# 320 -

Ja den dybere psykoanalyse kunne jeg netop ikke magten, da fundamentet irritere mig noget så grusomt. Når der i seriens 7 sæsoner kun var 2-3 slayers (pånær slutningen) og når der i serien så pludselig dør 206 slayers (that they know of) i disse ekstreme situationer, så rokker det gevaldigt ved hele fundamentet i den oprindelige serie. Det er fucking huge at så mange slayers krepere, men du ser ikke nogen som bryder totalt samme, flygter, eller et par afsnit dedikeret til en mindehøjtidlighed osv. Og at The Scythe kan gøre dem "normale" igen, er logisk JA!, men det er så stort, at det burde være sæsonens hovedhistorie, men i stedet går der godzilla Dawn i det.

Nu kan man jo ikke, hver eneste gang der dør en fra slayer hæren stoppe op og dedikere en mindehøjtidelighed til dem, det siger da sig selv, hvis man skal holde flowet i historien og holde fokus på de ting der tæller, nemlig Buffy og hendes team. Når det så er sagt, så har Joss Whedon og co. jo også givet plads til at dvæle ved de nye slayers kvaler med deres nyfundne kræfter og det ansvar der følger med, hvilket både er The Chain, Harmonic Divergence og Safe's omdrejningspunkter. Det du efterspørger har altså været inkluderet i historien i sæson 8, så kan slet ikke se fornuften i din kritik.

Og nu vil du så lige pludselig gerne give mig ret i, at Scythen kan gøre dem normale igen, når du ellers virkede meget skråsikker i din kommentar om, at det tidligere slet ikke ku' lade sig gøre?

At Slayerne mister deres kræfter er da NETOP den story arc's hovedhistorie og det indslag med Dawn går da på ingen måde ind og fjerner fokus fra det det handler om. Det er blot et kulørt indslag/en slags comic relief, (Godzilla referencen), som kører parrallelt med hovedhistorien, der som sagt handler om jagten på scythen og tilbageerobringen af deres slayer evner.

Og jeg har intet imod at sprænge rammerne, men i stedet for en ubåd, så kunne de have brugt en fiskekutter, i stedet for et slot med rader kunne de have squattet i en forladt landsby, i stedet for ekstrem Dawn kunne de have... idk... gået til mindre ekstremer, i stedet for total krig med kampvogne hvor slayerne har besluttet at var en genial ide at fjerne deres Powah! (hvilket, btw, også skete aaaalt for hurtigt og igen noget som aldrig lod til at være muligt i det gamle univers) så kunne de have ført guerillakrig hvis de absolut død og pine skulle.

Ubåd/fiskekutter, eller borg med radar/squattet i en forladt landsby, er som jeg ser det en ligegyldig teknisk potato/potarto disskution, som man bør ku' se ud over, fordi det stadigvæk ikke fjerner fokus fra de bagvedliggende temaer i historierne. Det sidste du skriver her, kan jeg af gode grunde ikke svare dig på, om jeg er enig eller uenig i.

Joss & Co. har totalt overgivet sig til fordi vi kan, så gør vi-mentaliteten, i stedet for at undersøge hvor logisk det hænger samme.

Ja Joss og co. bruger helt afgjort Fordi vi kan-så gør vi det filosofien, men det ændrer intet på, at historierne stadigvæk hænger rigtig godt sammen både i det overordnede billede og på det personlige plan.

Meeeeen du er nok næppe enig, og jeg er bare overfladisk og mangelfuld ik' ;). Jeg tror vi læser bladet fra lidt forskellige vinkler, hvilket der jo skal være plads til.

