# 100: Mht. Urru, så kunne jeg nok godt være tilbøjelig til at give Lynch ret; jeg synes, det er fænomenalt i forhold til mine forbehold overfor tegnestilen. Jeg har ikke mere noget imod Urru, selvom jeg foretrækker både Runge og Mooney over ham.
Umiddelbart ser Faith - The Vampire Slayer rigtigt godt ud, dog kan jeg meget bedre lide den sort/hvide version end den farvelagte. Jeg vil holde lidt øje med serien efterhånden som den bliver uploadet.
Jeg har planer om, at læse flere af Spikeserierne, men jeg går lidt og venter på, at de bliver samlet i et Spike Omnibus, da jeg mere eller mindre ser en sådan udgivelse for at være uundgåelig, så jeg investerer nok i "Angel Omnibus", før jeg køber flere Spike-serier, og jeg køber nok kun Angel: ATF og Buffy Season 8 i den nærmeste fremtid; ellers bliver der ikke råd til julegaver:o)
Jeg foretrækker også klart den sort/hvide udgave af "Faith". Når der kommer farver på, ser det på en eller anden måde lidt kikset ud. Men det er sgu flot tegnet under alle omstændigheder.
Hmm, ja de pokkers julegaver! hehe...Only kidding, jeg er nok den størte juleromantiker i min familie, med alt hvad der hører til af tegnefilm og sentimentale julefilm. Can't help it. ;)
I December får jeg nok heller ikke købt noget andet end gaver, men så tar jeg til gengæld revance 1, januar. :)
Nu håber jeg, at "Angel/Buffy" - Christmas videoen stadig ligger på youtube, for så skal vi selvfølgelig høre den, per tradition, når vi nærmes os d. 24 december. Den er pokkers charmerende at høre og se på. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Spike – Lost & Found : 48 Sider. Skrevet af Scott Tipton og tegnet af Fernando Goni
Harmony : “So what exactly happened in L.A. pookie? Did you have fun?”
Spike : ”Did I have fun? Hmm, let’s go over it all, shall we?”
I sidste og tredje historie om Spike, benytter Scott Tipton sig af samme trick som Peter David ved at tage udgangspunkt i en scene fra tv-serien og bruge den som katalysator for handlingen, og på den måde samtidig udnytte brugen af referencer til vigtige pointer om karakterudvikling hos Spike og hans forhold til Angel. ”Lost & Found” starter med et flashback til Sunnydale 4 år tidligere, hvor Spike lige er vendt hjem fra sin mislykkede jagt på det magiske objekt the gem of Amarra, http://buffy.wikia.com/wiki/Gem_of_Amarra , i L.A. og sit sammenstød med Angel, Cordelia, Doyle og Oz, som man så tilbage i sæson 1’s – In The Dark. Mens Harmony brokker sig i baggrunden til Spike, fader Tipton let og elegant handlingen frem til nutiden, 2003, og Wolfram & Hart’s hall, hvor Angel, efter et mindre skænderi med Harmony, via dagens nyheder på tv’et pludselig bliver klar over, at en brutal psykopat huserer i gaderne. Vel at mærke en morder hvis fremgangsmåde minder unægtelig meget om en vampyrs, hvilket dog virker temmelig mystisk, da drabene er blevet begået i fuldt dagslys. Da Angel ikke kan komme på andre ting end amarra, skønt denne er destrueret for længst, tager han kontakt til Spike, der hjemme i sin lejlighed bliver noget fornærmet over at blive sat i forbindelse med ringen.
Spike : ”Here we go again! Oh bloody massacres in L.A., better go round up Spike!”
Imens endnu en grufuldt dobbeltmord finder sted, har Angel samlet teamet på kontoret hos Wolfram & Hart hvor Wes, efter at ha’ oversat amarra profetien, forklarer at der rent faktisk eksisterer to ringe. Efter lidt grublen og spekuleren frem og tilbage indser Spike, at Harmony højst sandsynligt har løjet for ham tilbage i Sunnydale, ang. de ting de fandt i det underjordiske skattekammer. Det viser sig da også at holde stik, men hvad værre er, er at Harmony har været så uforsigtigt at sælge hele molevitten på Epay og derfor er den anden amarra ring nu meget uheldigt landet i kløerne på en skruppelløs og magtbegærlig vampyr, som de nu må prøve at spore sig frem til først via nettet, dernæst vampyrens mellemmand, inden de til sidst får opsporet gerningsmandens arbejdsplads i et storcenter. Alt imens får de to champions undervejs snakket deres tidligere konflikt om ringen igennem, der viser sig at ha’ efterladt store ar på især Spikes sjæl. ”Lost & Found” er en pudseløjerlig historie ved det, at den i første omgang ikke virker som det helt store, men til gengæld klart vinder ved flere gennemlæsninger hvor flere lag dukker frem fra mørket og åbenbares. Det betyder at skildringen af Spike med historiens mange flashback til den specifikke episode og hans tid som bad guy, kontra nutiden som helt og hans forhold til Angel, der går fra konkurrent til broder, kommer til at fungere upåklageligt.
Spike : “The whole gem of amarra caper, well...it wasn’t my proudest moment, awright?”
Angel : ”I hope your not looking to me for symphaty”.
Spike : ”No. Im just sayin’...Im not deludin’ myself anymore.”
