyo) – 1993
Broken Bottle of Djin Part II – (Sunnydale) – 1997
Again – (Sunnydale) – 1999
All You Do Comes Back Unto Three – (Sunnydale) – 2000
Skriver desuden på en anmeldelse af Sarah Michelle Gellar og Alec Baldwin filmen Suburban Girl, så hvis i er interesserede i at høre lidt mere om den, ja så hold øje med “What We Saw 18’Teen” tråden i næste uge. Tirsdag/onsdag sku’ den ligge klar. :)
Har lige taget et kig på en anmeldelse fra OnFilm, (bare lige for at se hvad andre danske anmeldere har skrevet), som jeg fandt ufrivillig komisk. Nu er det er ikke fordi jeg absolut søger at forsvare alt, hvad SMG medvirker i med næb og klør, (fandt f. eks. Simply Irresisteble for en særdeles rædsom film), men med ”Suburban Girl” er det ret tydeligt, at anmelderen har været ultra negativt indstillet fra start af og har, ud over at komme med flere dumsmarte kommentarer, valgt at fokuserer på alt andet end selve filmens pointe. Når selv samme anmelder så gir Indiana Jones 4 alle 6 stjerner!, (et mesterværk), så kan jeg slet ikke ta’ ham seriøst. Ja, bevares ”Suburban Girl” er ikke nogen stor film, men jeg kan da så allerede godt love nu, at den får en væsentlig højere karakter hos mig og en væsentlig mere nuanceret gennemgang end den her useriøse omgang tågesnak :
http://onfilm.dk/Anmeldelse/Anmeldelse.aspx?Anmeld...
#94 NightHawk 16 år siden
Da jeg har haft travlt i denne her uge, har jeg sgu ikke nået at få skrevet så meget. Derfor rykker jeg anmeldelserne af Spike - Old Times og Old Wounds til næste weekend. Til gengæld er anmeldelsen af Suburban Girl næsten færdig og blir lagt op i løbet af i morgen, som jo så teknisk set er senere idag. :)
Er efterhånden halvvejs i vol. 2 af Tales of The Slayers, så det store projekt skrider stille og roligt fremad. Indtil videre har jeg været glimrende underholdt trods et par svage historier. Jeg satser på at ha' hele sagaen om Slayer linien klar i December.
Imellemtiden fortsætter de andre reviews som sædvanlig af de to tegneserier, samt et par grafiske noveller der også mangler at få et par ord med på vejen.
Good times ahead, folkens. :)
#95 NightHawk 16 år siden
Spike – Old Times : 48 Sider. Skrevet af Peter David og tegnet af Fernando Goni.
http://www.amazon.co.uk/Spike-Fernando-Goni/dp/160...
http://www.dustcatchers.com/comics/spike/oldtimesa...
Spike : ”Voltaire was right. God’s a comedian playing to an audience to scared too laugh.”
Peter David lægger for i den samlede udgivelse, blot kaldet Spike, om den blonde vampyr og tager læseren med på en tur tilbage i tiden nærmere bestemt London år 1889 i øjeblikket efter Williams fatale digtoplæsning og efterfølgende ydmygelse af det fine borgerskab samt hans udkårne Cecily, og lige inden hans fatale møde med Angelus, Darla og Drusilla. På vej ud af døren ønsker William en grusom skæbne for de tilhørende, der bliver hørt og opfyldt af Cecily, (som man senere kom til at kende som hævndæmonen Halfrek i tv-serien af Buffy - The Vampire Slayer), der efterlader en blodig massakre bag sig, inden Peter David springer frem til nutiden anno 2003 hvor de to, nu som hhv. Spike og Halfrek, render på hinanden igen under hver deres mission på en bar i udkanten af L.A. hvor en lokal digtoplæsning finder sted. I stedet for at afsløre for meget for hinanden begynder de i stedet at diskutere om fortiden, hvor Spike hurtigt gør det klart, at han udelukkende mener Halfrek er skyld i hans turbulente liv som vampyr. Kort efter skilles de brat igen og inden længe står det klart for Spike, at den mand han er udset til at beskytte pga. en forbandelse i dennes familie, er den samme som Halfrek modsat er udset til at eliminere.