Ja, beklager hvis du synes min undren er helt uretfærdig, men hvad vil du ellers ha' jeg skal tro, når jeg læser dine kommentarer i # 313, der både viser ; at du har fejlvurderet flere numre, Xanders sorg er mig en gåde hvordan du kan bedømme på den måde, magien omkring scythen ændrer du mening omkring ret hurtigt, du fremhæver ting der intet har at gøre med det centrale i historien og # 23,24,25 bliver blot jabbet igennem, som om det ikke ku' gå hurtigt nok, og alt det bruger du så som eksempler på, hvordan du er nået frem til din konklusion øverst i #313. Det hænger jo slet ikke sammen, og jeg er som læser slet ikke blevet et hak klogere på, hvorfor du mener som du gør. Så ja, det er da klart og tydeligt for enhver, at det er en utrolig overfladisk gennemgang og mangelfuldt er da også helt på sin plads at bruge i den sammenhæng.

Selvfølgelig skal der være plads til at se sæson 8 fra forskellige vinkler og jeg hilser gerne kritik velkommen. Men så skal der godt nok noget mere kød på bordet, end de få ting du nævner, og det er som jeg ser det slet ikke nok til at berettige kritikken i din konklusion.

Men lad os begrave stridsøksen for nu og så kan vi jo tales ved, hvis du har lyst, ang. "Retreat" delen og det efterfølgende. Hvem ved, måske ender jeg med at være enig med dig ang. de numre. :)

# 322 -

Jeg skrev at "Scythe Can Make Them Normal Again (wtf?!?)" hvilket du så tolker til "at Scythen kan gøre dem normale igen, når du ellers virkede meget skråsikker i din kommentar om, at det tidligere slet ikke ku' lade sig gøre?". Det er hverken er her eller der. Jeg kan da sagtens se logikken i, at den gøre dem til non-slayers, men måde det er introduceret er totalt uopbygget - det virker som en jamen-lad-os-da-prøve-det-fikse-ide.

Mærkværdig måde du lige pludselig hidser dig op på? Her er hvad du rent faktisk skrev i # 320.

Og at The Scythe kan gøre dem "normale" igen, er logisk JA!, men det er så stort, at det burde være sæsonens hovedhistorie, men i stedet går der godzilla Dawn i det.

Du skifter jo netop mening her, om det med scythen kan lade sig gøre eller ej, ikke sandt? Tidligere skrev du det stik modsatte, nemlig at det var fuldstændig urealistisk.

Transformers 1 & 2 er sikkert også episke og genrebrydende mesterværker hvis man bare lige ser forbi eksplosionerne...

Det er den mest tåbelige sammenligning, jeg længe har set. Vi ved jo begge to udemærket godt, at der intet er at finde i Transformers filmene andet end eksplositioner og bulder og brag action. Det er tomme kalorier man har glemt, med det samme man forlader biografen igen og intet andet. Ingen gør sig nogen forestillinger om, at der bag Michael Bays film ligger et episk mesterværk og gemmer sig, så din sammenligning er totalt ligegyldig og plat.

Som jeg gentagende gang har prøvet at kommunikere, så kan jeg ikke få mig selv til at gennemanalysere en historie som jeg finder alt for over-the-top.

Jamen det er skam også helt i orden, at du ikke gider at bruge tid på det. Men så er din kritik heller ikke noget, der kan tages seriøst. Jeg får lige pludselig sån en deja-vu følelse tilbage til en anmeldelses-tråd om filmen "Drag Me To Hell", hvor du påstod at du kunne vurdere hele filmen alene baseret på 15 min. Det er ganske enkelt, ligesom det også er tilfældet med kritikken af sæson 8, hamrende useriøst, overfladisk og i sidste ende ubrugeligt. Men det kunne du ikke se fornuften i den gang, så jeg tvivler på, at du kan gøre det samme her.

Og du kan godt spare dine konstante kommentarer om at jeg ikke har læste dem grundigt nok, at mine meninger er mangelfulde, overfladiske og nu åbenbart med fejlvurderinger. Hold det for dig selv.