Som bindeled mellem fortiden og nutiden benytter Scott Tipton sig meget finurligt af to blonde kvinder, (Harmony og Buffy, der har haft og stadig har betydning for Spike’s liv), til at drive handlingen fremad og gør dermed samtidig Spike’s jagt på den anden amarra ring til samme mål som Angel oprindelig havde med den i In The Dark, hvilket knytter de to vampyrer tættere sammen end før og endnu engang udstiller, hvor langt Spike har rykket sig i både tanke og handling. Han er i sandhed blevet en champion, hvis nogen stadig sku’ være i tvivl. Fernando Goni fuldender med ”Lost & Found” sit hattrick med en stak fornemme illustrationer, der alle rammer karaktererne spot on så perfekt, at det føles som om man sidder og ser et af de originale tv-afsnit. Og ligeledes gør han det samme med flashback scenerne til sæson 1. Som skrevet tidligere er Gonis streg kendetegnede som værende minimalistisk og meget clean cut, men det forhindrer ham heller ikke denne gang i at få skabt stemning og følelser i de forskellige scener på nær en enkelt, hvor Spike og Angel overfaldes af en gadebande. Det fungerer desværre mindre godt og scenen er i det hele taget noget overflødig. Hvad der dog modsat fungerer sublimt, er det bemærkelsesværdige træk fra Scott Tipton og Fernando Goni, hvor de vælger at flytte de blodige horror og action segmenter ud i fuld dagslys/oplyst lokale, (dobbeltmordet på molen og duellen i storcenteret), hvorimod de følelsesladede scener mellem Spike og Angel er hensat til hans mørke kælderlejlighed, den tillukkede Angelmobile og afslutningsvis parkeringskælderen ved storcenteret. Tipton og Goni får på den måde hevet hvem Spike og Angel var og de grufulde ting de udførte tidligere frem i lyset som et håndgribeligt problem, mens skyldfølelsen overfor hinanden stadig hænger over dem begge som en mørk sky, der aldrig helt kan fjernes. Det er enkelt men bragende godt tænkt af Tipton og mesterligt udført af Goni.
Samlet set er Spike sagaen meget anbefalelsesværdig. Ikke bare fordi man er fan, men fordi der ligesom med resten af de grafiske noveller, er gjort en helhjertet indsats både hvad angår historie, sammenkædning med Buffy/Angel universet, og illustrationer, der spænder lige fra Urrus vilde og dynamiske streg til Fernando Gonis stilfulde og tilbagelænede fotorealisme. Kun i dele af Angel – Old Friends og et enkelt kapitel i Spike vs. Dracula falder manuskript og illustrationer i niveau og det er bestemt til at leve med, når resten er vildt underholdende, morsomt, barskt, blodig og magisk, præcis ligesom et rigtig godt eventyr skal være. Helt forbi på den grafiske novelle fronten er det dog ikke endnu, for næste weekend kommer der en anmeldelse af den sidste i ”Angel” serien, Angel – Spotlight, som jeg fik overset sidst. Og derefter, om gud og post Dk vil det, får jeg inden længe Angel – Long Nights Journey, Dark Horse’s gamle miniserie i 4 dele, ind ad døren, som selvfølgelig også får et par ord med på vejen her i tråden.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Ved synet af den halvdøde Angel begynder Spike at fortælle, at han har klaret sig igennem værre; dels ved Sunnydales ødelæggelse og dels for 5 minutter siden, hvor han blev slået ihjel af en slayer for blot at blive genoplivet pga en "time-loop", men som den bevidstløse Angel gør opmærksom på, så er Spike meget mærket af situationen og overrasket over, at Angel er et menneske.
På samme tid bærer Gunn rundt på Illyria, som han har såret hårdt, efter hun havde taget Freds skikkelse. Det rabler tilsyneladende for ham, for han sammenligner det, at Illyria bærer en maske som Fred med, at han selv bærer en maske som vampyr; han har åbenbart ikke selv fattet, at han er en vampyr. En af Illyrias time-skips gør, at Gunn mærker, hvordan det var at trække vejret, og det står klart, at hendes time-skips spiller en rolle i hans store plan.
Spike, Wesley og Gunn må indse, at Gunns time-loop ikke kan hele Angel; han har været såret alt for længe, og Spike foreslår en alternativ måde at redde Angel på; han kan gøre ham til vampyr. Dette forslag forkastes uden videre af Conner, der mener, at dette i al for høj grad ville stemme overens med Wolfram and Harts planer. Trioens overvejelser om, hvordan de skal redde Angel, bliver dog afbrudt, da Wolfram and Hart sender en dæmonhær for at redde Angel. Angel cannot die. Angel will not die. Under redningsaktionen bliver det afsløret, at hele helvedsscenariet ikke er en del af den almindelige tidslinie for universet.
Gunn placerer Illyria på et alter, hvor han gør klar til at udføre et ritual, hvis udførelse er afhængig af Betta George, men dæmonhæren fjerner uden videre Illyria fra alteret, som skal bruges til helbredelsen af Angel. Wesley finder Illyria, der er hårdt såret, og en af de bedste scener mellem de to udspiller sig.
Illyria: I tried Wesley. I tried to be. Wesley: I know you did. Illyria: I don't think... I don't think she's here.