Lenny : ”But…Aren’t vampires, y’know...evil? Why are you helping me?”
Spike : ”Because I have a soft spot for lousy poets. And to even the score with the vengeance demon I think is trying to kill you.”
Da hun opdager han blander sig i hendes forehavende og agerer livvagt for Lenny, bliver jagten på at opnå hendes mål intensiveret og Spike må nu kæmpe en mere end hård kamp for at overleve dagen ud mod dæmoner og magi, i hvad der mere og mere udvikler sig til et personligt opgør med Halfrek og fortidens synder, som Lenny viser sig at være tæt forbundet med. Peter David er igen, denne gang på et langt mindre antal sider end sidst, lykkedes med at skabe en finurlig historie der elegant udspringer fra en vigtig mytologisk scene i tv-serien uden, at det på nogen måder gir problemer med kontinuiteten, præcis som det også var tilfældet med hans Dracula vs. Spike, som der bliver refereret til i en meget morsom scene i historiens afslutning. Tilbage på de første sider bliver Halfrek og Spikes møde i Buffy - sæson 6’s Older and Far Away desuden nævnt, hvilket kun er yderligere med til at skabe sammenhørighed de to medier imellem og gi’ plottet lidt ekstra tyngde. Nogen vil nok tænke, med rette, at det så til gengæld er en alvorlig kontinuitetsfejl, at Halfrek dukker op i 2003, når alle der har set tv-serien vil vide, at hun blev elimineret af sin boss D’Hoffryn i afsnittet Selfless tilbage i sæson 7. Men, og nu bliver det lidt teknisk, ifølge Joss Whedons regelsæt, ja så kan man jo vende tilbage igen, så længe blot døden er af overnaturlig art, hvilket vil sige at hendes return holder trods det, at vi ikke her får nogen forklaring på hvordan, det er lykkedes at genopstå.
Spike : ”Sticks and stones missie. I mean...you’re not ashamed, are you? Of your mission?”
Halfrek : ”Of course not. I do good work...”
Måden hvorpå Peter David bygger sin historie op på i ”Old Times” fungerer noget nær perfekt i sin tredelte struktur, med først den blodige baggrundshistorien der glider over i introduktionerne af de tre hovedpersoner, hvorpå den så står på all-out action i midten, inden der rundes af med en forløsning på de indre konflikter i bedste sorthumoristiske stil i en finale absurd grotesk og klukkende morsom på én og samme tid, alt imens de personlige konflikter Halfrek og Spike imellem løbende udspiller sig og er med til at drive handlingen fremad. Peter David har dog yderligere et es i ærmet plotmæssigt ang. omdrejningspunktet, biker poeten Lenny, der dels via sine familierelationer er knyttet til Halfreks hævndæmon status, men som samtidig også bliver et menneskeligt spejlbillede på Spike både af type og ang. de valg han har måtte træffe og de ting han har måtte opgive i sit liv pga. sin forbandelse, der har gjort hans liv til et yderst ensomt et af slagsen. Det er godt tænkt og godt udført af Peter David det her, må man sige. Det samme kan vist også roligt siges hvad angår Fernando Gonis, der har tegnet alle tre Spike historier, illustrationer der kendetegner sig ved deres fotorealistiske stil, noget som jeg fejlagtigt efter at ha’ set disse, tidligere påduttede Franco Urrus streg. Gonis billeder er derimod afgjort hvad man kan kalde for fotorealistisk, hvilket gir en utrolig fed effekt hvad karaktererne angår, men som omvendt også er noget pæn, poleret og minimalistisk mht. miljøbeskrivelser og actionscener. Det gør sig dog kun gældende i ”Old Times”, for i de to andre historier lykkedes han markant bedre at gøre både personer og baggrunde fascinerende at se på og det er jo ikke så tosset, når der her bydes på resten af Team Angel.