Men det er jo lige præcis hvad de er, som jeg har forklaret dig op til flere gange. Ja du fejlvurderer "The Chain" og "Harmonic Divergence" når du udpeger ting der IKKE er historiens pointe. Hvis du havde læst dem rigtigt, ville du jo ha' været inde på nogenlunde samme ting som dem jeg har nævnt, hvilke i øvrigt også går hånd i hånd med det, der har været Scott Allie, Joss Whedon og co's intentioner, som de bl.a har nævnt i diverse Q & A's og forskellige interviews.

Xanders sorg er en klokkeklar fejlvurdering som det afsnit i øvrigt behandler meget detaljeret. Om Buffy ville slå Dark Willow ihjel, igen forkert set, for ja det ville hun som mit tidligere eksempel har bevist. Du kalder "Anywhere But Here" ligegyldigt selvom det indeholder op til flere vigtige oplysninger, der er vitale for den kommende handling, du kan heller ikke se sammenhørrigheden fra # 20 til tv-serien, for slet ikke at tale om hele din opfattelse af af gi' plads til mindre kendte slayers i den samlede handling. Ja, der er tale om klare fejlvurderinger kort og godt.

Og hvad vil du kalde dine kommentarer til # 23,24,25? Dybdeborende er de vist ikke ligefrem vel. Du havde her muligheden for at fremhæve en masse ting, du kunne ha' sat spørgsmålstegn ved, men i stedet bliver det ved et par korte overfladiske og håbløst mangelfulde bemærkninger.

Gu' vil jeg da ej holde det for mig selv, når du prøver på at tegne så misvisende et billede af sæson 8 og samtidig giver udtryk for så ligeglad en indstilling til de ting du skal anmelde. Vorherre bevares!

Og dette bliver min sidste kommentar her, for du vil tydeligvis have det sidste ord (se, jeg laver antagelser... irriterende ikke?)

Næh, egentlig ikke. Det der til gengæld irriterer mig, er den platte måde du opføre dig på i en diskution der på intet tidspunkt har været hård i tonen. Hvis det er måden du reagerer på, når du bliver udsat for kritik, så ser jeg igen fremtid i at debattere med dig.

Modsat har mig og Slayer været uenige med hinanden masser af gange, men vi har så altid forstået at ku' ta' en seriøst diskution uden at sidde og blive fornærmede.

Hvis jeg lige må uddybe den med Reene og Xander en smule.

Nummer 15 starter fint med hendes synsvinkel og tanker, og hans hjælpeløshed e.g. han når hende ikke (eller måske næste) før hun fader to white, og på næste side ser vi ham ved hendes side. Dernæst kommer Xander i fokus på side 23 og 24 hvor han med et tomt ansigt laver den klassiske decap, og Buffy går efterfølgende hen til ham. På meget få paneler siger det en masse om både Buffy og Xanders forhold pt, om hans numbness i situationen (going through the motions heh,,,) men måske siger det endnu mere om Xanders forhold til Mr. Head Vampire Himself. Side 25 og 26 er så The Aftermath Scene, og igen er det Master & Houseboy som tager en mandlig snak. Der er både humor, men absolut også en masse seriøsitet her. Til sidst strør han hendes aske, og lukker afsnittet.

Lige præcis denne del, virker utroligt godt, og min kritik/ærgerlighed er manglen på opfølgelse i det næste nummer.

I nummer 16 får vi dette panel på side 8 hvilket er fint nok hvis der kommer mere, men allerede på side 17 får hans samtale med Dawn. Her kan det let være jeg overfortolker, men hvis Dawn's forskellige faser skal symbolisere hendes overgang fra teenager til voksen, så må centaurret-fasen være den mere dyriske, lyster, seksuelle fase, og hvis Xander laver netop den kommentar "You really don't know how awesome you look" på netop dette tidspunkt, så tolker jeg det som mere end bare flinkhed / medfølelse, men et udtryk for hans egen interesse.

I nummer 17 laver han en kommentar "Soliders Die Rowena" hvilket er sigende nok, men udtryk for en kynisme han ikke giver udtryk for fremefter (måske jeg har misset det!).