Samtalen ender, da Illyria fortæller, at hun ikke er enig med Gunn, når det kommer til metoder, men at hun er enig med ham mht. målet: Det hele skal ende. Herefter tager hun sin oprindelige "dæmon-form" og efterlader tilsyneladende Freds krop, der mest af alt har tjent som en puppe, og hun gør det af med Wolfram and Harts hær.
Mens Illyria hærger LAs gader, kommer Angel til sig selv fuldt ud helet, men han bliver hurtigt såret igen, da Gunn angriber ham bagfra og gennemborer ham med en pæl. Gunn giver herefter Betta George besked på, at han skal få Illyria til at sende dem alle tilbage til før "The Fall". Ikke overraskende har Illyria ikke tænkt sig at tage imod ordrer; hun har fået nok af selve eksistensen og vil kollapse tiden. Den vanvittige Gunn synes ikke, at dette er en dårlig idé.
Vurdering: Bryan Lynch's niveau falder lidt i dette nummer, men andet er også uundgåeligt; han kan ikke blive ved med at hive ligeså mange kanininer op af hatten, som han har gjort i de to foregående numre, og niveauet er stadigvæk meget højt. Der er tale om et nummer, der i høj grad er actionpræget, og det gør ikke noget efter to numre med utrolig meget dialog; nu skal historien nemlig fremad.
Dette var Mooneys sidste nummer, men jeg håber og tror, at vi nok skal se mere til ham.
Buffy vågner op lænket til stol og omgivet af Dark Willow, Fray og Erin. Fray fortæller Willow, at hun ingen intentioner har om at slå en anden slayer ihjel, selvom hun frygter, at Buffy vil forsøge at forhindre eksistensen af hendes tidslinie. Dette har Willow dog ikke noget imod; hun vil bare have, at Buffy bliver sendt tilbage i tiden, når redningsaktionen fra nutiden finder sted.
Buffy skælder Willow ud: " You went dark again? You are so in trouble for going dark. How could you even -- Is Kennedy okay?, hvortil Willow bemærker, at de færreste slayere er okay 200 år efter deres egen tid. Buffy begynder at afkræve nogle svar, men Harth og hans bande angriber gruppen; Harth er ikke tilfreds med at være en brik i Willows spil. Deres indledende bemærkninger før kampen afslører, at Willows mål er simpelt: "Død".
Willow: You realize the most important thing about death isn't who dies... It's who kills them.
Frays abe befrier Buffy, så hun kan deltage i kampen, men kampen bliver afbrudt, næsten før den er begyndt; en meget sur Gunther angriber i nogle hitech-fly. Buffy sætter Fray og Erin ud af spillet, hvorefter hun prøver på at flygte, men så let skal det selvfølgelig ikke gå.
Willow: Not just yet Buffy... You're not done here.
I nutiden forbereder en større gruppe fantasivæsener samt Dawn og Xander sog på at blive udslettet af Amys hær, og Dawn og Xander har endnu et par øjeblikke med masser af subtext. I sidste øjeblik dukker Leah og Rowena op med en de overlevede slayere fra slottet samt nogle magikere, som kan gøre Amys hær korporlig.
Buffy er på flugt, men hun render ind i Fray, der er kommet til sig selv og ikke vil lade Buffy tage tilbage i tiden, og de to begynder deres uundgåelige opgør.
Andetsteds skændes Amy og Warren om, hvis skyld det er, at deres hær har fejlet, men de bliver afbrudt da Twilight får en gæst, som er den samme person, som Buffy mødtes med i New York
Riley Finn. Det var ellers mit bedste bud på, hvem der var "inde i" Twilight.
I nutiden dækker Willow sine øjne inden hun bogstaveligt talt rækker i gennem tiden for at redde Buffy. Fray forsøger at forhindre Buffys flugt, men Buffy smadrer Frays scythe og slår hende ud. Dark Willow dukker op, og det står klart for Buffy, at Willow har bragt hende til fremtiden for selv at blive slået ihjel af hende, hvorefter hun med tårer i øjnene gør det af med sin nærmeste ven, inden hun hopper gennem tidsportalen. Herefter bryder Buffy grædende sammen foran nutidswillow.
Ude i fremtiden opdager Erin og Fray, at deres tidslinie stadig eksisterer.
Vurdering: Jeg kan godt lide nummeret, men det lider virkelig under, at der skal presses så meget handling ind i et nummer. Hele dette storyarc havde været bedre, hvis Whedon havde brugt et nummer mere på historien, eller hvis flere af Frays fjender og venner var blevet udeladt fra historien, så kunne de følelsesladede samtaler mellem Willow og Buffy have fået mere plads, og Willows motivationer kunne være uddybet væsentligt.
Et eksempel på, at mange af figurerne ikke spiller en større rolle, er, at Harth alene tjener som et instrument til at få læserne til at tro, at Willow nødvendigvis er gået helt mørk.
Jeg synes, at dette storyarc er "sæsonens" svageste, men det sgu stadigvæk rigtigt godt.
Jeg håber virkelig kun, at den film bliver til noget, hvis den er forenelig med handlingen i tegneserierne, hvilket Whedon på et tidspunkt har udtalt ikke nødvendigvis er tilfældet. Jeg har fuldt ud accepteret Season 8 og After The Fall som værdige fortsættelser, og den status bliver sgu nemt udhulet.
Jeg er nok også lidt skeptisk over, om de nu kan få alle skuespillerne med igen, og det er i mine øjne en nødvendighed, hjvis filmen ikke skal føles som et halvhjertet projekt.