Peter Davis åbner rigtig godt med ”Old Times” og glædeligt er det derfor at konstatere at niveauet heldigvis i Scott Tiptons to sequels ikke blot holdes, men faktisk løftes først i ”Old Wounds” og siden afsluttes med et brag af en finale i ”Lost and Found”, hvor Spike og Angel må agerer dynamisk duo igen.
#96 NightHawk 16 år siden
Spike – Old Wounds : 48 Sider. Skrevet af Scott Tipton og tegnet af Fernando Goni
Spike : ”The black what? Some decrepit old fart comes in here with a tall tale and you just believe him? I suppose the ancient tosser is telling you I’m Jack The Ripper and bloody Bigfoot as well!”
Scott Tipton lægger kontant ud med en gidseltagning af Fred i en historie, der ligger sig tidsmæssigt i andel del af Angel tv-seriens 5. sæson, om et uopklaret legendarisk mord fra fortiden. Efter et kort standoff med team Angel og Wolfram & Harts swatteam i hovedkontoret, overgiver gidseltageren, den pensionerede L.A. betjent McNeal, sig frivilligt og forklarer dem grunden til det pludselige møde der har sin årsag ved det, at McNeal endelig efter mange års efterforskning mener, han har fundet frem til gerningsmanden bag det brutale og bestialske Hollywood drab fra 1947 på skuespillerinden Elizabeth Short også bedre kendt som The Black Dahlia. http://en.wikipedia.org/wiki/Elizabeth_Short Da Spike lidt efter dukker op, gør Angel og co. intet for at skjule deres mistanke mod ham og Spike vælger derfor resolut at flygte, men tager senere i hemmelighed kontakt til Fred, som han ved han kan stole på og hvis knivskarpe intelligens han har brug for, hvis han vil være sikker på at ku få opklaret mysteriet, finde den rigtige gerningsmand og rense sit navn, inden det er for sent. For hurtigere at komme i gang må Spike dog først gå tilbage i tiden og forklare Fred hvad han helt præcist lavede de dage i L.A. 1947, hvor hans job som håndlanger for filmbossen Norris Lawrence bragte ham på kollisionskurs med detektiv McNeal og hans korrupte kollega Emigh.
Spike : ”None O’ us asked for this life you y’know, luv. Everybody forgets that. Sometimes we even do.”
Efter et møde med Emigh, efter en af Lawrences bizarre fester, finder Spike sig pludselig i søgelyset fra superhelte teamet Los Hermanos Numeros, som er blevet hidkaldt til at sætte en stopper for hans blodige arbejde for Hollywood bossen og som efterfølgende også lykkedes med at sende Spike på flugt væk fra L.A., inden der atter vender tilbage til nutiden, hvor Spike og Fred kommer nærmere deres opklaring, da de i McNeals lejlighed, blandt hans noter, finder en tatoveringer som har forbindelse til både Lawrence, Elizabeth Short og Emigh. Scott Tipton følger fornemt op på Peter Davids ”Old Times” med et plot der dog lever mere på det historiske aspekt fra den virkelige verden end Davids sjælegranskende manus, men som alligevel formår at gøre Spike og hans problemer vedkommende med et vaskeægte krimiplot der, ud over at byde på en fornem tur tilbage til 40’erne, også indeholder et par gedigne overraskelser hvad angår motivet for bagvaskelsen mod Spike og yderligere også har plads til referencer til tv-serien, (Los Hermanos Numeros), samt velkendt tematik mellem Spike og Fred, (hans følelsesmæssige substitut for Buffy under hans ophold hos Wolfram & Hart), plus Spike og Angels klassiske filosofiske dueller om deres fortid som skurke. Mht. De mexicanske wrestlere, Los Hermanos Numeros, møde med Spike er der nok nogen, inkl. mig selv da jeg læste ”Old Wounds” første gang, som vil undre sig over dette og konstatere det som en kontinuitetsfejl. Men det afværger Scott Tipton lynhurtigt med det samme igen, da han lader Fred stille selv samme spørgsmål direkte til Spike, der med sin forklaring ganske fint dækker det mindre plothul igen.