Samlet set så syntes jeg at han kommer sig for hurtigt over Renee's død (de havde immervæk flirtet helt fra første nummer), og at han meget hurtigt viser interesse for Dawny. Det virker næsten som om de hellere ville lave en Xander / Dawny romance, og blev nød til at skille sig af med Reene.

Det var det jeg mente, og hvis du har en anden synsvinkel, eller bare noget jeg har misset, så er jeg lutter... øjne :o)

Jeg skal igang med at se en film og efterfølgende daffer jeg nok i seng, men vil gerne kommentere på de ting du har skrevet i morgen. :)

Jeg synes i øvrigt ikke, at du har været ubehagelig eller noget i tonen, men blot at det var ærgeligt, at vi ikke ku' ha' en diskution uden så meget unødvendigt mundhuggeri. Jeg efterspurgte, at du uddybede dine kommentarer og det har du nu gjort f.eks mht. Xander, så selvfølgelig vil jeg gerne gi' noget feedback på det og på dit spørgsmål ang. "Anywhere But Here". :)

Så lykkedes det langt om længe at få skrevet et par ord. :)

loki (324) skrev:

Har jeg ikke ret til at mene, at jeg finder historien overdrevet? Det er bare en mening, en holdning, og min oprindelig post var jo aldrig tiltænkt som et dybdeborende review af hele sæson 8, men derfor kan man godt have en holdning til det. Du er absolut velkommen til at få mere ud af historien, men jeg syntes i flere tilfælde, at historien lider pga. kulissen/miljøet som du så bedre acceptere.

Selvfølgelig er du i din gode ret til at ha' en holdning om, at du finder den nye stil/tegnestil og måden at formidle historierne/budskaberne på gennem de nye tiltag for ekstreme/overdrevne. Det er sådan set heller ikke det jeg reagere på, eller bliver små-irriteret over, men derimod det at du samtidig konkluderer at både persongalleriet og deres væremåde, samt Buffy-universet generelt, ikke ligner sig selv og at historierne er usammenhængende, for det mener jeg ganske enkelt ikke er tilfældet. Klart nok at man, og det tror jeg har været tilfældet for de fleste fans, skulle igennem en omstillingsfase fra tv-serien til tegneserien og lige vænne sig til den nye måde, som det hele blev formidlet på, men for mit vedkommende gik det dog forholdsvis hurtigt og chokket over, at det hele nu var, "larger than life", kom i bund og grund ikke som den store overraskelse, når man tænker tilbage på afslutningen i sæson 7, Chosen, hvor Willow meget passende, som modsvar til Xanders ; "We saved the world!", beskrev den nye situation, og i princippet den nye situation hele Buffy-verset også befandt sig i, med ordene ; "We CHANGED! the world!. Derfor er det egenlig også logisk nok, at set-up'et i sæson 8 er ændret markant, som jeg ser det. :)

(Hvis du syntes min tone er ubehagelig, så beklager jeg, men det er heller ikke helt fair, at citere noget tekst jeg havde fjernet.)

Til mit forsvar her vil jeg så lige bemærke, at jeg jo på ingen måde kunne vide, at du 9 min efter du havde skrevet dit indlæg i #322 ville gå ind og fjerne over halvdelen at din tekst. I mellemtiden var jeg i fuld gang med at skrive et svar til selv samme indlæg, hvorpå jeg trykkede gem og gik ud af tråden igen. Så jeg havde altså ingen anelse om, at du efterfølgende havde slettet så meget af din tekst.

loki (325) skrev:

Hvis jeg lige må uddybe den med Reene og Xander en smule.