Glæder mig til at få læst dine anmeldelser, som jeg skriver et par kommentarer til i løbet af næste uge. :)
Pakken med tegneserier, bøger plus en speciel ting, som jeg tar et par billeder, sku være lige rundt om hjørnet. Vil ikke lave nogle deciderede anmeldelser af tegneserierne, for det synes jeg allerede du har gjort på sædvanlig god og detaljeret vis. :)
Har også rigeligt at se til med de forskellige bøger og grafiske noveller. Forresten fik jeg Buffy - Omnibus vol 5 forleden og blev jublende glad, da jeg så at Cliff Richard, (min yndlings Buffy tegner sammen med George Jeantry), har tegnet alle på nær Oz historien. Er nået til "Blood of Carthage" historien og har indtil videre været godt underholdt. Venter dog med at skrive kommentarer om hele vol. 5, efter jeg har læst alle historierne igennem.
Da jeg først lige har fået "Angel - Spotlight" så ku' jeg ikke nå anmeldelsen i denne weekend. Men den ligger 100 % sikkert klar i den kommende weekend. :)
# 107 -
Ja, jeg håber også på, at det blir i forlængelse af sæson 8 og "After The Fall". Men ellers er der jo den periode mellem sæson 7's afslutning og sæson 8's start, hvor de også ku' placere plottet til en mulig film.
Og ja, de skal ha' alle skuespillere med om bord, det er et must. Men det tror jeg heller ikke bliver noget problem for dem at sige ja til, hvis Whedon spørger dem ? Tror Gellar vil være frisk på et projekt, så længe det blir på det store lærred. Til gengæld kan det godt blive et problem med Boreanaz, hvis hans kontrakt med "Bones" kommer i vejen. Men er de to først sikret, så er jeg 99,9 % sikker på at resten af castet følger med. :)
Hvad synes du for øvrigt om den artikel om Buffy/Satsu. Ja vi har jo snakket om det før, men jeg vil bare lige høre, om du er enig i de synspunkter?
Jeg er selv helt enig med vedkommende der har skrevet det og synes han får fremhævet nogle ret vigtige pointer om emnet.
Hvis du ikke allerede har hørt Nicholas Brendons audioblog for november, så kan den varmt anbefales. Damn jeg blir i så godt humør, når jeg hører hans stemme. Herlig type. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Og tjek så lige den her ret blærede musikvideo/extended trailer. Der er lige lidt dialog til aller sidst som sku' være fjernet, men ellers er det jo nærmest perfekt.
Buffy - X Ray :
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
# 108: Jeg er fuldstændigt enig mht. både Richards og Jeanty, selvom jeg synes, at det kunne være overdrevet fedt, hvis Jo Chen lavede "indmad" til det sidste storyarc eller sådan noget...
Mht. filmen, så tror jeg også, det kan være problem at få Alyson Hannigan med, i hvert fald, hvis filmen skal nå at ride på Twilights økonomiske succes; hun er jo gravid og skal jo også optage "How I Met Your Mother". Jeg synes Gellars forhold til Buffy virker noget ambivalent; det virker helt sikkert som om, hun har været glad for rollen, men også som om hun gerne vil bevise, at hun er mere end "blot en TV-serieskuespillerinde".
Buffy/Satsu artiklen var faktisk ret god, og jeg var langt mere enig i denne, end den sidste du linkede til; denne her forekommer mig ikke at lægge helt så meget i forholdet, som den anden, og hvis Satsu ikke nødvendigvis er den nye "store flamme", så kan jeg nok ebdre forholde mig til det.
Brendon lyder lidt som mig selv - når jeg har drukket alt for meget vel at mærke, så i al beskedenhed synes jeg, at han er meget sjov:o)
# 109: Glæder mig til en gensyn med Dr. Horrible!!
Coveret til # 16/17 er superfedt, men jeg håber ikke, at coveret til # 18 varsler den nye grafiske stil; der er i hvert fald et eller andet ved det, jeg ikke rigtigt kan lide. Jeg håber nu også, at de stopper nummereringen efter # 23, så Aftermath bliver den officielle afslutning; de kan jo sagtens fortælle historier fra Angels fortid istil med den John Byrne skal lave. Men det håb er sgu nok lidt naivt, når After The Fall har været en så stor succes for IDW.
#101 Slettet Bruger [2495802190] 16 år siden
Mht. Urru, så kunne jeg nok godt være tilbøjelig til at give Lynch ret; jeg synes, det er fænomenalt i forhold til mine forbehold overfor tegnestilen. Jeg har ikke mere noget imod Urru, selvom jeg foretrækker både Runge og Mooney over ham.
Umiddelbart ser Faith - The Vampire Slayer rigtigt godt ud, dog kan jeg meget bedre lide den sort/hvide version end den farvelagte. Jeg vil holde lidt øje med serien efterhånden som den bliver uploadet.
Jeg har planer om, at læse flere af Spikeserierne, men jeg går lidt og venter på, at de bliver samlet i et Spike Omnibus, da jeg mere eller mindre ser en sådan udgivelse for at være uundgåelig, så jeg investerer nok i "Angel Omnibus", før jeg køber flere Spike-serier, og jeg køber nok kun Angel: ATF og Buffy Season 8 i den nærmeste fremtid; ellers bliver der ikke råd til julegaver:o)
#102 NightHawk 16 år siden
Jeg foretrækker også klart den sort/hvide udgave af "Faith". Når der kommer farver på, ser det på en eller anden måde lidt kikset ud. Men det er sgu flot tegnet under alle omstændigheder.