Spike : ”You’re all so miserable with yourselves for workin’ here, so desperate to feel like heroes again, none o’ you thought twice about assuming the worst in me. So much for redemption, eh?”
Hvis man tager et kig på Fernando Gonis streg i ”Old Wounds”, er den væsentligste forskel fra sidst at Tiptons plot gir hans fotorealisme langt bedre arbejdsbetingelser især ved turen tilbage til 40’ernes Hollywood, hvor Goni har kreeret nogle sublimt flotte billeder holdt i så blege farvetoninger, at de næsten fremstår sort/hvide og dermed holder den film noir agtige stemning over krimimysteriet og samtidig via Spikes blodrøde ageren som håndlanger, minder læseren om det bestialske Blach Dahlia mord, der om noget brød den periodes idylliske tidsbillede. Scenerne i nutidens L.A. er dog stadig holdt i samme minimalistisk stil, men det lægger man ikke så meget mærke til denne gang, da Goni, især mellem Fred og Spike, gør karaktererne vedkommende via deres reaktioner og kropssprog der matcher tv-serien perfekt. Også historiens actionscener kan man se en forbedring på både i fortiden, men så sandelig og i nutiden og selve finalen, der byder på et drabeligt monster lidt i stil med The Killer Clown fra Todd McFarlanes Spawn serie. http://en.wikipedia.org/wiki/Spawn_(comics) Afslutningsvis sørger Tipton for at skabe en lettere deprimerende tone mellem Spike og primært Angel og får på den måde lagt i kakkelovnen til ”Lost And Found”, hvor de to champions via en ny mission må forsøge at nå til enighed og accept af hinanden igen.
#97 Slettet Bruger [2495802190] 16 år siden
Angel Jr. og Non gør klar til at gøre det af med hinanden, men Spike hopper ind mellem de to og skader Non i en grad, så hun har brug for at udsuge livskraft, og da Conner står tæt på hende, forsøger hun at udsuge hans, men det er ikke muligt, da en søn af to vampyrer ikke er et "rigtigt" menneske. Herefter bliver Conner slået ud.
Jerry er nu det eneste menneske i Nons nærhed, og Spike giver Illyria besked på, at få Jery væk fra området, hvilket fører til at de kvindelige krigere angriber ham. Marias adfærd under kampen er mildest talt besynderlig, og Spike opdager derfor, at alle kvinderne undtagen Non kontrolleres af en Sadecki dæmon.
Spike sætter Illyria til at gøre det af med Sasecki dæmonen, der forsøger at forsvare sig ved at tage kontrol over Illyria, men dæmonens forsøg er dømt til at mislykkes;
Herefter udfordrer Spike Non til at kæmpe én mod én, og de indleder kampen, mens Spike fortæller tilskuerne, hvor fantastisk han er. Da Non bliver skadet endnu mere, skal hun til at udsuge Jerry, som Spike og Illyria har glemt alt om, og Spike giver Illyria besked på, at få Jerry væk fra området.
Spike gør det af med Non, og tænker sin situation igennem, hvorefter han gør det klart for de såkaldte demon lords, at han sammen med Illyria styrer Beverly Hills, mens han ved at træne Conner skaber en stærk allieret.
Vurdering:
Selvom Spike er hovedpersonen i denne serie, så er seriens formål først og fremmest at gøre det klart for læserne, hvordan det virkelig står til med hensyn til Illyria/Fred.