Nummer 15 starter fint med hendes synsvinkel og tanker, og hans hjælpeløshed e.g. han når hende ikke (eller måske næste) før hun fader to white, og på næste side ser vi ham ved hendes side. Dernæst kommer Xander i fokus på side 23 og 24 hvor han med et tomt ansigt laver den klassiske decap, og Buffy går efterfølgende hen til ham. På meget få paneler siger det en masse om både Buffy og Xanders forhold pt, om hans numbness i situationen (going through the motions heh,,,) men måske siger det endnu mere om Xanders forhold til Mr. Head Vampire Himself. Side 25 og 26 er så The Aftermath Scene, og igen er det Master & Houseboy som tager en mandlig snak. Der er både humor, men absolut også en masse seriøsitet her. Til sidst strør han hendes aske, og lukker afsnittet.

Lige præcis. Og det var også den oplevelse jeg selv havde af Xanders påvirkning af Renees død :

Wolfes at The Gate : Part 4 :

Hvad Xander angår, er der ultimativt tale om den helt store tragedie i form af Renee’s død, vel at mærke meget brutale død, genialt udtænkt af Drew Goddard, der la’ hele scenariet udspille sig set fra Renee’s synsvinkel mod Xander med hendes tanker som et spejlbillede på hans egne. Hvor Xander nærmest er fastfrosset i chok, bliver hendes dødsfald så at sige katalysator for resten af persongalleriets konflikter med hinanden.

Duellen på taget her bringer atter scoobierne sammen igen, da Willow via Dracula bringer Xander tilbage på banen og ud af sin choktilstand for en kort bemærkning og la’ ham få alt sit had ud i sin hævn over Toru. Det er i det hele taget yderst elegant den måde, hvormed Drew Goodard får samlet det hele på igen efter den mildt sagt kaotiske kamp af indre og ydre konflikter, der fortsætter med først Xander's farvel til Dracula og senere Renee.

Hele dette nummer er i øvrigt også et rigtig godt eksempel på, hvor stærk historieformidlingen bliver udført på ved det, at dødsfaldet vdr. Xander sætter gang i en kædereaktion, der tager Buffy og Willow ud på det afsnits 2 hovedhistorier ang. jagten på Scythen og Buffys spirende forelskelse i Satsu og hvorledes hun håndterer det forhold, både på det personlige plan men også set i forhold til hvordan det påvirket det rent strategiske plan, med så store følelser på spil midt i en hektisk og blodig krig, hvorpå læseren så tages tilbage til bygningen, og Xander, hvor selv samme dødsfald bruges som afslutning på alle 3 handlingstråde.

Lige præcis denne del, virker utroligt godt, og min kritik/ærgerlighed er manglen på opfølgelse i det næste nummer.

Hvis du bare havde skrevet det til at begynde med, havde vi jo heller ikke behøvet at sidde og diskutere frem og tilbage. Jeg er jo ikke tankelæser. :)

I nummer 16 får vi dette panel på side 8 hvilket er fint nok hvis der kommer mere, men allerede på side 17 får hans samtale med Dawn. Her kan det let være jeg overfortolker, men hvis Dawn's forskellige faser skal symbolisere hendes overgang fra teenager til voksen, så må centaurret-fasen være den mere dyriske, lyster, seksuelle fase, og hvis Xander laver netop den kommentar "You really don't know how awesome you look" på netop dette tidspunkt, så tolker jeg det som mere end bare flinkhed / medfølelse, men et udtryk for hans egen interesse.

I nummer 17 laver han en kommentar "Soliders Die Rowena" hvilket er sigende nok, men udtryk for en kynisme han ikke giver udtryk for fremefter (måske jeg har misset det!).

Samlet set så syntes jeg at han kommer sig for hurtigt over Renee's død (de havde immervæk flirtet helt fra første nummer), og at han meget hurtigt viser interesse for Dawny. Det virker næsten som om de hellere ville lave en Xander / Dawny romance, og blev nød til at skille sig af med Reene.