Hmm, ja de pokkers julegaver! hehe...Only kidding, jeg er nok den størte juleromantiker i min familie, med alt hvad der hører til af tegnefilm og sentimentale julefilm. Can't help it. ;)
I December får jeg nok heller ikke købt noget andet end gaver, men så tar jeg til gengæld revance 1, januar. :)
Nu håber jeg, at "Angel/Buffy" - Christmas videoen stadig ligger på youtube, for så skal vi selvfølgelig høre den, per tradition, når vi nærmes os d. 24 december. Den er pokkers charmerende at høre og se på. :)
#103 NightHawk 16 år siden
Spike – Lost & Found : 48 Sider. Skrevet af Scott Tipton og tegnet af Fernando Goni
Harmony : “So what exactly happened in L.A. pookie? Did you have fun?”
Spike : ”Did I have fun? Hmm, let’s go over it all, shall we?”
I sidste og tredje historie om Spike, benytter Scott Tipton sig af samme trick som Peter David ved at tage udgangspunkt i en scene fra tv-serien og bruge den som katalysator for handlingen, og på den måde samtidig udnytte brugen af referencer til vigtige pointer om karakterudvikling hos Spike og hans forhold til Angel. ”Lost & Found” starter med et flashback til Sunnydale 4 år tidligere, hvor Spike lige er vendt hjem fra sin mislykkede jagt på det magiske objekt the gem of Amarra, http://buffy.wikia.com/wiki/Gem_of_Amarra , i L.A. og sit sammenstød med Angel, Cordelia, Doyle og Oz, som man så tilbage i sæson 1’s – In The Dark. Mens Harmony brokker sig i baggrunden til Spike, fader Tipton let og elegant handlingen frem til nutiden, 2003, og Wolfram & Hart’s hall, hvor Angel, efter et mindre skænderi med Harmony, via dagens nyheder på tv’et pludselig bliver klar over, at en brutal psykopat huserer i gaderne. Vel at mærke en morder hvis fremgangsmåde minder unægtelig meget om en vampyrs, hvilket dog virker temmelig mystisk, da drabene er blevet begået i fuldt dagslys. Da Angel ikke kan komme på andre ting end amarra, skønt denne er destrueret for længst, tager han kontakt til Spike, der hjemme i sin lejlighed bliver noget fornærmet over at blive sat i forbindelse med ringen.
Spike : ”Here we go again! Oh bloody massacres in L.A., better go round up Spike!”
Imens endnu en grufuldt dobbeltmord finder sted, har Angel samlet teamet på kontoret hos Wolfram & Hart hvor Wes, efter at ha’ oversat amarra profetien, forklarer at der rent faktisk eksisterer to ringe. Efter lidt grublen og spekuleren frem og tilbage indser Spike, at Harmony højst sandsynligt har løjet for ham tilbage i Sunnydale, ang. de ting de fandt i det underjordiske skattekammer. Det viser sig da også at holde stik, men hvad værre er, er at Harmony har været så uforsigtigt at sælge hele molevitten på Epay og derfor er den anden amarra ring nu meget uheldigt landet i kløerne på en skruppelløs og magtbegærlig vampyr, som de nu må prøve at spore sig frem til først via nettet, dernæst vampyrens mellemmand, inden de til sidst får opsporet gerningsmandens arbejdsplads i et storcenter. Alt imens får de to champions undervejs snakket deres tidligere konflikt om ringen igennem, der viser sig at ha’ efterladt store ar på især Spikes sjæl. ”Lost & Found” er en pudseløjerlig historie ved det, at den i første omgang ikke virker som det helt store, men til gengæld klart vinder ved flere gennemlæsninger hvor flere lag dukker frem fra mørket og åbenbares. Det betyder at skildringen af Spike med historiens mange flashback til den specifikke episode og hans tid som bad guy, kontra nutiden som helt og hans forhold til Angel, der går fra konkurrent til broder, kommer til at fungere upåklageligt.
Spike : “The whole gem of amarra caper, well...it wasn’t my proudest moment, awright?”
Angel : ”I hope your not looking to me for symphaty”.
Spike : ”No. Im just sayin’...Im not deludin’ myself anymore.”