Serien er stærk, men jeg synes nu nok, at Lynchs øvrige Spikeserier har lidt mere at byde på; de kan stå på egne ben og tilføre nye ting til universet, mens denne historie i høj grad er begrænset af sin spinoff-status.
Men hvis man køber Angel: After The Fall, så bør man også investere i denne serie, den uddyber en masse ting i forhold til Spike og især i forhold til Illyria/Fred; der er ikke blot tale om en udgivelse, som kun er smidt på markedet for at tjene lidt ekstra penge.
#98 NightHawk 16 år siden
Interview med George Jeantry om Buffy – Season 8 :
http://www.fearnet.com/news/b13613_exclusive_we_ta...
Interview med Joss Whedon – Vice Magazine :
http://www.viceland.com/int/v15n10/htdocs/joss-whe...
Whedon Speaks – Into Fray :
http://www.ifanboy.com/content/articles/Whedon_Spe...
Selv om præsidentvalget er vel overstået, så tjek alligevel denne ret sjove side ud. En mere perfekt sammensætning kan man vist ikke finde. Genialt! :D
Election 2008 – Presidential Cabinet – Buffy Style! :
http://buffyfest.blogspot.com/2008/11/election-08....
Buffy The Vampire Slayer, Season 8 # 19 – Preview på 7 Sider :
http://www.newsarama.com/php/multimedia/album.php?...
Buffy Zone – Season 8 # 19 – 22 Update
http://www.darkhorse.com/Zones/Buffy
Buffy The Vampire Slayer, Season 8 # 23 – Original & Variant Cover :
http://www.comicbookresources.com/news/preview2.ph...
Hehe, herligt herligt at se Andrew i bedste James Bond stil her. Spændende at se om der kommer en reference til hans yndligs Bondskuespiller Timothy Dalton. Det ku’ være så fedt hvis det var :
http://www.comicbookresources.com/news/preview2.ph...
Og nedenunder lidt om handlingen...
---------
Hvis men ikke allerede har stiftet bekendskab med denne grafiske fan fiction novelle, kan det bestemt anbefales lige at gi’ den et kig eller to her :
Faith – The Vampire Slayer : Redemption :
http://crazyasianman.blogspot.com/2008/11/faith-fa...
Lidt om hvorfor Bones er en super fed serie : (Husk sæson 3, på tirsdag d. 18)
http://www.televisionwithoutpity.com/show/bones/bo...
DollHouse – Brand new trailer :
---------
Serenity – Blu/Ray ; d. 30 December :
http://www.blu-ray.com/news/?id=2023
http://www.engadgethd.com/2008/11/07/universal-bri...
Klip fra Ekstramaterialet – Serenity Reunion :
http://broadband.foxhome.com/firefly/102708/firefl...
Captain Malcolm – Mini Statue : (Kan købes fra 1. maj 2009)
http://store.quantummechanix.com/I-Aim-to-Misbehav...
Synes Malcoms hår mere ligner en hjelm end noget andet. Men ellers er den cool nok. Jeg kan dog bedre li’ Kaylee – figuren :
http://store.quantummechanix.com/Shiny--Little-Dam...
---------
SMG’s - Veronica Decides To Die – Website :
http://www.veronikadecidestodiethemovie.com/
(Der er ikke noget på endnu, men der sker nok noget inden alt for længe.)
Eliza Dushku’s – The Alphabet Killer – Website :
http://www.alphabetkiller.com/
(Ved sgu ikke helt med den her film. Håber det bedste, især set i lyset af at Rob Schmidt også stod bag Dushku’s bedste film Wrong Turn. Men traileren lover ikke alt for godt, desværre.)
Eliza Dushku – Til premiere i L.A., plus Q & A :
http://www.shocktillyoudrop.com/news/topnews.php?i...
Det gad jeg så til gengæld godt at ha’ været med til. :)
#99 Slettet Bruger [2495802190] 16 år siden
Indeholder store spoilers!