Det var det jeg mente, og hvis du har en anden synsvinkel, eller bare noget jeg har misset, så er jeg lutter... øjne :o)

Men vi behøver egenlig heller ikke mere end de få billeder for at vide hvor stærkt traumatiseret Xander er, fordi vi fra tidligere i tv-serien ved, at hans forhold til det modsatte køn altid ender i den rene katastrofe, med Anyas død som værste eksempel. Man får fornemmelsen af i starten af sæson 8, at han nærmest har opgivet alt håb for nogensinde at kunne få et forhold til at fungere, men så dukker Renee op og giver nyt håb, hvorpå Xander atter får revet hjertet ud i overført forstand. Den efterfølgende humoristiske ping-pong han har kørende med Dawn fungerer helt bestemt som en flirten og lægger fundamentet for det der så sker mellem den senere hen. Men deres hyggesnak her ser jeg samtidig også, selv om det er Xanders formål at trøste Dawn, som et forsøg på fra hans side ubevidst/bevidst at finde sig selv igen/(sit gamle jeg), ved at falde ind i den gamle hygge-onkel rolle, som Dawn så meget passende har haft et crush på siden sæson 5.

Tabet af Renee spøger dog stadigvæk i kulissen hos ham og jeg opfatter hans mangel på dømmekraft og overblik i situationen, hvor han har ansvaret for slayernes sikkerhed mens Buffy og Willow er i New York, som værende en efter-effekt af, at han stadig indeni er så følelsesmæssigt traumatiseret, at han ikke kan tænke klart. Den senere kynisme er derfor en helt naturlig følgevirkning at både Renees død og hans egen fiasko ang. slayernes sikkerhed. Det, plus Dawns problemer, bliver så et wake-up call for ham der gør, at han så at sige må tvinge sig selv til at komme videre, fordi hans rolle på det her tidspunkt i team Buffy har så stor betydning som den har. Hans reaktionsmønster kan måske godt forekomme for hurtigt, men jeg tolker det således, at han kval situationens alvor bliver nød til at lægge det bag sig og derfor bruges der heller ikke mere tid fra Joss Whedon og co.'s side på bearbejdelsen af hans sorg.

Det ang. Dawns fase som kentaur tolker jeg også på samme måde, og det giver også perfekt mening set i forhold til forløsningen af hendes forbandelse i Living Doll. :)

Et par noter fra mit eget review af Time of Your Life : Part 1 :

Så er der eftervirkningerne af angrebet på hovedkvarteret, hvor Xander muligvis står til en pæn skideballe for at ha’ forladt sin post og desuden skræmt Dawn væk, med en hestejoke, i samme omgang. Nej, det kører sgu ikke ligefrem på skinner for stakkels Xander lige for tiden.

Slayer's review :

Xander hænger ud med og trøster Dawn, der mildest talt ikke er tilfreds med at være en kentaur. Xander fortæller hende, at de har fundet ud af, at hendes forhekselse består af tre faser, hvoraf de to nu har vist sig, hvilket ikke trøster hende synderligt. Xander mister lidt tålmodigheden og siger, at hun er pivet, hvilket får hende til at løbe ind i skoven. Herefter går Xander tilbage mod slottet, men før han når frem, rammer missilet sit mål, og slottet (og sandsynligvis en god portion slayere) ophører med at eksistere.

loki (326) skrev:

Jeg har netop genlæst Anyhere But Here, og selvom jeg måske nok savner lidt optakt, så er der en hel masse information og humor som jeg muligvis samt eventuelt og måske har ignoreret eller overset tidligere. Arhm.

På side 22 siger Minderen:" Betrayal. The closest, the most unexpected". Er det Angel / Twilight, eller...?

Som jeg tolker det, så refereres der her til Dark Willow i den kommende "Time Of Your Life" arc, men det kunne samtidig også godt være en forvarsel mht. Twilights identitet. :)

Jeg kan anbefale dig også at læse disse meget detaljerede analyser af sæson 8, som du kan finde her, hvor jeg har linket til Anywhere But Here :

http://stormwreath.livejournal.com/33243.html

loki (328) skrev:

Sleepiness is weakness of character, ask anyone. :p

Hehe, jep, men nu hvor jeg lagt min fortid som superhelt bag mig behøver jeg en lille morfar-lur i ny og næ. ;)