Som bindeled mellem fortiden og nutiden benytter Scott Tipton sig meget finurligt af to blonde kvinder, (Harmony og Buffy, der har haft og stadig har betydning for Spike’s liv), til at drive handlingen fremad og gør dermed samtidig Spike’s jagt på den anden amarra ring til samme mål som Angel oprindelig havde med den i In The Dark, hvilket knytter de to vampyrer tættere sammen end før og endnu engang udstiller, hvor langt Spike har rykket sig i både tanke og handling. Han er i sandhed blevet en champion, hvis nogen stadig sku’ være i tvivl. Fernando Goni fuldender med ”Lost & Found” sit hattrick med en stak fornemme illustrationer, der alle rammer karaktererne spot on så perfekt, at det føles som om man sidder og ser et af de originale tv-afsnit. Og ligeledes gør han det samme med flashback scenerne til sæson 1. Som skrevet tidligere er Gonis streg kendetegnede som værende minimalistisk og meget clean cut, men det forhindrer ham heller ikke denne gang i at få skabt stemning og følelser i de forskellige scener på nær en enkelt, hvor Spike og Angel overfaldes af en gadebande. Det fungerer desværre mindre godt og scenen er i det hele taget noget overflødig. Hvad der dog modsat fungerer sublimt, er det bemærkelsesværdige træk fra Scott Tipton og Fernando Goni, hvor de vælger at flytte de blodige horror og action segmenter ud i fuld dagslys/oplyst lokale, (dobbeltmordet på molen og duellen i storcenteret), hvorimod de følelsesladede scener mellem Spike og Angel er hensat til hans mørke kælderlejlighed, den tillukkede Angelmobile og afslutningsvis parkeringskælderen ved storcenteret. Tipton og Goni får på den måde hevet hvem Spike og Angel var og de grufulde ting de udførte tidligere frem i lyset som et håndgribeligt problem, mens skyldfølelsen overfor hinanden stadig hænger over dem begge som en mørk sky, der aldrig helt kan fjernes. Det er enkelt men bragende godt tænkt af Tipton og mesterligt udført af Goni.
Samlet set er Spike sagaen meget anbefalelsesværdig. Ikke bare fordi man er fan, men fordi der ligesom med resten af de grafiske noveller, er gjort en helhjertet indsats både hvad angår historie, sammenkædning med Buffy/Angel universet, og illustrationer, der spænder lige fra Urrus vilde og dynamiske streg til Fernando Gonis stilfulde og tilbagelænede fotorealisme. Kun i dele af Angel – Old Friends og et enkelt kapitel i Spike vs. Dracula falder manuskript og illustrationer i niveau og det er bestemt til at leve med, når resten er vildt underholdende, morsomt, barskt, blodig og magisk, præcis ligesom et rigtig godt eventyr skal være. Helt forbi på den grafiske novelle fronten er det dog ikke endnu, for næste weekend kommer der en anmeldelse af den sidste i ”Angel” serien, Angel – Spotlight, som jeg fik overset sidst. Og derefter, om gud og post Dk vil det, får jeg inden længe Angel – Long Nights Journey, Dark Horse’s gamle miniserie i 4 dele, ind ad døren, som selvfølgelig også får et par ord med på vejen her i tråden.
#104 NightHawk 16 år siden
Angel - After The Fall # 14 - Preview på 5 sider :
http://issuu.com/idwpublishing/docs/angel14/3?mode...
Buffy - Season 8 ; The Chain :
http://www.ifanboy.com/content/articles/Whedon_Spe...
Interview med Scott Allie om Buffy - Season 8 :
http://www.fantasy-news.com/2008/11/22/interview-w...
Buffy Says - Artikel om Buffy/Satsu forholdet :
http://buffyfest.blogspot.com/2008/11/buffy-says.h...
Buffy TVS - Rygter om en mulig ny film? :
http://www.moviehole.net/200816769-new-buffy-movie...
Eliza Dushku's - The Alphabet Killer ; 6 Filmklip :
http://www.bloody-disgusting.com/bdtv/search.php?t...
Interview med David Boreanaz om karrieren efter Angel :
http://www.backstage.com/bso/news_reviews/features...
Jane Espenson's Blog About Writing :
http://www.janeespenson.com/archives/00000606.php
Nicholas Brendon - Audioblog ; November Style :
http://nickbrendon.com/2008/11/20/419/
#105 Slettet Bruger [2495802190] 16 år siden
Indeholder store spoilers
Ved synet af den halvdøde Angel begynder Spike at fortælle, at han har klaret sig igennem værre; dels ved Sunnydales ødelæggelse og dels for 5 minutter siden, hvor han blev slået ihjel af en slayer for blot at blive genoplivet pga en "time-loop", men som den bevidstløse Angel gør opmærksom på, så er Spike meget mærket af situationen og overrasket over, at Angel er et menneske.
På samme tid bærer Gunn rundt på Illyria, som han har såret hårdt, efter hun havde taget Freds skikkelse. Det rabler tilsyneladende for ham, for han sammenligner det, at Illyria bærer en maske som Fred med, at han selv bærer en maske som vampyr; han har åbenbart ikke selv fattet, at han er en vampyr. En af Illyrias time-skips gør, at Gunn mærker, hvordan det var at trække vejret, og det står klart, at hendes time-skips spiller en rolle i hans store plan.
Spike, Wesley og Gunn må indse, at Gunns time-loop ikke kan hele Angel; han har været såret alt for længe, og Spike foreslår en alternativ måde at redde Angel på; han kan gøre ham til vampyr. Dette forslag forkastes uden videre af Conner, der mener, at dette i al for høj grad ville stemme overens med Wolfram and Harts planer. Trioens overvejelser om, hvordan de skal redde Angel, bliver dog afbrudt, da Wolfram and Hart sender en dæmonhær for at redde Angel. Angel cannot die. Angel will not die. Under redningsaktionen bliver det afsløret, at hele helvedsscenariet ikke er en del af den almindelige tidslinie for universet.
Gunn placerer Illyria på et alter, hvor han gør klar til at udføre et ritual, hvis udførelse er afhængig af Betta George, men dæmonhæren fjerner uden videre Illyria fra alteret, som skal bruges til helbredelsen af Angel. Wesley finder Illyria, der er hårdt såret, og en af de bedste scener mellem de to udspiller sig.