Dette nummer starter med, at Spike ligger i en container og brokker sig over sin situation, mens han ryger en velfortjent cigaret. Han tager sig dog hurtigt sammen og indser, at Conner nok har brug for hjælp med Gwen, og han forsøger at komme op på taget, hvor kampen mellem de to foregår; han bliver dog overrasket af en hidsig vampyr, og efter at have besejret denne, åbner han for nogle forseglede døre, og ud stormer tre meget gale slayere.
Et andet sted er Angel gået i chok over det syn, som Wesley viste ham i sidste nummer, mens Cordy stiller spørgsmålstegn ved, om synet er ægte. På samme tid fortæller Wesley Gunn, at Wolfram and Hart er meget utilfrede og er ved at sende en hær afsted, der får hæren i slutningen af TV-serien til at ligne det rene ingenting.
LA fyldes med ondsindede drager, der alle søger imod Conner og Gwen. Angels drage forsøger at redde de to, men bliver selv slået ihjel ad de andre drager. Herefter er Conenr parat til at ofre sig for Gwen, men Gwen får overbevist Conner om, at han må redde sig selv og finde Angel, og hun dør i sin kamp mod dragerne.
Spike er nu i vild kamp med de tre slayere,
Angel fortæller Cordy, at han er overbevist om, at synet var ægte, og at hun netop må være sendt af the-powers-that-be for at sikre sig, at han ikke kæmper videre, og han er klar til at følge med hende. Wesley forsøger at forsvare Angels krop, men han er hjælpeløs over Gunn, der nu vil slå Angel helt ihjel. Gunn bliver ]dog stoppet af Conner, der gennembaker denne. Conner er ikke overbevist om at synet er ægte, og genbruger Kates tale fra First Night til at overbevise Angel om, at han skal fortsætte sin kamp.
Cordy siger, at Angel skal hjælpe Conner, hvorefter hun forsvinder.
Det synes håbløst for Wesley og Conner, at få Angel op,
Ude på gaden render Gunn ind i Illyria, og ved at være patetisk får han hende til at blive til "Fred", hvorefter han gennemborer hende med en pil.
Vurdering:
Lynch fortsætter sit topniveau fra sidste nummer, og Mooney gør det bedre, end han gjorde i det sidst, så ingen klager herfra. Jeg er overbevist om, at alt kan ske nu, og side 12 fik næsten øjnene til at falde ud af hovedet på mig!
Serien er i øvrigt blevet udviddet, så den varer ialt 17 numre, og det er sikkert meget godt; der er mange tråde i spil, især når man ser forsiden til # 14.
#100 NightHawk 16 år siden
Har lige fået skimmet din anmeldelse igennem og det ser jo godt ud. Glæder mig til at få læst de sidste to numre. :)
Brian Lynch udtalte for noget tid siden på sin blog ang. nr. 4, at han synes det var det bedste Franco Urru havde tegnet. Er du enig i det ?
Jeg kan næsten ikke tro på, at Urru sku' ku' overgå sig selv fra "Asylum" og "Shadow Puppets". Det var suverænt noget af det bedste jeg har set, i de mange år jeg har læst tegeneserier.
De ting jeg havde bestilt sidst dukkede aldrig op, så nu har jeg måttet bestille et hele én gang til. Stort Suk! Hader at gå og vente, for jeg vil sgu gerne snart få læst op på de de ting jeg er bagud med.
# 99 -
Ville frygteligt gerne skrive nogle kommentarer, men blir jo som sagt nød til at vente lidt endnu. Har dog læst dine vuderinger nederst og kan sgu ikke rigtig sige andet end, at jeg ser frem til "Angel - ATF" også med stor spænding. :)
Hvad synes du forøvrigt om den fanmade "Faith - The Vampire Slayer" ? Og er du blevet interesseret i de tre Spike historier af Peter David/Scott Tipton og Fernando Goni ? :)