Illyria: I tried Wesley. I tried to be.
Wesley: I know you did.
Illyria: I don't think... I don't think she's here.
Samtalen ender, da Illyria fortæller, at hun ikke er enig med Gunn, når det kommer til metoder, men at hun er enig med ham mht. målet: Det hele skal ende. Herefter tager hun sin oprindelige "dæmon-form" og efterlader tilsyneladende Freds krop, der mest af alt har tjent som en puppe, og hun gør det af med Wolfram and Harts hær.
Mens Illyria hærger LAs gader, kommer Angel til sig selv fuldt ud helet, men han bliver hurtigt såret igen, da Gunn angriber ham bagfra og gennemborer ham med en pæl. Gunn giver herefter Betta George besked på, at han skal få Illyria til at sende dem alle tilbage til før "The Fall". Ikke overraskende har Illyria ikke tænkt sig at tage imod ordrer; hun har fået nok af selve eksistensen og vil kollapse tiden. Den vanvittige Gunn synes ikke, at dette er en dårlig idé.
Vurdering:
Bryan Lynch's niveau falder lidt i dette nummer, men andet er også uundgåeligt; han kan ikke blive ved med at hive ligeså mange kanininer op af hatten, som han har gjort i de to foregående numre, og niveauet er stadigvæk meget højt. Der er tale om et nummer, der i høj grad er actionpræget, og det gør ikke noget efter to numre med utrolig meget dialog; nu skal historien nemlig fremad.
Dette var Mooneys sidste nummer, men jeg håber og tror, at vi nok skal se mere til ham.
#106 Slettet Bruger [2495802190] 16 år siden
Indeholder spoilers
Buffy vågner op lænket til stol og omgivet af Dark Willow, Fray og Erin. Fray fortæller Willow, at hun ingen intentioner har om at slå en anden slayer ihjel, selvom hun frygter, at Buffy vil forsøge at forhindre eksistensen af hendes tidslinie. Dette har Willow dog ikke noget imod; hun vil bare have, at Buffy bliver sendt tilbage i tiden, når redningsaktionen fra nutiden finder sted.
Buffy skælder Willow ud: " You went dark again? You are so in trouble for going dark. How could you even -- Is Kennedy okay?, hvortil Willow bemærker, at de færreste slayere er okay 200 år efter deres egen tid. Buffy begynder at afkræve nogle svar, men Harth og hans bande angriber gruppen; Harth er ikke tilfreds med at være en brik i Willows spil. Deres indledende bemærkninger før kampen afslører, at Willows mål er simpelt: "Død".
Willow: You realize the most important thing about death isn't who dies... It's who kills them.
Frays abe befrier Buffy, så hun kan deltage i kampen, men kampen bliver afbrudt, næsten før den er begyndt; en meget sur Gunther angriber i nogle hitech-fly. Buffy sætter Fray og Erin ud af spillet, hvorefter hun prøver på at flygte, men så let skal det selvfølgelig ikke gå.
Willow: Not just yet Buffy... You're not done here.
I nutiden forbereder en større gruppe fantasivæsener samt Dawn og Xander sog på at blive udslettet af Amys hær, og Dawn og Xander har endnu et par øjeblikke med masser af subtext. I sidste øjeblik dukker Leah og Rowena op med en de overlevede slayere fra slottet samt nogle magikere, som kan gøre Amys hær korporlig.
Buffy er på flugt, men hun render ind i Fray, der er kommet til sig selv og ikke vil lade Buffy tage tilbage i tiden, og de to begynder deres uundgåelige opgør.
Andetsteds skændes Amy og Warren om, hvis skyld det er, at deres hær har fejlet, men de bliver afbrudt da Twilight får en gæst, som er den samme person, som Buffy mødtes med i New York
I nutiden dækker Willow sine øjne inden hun bogstaveligt talt rækker i gennem tiden for at redde Buffy. Fray forsøger at forhindre Buffys flugt, men Buffy smadrer Frays scythe og slår hende ud. Dark Willow dukker op, og det står klart for Buffy, at Willow har bragt hende til fremtiden for selv at blive slået ihjel af hende, hvorefter hun med tårer i øjnene gør det af med sin nærmeste ven, inden hun hopper gennem tidsportalen. Herefter bryder Buffy grædende sammen foran nutidswillow.
Ude i fremtiden opdager Erin og Fray, at deres tidslinie stadig eksisterer.
Vurdering:
Jeg kan godt lide nummeret, men det lider virkelig under, at der skal presses så meget handling ind i et nummer. Hele dette storyarc havde været bedre, hvis Whedon havde brugt et nummer mere på historien, eller hvis flere af Frays fjender og venner var blevet udeladt fra historien, så kunne de følelsesladede samtaler mellem Willow og Buffy have fået mere plads, og Willows motivationer kunne være uddybet væsentligt.
Et eksempel på, at mange af figurerne ikke spiller en større rolle, er, at Harth alene tjener som et instrument til at få læserne til at tro, at Willow nødvendigvis er gået helt mørk.
Jeg synes, at dette storyarc er "sæsonens" svageste, men det sgu stadigvæk rigtigt godt.
#107 Slettet Bruger [2495802190] 16 år siden
Jeg håber virkelig kun, at den film bliver til noget, hvis den er forenelig med handlingen i tegneserierne, hvilket Whedon på et tidspunkt har udtalt ikke nødvendigvis er tilfældet.
Jeg har fuldt ud accepteret Season 8 og After The Fall som værdige fortsættelser, og den status bliver sgu nemt udhulet.
Jeg er nok også lidt skeptisk over, om de nu kan få alle skuespillerne med igen, og det er i mine øjne en nødvendighed, hjvis filmen ikke skal føles som et halvhjertet projekt.
#108 NightHawk 16 år siden
Glæder mig til at få læst dine anmeldelser, som jeg skriver et par kommentarer til i løbet af næste uge. :)
Pakken med tegneserier, bøger plus en speciel ting, som jeg tar et par billeder, sku være lige rundt om hjørnet. Vil ikke lave nogle deciderede anmeldelser af tegneserierne, for det synes jeg allerede du har gjort på sædvanlig god og detaljeret vis. :)
Har også rigeligt at se til med de forskellige bøger og grafiske noveller. Forresten fik jeg Buffy - Omnibus vol 5 forleden og blev jublende glad, da jeg så at Cliff Richard, (min yndlings Buffy tegner sammen med George Jeantry), har tegnet alle på nær Oz historien. Er nået til "Blood of Carthage" historien og har indtil videre været godt underholdt. Venter dog med at skrive kommentarer om hele vol. 5, efter jeg har læst alle historierne igennem.
Da jeg først lige har fået "Angel - Spotlight" så ku' jeg ikke nå anmeldelsen i denne weekend. Men den ligger 100 % sikkert klar i den kommende weekend. :)
# 107 -
Ja, jeg håber også på, at det blir i forlængelse af sæson 8 og "After The Fall". Men ellers er der jo den periode mellem sæson 7's afslutning og sæson 8's start, hvor de også ku' placere plottet til en mulig film.
Og ja, de skal ha' alle skuespillere med om bord, det er et must. Men det tror jeg heller ikke bliver noget problem for dem at sige ja til, hvis Whedon spørger dem ? Tror Gellar vil være frisk på et projekt, så længe det blir på det store lærred. Til gengæld kan det godt blive et problem med Boreanaz, hvis hans kontrakt med "Bones" kommer i vejen. Men er de to først sikret, så er jeg 99,9 % sikker på at resten af castet følger med. :)
Hvad synes du for øvrigt om den artikel om Buffy/Satsu. Ja vi har jo snakket om det før, men jeg vil bare lige høre, om du er enig i de synspunkter?
Jeg er selv helt enig med vedkommende der har skrevet det og synes han får fremhævet nogle ret vigtige pointer om emnet.
Hvis du ikke allerede har hørt Nicholas Brendons audioblog for november, så kan den varmt anbefales. Damn jeg blir i så godt humør, når jeg hører hans stemme. Herlig type. :)
#109 NightHawk 16 år siden
The Alphabet Killer - På DVD R1, Allerede 6. Januar :
http://www.amazon.com/Alphabet-Killer-Eliza-Dushku...
Det var godt nok hurtigt den film kom ud. Den har jo stort set lige haft biografpremiere.
Dr. Horrible's Sing-Along Blog ; På DVD d. 19 December :
http://www.amazon.com/dp/B001M5UDGS?tag=prolific&a...
Uh yeah! Den skal da helt sikkert bestilles pronto!
Angel - After The Fall ; Cover # 16 & 17 :
http://www.whedon.info/Angel-After-The-Fall-Comic-...
http://heavyink.com/comic/7948-Angel-After-The-Fal...
Angel - Aftermath, (# 18). Cover :
http://previews.diamondcomics.com/public/default.a...
Og tjek så lige den her ret blærede musikvideo/extended trailer. Der er lige lidt dialog til aller sidst som sku' være fjernet, men ellers er det jo nærmest perfekt.
Buffy - X Ray :
#110 Slettet Bruger [2495802190] 16 år siden
Mht. filmen, så tror jeg også, det kan være problem at få Alyson Hannigan med, i hvert fald, hvis filmen skal nå at ride på Twilights økonomiske succes; hun er jo gravid og skal jo også optage "How I Met Your Mother". Jeg synes Gellars forhold til Buffy virker noget ambivalent; det virker helt sikkert som om, hun har været glad for rollen, men også som om hun gerne vil bevise, at hun er mere end "blot en TV-serieskuespillerinde".
Buffy/Satsu artiklen var faktisk ret god, og jeg var langt mere enig i denne, end den sidste du linkede til; denne her forekommer mig ikke at lægge helt så meget i forholdet, som den anden, og hvis Satsu ikke nødvendigvis er den nye "store flamme", så kan jeg nok ebdre forholde mig til det.
Brendon lyder lidt som mig selv - når jeg har drukket alt for meget vel at mærke, så i al beskedenhed synes jeg, at han er meget sjov:o)
# 109: Glæder mig til en gensyn med Dr. Horrible!!
Coveret til # 16/17 er superfedt, men jeg håber ikke, at coveret til # 18 varsler den nye grafiske stil; der er i hvert fald et eller andet ved det, jeg ikke rigtigt kan lide. Jeg håber nu også, at de stopper nummereringen efter # 23, så Aftermath bliver den officielle afslutning; de kan jo sagtens fortælle historier fra Angels fortid istil med den John Byrne skal lave.
Men det håb er sgu nok lidt naivt, når After The Fall har været en så stor succes for IDW.